US/English Version:

Du er her: 4Historien4Flåden efter 19894Varderejsning på Ravns Storø

Redigeret og
designet af:

Varderejsning på Ravns Storø (2001):

Varde i slæng - fastholdes på rette plads

Varden i slæng fra VÆDDERENs helikopter, og fastholdes på rette plads
(Foto: Søværnet, 1. eskadre)

Grønlands Kommando
og 1. Eskadre
hædrer mindet om orlogskutteren TERNEN

Inspektionskutterne og inspektionsskibet VÆDDEREN forlægger mod Ravns Storø (Grønland) for at rejse en stenvarde til minde om orlogskutteren TERNEN og den 8 mands besætning

Orlogskutteren TERNEN forliste 25. januar 1957 og samtlige otte besæt-ningsmedlemmer mistede livet.

I anledning af Grønlands Kommandos 50 års jubilæum i 2001 blev det besluttet at rejse et mindesmærke, en stenvarde, ved Ravns Storø.

Fra inspektionskutteren AGPA

Inspektionskutteren TERNEN afgik Nuuk (Godthåb) 24. januar 1957 for at sejle sydover mod Grønnedal.

Vinden var i nordvest og af kulingstyrke. Udendørstemperaturen var minus 18 grader, hvilket betød overisning.

Det blev på TERNEN besluttet at anløbe Færingehavn, der ligger ca. 3 ti-mers sejlads syd for Nuuk, for der at vente på bedring i vejret og at banke så meget som muligt af isen af.

Inspektionskutteren AGPA afgik Nuuk den 16. oktober 2001 for at sejle sydover mod Ravns Storø.

Vinden var i sydøst med melding om opkommende stormstyrke. Udendørs-temperaturen var plus 6 grader.

På grund af vejrmeldingen blev det på AGPA besluttet at anløbe fjorden ved Færingehavn for at afvente vejrbedring.

Sejladsen fortsættes

25. januar 1957 genoptog TERNEN sejladsen mod Grønnedal, stadig med nordvestlig vind af kulingstyrke.

Kl. 1833 samme dag modtog Grønlands Kommando signal fra TERNEN, der fortalte, at skibet var ankommet til naturhavnen ved Ravns Storø.

Det var det sidste man nogensinde hørte fra inspektionskutteren TERNEN.

AGPA afgik Færingehavn den 17. oktober 2001 efter vinden var aftaget til under 10 m/s - stadig fra en sydøstlig retning.

Under disse vejrkonditioner havde AGPA mulighed for at forlægge til Ravns Storø på ca. 10 timer. AGPA ankom til Ravns Storø den 18. oktober 2001 kl. 0530 lokaltid.

TERNENs forlis

26. januar 1957 forsøgte Grønlands Kommando forgæves at komme i radiokontakt med TERNEN og der blev iværksat en eftersøgning med fly.

Eftersøgningen blev forhindret af det dårlige vejr i området. Først den 27. januar blev et fly, en Catalina, opsendt for at søge efter den savnede inspektionskutter. Eftersøgning var dog resultatløs.

Samtidig med overflyvningen blev der iværksat eftersøgning på havet med inspektionskutterne SKARVEN og TEISTEN. I eftersøgningen deltog i øvrigt flere civile skibe.

På den femte eftersøgningsdag, 31. januar, indløb telegram fra Grønlands-styrets kutter H. J. RINK om fundet af TERNEN i naturhavnen ved Ravns Storø.

TERNEN lå på bunden med kun formastens top over havoverfladen.

Der blev ikke set nogle overlevende og besætningen fra H. J. RINK gik i land for at finde evt. overlevende. Der blev ikke fundet nogen overlevende i land.

Ulykken er indtruffet pludselig og uventet

TERNEN lå på 12 meter vand med slagside til bagbord ca. 75 meter fra to undersøiske skær og ca. 200 meter fra kysten.

Undersøgelser af skroget viste ingen tegn på lækage men viste stærk over-isning på bagbord side. Roret var lagt bagbord helt over og maskinen var indstillet til ¾ kraft frem med skruen i nul. TERNENs radar var skruet op til fuld styrke.

Signalloggen på radiostationen viste, at ankomstmeldingen til Grønlands Kommando blev sendt kl. 1832. Uret på radiostationen var gået i stå kl. 1833.

Inde i TERNEN fandt man 3 mand; 2 andre blev fundet på havbunden ca. 100 meter borte. De sidste 3 er aldrig blevet fundet.

Der var ingen tegn på, at redningsmidlerne var forsøgt udsat - alt tyder på, at ulykken er indtruffet pludselig og uventet.

Orlogskutteren TERNEN ses her i København

Orlogskutteren TERNEN ses her i København.
(Foto fra Marinens Biblioteks arkiv)

Ved en senere gennemgang af ulykken blev følgende handlingsforløb sandsynliggjort:

TERNENs sejlads fra Færingehavn skulle ikke have bevirket over-isning i større omfang under de fremherskende vejrforhold. Dog skulle TERNEN gå på en nordøstlig kurs den sidste time inden ankomst til Ravns Storø, hvilket har givet overisning på TERNENs bagbord side, idet vind og sø er kommet ind tværs om bagbord. Graden af overisning burde ikke i sig selv være nok til at forårsage en kæntring uden en udefra kommende kraftig påvirkning.
Ved fundet af TERNEN blev det observeret, at ankeret var kraftigt overiset, hvorfor det har været umuligt at bruge ankret. Derfor menes det, at TERNEN har holdt gående i naturhavnen med lang-somme farter for afventning af vejrbedring.
Det formodes, at TERNEN på et tidspunkt har været for tæt på skærene og måske ramt et af dem. Man har så forsøgt et kraftigt bagbords drej for at undgå at slå hul i skibet. Dette bliver understøt-tet af rorets og maskintelegrafens visning. At to mand fra dæksbe-sætningen blev fundet inde i skibet understøtter yderligere antagel-sen om, at ingen om bord har haft nogen fornemmelse af, at der var fare for kæntring.
Et hårdt vindstød, et såkaldt fjeldkast, kan have været den udefra kommende kraftige påvirkning, der har forårsaget kæntringen. Kæntringen er sket så hurtigt, at ingen fra besætningen har kunnet redde sig selv.

Opsætning af mindevarde

Da AGPA ankom til Ravns Storø lå inspektionskutteren TULUGAQ allerede der, og inspektionsskibet VÆDDEREN var på vej sydfra.

Baggrunden for mødet mellem inspektionskutterne og inspektionsskibet var en planlagt rejsning af en mindevarde for forliset af TERNEN og tabet af hele dens besætning på 8 mand.

Der var i flere år blevet talt om at opsætte en mindevarde ved Ravns Storø, og med anledning i Grønlands Kommandos 50 års jubilæum blev det be-sluttet, at tiden var moden til en sådan opsætning.

Jubilæet skulle jo ikke blot markere de lykkelige, men også de ulykkelige stunder i kommandoens historie.

25. januar blev der derfor ved Grønlands Kommando afholdt en mindehøj-tidelighed for de omkomne. Der blev lagt en krans og det blev endeligt be-sluttet at opsætte en mindevarde ved Ravns Storø.

Varden var om bord i VÆDDEREN og blev fløjet ind til øen af skibets helikopter.
(Foto: Søværnet, 1. eskadre)

En ideel og passende placering

AGPA blev af Grønlands Kommando anmodet om at finde et passende sted til varden og gik således primo oktober 2001 i land ved Ravns Storø for at finde en ideel placering.

Valget var ikke svært, idet der er et fladt stykke klippe næsten lige ud for TERNENs forlis-positionen. Her kommer varden til sin fulde ret.

Grønlands Kommando besluttede, at varden skulle opsættes overværet af repræsentanter fra inspektionskutterne AGPA og TULUGAQ samt inspek-tionsskibet VÆDDEREN.

Chefen for Grønlands Kommando skulle have forestået ceremonien, men blev forhindret af andre opgaver, hvorfor Chefen for VÆDDEREN overtog opgaven.

Datoen, 17. oktober 2001, blev valgt således, at alle tre enheder havde mulighed for at være ved Ravns Storø under hensyntagen til enhedernes øvrige opgaver.

På grund af sydøstlig storm i området blev varderejsningen dog udsat i 24 timer til den 18. oktober.

Da AGPA, TULUGAQ og VÆDDEREN var vel ankommet til Ravns Storø 18. oktober, sattes besætningsmedlemmer fra de tre enheder i land for at placere varden og gøre klar til ceremonien.

Varden var om bord i VÆDDEREN og blev fløjet ind til øen af skibets heli-kopter. Varden blev firet ned og placeret det rette sted hurtigt og smerte-frit.

Omkring vardens betonfundament blev der placeret sten, så varden kunne falde ind som en naturlig del af landskabet.

Mindetale og nedlæggelse af kranse

Umiddelbart efter frokost mødtes de førnævnte af Søværnets enheder ved den netop placerede varde.

VÆDDEREN stillede et honnørkommando og chefen med sin assistent var klar til kransenedlæggelsen. AGPA og TULUGAQ stillede ligeledes med chefer og assistenter.

Honnørkommandoet på plads

Honnørkommandoet på plads ved stenvarden, i baggrunden skimtes inspektionsskibet VÆDDEREN.
(Foto: Søværnet, 1. eskadre)

Honnørkommandoet blev, efter forholdene, opstillet behørigt med front mod varden.

Chefen for VÆDDEREN afholdt derefter følgende mindetale, hvori beskri-velsen af forliset indgik:

"Den 25. januar 1957 om morgenen påbegyndte orlogskutteren TERNEN forlægning fra Færingehavn sydover mod Ravns Storø. Vinden var NW, styrke 6-7. Lav temperatur sammenholdt med det dårlige vejr medførte stor risiko for overisning.

Samme dag kl. 1833 modtog radioen på Marinestation Grønnedal meddel-else fra TERNEN, at den var ankommet til Ravns Storø.

Den næste dags morgen blev opkald fra Marinestationen ikke besvaret fra TERNEN og luftrekognoscering med en Catalina samt fartøjer blev iværksat.

Dårligt vejr og is vanskeliggjorde eftersøgningen og først den 31. januar blev TERNEN fundet, liggende på bunden af Ravns Storø Havn.

En undersøgelse af orlogskutteren konkluderede, at årsagen til forliset var en kombination af overisning, med nedsat navigationsevne til følge samt kraftige manøvrer for at holde skibet fri af skærene i havnen.

TERNENs besætning på 8 mand omkom ved forliset.

Varden bag mig sættes til minde om denne tragiske begivenhed.

De omkomne var:

Kaptajnløjtnant Erik Erling Olsen, 30 år
Søløjtnant Bo Ibæk Jacobsen, 23 år
Telekonstabel Bent Ferdinand Sørensen, 23 år
Maskinkonstabel Svend Haugaard Sørensen, 24 år
Værnepligtig Poul Andreas Pedersen, 19 år
Værnepligtig Georg Krogh Andersen, 21 år
Værnepligtig Arthur Andersen, 20 år
Værnepligtig Per Jørgen Nauta Svendsen, 21 år

Æret være deres minde!"

Stenvarden til mindet om orlogskutteren TERNEN og dens besætning

Stenvarden til mindet om orlogs-kutteren TERNEN og dens besætning.
(Foto: Søværnet, 1. eskadre)

Chefen for VÆDDEREN nedlagde derefter en krans på vegne af Grønlands Kommando, chefen for AGPA nedlagde en krans på vegne af 1. Eskadre, hvori Flådens enheder i Nordatlanten hører hjemme.

TULUGAQ nedlagde en krans på vegne af de nuværende tre inspektionskuttere AGDLEK, AGPA og TULUGAQ. (AGDLEK kunne ikke deltage, idet den var i Danmark.)

Afslutningsvis blev der i varden indlagt en beskrivelse af forliset samt en besætningsliste.

Alle involverede var tydeligt berørt. TERNENs forlis tilbage i 1957 sætter stadig sine spor i de besætninger, der til daglig har de arktiske farvande som arbejdsplads.

Vejrforholdene har ikke ændret sig og det er lige som dengang strengt nødvendigt at udvise stor respekt for elementernes rasen. Overisning er også i dag et problem og besejling af farvandene, især i vinterperioden, foregår under stor hensyntagen til vejret.

Måtte dette aldrig ske igen.

Æret være TERNEN og dens besætnings minde!

Inspektionskutteren AGPA på vegne af Grønlands Kommando og 1. Eskadre.

^|^{Til toppen}