Helikoptertvivl:

Nogle gange kan vingerne ikke rigtigt bære længere

De seneste måneder har bragt mange modstridende infor-mationer omkring anskaffelsen og driften af helikoptere i forsvaret, og ikke mindst i Søværnet - mangel på informa-tion eller blot dårlig information!

EH-101 Merlin Joint Supporter ses her i september 2006 under en prøvelanding
på støtteskibet ESBERN SNARE.
(Foto: Orlogskaptajn Christer Andrè Storsveen, Søværnet)

Af Johnny E. Balsved

For blot nogle måneder siden valgte Forsvaret, at udskyde anskaffelsen af fire nye maritime helikoptere til anvendelse på støtteskibene af ABSALON-klassen og de nye patruljeskibe, ligesom en 2. levetidsforlængelse af LYNX-helikopterne blev udsat.

Baggrunden for udsættelsen skulle ikke være manglende økonomi, men at undersøge mulighederne for anskaffelsen af én ny fremtidig standard-helikopter til Søværnet.

For nogle dage siden kunne Danmarks Radio så yderligere berette, at fem ud af otte af Søværnets LYNX-helikoptere ikke kunne flyve på grund af manglende eftersyn, der direkte kunne henføres til manglen på flyvemekanikere på Flyvevåbnets værksted i Værløse.

Ifølge engelske medier ønsker forsvaret allerede nu at sælge seks af de nye Merlin EH-101 helikoptere til Storbritannien, da man vurderer, at de fremtidige vedligeholdelsesomkostningerne vil være alt for høje!

Helikoptere til salg?

Ifølge den engelske avis "The Daily Telegraph" overvejer det Britiske For-svarsministerium i øjeblikket et tilbud fra Danmark om at købe seks af de nyanskaffede Merlin EH-101, som forsvaret ønsker at afhænde, fordi det har vist sig, at vedligeholdelsesomkostningerne er for store.

Det må nok komme som en stor overraskelse for mange, at Danmark allerede nu ønsker at sælge seks af de nyerhvervede helikoptere, specielt da de fire af helikopterne end ikke er leveret fra leverandøren, og ingen af de i alt 14 anskaffede helikoptere endnu er overgået til operativ status.

Allerede i begyndelsen af oktober kunne Morgenavisen Jyllands-Posten informere om, at to af helikopterne måske var på vej til Royal Air Force, da der var stor mangel på middeltunge helikoptere i Afghanistan.

På det tidspunkt var hovedopfattelsen, at dette mest var et spørgsmål om at omprioritere leveringstidsaftalerne fra leverandøren Agusta-Westland, således at englænderne på grund af det pludseligt opståede behov kunne få leveret helikoptere fra produktionslinien før de danske.

For høje vedligeholdelsesomkostninger?

Ifølge den engelske avis skulle begrundelsen for det danske tilbud i stedet være, at Danmark anser vedligeholdelsesomkostningerne på EH-101'eren for store, og det må vel overraske!

Vedligeholdelsesomkostningerne er vel en beregning, som kompetente fagfolk ville have taget med i deres overvejelser i forbindelse med anskaffelsen, og inden man indstillede til en politiske beslutning?

Omkostningerne pr. flyvetime for de nye EH-101 helikoptere er vel også næsten identiske, om det er en helikopter, der er til rådighed i sørednings-beredskabet eller som taktisk transporthelikopter, så forhåbentlig er der ingen planer om også at skifte til en ny redningshelikopter før de nyanskaffede overhovedet er taget i operativ anvendelse?

Taktisk Tilbage Tog

I det oprindelige forsvarsforlig og den senere købsaftale skulle der anskaffes 14 nye helikoptere af typen Merlin EH-101, der senere fik den danske benævnelse, Merlin Joint Supporter.

De otte første skulle udrustes til brug for redningsberedskabet i danske farvande mm., medens de resterende seks helikoptere skulle udrustes til brug for bl.a. Hæren som såkaldte Tactical Troop Transporters (TTT).

TTT'erne skulle anvendes af hæren og var også beregnet til anvendelse om bord på støtteskibene af ABSALON-klassen og de nye patruljeskibe i forbindelse med indsatsen i internationale operationer.

TTT, eller på lidt mere dansk Taktisk Troppe Transporter, men efter de seneste oplysninger virker betegnelsen nu nærmest som "Taktisk Tilbage Tog".

Mekanikermangel

Ifølge Flyvevåbnet er der stor mangel på flymekanikere, hvilket skyldes mange forhold, men ikke mindst, at værkstedet, som ligger i Værløse, skal lukke med årets udgang og aktiviteterne enten udliciteres eller flyttes til Flyvestation Karup.

Dette har medført, at mange mekanikere har søgt andet arbejde i Københavns-området i stedet for at flytte med til Karup, hvilket ingen vel kan fortænke dem i.

De tilbageværende mekanikere har derfor haft travlt med blot at holde de gamle redningshelikoptere flyvende, og dermed opretholde det nødvendige beredskab.

Samtidig har de skullet indfase de nye redningshelikoptere, og derfor er Søværnets kommet om bag i køen, hvilket i praksis betyder, at fem ud af Søværnets otte LYNX helikoptere for nærværende ikke er flyveklare.

Flyverstatus i fare

Mekanikermanglen i Flyvevåbnet betyder således, at alt for mange af både Flyvevåbnets og Søværnets helikopter ikke er operative, og dermed ikke kan anvendes til bl.a. træningsflyvninger.

Denne mangel på operative helikoptere kan blive særdeles mærkbar på længere sigt, da der ikke vil være helikoptere nok til, at piloterne får de absolut nødvendige flyvetimer til at opretholde deres operative status.

Blot for Søværnets Helikoptertjenestes vedkommende er der et behov for 2.800 flyvetimer om året for, at alle piloter kan gennemføre de nødvendige flyvetimer for at beholde deres pilotstatus, men for nærværende er det kun muligt at gennemføre halvdelen af det nødvendige antal flyvetimer.

Dis-, mis- eller blot manglende information

Det kan være svært at afgøre, hvorvidt der er tale om misinformation eller blot manglende information. Faktum er, at det har været meget svært at få besvaret spørgsmål, ligesom de fremkomne informationer i medierne heller ikke har fået forsvaret til at af- eller bekræfte nogle af artiklerne.

Selv om det er over tre måneder siden, at forsvaret valgte at indstille til Forsvarsudvalget, at anskaffelsen af fire nye maritime helikoptere til Søværnet og 2. levetidsforlængelse af LYNX-helikopterne blev udsat, så fremgår det fortsat af Forsvarets Materieltjenestes hjemmeside, at disse projekter vil blive iværksat i 2007.

Sådan noget er jo ikke med til at styrke troværdigheden af de modtagne informationer.

Mon ikke tidspunktet er inde til at komme med troværdige informationer, så man ikke sidder tilbage med frygten for, at en ny MLRS eller Tårnfalke sag er under opsejling.