US/English Version:

Du er her: 4Historien4Flåden efter 19894Operation Active Endeavour

Redigeret og
designet af:

Operation Active Endeavour (2003):

Missilfartøjer på konvojtjeneste
ved Gibraltar

I kølvandet på terrorangrebene erklærede USA krig mod den internationale terrorisme og påkaldte sig i den forbindelse NATOs artikel 5 om gensidig hjælp.

Regeringen valgte at udsende de to missilfartøjer, VIBEN og RAVNEN, som et af Danmarks bidrag til kampen mod den internationale terrorisme.

Den generelle vurdering blev, at skibene og besætningerne kan løfte denne type opgave.

Af kaptajnløjtnant Dennis Armand Vad, VIBEN

I kølvandet på terrorangrebene på USA erklærede amerikanerne krig mod terrorismen og påkaldte sig i den forbindelse NATOs artikel 5 om gensidig hjælp medlemslandene imellem.

Man fremsatte i den forbindelse, 3. oktober 2001, en anmodning om NATO tilstedeværelse i den østlige del af Middelhavet med det formål at demonstrere sammenhold i den stadig eksisterende krigstilstand.

26. oktober blev anmodningen realiseret og operationsplanen for OPERATION ACTIVE ENDEAVOUR (OAE) godkendt af Militærkomiteen og Supreme Allied Command Europe (SACEUR).

Commander in Chief Southern Europe (CINCSOUTH) fik bemyndigelsen til at operere med én NATO-flådestyrke i den østlige del af Middelhavet og én i Gibraltarstrædet.

Den sidste, denne artikels emne, skulle sikre de allieredes handels- og forsyningsskibes uskadelige gennemsejling under operativ kontrol af CINCSOUTH med sin flådekommando COMNAVSOUTH som "Commander Operations".

OLFERT FISCHER til Golfen

Oprindelig var det planen, at korvetten OLFERT FISCHER skulle udgøre det danske styrkebidrag.

Regeringen valgte imidlertid at sende OLFERT FISCHER til Golf-området 18. marts 2003 og i stedet deployere to FLYVEFISKEN-klasse kampskibe, VIBEN og RAVNEN, til OAE Gibraltarstrædet.

VIBEN og RAVNEN planlagdes til en seks måneders deployeringsperiode med besætningsrotation mindst en gang.

For at servicere bådene besluttedes det desuden at deployere MLOG i samme periode, dog med hyppigere besætningsskift.

Missilfartøjet RAVNEN ses her til kajs i Malaga, Spanien, i 2003.
(Foto: Eugenio Castillo, Spanien)

Ankomsten

28. marts 2003 klokken 1300 var VIBEN og RAVNEN klar til at forlægge til operationsområdet i Spanien ud fra den spanske flådestation Puntales (Estación Naval de Puntales), i nærheden af Cadiz.

Efter tre måneder i operationsområdet og en masse erfaringer rigere afløstes VIBENs og RAVNENs besætninger af besætningerne på SKADEN og GLENTEN.

SKADENs besætning rejste 24. juni med fly til Malaga fra Kastrup og blev herfra kørt de godt 350 kilometer sydpå langs solkysten til Flådestation Puntales, og en uge senere ankom GLENTENs besætning.

SKADENs besætning afløste i VIBEN, og GLENTENs i RAVNEN.

De første par dage gik med overlevering. En del af O-rumsbesætningen sejlede med på en eskorte for at få lejlighed til at forberede sig så godt som muligt til at overtage ansvaret for det danske OAE Gibraltarstrædet bidrag.

Operationen

I Middelhavet er truslen mod den civile skibstrafik samt NATO-krigsskibe vurderet lav på det åbne hav, men middel til høj i havne, i nærheden af havne samt i "choke points" som for eksempel Gibraltarstrædet.

Truslen, vurderes det, kan tiltage hurtigt og uden varsel. Mindre skibe med eksplosivstoffer om bord samt mindre fly udgør efter vurderingen den primære trussel.

Ud fra disse oplysninger tilrettelagde enhederne hele deres operationelle færden i operationsområdet samt ved ankomst/afgang fra såvel Flåde-station Puntales som andre havne.

Sejlads ud og ind af havn foregår derfor i krigsmanøvrerulle med maskingeværskytterne tørnet til. Disse bærer skudsikre veste samt hjelme.

I Orummet bæres der fragmen-tationsveste. Hjelme og antiflashgrej er i umiddelbar nærhed.

VIBEN og RAVNEN til kajs i Cadiz

VIBEN og RAVNEN til kajs i Cadiz.

Eskorterne foregår efter samme mønster i 2. beredskabsgrad, hvor kanonen er ladt op og klar til skud. Seasparrow missilerne er "assigned" og chaff launcherne opladt.

På denne måde er skibene i stand til at møde enhver af de forventede trusselsmodeller i operationsområdet.

Eskorteringerne foregår sammen med den norske motormissilbåds squadron nr. 21 (FPB SQ 21), som består af HAUK-klassen suppleret med skiftende spanske flådeenheder.

I skrivende stund er det ASTURIAS, en BALEARES-klasse fregat bygget over KNOX-klassen i 1971, der fungerer som kommandoskib. Derudover er en helikopter eller et maritimt patruljefly (MPA) med til at bygge billedet op.

Et godt stykke foran eskorten sejler et afviserfartøj for at holde de mange fiskeskibe væk fra ruten.

Det militære bidrag under en eskorte består altså af to både af HAUK-klassen, en af FLYVEFISKEN-klassen, et spansk patruljefartøj, en helikopter/MPA samt en fregat, hvor Commander Task Group 441.01 befinder sig om bord og styrer operationen med direkte kontakt til COMNAVSOUTH stab via et chat-room.

Under visse eskorter sættes specialtropper om bord på de eskorterede skibe.

Selve eskorterne er planlagt en måned frem i tiden. Der er dog mange justeringer hen ad vejen. Planen kan derfor kun betragtes som tentativ. Den angiver hvor mange skibe, der skal eskorteres gennem Gibraltarstrædet den og den dato, samt på hvilket tidspunkt.

Typisk eskorteres et til fire skibe igennem Strædet ad gangen. Det kan være vestgående eller østgående – og af og til begge veje.

Eskorterne udgår fra et etableret rendezvous (R/V). Der "formes der op" omkring de eskorterede skibe med den bedst mulige beskyttelse for øje under hele eskorteringen.

Ruten gennem Gibraltarstrædet er på cirka 40 sømil.

Typisk ligger fregatten forrest, de to HAUK-klasse nord og syd for de eskorterede skibe og FLYVEFISKEN-klassen bagerst. På denne måde dækkes de eskorterede skibe 360 grader rundt.

Rorgænger.

Et befærdet stræde

Gibraltarstrædet er et befærdet stræde med flere hundrede fiskeskibe, utallige hurtigfærger, sejlbåde, turistbåde og handelsskibe på kryds og tværs af dette relativt smalle farvand mellem Spanien og Afrika.

På baggrund af dette komplicerede trafikbillede skal der i god tid tages stilling til hvilken rute, man vil følge. Gibraltarstrædet er begrænset af marokkansk territorialfarvand og der er etableret en trafikseparering gennem strædet.

Herudover skal overflyvningerne af Strædet, både de civile og de militære stedse følges og vurderes. Det er let at forstå, at der er travlt i O-rummet med konstant at evaluere al trafik, det være sig på overfladen som i luften.

Det er svært at håndhæve, at et område omkring eskorten skal være frit for trafik.

Derfor må man ofte udsende advarsel på kanal 16, så trafikken kan nå at flytte sig inden eskortens ankomst. Dersom dette ikke efterkommes, "screenes" de af enten HAUK-klassen eller af FLYVEFISKEN-klassen.

Dette med en aggressiv manøvre – tæt op af det skib man vil have til at ændre kurs – mellem skibet og det/de eskorterede skib/skibe. Selv om retningslinierne for mødet med NATO-eskorten er bragt i både "Notice to Mariners" og "Notice to Airmen", så efterkommes disse sjældent.

Ofte er det blot uvidende eller nysgerrige skibe/fly, der kommer tæt på.

Terrortruslen

Terrortruslen er alligevel hele tiden til stede, og al trafik skal derfor vurderes.

Det frustrerende ved terrortruslen er jo netop, at selv en ganske uskyldig motorbåd, der blot er ude for at se på hvaler i Gibraltarstrædet, kan være en potentiel trussel.

Et privatfly, som flyver fra Tanger til Gibraltar, og som ikke har meldt sin "flight schedule" til myndighederne, og som vælger at lægge sin flyrute hen over eskorten, kan også være en trussel – måske er det spækket med ammunition!

Naturligvis lyder det, som om tingene er sat på spidsen, men det er ikke desto mindre disse alvorlige problematikker, vi arbejder med hernede – specielt under eskorterne.

Det samme gør sig gældende ved afgang og ankomst til havn. Her er ofte mange lystsejlere ved indsejlingen til Cadiz's havneområde, og hvert enkelt hurtiggående skib skal vurderes.

Man kan aldrig vide sig helt sikker – men den værste ulykke ville dog være at skyde på, hvad vi tror er et fjendtligt skib/fly for derefter at konstatere, at det blot var en nysgerrig lystsejler/sportsflyver, der kom for tæt på.

Der har været mange diskussioner om bord i skibene vedrørende netop dette emne.

Vores "Rules Of Engagements" (ROE) kan jeg af operative hensyn ikke komme nærmere ind på, men det er klart for enhver, at vi ikke kan skyde, som det passer os.

Der skal sondres benhårdt hver gang noget kommer tæt på, hvad enten det er et fly, et skib eller en hurtiggående gummibåd. Er dette skib eller fly på vej ind imellem os og de eskorterede skibe for at angribe, eller er det blot uvidende eller nysgerrige personer?

Det kan også være en organisation, der vil sætte os på prøve – teste vores slagkraft og beslutsomhed.

Tingene er ikke længere sorte/hvide, men meget mere nuancerede med den asymmetriske trussel inde på livet og den sætter stedse nye krav til mange militære elementer, som tidligere syntes åbenbare.

Vi kunne let have været i den situation at skulle bruge magt, hvis vi havde anvendt den helt sorte og hvide målestok ved forskellige lejligheder, men hensynet til, at det nok i højere grad drejer sig om et uskyldigt skib/fly, vejer tungere end det modsatte.

Området

Cadiz ligger i Andalusien og er endnu turistmæssigt en forholdsvis uberørt perle i Spanien. I hvert fald i forhold til Costa del Sol.

Byen ligger på en slags halvø og strækker sig over godt 10 kilometer i nordvest/sydøstlig retning. Den er opdelt af en kridhvid sandstrand i to bydele – den nye og gamle by.

Gudstjeneste om bord

Gudstjeneste om bord.

Cadiz blev grundlagt af fønikerne i år 1100 før Kristi fødsel og er således, så vidt vides, den ældste by i Europa. På den tid handledes meget rav fra Østersøen, tin fra England og sølv fra Spanien.

Senere fungerede Cadiz som flådebase for Romerne. Man har altså tidligt haft en flådetradition i byen.

I dag er flådebasen i Puntales en ganske lille base, men lige overfor, cirka et kvarters sejlads herfra, ligger den store NATO base ROTA, der blandt andre huser amerikanske styrker.

Cadiz fik som by sit "andet" handelsboom, da man opdagede Amerika. På Christoffer Columbus' anden og fjerde rejse til Amerika var Cadiz således afsejlingshavn.

Dette var dog ikke uden omkostninger, idet Columbus også tiltrak Spaniens fjender. I 1596 var byen således tæt på at blive udslettet af en engelsk-tysk armada.

Senere, da Spanien mistede sine amerikanske kolonier i det 19. århundrede, led Cadiz et handelsmæssigt knæk. Det er først indenfor det sidste århundrede, at Cadiz er kommet på fode igen – denne gang med skibsbygning som hovederhverv.

At opleve Spanien

Byen byder på mange muligheder, gode restauranter, natteliv og rekreative tilbud.

Når man skal være deployeret i tre måneder og være tilknyttet en flådestation, er det vigtig at skabe sig et liv ved siden af tjenesten, benytte sig af byens tilbud og lære kulturen at kende.

Eskortetjenesten var i starten af vores deployeringsperiode mere hyppig end tilfældet er i skrivende stund.

Der har derfor i den sidste tid været god lejlighed til at benytte de mange tilbud om at opleve Spanien – for eksempel tyrefægtning.

Tyrefægtning i Cadiz.

Selvom her er dejligt varmt, en fantastisk strand og rige muligheder for oplevelser, synes tiden dog ofte at snegle sig af sted.

Vi glæder os alle til at komme hjem.

Faldet i antal planlagte eskorter i denne måned forstærker dette ønske yderligere. Det er rart at dase på stranden, men vi er her for at udføre et job.

INGEN bevæger sig alene om natten

Som nogle måske har hørt om, har der været et par uheldige sammenstød med lokalbefolkningen – og et enkelt af mere alvorlig karakter.

Flådebasen ligger indeklemt mellem den nye bydel og et fattigt kvarter. Ved passage af dette, har der ved nattetide været enkelte overfald, når folk har færdedes alene tilbage mod basen.

Efter det sidste, alvorlige overgreb, har skibsledelsen på det kraftigste indskærpet, at INGEN bevæger sig alene om natten. Skal man alligevel tilbage alene, skal det da være i taxa.

Efterfølgende har vi ikke haft nogen problemer i den retning.

Så er der baderulle om bord

Så er der baderulle om bord - men bemærk at 12,7 mm maskingeværet er bemandet og Chaff Launcheren ved skorstenen er opladt.

Hjemad det går...

I dag er det den 11. september, den dag vi aldrig glemmer!

Der er nok ikke den person på kloden, der ikke ved, hvad han/hun foretog sig på netop denne sorgens dag i 2001. Begivenhederne på denne dag er, som omtalt, årsagen til vi befinder os i OAE STROG.

På dagen er vi derfor sejlet fra Flådestation Puntales for at opankre et mere sikkert sted – i hvert fald til et sted, som ingen kan forudsige, og vi bliver derfor ude natten til den 11. og den 12. september.

Man kan aldrig beskytte sig 100%, men vi gør hvad vi kan i lyset af den forøgede trussel.

I dag er der så 20 dage til hjemturens start, og tentativt kun 4 eskortedage tilbage for VIBENs vedkommende. 30. september går det altså hjemad fra Flådestation Puntales til La Coruña.

Derfra til Plymouth, så Den Helder og gennem Kieler Kanalen med ankomst til Flådestation Korsør 7. oktober klokken 1000.

SKADENs besætning har været deployeret 106 dage eller godt tre og en halv måned ved ankomst Korsør.

Turen hjemover bliver spændende – ikke mindst da den afhænger meget af vejret. Med 1800 sømil hjem er det nok utænkeligt, at vejrguderne vil skåne os hele vejen.

Men vi beder om godt vejr over Biscayen i det mindste.

Kravene opfyldt

Det har for os alle været en stor oplevelse at deltage i en "live" operation. Og det har været en stor udfordring at opfylde de krav, en sådan operation stiller.

Derudover er Spanien jo et fantastisk land med masser af sol og varme og med en kultur, der på mange områder er meget forskellig fra vores egen.

Vi har fået testet bådene og deres besætninger under sydlige himmelstrøg.

Selvom de omtales "yoghurt-bægre" til dagligt, har bådene klaret de krav, operationsområdet stiller, samt de krav besætningen stiller under en deployering af seks måneders varighed – alt sammen med bravur.

Dermed ikke sagt, at togtrapporten ikke vil indeholde et hav af anbefalinger. Men den generelle vurdering er, at skibene og besætningerne kan løfte denne type opgave.

Hvem er det egentlig, der passer på hvem?