US/English Version:

Du er her: 4Synspunkter4Maritime helikoptere

Redigeret og
designet af:

En LYNX helikopter yder beskyttelse til boardinghold i Caribien

En LYNX helikopter yder beskyttelse til boardinghold i Caribien.
(Foto: Royal Navy)

Danmark har brug for maritime helikoptere

I dette indlæg redegør kronikøren for, hvorfor der er behov for en maritim helikopterkapacitet til løsning af såvel nationale som internationale sømilitære opgaver - herunder til indsættelse under udførelsen af internationale maritime operationer!

Af kaptajnløjtnant Michael G. Landmark

For officerer i flyvevåbnet eller hæren kan det måske synes underligt, at søværnet har brug for egne helikoptere.

Denne artikel tjener derfor til at oplyse om årsagen til, at søværnet har hårdt brug for maritime helikoptere til såvel nationale som internationale opgaver fremover.
Anskaffelse af nye maritime helikoptere indgår som bekendt i det indeværende forsvarsforlig.
Danmarks politisk-strategiske udgangspunkt
For Danmark vil flådestyrker ofte være det mest naturlige first-in bidrag i en konflikt.
Flåder er karakteriseret ved deres evne til at deployere til næsten et hvilket som helst konfliktområde hurtigt og uden nævne-værdigt logistisk fodaftryk på landjorden i selve operationsområdet.
Hertil kommer, at indsættelse af flåde-styrker i konfliktens første fase i reglen vil være forbundet med mindre militær – og dermed også politisk – risiko, hvilket historisk set har gjort anvendelse af flådeenheder som førstebidrag attraktivt for danske politiske beslutningstagere.
Derved adskiller flådestyrker sig fra land- og (landbaserede) luftstyrker, hvis anven-delse dog hver især har betydelige fordele i andre sammenhænge.

Om kronikøren:

Kaptajnløjtnant Michael G. Landmark

Artiklens forfatter, kaptajnløjtnant
Michael G. Landmark,
er formand for
Søe-Lieutenant-Selskabet
- en forening der bl.a. har til formål at bidrage til maritim og militær oplysning, især til gavn for det danske søværn.

Den danske flådes udvikling i retning af færre, men større, helikopter-bærende enheder er således et naturligt skridt for en småstat som Danmark.

Med satsningen på større enheder og øget internationalt engagement følger et øget behov for helikopterkapacitet til disse større enheder.

I de mere skarpe operationstyper indgår helikoptere som en naturlig og uundværlig del af operationerne, hvor de leverer beskyttelse af egne styrker under passage af truede områder og ved indsættelse af boardinghold og bidrager til lokalisering, identifikation og evt. engagement af fjendtlige enheder.

Skibsbaserede helikoptere giver skibschefen forbedret varsel, øget flek-sibilitet og hurtighed samt forlænget aktionsradius.

Herudover har helikoptere gennem de sidste mange år været en del af den danske flåde i forbindelse med tjenesten ved Grønland og Færøerne.

Omfanget og arten af opgaver for helikopterne ved Grønland og Færøerne er uforandret og omfatter eftersøgnings- og redningsaktioner, fiskeri-inspektion og støtte til lokalsamfundet.

Der vil således forsat være behov for helikoptere i forbindelse med inspektionsskibenes deployeringer til Grønland og Færøerne, og der er tillige et stort behov for, at Danmark opbygger en højt specialiseret, maritim helikopterkapacitet til internationale operationer.

Denne ny kapacitet skal opbygges til at kunne indgå i maritime operationer i det fulde intensitetsspektrum for at bidrage til, at Danmark på troværdig vis kan levere relevante, helstøbte kapaciteter til førstegangsindsættelser.

Helikoptere til internationale maritime operationer

Danske helikoptere har hidtil haft en begrænset evne til at indgå i det fulde intensitetsspektrum i internationale operationer.

Årsagen hertil er, at det først er med ABSALON-klassen og de kommende fregatter, at Danmark råder over egentlige helikopterbærende kampenheder.

Således har det ikke hidtil været tillagt væsentlig prioritet fx at bevæbne helikopteren med andet end lette våben i form af tungt maskingevær (TMG) til grundlæggende beskyttelsesopgaver.

I internationale operationer er det en central opgave for helikopteren at beskytte egne styrker (Force Protec-tion).
Her udgør helikopteren det mest effektive middel til beskyttelse til søs og i forbindelse med anløb af havn og under sejlads nær kyster, hvor asymmetriske angreb kan forekom-me.
Helikopterens evne til hurtigt og uden for fjendens våbenrækkevidde at lo-kalisere, identificere og om nød-vendigt engagere eksempelvis terrorister/oprørere matches ikke til-nærmelsesvis af andre typer plat-forme.

En Sikorsky SeaHawk affyrer et Hellfire-missil under øvelse

En Sikorsky SeaHawk affyrer
et Hellfire-missil under øvelse.
(Foto: US Navy)

I den forbindelse må skibets egen gummibåd, der af og til anvendes til formålet, betegnes som en fattig erstatning.

Også i forbindelse med boardingoperationer mod skibe udgør helikopteren en nødvendig og effektiv platform til såvel indsættelse som beskyttelse af boardinghold.

Ved boardingoperationer mod fjendtligtsindede skibe er overraskelses-momentet ofte ønskeligt for at opnå det nødvendige overtag i situationen. Og medens boardingen er i gang, anvendes helikopteren til overvågning af skibet fra oven samt beskyttelse af boardingholdet med finskytter placeret i helikopteren.

Nødvendigheden af at have en luftbåren beskytter af boardingholdet blev for nylig demonstreret med tydelighed i Den Persiske Golf, hvor et boardinghold fra HMS CORNWALL blev pågrebet af iranske revolutions-gardister i irakisk territorialfarvand og bortført til Iran.

Hændelsen indtraf få minutter efter, at den indsatte helikopter forlod sin post og returnerede til moderskibet pga. højere prioriterede opgaver.

Tidligere erfaringer

I sømilitære operationer, hvor målet med operationerne er at finde og nedkæmpe en fjende, er rådighed over en maritim helikopter det samme som forskellen på sejr eller nederlag.

Med sin hurtighed, rækkevidde og effektive sensorer er helikopteren langt den mest effektive platform til identifikation og måludpegning af fjendens fartøjer.

Under nationale øvelser og i NATO-regi er dette blevet demonstreret gang på gang.
Særligt i kystnære områder, hvor fjendtlige fartøjer – typisk mindre missilfartøjer og kanonbåde – kan skjule sig bag øer og neutral skibstrafik, er det hævet over enhver tvivl, at helikoptere udrustet med egne sensorer og våben bidrager med kampafgørende effekt.

I sømilitære operatio-ner, hvor målet er at finde og nedkæmpe en fjende, er rådighed over en maritim helikopter det samme som forskellen på sejr eller nederlag.

Men også i virkelighedens sømilitære operationer har helikopterne spillet en hovedrolle.

I forbindelse med "Tankerkrigen" i Den Persiske Golf i slutningen af 80'erne, hvor den iranske flåde søgte at hindre skibsfartens fri passage, spillede helikopterne en nøglerolle i lokalisering, identifikation og nedkæmpning af større iranske flådeenheder i forbindelse den såkaldte operation Praying Mantis, en amerikansk straffeaktion mod den iranske flåde.

Umiddelbart forud for operationen blev bl.a. det danske tankskib KARAMA MÆRSK beskudt af iranske kanonbåde, som dog efterfølgende blev drevet på flugt af en amerikansk fregat.

Også under Golfkrigen i 1991 var det LYNX fra britiske fregatter og destroyere, der med deres missiler nærmest egenhændigt neutraliserede den irakiske flåde.

Adskillige korvetter og missilfartøjer blev sænket.

Havde koalitionen ikke rådet over helikoptere, kunne de fjendtlige fartøjer have tilføjet koalitionens øvrige skibe i Golfen, herunder amfibieskibe med hundredvis af marinesoldater om bord, betydelig skade.

Sledgehammer-beredskabet

Selv om disse eksempler rækker tilbage til 80'erne og 90'erne, er pro-blematikken stadig lige aktuel, og lignende scenarier er lette at forestille sig.

Udviklingen i Den Persiske Golf er nu mere uforudseelig end nogensinde før.

Det samme gør sig gældende for andre steder i verden, f.eks. farvandet omkring Afrikas Horn eller Malacca-strædet, hvor fjenden udgøres af pirater eller terrorgrupper, som gennem plyndringer og gidseltagninger udgør en stigende trussel mod danske interesser.

For eksempel holdtes fem danske søfolk fra det danske skib DANICA WHITE som gidsler ud for Somalia i 83 dage, indtil de blev løskøbt i slutningen af august måned i år.

For ganske nylig blev mangelen på maritime helikoptere i søværnet meget tydelig i forbindelse med en skarp indsættelse. I Irak-krigen i 2003 kom helikoptere på arbejde i stor stil, herunder bl.a. som støtte for korvetten OLFERT FISCHERs operationer.

Da koalitionen rådede over relativt få helikoptere – bl.a. fordi visse enheder, inkl. OLFERT FISCHER, ikke medbragte egne helikoptere –, etableredes et områdeberedskab med missil- og TMG-bevæbnede helikoptere på tilkald (kodenavn: Sledgehammer).

Disse "Sledgehammers" var konstant i luften og ydede værdifuld støtte til koalitionens skibe bl.a. i forbindelse med eskorte af nødhjælp til den irakiske havneby Umm Qasr.

Og når kanonbåde fra den iranske revolutionsgarde blev for nærgående og truede koalitionens skibe, inklusive OLFERT FISCHER, var den tilkaldte "Sledgehammer" gennem sin "show of force" med til at deeskalere en ellers potentielt farlig situation, der kunne have fået vidtrækkende strategiske konsekvenser.

Helikoptere i nationale operationer

Langt størstedelen af de nationale operationer omfatter helikoptere deployeret ombord på inspektionsskibene i forbindelse med patruljering ved Grønland og Færøerne.

Helikopterne løser her en lang række forskelligartede opgaver.

I forbindelse med eftersøgnings- og redningsoperationer er helikopteren ofte den afgørende faktor.

Skibsbaserede helikoptere har ofte vist deres værd i situationer, hvor landbaserede helikoptere ikke har kunnet yde den nødvendige støtte pga. for stor afstand til de nødstedte.
Og såvel på Færøerne som på Grønland er de klimatiske forhold sådan, at det kan være umuligt at flyve fra land, medens forholdene på havet muliggør luftoperationer.

I sådanne situationer er de skibsbaserede helikop-tere på inspektionsskibene den faktor, der gør for-skellen mellem liv eller død for de nødstedte.

I sådanne situationer er de skibsbaserede helikoptere på inspektions-skibene den faktor, der gør forskellen mellem liv eller død for de nødstedte.

I Grønland anvendes helikopteren endvidere til rekognoscering af isen og medvirker derved til, at inspektionsskibet kan finde sikker vej gennem de store mængder pakis, såfremt den operative situation gør det nødvendigt at forcere isen.

Dette gør det muligt for inspektionsskibet at løse opgaver under van-skeligere isforhold end ellers, og fra tid til anden kan helikopteren betyde forskellen mellem at klare sig fri af isen uskadt eller beskadige skibet under anstrengelserne for at komme igennem med efterfølgende repara-tioner og nedsat beredskab til følge.

Politiets Aktionsstyrke

Også de små lokalsamfund på Grønland og Færøerne nyder godt af de danske helikoptere.

Som et led i støtten til lokalsamfundene sker det tit, at inspektions-skibenes helikoptere hjælper med transport af livsvigtige forsyninger til de mest isolerede bygder, ofte beliggende hundreder af kilometer fra den nærmeste større by.

Særlig i vintermånederne kan barsk vejr forhindre forsyninger ad normale kanaler, og i sådanne situationer kommer helikopteren til nytte.

De hjemlige operationer omfatter også særlig hjælp til politiet - og ikke nødvendigvis kun i forbindelse med indsats i det maritime miljø.

At lande en helikopter i hårdt vejr på et gyngende skibsdæk kræver et håndelag udover det sædvanlige, og disse egenskaber anvendes af politiet i forbindelse med specielle operationer.

Således deltager søværnets helikoptere rutinemæssigt i operationer med Politiets Aktionsstyrke (AKS).

Sidst søværnets helikoptere var i aktion med AKS var i forbindelse med rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 i marts 2007, hvor helikopterne hurtigt og smidigt indsatte en politistyrke på taget af den besatte bygning.

Den efterfølgende relativt fredelige rydning af bygningen må for en stor dels vedkommende tilskrives overraskelsesmomentet, bl.a. opnået gen-nem indsættelsen af politistyrker fra luften.

EH-101 Merlin, der allerede indgår i Flyvevåbnet, og forrest NH90

EH-101 Merlin, der allerede indgår i Flyvevåbnet, og forrest NH90 er to af de fremtidige muligheder for danske maritime helikoptere.
(Foto: Agusta-Westland)

Både nationalt og internationalt

Med valget af en aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik har Danmark behov for at råde over en troværdig og helstøbt militær kapacitet til førstegangsindsættelse i selv de skarpeste militæroperationer, og søværnets enheder besidder en række egenskaber, der gør dem særligt egnede i denne sammenhæng.

Men for nærværende mangler disse enheder en maritim helikopter til at give skibschefen det nødvendige øgede varsel og større fleksibilitet i forhold til en lang række forskellige trusler, symmetriske såvel som asymmetriske.
Der er derfor et behov for, at der opbygges en højt specialiseret, maritim helikopterkapacitet til anven-delse fra søværnets større kamp-enheder, og som er egnet til ind-sættelse i sømilitære operationer i det fulde intensitetsspektrum.

Der er derfor et behov for, at der opbygges en højt specialiseret, maritim heli-kopterkapacitet til anven-delse fra søværnets større kampenheder, og som er egnet til indsættelse i sø-militære operationer i det fulde intensitetsspektrum

Hertil kommer, at der er et fortsat behov for en maritim helikopterkapacitet til løsning af de mangeartede, nationale opgaver, først og fremmest inspektionstjenesten ved Grønland og Færøerne, men også i hjemlige farvande.

Ovennævnte indlæg har tidligere været offentliggjort i Linieofficernes fagblad "Danske Officerer", Nr. 7, september 2007.

^|^{Til toppen}