Våbenskjolde

Flådens heraldik efter 1958, eller hvordan våbenskjoldet afløste galionsfiguren

Det var ikke længe, at dekoratio-nerne var helt væk fra flådens skibe, for allerede før 2. verdenskrig over-vejede man at sætte våbenskjolde forrest på skibene.

En reminiscens fra de gamle galions-figurer, men nu placeret under kommandobroen i stedet for på stævnen efter engelsk forbillede.

Krigen forsinkede dog dette arbejde, og først i 1950'erne begyndte man at undersøge muligheden for at give det enkelte skib et våbenskjold.

NATO viste et behov

I begyndelsen af 1950'erne da den danske flåde gennem NATO medlem-skabet indledte et tæt samarbejde med andre landes flåder, modtog man ofte britiske gaveskjolde, uden at kunne gøre gengæld.

Fra dansk side var der et stærkt ønske om at indføre en ordning lig den britiske, og sagen blev drøftet, men uden at det umiddelbart kom noget ud af sagen.

I 1955 fik Søværnet så kontakt med Dansk Heraldisk Selskab, der ind-vilgede i at medvirke ved udarbejdel-

Skibsvåben for kommandostøtteskibet ABSALON

Skibsvåben for kommandostøtteskibet ABSALON monteret på træplade.
(Foto: Søværnet)

sen af våbenskjolde til anvendelse i skibe, således at disse blev udformet heraldisk korrekt.

Arbejdet går i gang

Men først i 1958 blev der endelig givet grønt lys, arbejdet kunne gå i gang støttet af det Heraldiske Selskab, og det første våbenskjold blev godkendt af H.M. Kong Frederik IX den 15. april 1959, og meget naturligt var det våbenet til kongeskibet DANNEBROG.

Her efter fulgte en jævn strøm af våbener til Søværnets skibe og myndighe-der i land, og siden 1959 har det været Søværnets heraldiske arbejds-gruppe, der har stået for den praktiske udformning af nye våbenskjold.

Skibsdekorationerne er i dag svundet ind til næsten ingenting. Her anes våbenskjoldet under kommandobroens vinduer på inspektionsskibet VÆDDEREN.
(Foto: Søværnet, 1. eskadre)

Selve våbenskjoldet

Sammenlignet med de originale galionsfigurer har de nye våbenskjold blot en beskeden størrelse. De er normalt mellem 40 og 90 cm høje, afhængig af skibets størrelse - de skal nemlig være til at håndtere, da de tages ned, når skibet er i søen.

I forbindelse med den heraldiske udformning bliver der taget hensyn til skibet eller tjenestedets navn eller funktion, ligesom forskellige historiske, marinehistoriske og heraldiske forhold nøje bliver undersøgt.

Desuden udformes en såkaldt blasonering, det vil sige en præcis beskri-velse, af våbnets farver og figurer efter faste heraldiske regler. Hvert våbenskjold forsynes med en motivering for den udformning skjoldet har fået og baggrund.

Torpedobådene RODSTEEN og SEHESTED

Fantasien kender ingen grænser, og lysten til at give skibene et individuelt udseende rakte ofte ud over det officielle. Her ses en noget uautoriseret
bemaling af stævnen på torpedobådene RODSTEEN og SEHESTED (inderst).
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Våbenskjold - organisatorisk eller alfabetisk:

| Landtjenesteder | Skibe I | Skibe II | Alfabetisk |

Kildehenvisninger:

&

Flådens ansigt - Galionsfigurer fra Den Danske Marine, af Jens Riise Kristensen, Skib Forlag 2001 (ISBN 87-90374-17-7)

&

Heraldik i Søværnet, af H. Muusfeldt, udgivet af Chefen for Søværnet 1981

"

Søværnets Materielkommando, København

"

Søværnets operative Kommando, Aarhus. (Artikel bragt i Søværnsorientering nr. 2 - 2004)

"

www.vaabenskjolde.dk - Kim Olsens private hjemmeside om Søværnets og Marinehjemmeværnets våbenskjolde

44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^|^{Til toppen}

VÅBENSKJOLDE
(alfabetisk):

A	B	C	D	E	F
G	H	I	J	K	L
M	N	O	P	R	S
T	U	V	W	Æ	-
1-9

Denne side er senest opdateret: 1. maj 2008

Denne side er oprindeligt udgivet: 24. februar 2005