I alt 16 personer mistede livet, heraf var de 14 brandfolk og 2 fra Søværnet, medens 78 personer blev såret.
Eksplosionen var så voldsom, at den kunne høres over det meste af København, ja selv i Malmø. Samtidigt blev tusindvis af ruder blæst ud på Holmen og i store dele af den indre by.

Bygningerne på QUINTUS blev totalt jævnet med jorden ved den voldsomme eksplosion, i baggrunden ses bl.a. Fenrikskolen, hvor taget er blæst væk.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Af Johnny E. Balsved

23. november 1951 eksploderede 11 miner i armeringsværkstedet på Kvintus på Holmen i København, som følge af en opstået brand.

I alt 16 personer, hovedsageligt brandfolk fra Københavns Brandvæsen og Falcks Redningskorps, mistede livet.

Ved eksplosionen blev alle minesektionens bygninger på Kvintus, på nær kabelkælderen, totalt ødelagt, og meget materiel gik således tabt.

Brand udviklede sig til katastrofe

Ved 22- tiden om aftenen var Københavns Brandvæsen blevet alarmeret til Holmen for at slukke en mindre brand, der var opstået i Søminevæsenets værksted på Kvintus.

Holmens eget brandkorps, der bl.a. bestod af værnepligtige fra Marineka-sernen, var allerede alarmeret og på stedet, da de første enheder fra Københavns Brandvæsen ankom.

Ingen af disse brandfolk, værnepligtige og professionelle, var dog klar over, at de tilsyneladende sad på en tikkende bombe.

Endnu et kig på de ødelagte bygninger.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Ifølge de almindeligt tilgængelige oplysninger fandtes der på Holmen ingen depoter af sprængfarlige miner.

Alligevel befandt der sig et mindre antal miner til normalt eftersyn på Sømi-nevæsenets værksteder, og da branden k. 22.53 nåede disse miner skete der en voldsom eksplosion.

Endnu et kig på de ødelagte bygninger.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

En utrolig voldsom eksplosion
Præcis klokken 2253 skete der en så kraftig eksplosion i værk-stedsbygningen på Holmen, at den kunne høres overalt i København, ja selv i det sydlige Sverige kunne eksplosionen registreres.
I Københavns indre by blev tusindvis af ruder trykket ud ved den kraftige eksplosion, og mange steder føg det med glasskår.
Tusindvis af mennesker fra hele Storkøbenhavn, der var blevet

opskræmt ved den voldsomme eksplosion, begyndte hurtigt at strømme mod eksplosionsstedet for at finde ud af, hvad der var sket.

Store politistyrker måtte hurtigt udkommanderes for at standse publikums tilstrømning og samtidig sikre fri passage for redningskøretøjer.

Umiddelbart var alt kaos

Umiddelbart efter eksplosionen herskede der nærmest totalt kaos ved værkstedet på Holmen.

Adskillige brandfolk og røgdykkere var umiddelbart forinden trængt ind i den brændende bygning og samtlige blev dræbt ved den voldsomme eksplosion.

Selv brandkøretøjer, der holdt uden for bygningen forsvandt "sporløst" ved den voldsomme eksplosion.

Endnu et kig på de ødelagte bygninger.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Katastrofealarm
Nu blev der slået katastrofe-alarm. der medførte at bl.a. Falcks Rednings-korps og CF-kolonnerne blev tilkaldt.
Samtidigt havde politiet fortsat besvær med at holde nysgerrige tilskuere tilbage og samtidigt sikre uhindrede trafikforhold for ambulancer og øvrige redningskørekøjer.
I forbindelse med det efterføl-gende slukningsarbejde blev yderligere 5 brandfolk dræbt, da en mur styrtede ned over dem.

Endnu et kig på de ødelagte bygninger.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Årsagen uopklaret

Brandårsagen blev tilsyneladende aldrig opklaret. Men faktum er, at 16 personer blev dræbt og 78 såredes ved denne begivenhed.

De 14 omkomne brandfolk bisættes fra Københavns Domkirke.

Epilog - Minedepoterne udflyttes

Som en direkte konsekvens af katastrofen på Holmen 23. november 1951 besluttedes det, at udflytte minedepoterne fra Holmen, ligesom flere ammunitionsdepoter blev flyttet fra depoterne i tæt befolkede områder og til mere afsidesliggende områder.

Kildehenvisninger:

&

FLÅDEN, administration, teknik og civile opgaver, under redaktion af kommandør K. G. Konradsen, G. Honnens de Lichtenberg og M. Friis Møller, Martins Forlag, København 1962

44Der henvises også til Maritim Bibliografi