US/English Version:
Click here to join the US/English version...Click here to join the US/English version...  

 

 Du er her: 4Historiske Tidslinier 41900-tallet

 

 Historien

 SøværnsNyt

 Synspunkter

 Orlogsliv & Lune

 Billedserier

 Historiske Tidslinier

4Mærkedage - År

4Mærkedage - Md.

4Kongerækken

4Flaget

4Uniformshistorie

4Søulykker & forlis

 Flaget

 Skibene

 Marineflyverne

 Våben/-systemer

 Officersmessen

 Uniformer mm.

 Flådens Ansigt

 Mindesmærker

 Bøger & Forskning

Redigeret og
designet af:

Johnny Balsved

 

Før 1500

1500

1600

1700

1800

1900

2000

Historiske Tidslinier:

Mærkedage - 1900-tallet

Neden for finder du en kronologisk oversigt over søværnets mærkedage (Hæders- og Mindedage) i 1900-tallet.

Datoer markeret med fed skrift er egentlige mærkedage for søværnet.

Når en mærkedag yderligere er markeret med et indikerer det, at datoen samtidig er dansk flagdag (national eller militær).

Begivenheder under krig eller krigsforhold er markeret med en grøn bag-grundsfarve, meden FN operationer er markeret med lyseblå baggrund.

-

 1900-tallet

30 SEP 1901

Kanonbåden MØEN, chef kaptajn Rørdam H. Kjølsen, springer i luften i Øresund under første forsøgsskydning med brisantgranater.

11 MAJ 1902

Krydseren VALKYRIEN, chef kommandør H. P. Holm, del-tager som stationsskib i Vestindien i redningsarbejdet efter vulkanen Mont Pelées udbrud 8 MAJ på Martinique og redder 567 mennesker.

01 AUG 1902

De første radiostationer installeres i panserskibene HELGOLAND og HERLUF TROLLE, rækkevidde ca. 65 km.
Første kommunikation finder sted 7 AUG 1902.

15 MAJ 1903

Der oprettes en efteruddannelsesinstitution for søofficerer, kaldet Søværnets Officersskole.
Skolen nedlægges igen 1932.

02 MAJ 1903

Første telegrafkursus oprettes inden for søværnet, for-løberen for Søværnets Signalskole.

01 SEP 1908

Orlogsværftets radiostation på Holmen i København begynder sin virksomhed.

28 DEC 1908

Krydseren HEJMDAL, chef kaptajn J. H. Schultz, bringer under Middelhavstogt hjælp til de nødlidende efter jordskælvet på Messina.

1909

Hvidt huebetræk indføres om sommeren for alt personel.

13 SEP 1909

Vor første ubåd DYKKEREN ankommer til København fra Italien.
Kommandohejsning 3 OKT 1909, med premierløjtnant Oluf Aarestrup som chef.

14 DEC 1911

Marinens Flyvevæsen oprettes med premierløjtnant Hans C. Ullidtz som leder af vor første Marineflyveskole.

25 MAR 1912

Vort første luftfartøj GLENTEN skænkes Marinen af general-konsul Ludvigsen.

30 APR 1913

Marineforeningen stiftes med kommandør Christian F. Maegaard som første formand.

 1914-1918: 1. Verdenskrig (Danmark neutral)

31 JUL 1914

Sikringsstyrken indkaldes, og Flåden gøres krigsberedt foran Verdenskrigens udbrud, viceadmiral O. J. Kofoed-Hansen er chef for flådens overkommando.

05 AUG 1914

Minespærringer udlægges på dansk søterritorium i Øresund, Storebælt og Lillebælt. Fyr slukkes, og sømærker inddrages delvis.
1. eskadre under kommandør Nyholm tager station i Øresund, 2. eskadre under kommandør Thomas V. Garde i Storebælt, medens enkelte skibe sendes til Lillebælt mm.

19 OKT 1914

Ubåden HAVMANDEN, chef kaptajn Schaffalitzky de Muckadell, beskydes ved en fejltagelse med torpedoer fra den engelske ubåd E.11 ud for Nakkehoved.

19 AUG 1915

Ubåden E.13 ved Saltholm
1. Eskadre under kommandør Thomas V. Garde hindrer i Flinterenden ved 1. Torpedobådsflotille, chef kaptajn Eduard Haack, yderligere ødelæggelse af den grundstødte engelske ubåd E.13, der blev beskudt af tyske torpedobåde.

44Læs mere om Ubåden E.13 ved Saltholm

09 OKT 1916

Ubåden DYKKEREN, chef premierløjtnant Svend Aa. Christiansen, påsejles neddykket i Øresund og synker.
Chefen drukner, medens den øvrige besætning reddes.

44Læs mere om ubåden DYKKERENs forlis

05 NOV 1916

Den tyske ubåd U20, der bl.a. sænkede LUSITANIA strander ved den jyske vestkyst og efter forgæves bjergningsforsøg ødelægges ubåden af egen besætning.

44Læs mere om U20s stranding

31 MAR 1917

De dansk Vestindiske øer, St. Thomas, St. Croix og St. Jan overdrages til USA af konstitueret guvernør, kommandør Henri Konow, chef for krydseren VALKYRIEN, vort sidste stationsskib i Vestindien. (Kolonierne erhvervet i 1666.)

31 DEC 1917

Undervandsbåds- og Flyvebådsdelingen oprettes. Chef kommandør T. A. Topsøe-Jensen.

14 DEC 1918

Torpedobåden SVÆRDFISKEN, chef premierløjtnant Ole H. Quaade, minesprænges i Storebælts sydlige del under ryd-ning af tysk minefelt.
8 mand dræbes ved eksplosionen.

01 JAN 1919

Kaptajn Victor Lorck udsendes som første Marineattaché ved det kgl. Gesandtskab i London.

31 MAR 1919

Flådens sikringsstyrke ophæves, efter at minerydningen i de danske farvande betragtes som tilendebragt.

17 JUN 1921

Krydseren VALKYRIEN, chef kommandør Cold, hejser Kongeflaget på kongens togt til Færøerne og Island.
Kong Christian X fortsætter som den første danske konge til Grønland med DFDS ISLAND eskorteret af inspektions-skibet FYLLA, chef kaptajn Dornonville de la Cour.

20 SEP 1921

Kronprins Frederik, den senere Kong Frederik IX, bliver sø-officer efter som første danske kronprins at have gennem-gået Kadetskolen.

10 OKT 1921

For søofficerer indføres særligt emblem (Flyvervinge) ved erhvervelse af certifikat sokm flyvebådsfører.
Emblemet bæres på højre side af brystet.

07 AUG 1922

Ved Søværnslovens vedtagelse inddeles Flådens enheder i Divisioner. Søofficersgraderne kommandørkaptajn, orlogskaptajn, kaptajnløjtnant og Søløjtnant genoptages.
Underofficersgraderne erstattes af dæksofficerer og mid-lertidige befalingsmænd.

17 AUG 1922

Undervandsbådsdivisionen oprettes iflg. Søværnsloven af 1922, chef kaptajn Henry C. Gad (Tidligere fra 1. oktober 1912 til 1. april 1914, chef kaptajn Hjalmar Rechnitzer).

30 AUG 1922

Skibsdivisionen, chef kommandør Frederik Cold, og Torpedobådsdivisionen, som underlægges denne, chef kaptajn Christiern A. Broberg, oprettes iflg. Søværnsloven af 1922. (Torpedobådsdivisionen udskilles fra Skibsdivisionen 8. oktober 1924).

11 JAN 1923

HM Kongens adjudantstab af søværnet oprettes.

25 MAJ 1923

Krydseren GEJSER, chef orlogskaptajn Godfred Hansen; ved en eksplosion i et fosfor-tågeudviklingsapparat, som demonstreres ombord for eskadrens officerer mfl. såredes mere end 50, deraf 10 hårdt, 1 officer afgår senere ved døden.

44Læs mere om eksplosionen i krydseren GEJSER

15 SEP 1923

Flyvevæsenet udskilles som selvstændig kommando, chef kaptajn Asger E. V. Grandjean.

21 OKT 1923

Artilleriskibet NIELS IUEL, chef kommandør A. Bojesen, afgår fra København på togt til Sydamerika.

29 MAR 1924

Orlogsværftet på Holmen omdannes ifølge lov til en militær kommando og benævnes nu Flådestation.
Kontreadmiral Axel V. Scheel bliver flådestationens første chef fra 1. april 1925.
- Orlogsværftet bliver et "civilt" værft under Marineministeriet med E. Adolph som første fungerende direktør.

28 JAN 1926

Motorbådsforeningen stiftes og underlægges senere Marinestaben. Første formand orlogskaptajn Barfod.
Foreningen består af motorbådsejere, der under krigs-forhold er villige til at hjælpe søværnet med deres både.

04 NOV 1927

Værkstedsskibet HENRIK GERNER løber af stabelen som første nybygning på Dokøens beddinger.

23 MAR 1932

Ved Søværnslovens vedtagelse bliver viceadmiralen tillige direktør i Marineministeriet og chef for Søværnskomman-doen, Kystflåden med underlagte divisioner oprettes, og Søbefæstningen overgår atter til søværnet.
Viceadmiral Rechnitzer bliver chef for Søværnskommandoen og direktør i Marineministeriet. Kontreadmiral Bastrup bliver chef for Kystflåden og kommandør Briand de Crèvecoeur bliver chef for Kystdefensionen.

26 MAJ 1932

Kongeskibet DANNEBROG hejser kommando for første gang, efter at være søsat 10 OKT 1931.

01 JUL 1932

Mineskibsdivisionen oprettes iflg. søværnsloven af 1932, chef orlogskaptajn B. H. Andersen.

01 NOV 1932

Den iflg. Søværnsloven af 1932 oprettede Kystdefension, chef kommandør Briand de Crèvecoeur, overtager formelt atter søforterne fra Hæren.

07 MAJ 1937

Efter Søværnslovens vedtagelse udskilles Kystflåden fra Flådestationen.
Stillingen som stationschef ved Flådestationen oprettes med kommandørkaptajn Paul Ipsen som første chef.

 1939-1945: 2. Verdenskrig (Danmark besat 1940-1945)

01 SEP 1939

Sikringsstyrken formeres, og Flåden gøres krigsberedt ved krigens udbrud.

12 OKT 1939

Den første byggede skole for kadetter tages i brug på Nyholm, chef kommandør Christian V. Evers, medens den siden 1869 benyttede skole i Nyboder overgår til Finansministeriet.

20 NOV 1939

Søværnskommandoen beordrer udlægning af minespærringer i Storebælt mellem Langeland og Lolland og i Lillebælt mellem Als og Ærø.

21 DEC 1939

Kommandørkaptajn F. H. Kjølsen udsendes som den første danske Marineattaché ved det kgl. Gesandtskab i Berlin.

09 APR 1940

- Tyske tropper rykker ind og besætter Danmark.

10 APR 1940

Første permanente afmagnetiseringsanlæg sættes i drift på Holmen.

05 FEB 1941

Søværnets tvinges til at udlevere 6 af de nyere torpedobåde til den tyske besættelsesmagt.
Da torpedobådene forlader Holmen befaler Kong Christian X, at Rigets Flag på batteriet Sixtus sættes på halv stang.

44Læs mere om Udleveringen af torpedobådene

10 MAR 1943

Minestrygeren SØRIDDEREN bliver, efter at have forladt Korsør, overrumplet af 7 civilklædte modstandsfolk, der samarbejder med medlemmer af besætningen.
Disse beordrer først skibet til England, men går senere i land i Sverige, hvorefter SØRIDDEREN går til Holmen.
Chefen afskediges, men tilbydes genansættelse efter besættelsens ophør.

29 AUG 1943

Flådens sænkning
- 32 skibe blev sænket af egen besætning, 4 nåede svensk territorium, 2 fartøjer befandt sig ved Grønland, mens 14 skibe og fartøjer blev erobret uskadte af tyskerne.
Af flådens 59 patruljekuttere nåede kun 9 svensk territorium, mens resten blev taget af den tyske besættelsesmagt.

44Læs mere om Flåden 29. august 1943

31 AUG 1943

Minestrygeren MS 1, chef søløjtnant I Urban H. Gad, ankommer til Trelleborg i Sverige camoufleret som slæbebåd med navnet SHARA, senere omdøbt til SORTE SARA (1. april 1951).

JAN 1944

Samtidig med at viceadmiral Vedel, i sin egenskab af direktør for Marineministeriet, fungerer som en del af det såkaldte departementschefstyre, etablerer han en illegal marinestab, der skal holde kontakt med søværnets personel og dettes deltagelse i modstandskampen.
Den stab, kaldet "Elverhøj", ledes af kommandørkaptajn K. Lundsteen. Navnet Elverhøj hentydede til, at staben mødtes hver dag klokken 11.

01 MAR 1944

De engelske minestrygere ME 35, chef søløjtnant I Jack Nielsen, og ME 83, chef søløjtnant I Carlo F. Sørensen, bemandes med danske besætninger og sejler under 2 flag, Orlogsflaget og White Ensign.

28 JUN 1944

De engelske minestrygere ME 263 og ME 307, chef kaptajn-løjtnant Hans U. C. F. Garde, bemandes med danske besætninger og sejler under 2 flag, Orlogsflaget og the White Ensign.

22 SEP 1944

Den danske Flotille, chef orlogskaptajn Johannes H. J. Jegstrup, etableres i Karlskrona, Sverige, som en del af Den danske Brigade, med bevogtningsfartøjet HAVKATTEN, chef kaptajnløjtnant Poul Würtz, som kommandoskib.

44Læs mere om Den danske Flotille

05 MAJ 1945

Danmarks befrielse
- De tyske tropper i Holland, Belgien, Nordtyskland og Danmark overgiver sig 4. maj og besættelsen af Danmark ophører 5. maj 1945.

05 MAJ 1945

Bevogtningsfartøjet HAVKATTEN og de øvrige skibe i Den danske Flotille medvirker ved overførslen af Den danske Brigade fra Helsingborg til Helsingør.

44Læs mere om Den danske Flotille

11 MAJ 1945

Søværnet rykker atter ind på Holmen efter den tyske besættelses ophør.

22 MAJ 1945

Rigets Flag bliver efter 29 AUG 1943 atter hejst på Batteriet Sixtus på Nyholm.

20 JUN 1945

Bornholms Marinedistrikt etableres.

01 AUG 1945

Søværnets Eksercerskole for værnepligtige oprettes i Arresødallejren ved Frederiksværk.

24 OKT 1945

Danmark indtræder i de Forenede Nationer (FN).

29 JAN 1946

Minestrygeren ME 1016 grundstøder ved Jernhatten på sydøst-siden af Djursland.
Skibet kunne ikke bjærges.

01 APR 1946

Grønlandske Marinekommando oprettes.

13 APR 1946

Søværnets Mathskole oprettes på Holmen og underlægges Chefen for Flådestationen.

22 JUN 1946

Foreningen Kvindelige Marinere stiftes som en privat forening. Initiativtageren var Marie A. von Lowzow.
Dette bliver starten til Kvindeligt Marinekorps, der indgår overenskomst med Forsvarsministeriet og fra 1961 bliver en del af Hjemmeværnet.

13 JUL 1946

Randers adopterer fregatten NIELS EBBESEN.
Dermed påbegyndes traditionen med adoption af flådens skibe og fartøjer.

01 OKT 1947

Søværnets Fjernkendingsskole oprettes med kommandør-kaptajn R. S. Steensen som chef.

01 NOV 1947

Søværnets modtager sin første motortorpedobåd, der får betegnelsen T 51, fra 1951 fik den navnet GLENTEN.
MTB'en var tidligere tysk (ex. S 306) og blev den første af i alt 18 både af denne klasse i flåden.

27 MAR 1948

Marinestation Gedser tages i brug.

24 AUG 1949

NATO traktaten er ratificeret af samtlige lande, og Danmark indtræder i alliancen.

22 JUN 1950

Orlogspræster indføres i søværnet. Det er præster ved Holmens Kirke, der forretter tjeneste i i flådens skibe og på søværnets institutioner.

18 AUG 1950

Slædepatruljen, operation RESOLUT etableres i Grønland i stedet for Nordøstgrønlands Slædepatrulje, der ophørte ved afslutningen af 2. verdenskrig.
Fra 1952 ændredes navnet til slædepatruljen SIRIUS.

01 OKT 1950

Søværnets Flyvevæsen nedlægges og henlægges under det nyetablerede Flyvevåben med henblik på afvikling.

15 OKT 1950

Fregatten GALATHEA, chef kommandørkaptajn Carl H. A. Madsen, afgår fra København på en jordomspændende dybhavsekspedition. GALATHEA ankommer igen til København 29. juni 1952.
(Chef fra 13. februar 1951 kommandør Svend B. V. J. Greve).

>> Læs mere om GALATHEAs togt

23 JAN 1951

Hospitalsskibet JUTLANDIA udsendes på sit første af i alt tre togter under FN's Enhedskommando til Korea, ekspeditionschef kommandør Kai Hammerich.
Ekspeditionen afsluttes ved hjemkomsten fra det 3. togt, 16. oktober 1953.

44Læs mere om JUTLANDIA Ekspeditionen

26 FEB 1951

Torpedobåden RAAGEN (tidl. T 59) forliser i Nordsøen efter kollision med engelsk MTB (MTB 5518).
RAAGEN bjærges senere på året og istandsættes.

>> Læs mere om MTB forliset

01 MAR 1951

Sundets Marinekommando, Bælternes Marinekommando samt Nordsøens og Kattegats Marinekommando oprettes.

01 APR 1951

Kystflådens divisioner benævnes fremover afdelinger: Skibsafdelingen, Torpedobådsafdelingen og Undervands-bådsafdelingen.

01 AUG 1951

Grønlands Kommando oprettes. Første chef er kommandør F. H. Kjølsen, der udnævnes midlertidig kontreadmiral.

10 AUG 1951

Fregatten NIELS EBBESEN, chef kommandørkaptajn Jørgen T. B. Münther, deltager i overdragelsen af Naval Station GRONDAL fra USA til Danmark.
Navnet ændres til marinestation GRØNNEDAL, chef orlogskaptajn Knud A. Edvards.

05 SEP 1951

Færøernes Marinedistrikt oprettes.

26 SEP 1951

Ærmedistinktioner ændres for admiralsklassen i over-ensstemmelse med international (engelsk) brug.
Samtidig indføres ranker af egeløv i guldtræk på kasket-skygge, 1 for orlogskaptajn, kommandørkaptajn og kommandør og 2 for admiralsklassen.

23 NOV 1951

11 miner eksploderer i armeringsværkstedet på Kvintus på Holmen i København som følge af en opstået brand. 16 personer mister livet, hovedsageligt mandskab fra Køben-havns Brandvæsen og Falck.
Ved eksplosionen blev næsten samtlige Søminevæsenets bygninger på Kvintus jævnet med jorden.

44Læs mere om Minekatastrofen

15 MAR 1952

Det Maritime Hjemmeværn, senere Marinehjemmeværnet oprettes under ledelse af kommandør G. E. C. de Lichtenberg.

01 MAJ 1952

Kontreadmiral S. Ramlau-Hansen udpeges som den første danske repræsentant ved SACLANT (The Supreme Allied Commander Atlantic).

15 MAJ 1952

Søværnets Havaritjeneste og Søværnets Havariskole oprettes som særligt tjenesteområde under Kystflåden.

01 SEP 1952

Flådestationens Arkiv oprettes.
Fra 1 MAJ 1958 benævnt Søværnets NATO- og Kommando-kassearkiv.

03 DEC 1952

Torpedobåden HAVØRNEN (tidl. T 53) strander under øvelsessejlads på Scroby Sands ud for Great Yarmouth, England.
Båden bjærges i løbet af januar 1953 og bliver senere istandsat.

44Se mere om Grundstødningen Fotoserie

1953

Søværnets Navigationsvæsen oprettes.

1953

Søværnet anskaffer førerløse målluftfartøjer, de såkaldte droner, til anvendelse ved Søværnets Artilleriskole.

15 JAN 1953

Den tidligere Luftmarinestation på Margretheholm overgår til Søværnskommandoen.

01 MAR 1953

Artillerikursus Sjællands Odde oprettes.

17 MAR 1953

Uddannelse af stampersonel på Margretheholm påbegyndes.

02 JUN 1953

Stevnsfortet hejser kommando.

15 SEP 1953

Langelandsfortet hejser kommando.

28 MAR 1953

Under havnemanøvre i Rønne havn indtræffer eksplosion i maskinrummet ombord på minelæggeren LOUGEN, chef søløjtnant I grev Karl-Christian Trampe.
Eksplosionen koster 3 mand livet og 7 bliver alvorligt kvæstede.

01 OKT 1955

Klaksvig-affæren
Fregatten ROLF KRAKE og orlogskutterne SKARVEN og ERTHOLM ankommer til Klaksvig på Færøerne med 30 politibetjente ombord, i anledning af urolighederne i Klaksvig.
ROLF KRAKE opholder sig i Klaksvig indtil november 1955, hvor den bliver afløst af fregatten HOLGER DANSKE, chef kommandørkaptajn Ivar Hoppe.

26 FEB 1956

4 marinesoldater omkommer under redningsforsøg ud for Frederikshavn. Nogle drenge er gået ud på isen, som er i opbrud. Frivillige fra Søværnet sættes ind i en rednings-aktion, og det lykkes at redde drengene i land, men 4 af marinerne forsvandt i mørket.

44Se Mindesmærket i Frederikshavn

02 AUG 1956

Kystflådens øvelsesgruppe, chef kontreadmiral Kaj Lundsteen, bestående af fregatterne ESBERN SNARE og VALDEMAR SEJR besøger Sovjetunionen, som det første danske flådebesøg siden 1909.

21 AUG 1956

Anker og Krone mærket fastsættes som Søværnsmærke.

25 JAN 1957

Orlogskutteren TERNEN, chef kaptajnløjtnant Erik Erling Olsen, forliser ved Ravns Storø, Grønland, formentlig som følge af overisning.
Hele besætningen på 8 mand omkommer.

44Læs mere om TERNENs forlis

17 JUN 1957

Første elevskole starter ved Søværnets Frømandskorps.

30 JUL 1957

Orlogsmuseets udstilling åbner i Nikolaj kirkebygning i København.

04 SEP 1957

Torpedobåden FLYVEFISKEN kolliderer med torpedobåden HØGEN (tidl. T 55) under øvelse i Storebælt.
HØGEN sank, medens FLYVEFISKEN svært beskadiget bliver reddet ind til Korsør hængende på siden af fregatten ROLF KRAKE.

44Læs mere historien om MTB kollisionen her

13 MAJ 1958

Flådestationen på Holmen benævnes fremover Flådestation København.

30 JUN 1958

Et detachement fra søværnet overtager for én dag vagten på Amalienborg i anledning af festlighederne omkring Den kgl. Livgardes 300 års jubilæum.

08 JUL 1958

Forsvarsministeriet tillader indførelsen af heraldiske våbenskjold for søværnets skibe og fartøjer.
Særligt udvalg nedsættes til at udarbejde disse.
Det første våbenskjold, for kongeskibet DANNEBROG, approberes af kong Frederik IX 15 APR 1959.

15 DEC 1958

Søværnets Eksercerskole flytter fra Arresødallejren til den nyopførte skole Auderød, ligeledes ved Arresøen.
Øvelsesskibet LAPPEDYKKEREN tages i brug 19 DEC 1959.

01 JAN 1959

Søværnets Havariskole oprettes og underlægges Skibs- og Maskininspektionen.
Skolen placeres på Margretheholm. I 1970 indgik skolen under Søværnets Teknikskole.

15 JUN 1959

Grønsunds Marinedistrikt og Marinestation Nykøbing Falster nedlægges.

15 DEC 1959

Første kommandohejsning på MOBA (Torpedobådenes Mobile Base). MOBA havde dog eksisteret siden 1952.

02 MAJ 1960

Flådestation KORSØR indvies, samtidig nedlægges Storebælts Marinedistrikt.

29 MAJ 1961

Fregatten NIELS EBBESEN, chef kommandørkaptajn E. T. Sølling, anholder den engelske trawler RED CRUSADER under fiskeriinspektion ved Færøerne.
Da trawleren om morgenen 30. maj søger at slippe væk med et dansk prisemandskab om bord, affyres fra NIELS EBBESEN først varsels og senere skarpe skud mod trawleren, der dog undslap til England. Det danske prisemandskab var forinden blevet frigivet.

01 JUN 1961

Kystflåden og Kystbefæstningen sammenlægges til Søværnets operative Kommando (SOK), der etableres i Århus.
NATO betegnelse bliver Flag Officer Denmark (FOD).
Samtidig afskaffes afdelingerne og søværnets egentlige krigsskibe organiseres i eskadrer under SOK, der etableres følgende: Fregateskadren, Torpedobådseskadren, Under-vandsbådseskadren, Minelæggereskadren og Minestryger-eskadren.

01 JUN 1961

Sundets Marinedistrikt og Stevns Marinedistrikt oprettes.

01 FEB 1962

Søværnets Flyvetjeneste oprettes, underlagt Eskadrille 722 på Flyvestation Værløse.

01 APR 1962

Commander Allied Naval Forces Baltic Approaches (COMNAVBALTAP) etableres med hovedkvarter i Kiel.
Første chef bliver kontreadmiral Aa. Linde med midlertidig grad som viceadmiral.

16 MAJ 1962

Søværnets Fenrikskole ændrer navn til Søværnets Special-officersskole.

28 MAJ 1962

Den første ALOUETTE III helikopter leveres til Søværnets Flyvetjeneste. Helikopterne skal anvendes i de nye inspek-tionsskibe af HVIDBJØRNEN-klassen.

02 OKT 1962

Flådestation FREDERIKSHAVN indvies.

19 OKT 1962

Kaserneskibet FYEN sælges til ophugning.
Skibet der var bygget i 1882 som flådens sidste større sejlriggede skib, havde siden 1907 ligget som kaserneskib ved Elefanten på Holmen i København.

27 MAR 1963

Torpedobåden TRANEN, chef kaptajnløjtnant Kaj Thygesen, synker ud for Stavanger i Norge efter kollision med den norske fiskekutter TRYGG. Hele besætningen reddes, mens MTB'en senere hæves og ophugges.

01 JUN 1964

Stevns Marinedistrikt sammenlægges med Sundets Marine-distrikt under navnet Sundets Marinedistrikt.

15 FEB 1965

Torpedobådene SØLØVEN og SØRIDDEREN, de første to både i den nye SØLØVEN-klasse på i alt 6 både, bliver de første skibe i Søværnet, der fremdrives ved hjælp af gasturbiner.

30 JUN 1965

Under fiskeriinspektionstjeneste ved Jyllands vestkyst bortføres 2 besætningsmedlemmer fra bevogtningsfartøjet HAVFRUEN af en tysk trawler i Vadehavet.
Under jagten på trawleren affyres varselsskud. De to mand bliver frigivet i en tysk havn på øen Sild.

27 APR 1966

Patruljefartøjet NYMFEN affyrer 4 salver med maskinkanonen under fiskeriinspektion ved Jyllands vestkyst for at stoppe en hollandsk trawler, der fiskede inden for fiskerigrænsen.

07 MAJ 1966

Orlogskutteren SKARVEN grundstøder og totalforliser ved Mjovanes på Suderoye, Færøerne.

01 JUL 1966

Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole etableres i Frederikshavn
Skolen er en sammenlægning af søværnets uddannelse af sergenter og reserveofficerer, der hidtil har foregået hver for sig.

01 DEC 1967

Søværnets Materielkommando oprettes med kontreadmiral S. J. Valentiner som chef.
Søværnets tidligere seks tekniske tjenester samles formelt under ét i den nyoprettede organisation og skal gradvis integreres.

07 DEC 1967

Undervandsbåden DELFINEN, chef kaptajnløjtnant P. B. Nielsen, kolliderer under uddykning med en ukendt fiske-kutter nordvest for Skagen.
Der skete en del materiel skade på ubåden, herunder et bøjet periskop.
Den svenske fiskekutter MÄLARÖ bliver senere meldt savnet og dens besætning på 4 mand bliver dagen efter fundet frosset ihjel i deres redningsflåde.

21 AUG 1968

Forsvaret sættes i Forstærket Fredsberedskab som en følge af Warszawa pagtens invasion af Tjekkoslovakiet.

31 DEC 1969

Søværnskommandoen nedlægges og videreføres i Marinestaben.

01 JAN 1970

Marinestaben oprettes.

05 FEB 1970

Minelæggeren LINDORMEN udgår af flådens tal og bliver således flådens foreløbigt sidste dampdrevne fartøj.

01 APR 1970

Fregatten PEDER SKRAM indgår som den første danske enhed i NATO's stående Atlanterhavsstyrke (STANAVFORLANT).

01 SEP 1970

Søværnets Taktikskole, Søværnets Våbenskole og Søvær-nets Teknikskole oprettes.
Cheferne for de 3 skoler indgår i Marinestaben som special-tjenesteinspektører.

09 SEP 1970

Ubåden NARHVALEN, chef kaptajnløjtnant Peer Rasmussen, eftersøges i Skagerrak af større flådestyrke efter manglende radiokontakt.
Den savnede ubåd findes omkring kl. 5 morgen, 10. september.

44Læs mere om ubåden NARHVALENs forsvinden

21 APR 1971

Inspektionsskibet VÆDDEREN ankommer til Reykjavik, Island med den del af de islandske håndskrifter, der blev tilbageleveret fra Danmark.

01 APR 1973

Farvandsvæsenet oprettes, omfatter Søkortarkivet, Fyrvæ-senet, Lodsvæsenet og Redningsvæsenet.

22 AUG 1974

Ubåden NORDKAPEREN bliver under sejlads i Nordatlanten den første ubåd, der neddykket på 50 meters dybde, passerer Polarcirklen.

1975

Stillingen som Jagtkaptajn slås sammen med stillingen som chef for Kongeskibet.

29 APR 1977

Søværnets Flyvetjeneste oprettes som en selvstændig enhed under Søværnets operative Kommando.

02 DEC 1977

Fregatten HERLUF TROLLE affyrer som det første danske skib et HARPOON øvelsesmissil.

01 FEB 1978

Lill May Didriksen afslutter som den første kvinde den dan-ske søofficersuddannelse og udnævnes til premierløjtnant af B-linien.

01 APR 1979

Inspektionsskibene udskilles fra Fregateskadren og etab-leres som selvstændig eskadre, benævnt Inspektionsskibs-eskadren.

15 MAJ 1979

Det menige stampersonel (konstabelgruppen) i søværnet over 35 år bliver jakkeklædt i stedet for bluseklædt.

29 SEP 1979

Ubåden SPRINGEREN bliver delvis vandfyldt under ophold ved Orlogsværftet, på grund af glemt aflukning af en brandhane.

27 MAR 1980

Inspektionsskibet FYLLA, chef kommandørkaptajn Stephen M. Ditlevsen, deltager i redningsaktionen ved den kæntrede norske boreplatform Alexander Kielland i Atlanterhavet.

18 APR 1980

Minelæggeren FYEN kolliderer med en sovjetisk MIRKA-klasse fregat i Østersøen.

44Læs historien om kollisionen her

15 MAJ 1980

Inspektionsskibet HVIDBJØRNEN modtager under et ophold i London den første af Søværnets nye LYNX helikoptere.

06 JUN 1980

De første 3 LYNX helikoptere lander på dansk jord på Flyvestation Værløse.

08 JUL 1980

Østtyske minestryger af KONDOR-klassen påsejler hjemmeværnskutteren MHV 94 umiddelbart syd for Gedser.

44Læse hele historien her

01 JUL 1981

Annemette Ruth dimitteres fra Søværnets Officersskole som den første kvindelige officer af A-linien.
Afgangseksamen bestås med udmærkelse og hun tildeles Henrik Gerner-medaljen.

01 JUL 1982

Værnchefstillingen, Chef for Søværnet, nedlægges.
De fleste af denne stillings funktioner videreføres ved den samtidig nyoprettede stilling som Inspektør for Søværnet, der med sin stab indgår i Forsvarsstaben.

06 SEP 1982

Missiluheld ved Lumsås
Fregatten PEDER SKRAM, chef kommandørkaptajn Jens L. Winther, affyrer ved en fejl et HARPOON-missil. Missilet rammer et sommerhusområde ved Lumsås.
Ingen mennesker kommer til skade ved uheldet.

44Læs mere om Missiluheldet ved Lumsås

07 FEB 1983

En lavine knuser konstabelbanjen på Flådestation GRØNNEDAL.
3 konstabler omkom og seks blev kvæstet.

APR 1984

De sidste officerer af intendanturlinien uddannes på Søværnets Officersskole.

01 JUN 1986

Langelands Marinedistrikt og Store Bælts Marinedistrikt sammenlægges med Sundets Marinedistrikt under navnet Sundets Marinedistrikt med hovedkvarter på Stevnsfortet.

01 NOV 1986

Udnævnelse på Søværnets Officersskole af det første hold efter indførelsen i NOV 1983 af den nye officersgrund-uddannelse (OGU).

05 JUN 1987

Inspektionsskibene HVIDBJØRNEN og BESKYTTEREN samt inspektionskutteren AGPA repræsenterer Inspektionsskibs-eskadren, da man ved Langelinie i København fejrer fiskeri-inspektionstjenestens 400-års jubilæum.

OKT 1988

Søværnets konstabelgruppe får nye grader og gradstegn.
Graderne er herefter: Marineelev, Marinekonstabel, Marine-overkonstabel og Marinespecialist.

04 OKT 1989

Orlogsmuseet indvies i Søkvæsthuset på Christianshavn i overværelse af HM Dronningen.

19 DEC 1989

Patruljefartøjet FLYVEFISKEN indgår i flådens tal.
Skibet er det første i en serie på 14 enheder, der er bygget efter Standard Flex konceptet, hvor en enhed ved hjælp at et containersystem kan udrustes til at løse forskellige opgaver.

07 FEB 1990

Forsvarsministeriet bemyndiger Forsvarskommandoen til at iværksætte den planlagte udflytning af søværnets basefa-ciliteter fra Holmen.
Dermed ophører Holmen efter 300 år med at være hoved-base for flåden.
Udflytningen erklæres for gennemført 31 DEC 1995.

05 JUL 1990

Fregatterne PEDER SKRAM og HERLUF TROLLE udgår af flådens tal, og det bliver samtidig et foreløbigt farvel til mere end 100 år med fregatter i Søværnet.

12 SEP 1990

Operation FARAWAY
Korvetten OLFERT FISCHER, chef orlogskaptajn Henrik M. Elbro, afgår fra Holmen i København for at deltage i FN-aktionen mod Irak i Den Persiske Golf.
Ankom Holmen igen efter togtet 15. september 1991.
Udsendelsen sker på grundlag af FNs Sikkerhedsråds resolution nr. 665.

44Læs mere om korvetten i Golfen

04 DEC 1990

Ubåden SÆLEN synker ved Hesselø under bugsering fra København til Århus.
Ubåden hæves 17. december og istandsættes senere.

01 JAN 1991

Søværnets Taktikskole og Søværnets Våbenskole slås sammen til Søværnets Taktik- og Våbenskole.

01 JAN 1991

Søværnets Eksercerskole ændrer navn til Søværnets Grund-skole.
Samtidig flyttes Søværnets Værnepligtsforvaltning fra For-svarskommandoen til Søværnets Grundskole.

01 FEB 1991

Kystudkigsstation Gedser oprettes, placeret sammen med Kystradarstation Gedser.

12 JUL 1991

Inspektionsskibet THETIS udlejes til et konsortium af olie-selskaber og afgår på det første af en lang række togter i det såkaldte KANUMAS-projekt, der har til formål at gennemføre seismiske undersøgelser af havbunden ved Grønland.
Projektet afsluttes i 2000.

10 SEP 1991

Inspektionsskibet THETIS når positionen 79o 29' N.
Det nordligste punkt på Grønlands østkyst et dansk orlogs-skib indtil da har været.

12 DEC 1991

Kystradarstation Gedser fuldautomatiseres og ophører som selvstændigt tjenestested.

01 APR 1992

Eskadrerne skifter navne fra Inspektionsskibseskadren, Fregateskadren, Mineskibseskadren, Torpedobådseskadren og Ubådseskadren til henholdsvis 1., 2.,  3., 4. og 5. Eskadre.
Eskadrernes udflytning fra Holmen påbegyndes.

30 JUN 1992

Kystradarstation Møn fuldautomatiseres og ophører som selvstændigt tjenestested.

21 AUG 1992

Medaljen "Kuwait Liberation Medal" tildeles det personel, der har været udsendt med korvetten OLFERT FISCHER og det norske kystvagtskib ANDENES under operation DESSERT STORM.

28 AUG 1992

Korvetten NIELS JUEL afsejler mod Middelhavet for at deltage i operation MARITIME MONITOR sammen med STANAVFORLANT.
Operationen har til formål af håndhæve FN-sanktioner mod det tidligere Jugoslavien.
Opgaven videreføres i NATO-regi som operation SHARP GUARD, hvor alle tre korvetter af NIELS JUEL-klassen deltager på skift indtil operationens afslutning i 1996.

30 NOV 1992

Forsvarets Medalje, indstiftet 27. november 1991, uddeles for første gang ved en højtidelighed på Flådestation KØBENHAVN til bl.a. korvetten OLFERT FISCHERs besæt-ninger.

11
-12 MAR 1993

For første gang afholdes en konference mellem samtlige nationer omkring Østersøen for at forberede fælles flåde-øvelse.

01 APR 1993

Søværnets NATO- og Kommandokassearkiv (SNA) flytter til Flådestation Korsør og ændrer samtidig navn til Søværnets Publikationsforvaltning.

06 APR 1993

Langelandsfortet stryger kommando og nedlægges.

30 APR 1993

Flådestation KØBENHAVN, chef kommandør F. Volke, på Holmen nedlægges. Margretheholm, øerne Frederiksholm og Dokøen samt størstedelen af Arsenaløen rømmes etapevis af Søværnet.
Skibe og aktiviteter udflyttes til Korsør og Frederikshavn.

01 MAJ 1993

Marinestation HOLMEN etableres på Nyholm i København, chef kommandør H. Fink-Jensen. Marinestationen skal være etablissementsforvaltende myndighed for Søværnets skoler på Nyholm og Søværnets Materielkommando på Arsenaløen.

29 MAR 1994

Inspektionskutteren MALLEMUKKEN overdrages vederlags-frit til Estland og får navnet AHTI.
Det blev dermed det første danske orlogsskib, der er foræret til et andet lands marine.

23 JUL 1994

Orlogskutteren VEJRØ påsejles af containerskib i Fehmern Bælt. Der er kun enkelte lettere tilskadekomne, mens kut-teren lider svær materiel skade.

44Læs VEJRØs beretning her

20 JUN 1995

Minelæggeren MØEN deltager i skibsprocessionen i Kieler-kanalen i anledning af kanalens 100-års jubilæum.

01 JAN 1996

Istjenesten, og dermed isbryderne, overføres fra Erhvervs-ministeriet til Forsvarsministeriet som et led i aftale om finanslov 1996 og forsvarets ordning 1995-1999.
Søværnets operative Kommando overtager ansvaret for den praktiske gennemførelse.

03 AUG 1996

Forsvarschefen, Admiral H. J. Garde, bliver sammen med sin hustru, tre andre officerer og fire besætningsmedlem-mer dræbt, da en af flyvevåbenets Gulfstream fly i dårligt vejr forulykker ved Sørvágfjorden på Færøerne under ind-flyving til landing på Vagar lufthavnen.

09 JUN 1999

Minelæggere LINDORMEN og minerydningsfartøjet MAKRELEN indgår i NATOs minerydningsstyrke (MCMFORNORTH) i operation ALLIED HARVEST, der rydder ammunition i Adriaterhavet, hvor fly af sikkerhedsmæssige årsager har droppet uforbrugt bombelast under NATOs luftkampagne mod Serbien.

-

Før 1500

1500

1600

1700

1800

1900

2000

|Til toppen

Kildehenvisninger:

&

Danske Søofficerer 1933-1982, udarbejdet af S. E. Pontoppidan og J. Teisen, Udgivet af Søe-Lieutenant-Selskabet, København, 1984

&

Forsvarskommandobefalinger, udgivet af Forsvarskommandoen

&

Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og den Danske Søetat 1814-1932, Bind I og II, af Th. A. Topsøe-Jensen og Emil Marquard, H. Hagerups Forlag, København, 1935

&

Søværnets Mærkedage, af Hans Chr. Bjerg, Søværnets Operative Kommando, Århus 2005 (SOKPUB 051-501)

&

Søværnsorientering, udgivet af Søværnets operative Kommando

&

Vort Søværns Hæders- og Mindedage, af F. H. Kjølsen, kommandørkaptajn, H. Hagerups Forlag, København, 1942

44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Mangler der en væsentlig begivenhed?

Mener du, at der mangler en begivenhed på disse lister,
send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

|Til toppen

 

HISTORISKE MÆRKEDAGE:

JAN

FEB

MAR

APR

MAJ

JUN

JUL

AUG

SEP

OKT

NOV

DEC

-

   

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 25. marts 2006

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger