US/English Version:

Du er her: 4Flådens ansigt

Redigeret og
designet af:

Flådens ansigt

Galionsfigurer, våbenskjolde og huebånd er en del af den danske flådes historie og flådens ansigt udadtil

Traditionen med at udsmykke skibe har sin oprindelse helt tilbage i vikingetiden. Denne tradition udviklede sig og fik helt groteske former i 1600- og 1700-tallets store sejlskibe, hvor udsmykningen nærmest var en tvingende nødvendig prestigesag for fyrsterne i de maritime lande.

I anden halvdel af 1700-tallet begyndte man at tænke i mere rationelle baner og gjorde sig tanker om det nødvendige i den dyrebare udsmykning.

Omkring 1800 var moden meget spartansk, men i løbet af århundredet voksede moden med udsmykning atter frem, men nu i en mere afdæmpet form, der aldrig kom i nærheden af overdådigheden i 1600-tallet.

Galionsfigurer

Orlogsskibene var repræ-sentant for staten og skulle derfor have en passende udsmykning i sammenlig-ning med udlandets skibe af samme størrelse.

Der blev derfor ofret megen omhu og opmærksomhed på de udsmykningsmæssige detaljer.

Tidens mode i kunstnerisk henseende blev fulgt.

Kendte kunstnere tegnede forslag, som blev approbe-ret af kongen sammen med konstruktionstegningerne af skibet.

Derefter blev der udført en model i voks, der viste fi-gurens tredimensionelle til-stand, og som sidste fase blev figuren udført i træ af Holmens dygtige billedhug-gere.

Bevidstheden om den øko-nomi og prestige, der var lagt i arbejdet med disse fi-

Galionsfigur fra linieskibet DANNEBROG

Galionsfiguren fra linieskibet DANNEBROG er nu placeret på Nyholm i København.
(Foto: Johnny E. Balsved)

gurer samt naturligvis de mange følelser som var forbundet med erindringerne skabt ombord i et skib, der nu efter lang tids tjeneste skulle hugges op, gjorde det til en helt naturlig sag at bevare galionsfigurerne fra de udtjente gamle orlogsskibe.

Der er ikke bevaret nævneværdige galionsbilleder fra tiden før 1807, hvor englænderne drog af med flåden. Efter dette år blev en ny flåde - meget reduceret i antal - langsomt bygget op.

44Gå til Galionsfigurer

Våbenskjold

Siden slutningen af 1950'erne er alle Søværnets skibe, kommandoer, flådestationer, eskadrer og øvrige tjenestesteder blevet tildelt eget LOGO i form af et heraldisk korrekt udformet våbenskjold.

Det første våbenskjold blev godkendt af H.M. Kong Frederik IX den 15. april 1959, og meget naturligt var det våbenet til kongeskibet DANNEBROG.

Motivering og blasonering for våbenskjoldene udarbejdes af Søværnets Heraldiske Arbejdsgruppe, hvis formandskab påhviler den til hver tid tjenstgørende Jagtkaptajn for Hendes Majestæt Dronningen.

Samtlige våbenskjold – uanset tjenestedet – hviler på et Søværns anker, hvorover der er placeret en kongekrone.

I forbindelse med udformning bliver der taget hensyn til skibet eller tjenestedets navn eller funktion, ligesom forskellige historiske, mari-nehistoriske og heraldiske forhold nøje bliver undersøgt.

Efter våbenskjoldets udarbejdelse kræves god-kendelse fra Statens Rigsheraldiker og andre involverede instanser. Dette sker bl.a. for at sikre sig, at våbenet ikke ligger for tæt op af andre eksisterende og approberede våbener.

Herefter sendes det færdige resultat til Maje-stæten for at blive kongeligt approberet.

Efter den kongelige approbering er det i dag

Våbenskjold for kongeskibet DANNEBROG

Våbenet for kongeskibet DANNEBROG blev det første approberede våbenskjold.

Søværnets Materielkommando, der iværksætter endelig produktion af skjoldet, som herefter bliver tildelt det pågældende tjenestested i forbin-delse med en passende ceremoniel.

44Gå til Våbenskjold

Huebånd

Werner Dechlis

Huebåndet med påskriften "KGL. MARINE" er nok det mest anvendte huebånd i Søværnet, her båret af værne-pligtig Werner Dechlis.

Alle har på et tidspunkt kastet et blik på ham, orlogsgasten med den runde hue. Det næste blik er så gået til huebåndet for at se, hvor han nu kom fra.

Hvad hed skibet?

Skikken med at bære huebånd med skibets navn opstod faktisk allerede i 1840-erne, og siden er det kun huebånd for skibene der har båret navne, og vel at mærke kun skibe over en hvis størrelse.

De mindre skibe og fartøjer har måtte "nøjes" med massebetegnelser som TORPEDOBÅD, ORLOGSKUTTER mfl. Samme anonyme skæbne er også ble-vet landtjenestestederne til del, med betegnelser som fx MARINESTATION, jamen hvilken?

Men huebåndene har og spiller fortsat en rolle i flådens ansigt ud ad til, selv om vi i dag møder dem knapt så ofte.

Flåden på Frimærker

Selv om flåden gennem over 500 år har haft afgørende betydning i den danske historie, så er det ikke noget, der umiddelbart afspejler sig på de valgte motiver på danske frimærker.

Siden det første danske frimærke med motiv fra flåden udkom i 1951 er det i alt kun blevet til fem frimærker med deciderede flådemotiver, hvoraf et enkelt motiv endog er fra det 11. århundrede.

Fremmede postvæsener har i perioden udgivet det dobbelte antal frimærker med "danske" motiver, nemlig 10, hvoraf alene det Grønlandske Postvæsen tegner sig for de 5.

Måske flådens kommende 500 års jubilæum kan give postvæsenet en kær-kommen anledning til at komme med yderligere maritime motiver.

44Gå til Huebånd

Kildehenvisninger:
&	Flådens ansigt - Galionsfigurer fra Den Danske Marine, af Jens Riise Kristensen, Skib Forlag 2001 (ISBN 87-90374-17-7)
&	Heraldik i Søværnet, af H. Muusfeldt, udgivet af Chefen for Søværnet 1981
"	Søværnets Materielkommando, København
44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^|^{Til toppen}

VÅBENSKJOLDE
(alfabetisk):

A	B	C	D	E	F
G	H	I	J	K	L
M	N	O	P	R	S
T	U	V	W	Æ	-
1-9

Denne side er senest opdateret: 7. februar 2007

Denne side er oprindeligt udgivet: 24. februar 2005