US/English Version:

Du er her: 4Historien4Flåden efter 19894Temahistorien

Redigeret og
designet af:

Søværnet efter 1989:

Den kolde krig
afløst af nye store
internationale opgaver

Søværnet på vagt

Søværnet på nye store internationale opgaver efter 1989.
Der holdes et vågent øje ved STINGER-missilerne ombord på korvetten
OLFERT FISCHER på patrulje i Den arabiske Golf 2003.
(Foto: Søværnet)

90'erne og starten på det nye årtusinde førte Søværnet til nye internationaler opgaver, der indebar det største mari-time engagement uden for Danmarks grænser i nyere tid.

Knapt var den kolde krig afsluttet før korvetten OLFERT FISCHER blev sendt til den Persiske Golf for at deltage i en FN-aktion mod Irak. Godt ti år senere måtte korvetten atter til Golfen sammen med ubåden SÆLEN, denne gang som Danmarks bidrag i krigen mod Irak.

3 korvetter, 1 ubåd og flere enheder af FLYVEFISKEN-klassen har gennem de seneste år ydet Danmarks største bidrag til internationale operationer, hvor kulminationen blev nok blev SÆLEN og OLFERT FISCHERs deltagelse i den multinationale styrke mod Irak.

Af Johnny E. Balsved

4. april 1989 kunne NATO fejre sin 40 års fødselsdag med en klar forvent-ning om, at verden var under forandring.

Berlin-murens fald i november 1989 kom i manges bevidsthed til at stå som afslutningen på den kolde krig. Sovjetunionens opløsning og ophæ-velsen af Warszawa-pagten betød samtidigt, at tidligere fjender nu blev venner.

Et næsten 45-årigt fjendebillede var under hastig ændring, verden var ikke længere delt i et øst og et vest, og Søværnet stod over for nye internationale opgaver.

I begyndelsen af august 1990, hvor Irak invaderede Kuwait, deltog korvet-ten OLFERT FISCHER sammen med den øvrige del af Flåden i den årlige øvelse DANEX (90).

Alle fulgte med spænding udviklingen i Mellemøsten, og de færreste havde vel fantasi til at forestille sig, at denne korvet blot en måned senere ville være på vej mod Den persiske Golf.

Ændring i dansk sikkerheds- og udenrigspolitik

31. august 1990 traf Folketinget imidlertid en historisk beslutning, der samtidigt var en klar ændring af den hidtidige førte sikkerheds- og forsvarspolitik.

Folketingets beslutning var meget kortfattet:

"Folketinget giver sit samtykke til, at der under FN sen-des et orlogsfartøj samt eventuelt et forsyningsskib til Mellemøsten.

Fartøjerne skal medvirke til at sikre gennemførelsen af bestemmelser i De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolution nr. 661 af 6. august 1990 om økonomiske sanktioner mod Irak efter de retningslinier, der er fastlagt i Sikkerhedsrådets resolution nr. 665 af 25.august 1990."

Beslutningen var en direkte følge af Iraks invasion af nabolandet Kuwait i begyndelsen af august 1990, og dermed var det formelle grundlag for at udsende korvetten OLFERT FISCHER på plads.

For første gang i knapt 150 år var det blevet besluttet at sende et kamp-udrustet dansk orlogsfartøj på over-søiske og internationale operationer, og denne gang var det ikke blot at vise flaget.

OLFERT FISCHER af sted

Da OLFERT FISCHER 12. september 1990 præcis klokken 1900 forlod Flådestationen på Holmen fulgte det meste af nationen med enten fra Langelinie-kajen eller på TV.
Besætningen fornemmede med rette, at de havde det meste af nationen i ryggen, når de nu begav os ud på et

Korvetten OLFERT FISCHER under fremmede himmelstrøg 1990.
(Foto: Søværnet)

togt, der - uden begrænsende fodnoter - skulle bringe dem sydligere end noget dansk orlogsfartøj havde været de seneste 90 år.

Operationen fik navnet kodenavnet FARAWAY (langt hjemmefra), og togtet skulle komme til at vare et år og 3 dage.

Søværnet havde med udsendelsen af korvetten taget hul på sin nye inter-nationale rolle, en rolle der kom til at præge de næste mange år.

Nye inspektionsskibe

Efter at have hejst kommando 1. juli 1991, var det første af Søværnets 4 nye store inspektionsskibe, THETIS, i slutningen af november 1991 klar til at tage på en måneds prøvesejlads til færøske og grønlandske farvande.

Inspektionsskibet THETIS, det første af Søværnets 4 nye inspektionsskibe.
(Foto: Søværnet)

Det nye inspektionsskib blev med en længde på mere end 112 meter og et deplacement på ca. 3.500 tons flådens største skib nogensinde. Gennem det næste års tid indgik i hastig rækkefølge også de 3 søsterskibe TRITON, VÆDDEREN og HVIDBJØRNEN i flådens tal.

Flåden havde dermed fået en stærkt tiltrængt fornyelse af inspektionsski-bene, der varetager opgaverne med farvandsovervågning og fiskeriinspek-tion ved Færøerne og Grønland.

Gennem de senere år har enhederne af THETIS-klassen også været an-vendt som kommandoskibe under nationale og internationale øvelser.

Næste internationale opgave

Knapt et år efter at korvetten OLFERT FISCHER var vendt hjem til Danmark 15. september 1991, var der atter blevet brug for Søværnet til løsningen af en ny international opgave.

Denne gang i Adriaterhavet.

Korvetten NIELS JUEL satte 28. august 1992 kursen mod Middelhavet sam-men med NATOs stående Atlanterhavsstyrke, STANAVFORLANT, for at delta-ge i blokaden mod Serbien-Montenegro, i forbindelse med borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien.

Operationens kodenavn var SHARP GUARD. Operationer i Middelhavet var jo ikke noget ny for flådens skibe, der indtil midten af 1800-tallet jævnligt havde været udsendt på togter til Middelhavet for at beskytte den danske handelsflåde mod sørøveri.

Kampen mod "sørøveriet" havde nu fået en ny dimension, og i Adriaterha-vet blev NIELS JUEL senere på tur afløst af søsterskibene, korvetterne PETER TORDENSKIOLD og OLFERT FISCHER.

Medaljeparade

Forsvarets
Medalje

Forsvarets og Søværnets nye internationale opgaver viste sig også på anden vis.

27. november 1991 indstiftedes Forsvarets Medalje, der kunne tildeles militært og civilt personel, der havde udført en for forsvaret fortjenstfuld indsats uden for kongeriget Danmarks grænser.

Medaljen blev uddelt første gang på Flådestation København 30. november 1992 til bl.a. de danske besætninger, der havde været om bord i korvetten OLFERT FISCHER og kyst-vagtskibet ANDENES under operation DESERT STORM i Golf-området.

Men der var ikke kun national, men også international anerkendelse af den danske indsats.

I forbindelse med den nationale flådeøvelse DANEX 92, afholdtes en parade på Flådestation Frederikshavn.

Paradens hovedformål var at overrække "Kuwait Libera-tion Medal" til det personel, der havde været udsendt til tjeneste om bord i korvetten OLFERT FISCHER og kyst-vagtskibet ANDENES under operationen i Golf-området.

I alt 302 medaljer blev uddelt ved denne og senere lejligheder.

Kuwaits
Befrielsesmedalje

Men ikke kun den internationale indsat var i fokus, også indsatsen her-hjemme påkaldte sig anerkendelse, da tre ansatte ved Søværnets Flyvetje-neste, herunder piloten, kaptajnløjtnant A. Andersen 16. august 1992 blev tildelt Medaljen for Udmærket Lufttjeneste for en søredningsaktion ved Færøerne .

Rigets flag på batteriet SIXTUS i København

Farvel til Holmen

Forsvarsforliget i foråret 1989 betød og-så et planlagt farvel til flådens skibs-værft på Holmen, Orlogsværftet. Værftet på Nyholm havde i mere end to hundre-de år stået for bygningen af flådens skibe.

Fremover skulle bygningen og vedlige-holdelsen af flådens skibe ske på de civile værfter.

Men det var også et farvel til en flåde-station og dermed til Københavns flere hundrede år gamle rolle som flådens hovedbase.

I begyndelsen af 90'erne startede udflytningen af skibene og eskadrerne samt det tilknyttede mandskab til flådestationerne i Korsør og Frederiks-havn, og 30. april 1993 mistede København sin status som basehavn for flådens skibe.

Begivenheden markeredes bl.a. ved at fregatten PEDER SKRAM med agterenden forrest blev bugseret ud af Flådens leje præcist kl. 1030, 30. april 1993, samtidigt med at Flådestationen afgav sin sidste salut fra batteriet Sixtus til ære for den afgående chef kommandør Finn Volke.

Fregatten PEDER SKRAM under bugsering på Holmen.
(Foto: Søværnet)

Selvom flådens leje nu var tomt, havde Søværnet ikke helt forladt Køben-havn. På Nyholm etableredes 1. maj 1993 Marinestation København, der fremover skulle rumme Søværnets skoler.

Internationalt maritimt salgsfremstød

Søværnets internationale opgaver var ikke udelukkende koncentreret om de fredsbevarende militære operationer, der blev også tid til mere kom-mercielle opgaver.

8. november 1993 afgik inspektionsskibet VÆDDEREN fra Flådestation Frederikshavn med kurs mod Malaysia.

Det var første gang i 94 år, at et dansk orlogsfartøj skulle på togt til Syd-østasien, i øvrigt et togt, hvis rute og karakter - at støtte dansk industri - ikke var helt ulig forgængeren, krydseren VALKYRIENs togt i 1899.

Grundlaget for togtet var stiftelsen af Naval Team Denmark (NTD) i 1991.

NTD var stiftet af en række private firmaer og Søværnets Materielkomman-do i et forsøg på en samlet markedsføring af dansk maritim teknologi og industri.

24. januar 1994 vendte VÆDDEREN tilbage til Frederikshavn. Senere gik turen til Sydafrika i samme ærinde i slutningen af 1994.

En dag der ændrede verden

World Trade Center i New York.

De fleste mennesker kan stadig hus-ke hvad de foretog sig denne tirsdag eftermiddag (dansk tid), datoen er 11. september 2001.

Den internationale terrorisme havde slået til i selve hjertet af USA, og ing-en der oplevede det eller så det på TV vil næppe glemme synet, da de to tårne i World Trade Center i New York kollapsede efter at være blevet ramt af to passagerfly.

For den vestlige verden blev kampen mod den internationale terrorisme pludselig hovedopgaven.

NATOs stående Atlanterhavsstyrke, STANAVFORLANT, blev sendt til Middel-havet som en del af den internationale indsats mod terrorisme, den så-kaldte Operation ACTIVE ENDEAVOUR.

De danske korvetter NIELS JUEL og OLFERT FISCHER samt undervands-båden SÆLEN deltog på skift i operationerne i Middelhavet.

Internationalt engagement

Alle tre korvetter af NIELS JUEL-klassen har deltaget aktivt i internationale opgaver, således måtte korvetten PETER TORDENSKIOLD på langfart i 2001, men i den modsatte ende af verden.

Korvetten indgik i den multinationale styrke i kampen mod narkotikasmug-lingen fra Sydamerika, den såkaldte operation COUNTER DRUG, der foregik i Caribien.

Korvetten PETER TORDENSKIOLD ses her i Caribien.
(Foto: Søværnet)

Operationen foregik i samarbejde med den amerikanske kystvagt og den hollandske flåde, men alle nationale myndigheder i området var principielt involveret.

COUNTER DRUG operationen er principielt en told-/og politimæssig indsats rettet imod de sydamerikanske narkobaroner.

Som følge af de store fortjenester, der er affødt af den ulovlige eksport af narko, har narkokartellerne - til brug for indsmuglingen - investeret i så moderne og avanceret materiel, at alene militære skibe og fly kan matche dem.

PETER TORDENSKIOLDs overvågningsmæssige indsats ligger i direkte forlængelse af den farvandsovervågning og udøvelse af statslig myndighed, som gennemføres i hjemlige farvande, hvor søværnets enheder har generel politimyndighed på søterritoriet og overfor alle skibe, der sejler under dansk flag.

Udover disse operationer har enheder af FLYVEFISKEN-klassen løbende deltaget i minerydning om farvandene ud for de baltiske lande.

SÆLEN på vej sydover

Ubåden SÆLEN havde både i 2001 og 2002 deltaget i patruljeringen i Mid-delhavet med STANAVFORLANT og var i slutningen af 2002 ved at gøre klar til at sejle hjemover, da den i stedet blev beordret til Den arabiske Bugt.

De 38 år gamle ubåd havde i forvejen rekorden for det længste togt en dansk ubåd nogensinde havde gennemført. Nu blev togtet endnu længere, og SÆLEN skulle også blive den første danske ubåd der sejlede gennem Suezkanalen.

Det Udenrigspolitiske Nævn understregede, at der med forlægningen til Gol-fen ikke var taget dansk stilling til eventuel deltagelse i mulige operationer mod Irak.

SÆLEN på vej gennem Suez-kanalen

Udsigten fra tårnet under SÆLENs passage gennem Suezkanalen i februar 2003.
(Foto: Søværnet)

En sådan beslutning skulle først godkendes af Folketinget, og deployerin-gen af SÆLEN skete således alene for at tilsikre, at undervandsbåden var i området klar til indsættelse, såfremt Folketinget på et senere tidspunkt måtte tage en sådan beslutning.

Efter passagen af Suezkanalen i februar 2003 var den lille ubåd fremme i sit nye operationsområde i begyndelsen af marts 2003.

Atter til Middelhavet

Fredag 14. marts 2003 afsejlede korvetten OLFERT FISCHER fra Flådesta-tion Korsør for at deltage i NATOs Stående Atlanterhavsstyrke, STANAVFOR-LANT, operationer i Middelhavet.

Korvettens deltagelse i styrken var et led i søværnets rutinemæssige og planlagte bidrag til opretholdelse af denne stående styrke, en opgave som korvetten senest havde deltaget i fra april til juli 2002.

Det var planlagt, at OLFERT FISCHER ville være tilbage i Korsør i slutningen af juni 2003, men allerede få dage efter afsejlingen fra basehavnen i Kor-sør og inden korvetten havde nået Middelhavet kom kontraordren.

Fredag 21. marts 2003 vedtog Folketinget det historiske beslutningsforslag nr. B 118, hvori Folketinget meddelte sit samtykke til, at danske militære styrker stilledes til rådighed for en multinational indsats i Irak.

For første gang siden 1864 var Danmark pludseligt blevet en krigsførende magt.

Ubåd i Ørkenkrig

Korvetten OLFERT FISCHER skulle sammen men ubåden SÆLEN ud-gøre det danske bidrag til den mul-tinationale styrke i krigen mod Irak.

SÆLEN havde allerede fra begyn-delsen af marts været tilstede i om-rådet og blev underlagt koalitions-styrkernes operative kommando, hvilket straks sendte ubåden på patrulje i den nordlige del af Den arabiske Golf.

Da OLFERT FISCHER i løbet af april var nået frem til Golfen denne også underlagt den allierede kommando, og en af korvettens hovedopgaver blev beskyttelsen af oliefelter.

Gennem de næste måneder løste begge skibe de stillede opgaver uden at deltage aktivt i nogle krigs-handlinger.

Umiddelbart efter at krigen officielt var erklæret afsluttet returnerede begge enheder til Danmark, hvor de ankom i juni måned 2003.

På vagt

Fra agterdækket på OLFERT FISCHER holdes et vågent øje.
(Foto: Søværnet)

Afløsning i Middelhavet

OLFERT FISCHER havde oprindeligt været på vej til Middelhavet for at del-tage i NATO-operationen ACTIVE ENDEAVOUR, da den i stedet blev sendt til Golfen for anden gang.

I stedet blev det i marts 2003 besluttet at sende patruljemissilfartøjerne RAVNEN og VIBEN sammen med enheder fra den Mobile Base til Middel-havet for at sikre fortsat dansk deltagelse i kampen mod den internatio-nale terrorisme.

Missilfartøjernes hovedopgave under udstationeringen har været eskorte-ring af civile handelsskibe gennem Gibraltar-strædet.

Denne opgave er nu afsluttet, og begge fartøjer forventes retur til deres basehavn i løbet af oktober måned 2003.

Dermed er der et formentlig midlertidigt ophold i Søværnets internationale engagement.

^|^{Til toppen}