US/English Version:

Du er her: 4Historien4Flåden efter 19894Søværnets Flyvetjeneste

Redigeret og
designet af:

Søværnets Flyvetjeneste (2000):

Søværnets Flyvetjeneste ved et skillepunkt

Det nye årtusinde vil se store forandringer ved Søværnets Flyvetjeneste, som internationalt har navnet the Royal Danish Naval Air Squadron (RDNAS).

En af disse forandringer berører selve luftfartøjet, en anden kommandoforholdet og endelig er strukturen under ændring.

Af Søværnets Flyvetjeneste

Alouette III

ALOUETTE III (M-071) med hjulunderstel
(Foto: Søværnet)

Det nuværende Søværnets Flyvetjeneste blev dannet i 1962, da den første af 8 Alouette III helikoptere blev leveret som arbejdsredskab for en "Naval Flight" i flyve-våbnets redningseskadrille 722.

Alouettens primære opgave var fra et inspektionsskib at deltage i overvågningen af de færøske og grønlandske farvande.

I 1977 blev Naval Flight adskilt fra Eskadrille 722 og oprettedes som en selvstændig, operativ enhed under Chefen for Søværnets operative Kom-mando. Mellem 1980 og 81 anskaffedes 8 Westland Lynx Mk. 80 til afløs-ning for de aldersplagede Allouetter, og i 1987 og 88 endnu to Lynx Mk. 90 til erstatning for to, der var gået tabt i ulykker i 1985 og 87.

I dag
Søværnets Flyvetjenestes hovedopgave er, som det har været siden opret-telsen, at deployere et luftfartøj som en del af inspektionsskibenes udstyr, når de er på togt.

En sådan deployering varer normalt 2 til 3 måneder. Selve besætningerne i helikopter-teamet bliver dog udskiftet hver fjerde uge.

I denne rolle udfører helikopteren en mængde forskellige opgaver lige fra farvandsovervågning og søredningsoperationer til fiskeriinspektion og transportassistance til afsides liggende småsamfund i de ofte særdeles vanskelige vejrforhold, der findes i det Nordatlantiske område og på Færøerne og i Grønland.

Westland Lynx "på græs"

Lynx S-249 med FLIR "på græs" i 1998
(Foto: Søværnets Flyvetjeneste)

Som et minimum er der deployeret to helikoptere hele året igennem. En helikopterdeling ombord i et inspektionsskib består af en helikopterpilot med særlig uddannelse til maritim flyvning og to flyvemekanikere.

Foruden at vedligeholde flyet deltager mekanikerne som en del af flyets besætning. Den ene er uddannet til at kunne assistere piloten med navi-geringen fra det venstre sæde, Left Seat Crew Member (LSCM).

Den anden fungerer som hejseoperatør og han koordinerer alle aktiviteter i kabinen.

Når flyet er ude på en søredningsmission, vil der foruden de tre nævnte besætningsmedlemmer være en dykker eller en læge fra moderskibet ombord.

Helikopteroperationer fra skibet udføres af skibets besætning koordineret med flymekanikerne.

Taktisk rolle
I 1985 blev det besluttet, at Lynx helikopterne udover deres primære rolle på inspektionsskibene også skulle kunne fungere som måludpegningsfly for HARPOON missilerne ud over radarhorisonten på hvilken platform de end måtte være anbragt i en krigssituation.

Derfor blev alle de otte helikoptere udstyret med et taktisk datasystem der er baseret på den engelske flådes Central Tactical System produceret af Racal fabrikken og brugt i deres udgave af Lynx HMA Mk 8.

Systemet bruges primært til hjælp for besætningen når billedet af overfla-desituationen skal analyseres og de forskellige spor skal følges. Til over-førsel af informationerne er der også installeret et Danish Data Link.

Ud over dette er alle de danske Lynx forberedt for ESM systemet Kestrel - også fremstillet af Racal. I alt 5 systemer blev anskaffet.

Selve ESM udstyret i skibene er af typen MERMAID - et avanceret, yderst følsomt apparat der dækker elektroniske udsendelser i C - J båndene - fra samme producent og via linket kan alle elektromagnetiske informationer udnyttes uden forsinkelse i taktisk øjemed.

Sensorpakken blev forbedret i 1990-erne gennem anskaffelse af et antal amerikanske SAFIRE (AN/AAQ-22) infrarøde sensorer af typen FLIR (For-ward Looking InfraRed) produceret af firmaet FSI.

Med denne kraftige forøgelse af besætningens deltagelse i billedopbyg-ningen er flymekanikeren i det venstre sæde erstattet med en særligt uddannet observatør og søofficer.

Søværnets Flyvetjeneste deltager nu regelmæssigt i de nationale og NATO øvelser, i hvilke helikopterne udfører følgende opgaver:

Overflade surveillance.
Visuel identifikation.
Måludpegning - "Over The Horizon".
Taktisk ledelse af angrebsfly.
"Damage Assessment".
Specielle operationer - indsættelse af specialstyrker.

I den taktiske rolle udgår operationerne enten fra inspektionsskibe af THETIS-klassen eller fra en fremskudt operativ base som Søværnets Flyve-tjeneste har en række standard-containere til. De er udstyret med de nød-vendige beboelses-, briefings- og vedligeholdelsesfaciliteter.

Derudover har helikopterne ofte brugt fregatter fra andre NATO-lande som udgangspunkt. Det gælder for eksempel de hollandske fregatter af KORTENAER- og KAREL DOORMANN-klasserne.

Træning
Før man kan optages til pilotuddannelsen til Søværnets Flyvetjeneste må man være kvalificeret navigatør enten uddannet i søværnet eller handels-flåden.

Hvis man bliver udvalgt, kommer man på Flyvevåbnets Flyveskole og lærer at flyve på SAAB T-17 flyet, der er standard i Danmark. Grundkurset tager 6-7 måneder og aspiranten vil da have opnået 75 flyvetimer.

Den videregående flyveuddannelse sker på den amerikanske flådes træ-ningsbase i Pensacola i Florida. Her deltager danskerne i et 14 måneders kursus, hvor de får 110 timer på et T-34C Turbo Mentor fly og derefter an-dre 110 timer på TH-57A/C Sea Ranger.

Omskoling til Lynx helikopteren foregår hjemme i Søværnets Flyvetjeneste og det varer yderligere 2 år, før den nye pilot kan erklæres fuldt kampklar.

I den sidste del af uddannelsen vil eleverne deltage i simulatortræning sammen med piloter fra Holland, Tyskland, Norge og Danmark. Den fælles udnyttede simulator befinder sig på Marinens Flyvestation De Kooy i Holland.

Undervandsfrigørelse, vinter- og arktisk overlevelsestræning for besæt-ningsmedlemmer foregår i Tyskland, Norge og på Thule Air Base i Grøn-land.

En leder af helikopter-teamet ombord i et inspektionsskib skal minimum have 750 flyvetimer i bogen.

Fremtiden - levetidsforlængelses program
Lynx helikopteren er konstrueret til en forudset levetid på 7000 timer i luften. I den sidste del af halvfemserne nåede et antal af de danske Lynx 6000 flyvetimer og med et årligt "forbrug" af 300 til 350 timer vil disse helikopteres levetid hurtigt nås.

Derfor blev der i 1997 indgået en kontrakt med den engelske fabrik "Westland Helicopters" på £20 millioner engelske pund med hen-blik på en opgradering af 8 heli-koptere til Super Lynx standard.

Programmet dækker fornyelse af selve strukturen i flyet. Heri mon-teres så de eksisterende motorer, flyvekontrol elementer, hydrauliske systemer, flyveinstrumenter og elektriske systemer.

Modernisering af hovedrotorbladene, halerotoren samt installation af et helt nyt internt brændstofsystem vil komplettere forvandlingen til Super Lynx, der herefter vil gå under betegnelsen Lynx Mk 90B.

Startvægten vil gå i vejret med ikke mindre end 450 kilo og udholden-heden med 45 minutter.

Efter modifikationen vil helikopteren kunne fortsætte i tjeneste 15-20 år mere. Den første (skrognummer S-191) blev afleveret til Westland i september 1999 efter at have fløjet 6665 timer.

Det er planen at alle otte helikop-tere, inkluderet den, der blev alvor-ligt beskadiget i 1997, skal være

Lynx på agterdækket af TRITON

Lynx på agterdækket af
inspektionsskibet TRITON
på vej gennem Grønlandsk is i 1998
(Foto: Søværnets Flyvetjeneste)

opgraderet ved udgangen af 2003.

Det nyeste forsvarsforlig
Som en del af aftalerne mellem Folketingets partier og Regeringen om for-svarets struktur indtil 2004, er det bestemt af Søværnets Flyvetjeneste vil ophøre at eksistere som en selvstændig enhed i søværnet.

Søværnets Flyvetjeneste vil overgå til flyvevåbnet som Eskadrille 728 og komme under operativ kommando af Flyvertaktisk Kommando. Eskadrillen vil så flytte base fra Værløse til Karup.

Disse forandringer ventes at blive ført ud i livet i midten af 2003.

Til trods for disse voldsomme forandringer vil den danske Lynx helikopter dog stadig have tjenesten ombord i inspektionsskibene som hovedopgave, og den vil også indgå som flådehelikopter ombord i de nye fleksible støtte-skibe, der skal bygges til søværnet i den kommende tid.

^|^{Til toppen}