Du er her: 4Historien4Flåden 1914-19184Flåden under 1. verdenskrig4E13 affæren

Ubåden E.13 ved Saltholm (1915):

En dødbringende
august morgen

En tysk torpedobåd krænkede groft dansk neutralitet, da den i formiddags åbnede ild  mod den grundstødte og totalt værgeløse engelsk ubåd E13 inden for dansk territorialfarvand

Københavns befolkning vågnede om morgenen, 19. august 1915, samtidigt med, at der udspillede sig et voldsomt drama lige uden for byen. Et drama, der kom til at koste 15 værgeløse engelske ubådsfolk livet.

Den overlevende del af besætningen blev interneret i Danmark indtil afslutningen af verdenskrigen.

Af Johnny E. Balsved

kun blev vanskeliggjort af de udlagte mine-spærringer i Sundet, men hertil kom de danske og svenske orlogsskibe, der patruljerede i Sundet for at håndhæve henholdsvis den danske og svenske neutralitet under den 1. verdenskrig.

Det lykkedes for den engelske ubåd E.8, under kommando af kaptajnløjtnant Francis Goodhart, at slippe uset igennem. Kaptajnløjtnant Francis Goodhart havde valgt en rute, der lå tæt op ad den danske kyst. Ruten førte ubåden vest om Salt-holm. E.13, under kommando af kaptajnløjtnant Geoffrey Layton, valgte en kurs tæt på den svenske kyst, denne kurs ville føre ubåden øst om Saltholm. - E.13 var dog knap så heldig. Tilsyneladende på grund af en fejl ved kompasset løb ubåden på grund ved Svaneklapperne ved det sydøstligste hjørne af Saltholm.

Grundstødningsstedet

Grundstødningen skete inden for dansk territorialfarvand.

Grundstødningen observeret fra dansk side

Der blev derfor fra Flådens Overkommando udstedt følgende forholdsordre til Defensionseskadren:

"Hvis det er en tysk undervandsbåd og andre tyske fartøjer vil assistere, skal der protesteres, men foreløbig ikke anvendes andre midler.
Hvis det er en engelsk undervandsbåd, skal det forhindres, at tyske fartøjer bemægtiger sig den eller angriber den.
Først anvendes protest, derefter hvis dette ikke respekteres, anvendes de til rådighed stående midler".

Denne ordre blev senere bekræftet af Chefen for Flådens Overkommando, viceadmiral O. Kofoed-Hansen omkring klokken 8, om morgenen 19. august 1915.

Første danske torpedobåd kommer til stedet

Chefen for Defensionseskadren, kontreadmiral Evers, beordrede omgå-ende en af sine torpedobåde, NARHVALEN, til at undersøge undervands-bådens identitet og håndhæve den danske neutralitet.

strandede ubåd og informerede chefen for E.13, kaptajnløjtnant Geoffrey Layton om, at han i henhold til neutralitetsbestemmelserne, havde 24 timer til at forlade dansk territorialfarvand.

Han fik samtidigt oplyst, at der ikke kunne ydes ham nogen assistance til at bringe skibet flot igen, ligesom det heller ikke ville blive tilladt, at E.13 modtog hjælp udefra.

Såfremt den engelske undervandsbåde fortsat befandt sig inden for dansk område ved udløbet af den 24 timers frist, ville både skib og besætning blive interneret

Kaptajnløjtnant Layton anmodede samtidigt om, at en af hans officerer måtte blive transporteret til det danske vagtskib for at orientere om situationen. Dette ønske meddelte premierløjtnant Thiele ville kunne imødekommes, lige så snart flere danske skibe var fremme på sted.

Flere danske skibe til området

Med henblik på at støtte Defensionseskadren, der primært bestod af ældre skibe, beordrede Marineministeriet, at 1. Eskadre, der lå til ankers ud for Skovshoved, omgående skulle begive sig til området omkring den grund-stødte undervandsbåd.

De to torpedobåde blev stillet til rådighed for Chefen for Defensionseskad-ren.

Også Defensionseskadrens torpedobåd STØREN, under kommando af premierløjtnant Erik Garde, blev beordret til området for at afløse NARHVALEN.

De tre torpedobåde var fremme i området omkring den grundstødte under-vandsbåd omkring klokken 8.45.

Men også tyskerne kiggede med

Umiddelbart efter de øvrige 3 torpedobådes ankomst,  løb torpedobåden NARHVALEN op på siden af den grundstødte engelske ubåd og efter ønske fra den engelske chef, førte den en af hans officerer, næstkommanderende premierløjtnant Paul Eddis over til det danske vagtskib FALSTER, der lå lige på den anden side af Saltholm.

som kanonerne heller ikke var bemandet. Den har formentlig blot villet orientere sig om situationen.

På vejen sydover gennemførte den en livlig radiokommunikation, hvor den formentlig har videregivet sine observationer og anmodet om yderligere instrukser.

Tilsyneladende åndede alting fred og ingen fare.

Helvede bryder løs

Klokken 9.28 rapporterede chefen for SØULVEN, kaptajn Haack, at to tyske torpedobåde nærmere sig med stor fart fra syd.

De tyske torpedobåde G132, under kommando af Leutnant zur See Grev von Montgelas, og G134 nærmede sig hastigt E.13 sydfra.

Ingen tvivl om, et angreb på den engelske ubåd E.13 var umiddelbart fore-stående. Fra masten af den tyske torpedobåd vajede signalflagene "Forlad skibet".

1. eskadre, med bl.a. panserskibet PEDER SKRAM og krydseren GEJSER, var på det tidspunkt, hvor angrebet blev indledt, nået til en position ca. 5 sømil fra stedet. Kl. 10.35 observerede eskadren en kraftig eksplosion fra området omkring strandingsstedet.

Kanonerne på de danske skibe var bemandede, men forblev tavse.

Dette til trods for, at marinens stabschef tidligt om morgenen havde givet direkte ordre til at beskytte den grundstødte engelske ubåd, om nødven-digt med våbenmagt.

Danskerne vågner

Umiddelbart  efter at den engelske chef havde beordret besætningen fra borde og flere engelske søfolk havde forsøgt at svømme ind til den faste grund et par hundrede meter længere inde mod Saltholm, greb de danske torpedobåde ind.

elske undervandsbåd og den angribende tyske torpedobåd og hjalp med til at samle de overlevende engelske søfolk op fra vandet.

Da de danske torpedobåde lagde sig imellem afbrød de tyske torpedobåde G132 og G134 umiddelbart angrebet, og begyndte at bevæge sig sydover igen for fuld kraft.

Resultatet er 15 omkomne engelske ubådsfolk

De overlevende engelske ubådsfolk, heriblandt chefen, kaptajnløjtnant Layton bliver senere bragt til Holmen ombord på torpedobåden STØREN.

forventes at blive frigivet, når den 1. verdenskrig er til ende.

For de fleste af dem var dette også, hvad der hændte.

Men chefen, kaptajnløjtnant Layton, og hans næstkommanderende, premierløjtnant Paul Eddis ville det anderledes.

De flygtede fra interneringen, ganske enkelt.

De 15 kister med de omkomne britiske ubådsfolk blev efter en sørge-højtidelighed på Holmen bragt tilbage til England ombord på DFDS skibet S/S Vidar. De omkomne blev ledsaget af en dansk officer, kommandør Rørd Hammer; og tre danske torpedobåde eskorterede skibet til Hull.

Vraget af E.13 blev senere bjærget af danskerne og bragt til Holmen.

Efter krigen blev undervandsbåden, efter aftale med englænderne, solgt til ophugning.

^{|Til toppen}

-

-

Denne side er senest opdateret: 20. oktober 2002

Denne side er oprindeligt udgivet: 22. juli 2001

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger