Du er her: 4Officersmessen4Flådens officerer4Alfabetisk - F4HM Kong Frederik IX4Udvidet biografi

Forfatteren, viceadmiral S. Thostrup, sluttede sin aktive søffi-cerskarriere som chef for søværnet. I løbet af sin karriere gjorde forfatteren bl.a. tjeneste sammen med Hans Majestæt Kong Frederik IX. Det er i dette lys, artiklen skal læses. Samtidig med at være en hyldest til "Sømands-kongen" tjener artiklen som et interessant tilbageblik over en epoke i flådens historie. (Uddrag fra "Tidsskrift for Søvæsen")

Sømandskongen, Hans Majestæt, Admiral Kong Frederik IX

Den 11. marts 1999 var det 100 år siden Kong Frederik IX fødtes.

Han blev ikke blot en folkekær monark, men også nutidens sømands-konge, og som sådan mindes han ikke mindst i søværnet.

Søofficer af mere end navn

I T. A. Topsøe Jensen og E. Marquards biografiske værk "Søetatens Offi-cerer 1660-1932" (Kbh., 1935) samt i Søe Lieutenant Selskabets efterføl-gende "Danske Søofficerer 1933-82" (Kbh. 1984) er personellet som be-kendt opført i alfabetisk orden, og størsteparten har fået tildelt et løbe-nummer, fra en anciennitetsliste, som har sin begyndelse i 1720.

Indenfor navnegruppen F. i disse værker finder man med løbenummer 1455: H.K.H. Christian Frederik Franz Michael Carl Valdemar, Kronprins til Danmark og Island – f. den 11. marts 1899 som søn af Kong Christian X og Dronning Alexandrine.

Det foregående kongeskibet DANNEBROG
(Foto fra Orlogsmuseet arkiv)

Han fik i drengeårene ofte lejlighed til at sejle med kongeskibet DANNEBROG på togter i danske farvande.

Om bord i kongeskibet iklædtes han – ligesom sin bror Prins Knud – uniform som orlogsgast og fik tildelt skibsnummer 461, hvilket for de indviede betød, at han hørte til på Kongens Kvarter blandt matroser på 3. skifte.

Dette nummer benyttede Kongen siden hen, idet han lod sin automobil registrere som "Krone 461".

Togterne med DANNEBROG var medvirkende til at vække interesse for en uddannelse i søværnet hos den unge Kronprins.

Kadet i Søværnet

I efteråret 1917 blev han optaget i kadetkorpset og fulgte undervisningen: om vinteren på søofficersskolen – dengang i Gernersgade 20 i Nyboder – og om sommeren om bord i kadetskibet.

Under første verdenskrig var kadetskibets togt begrænset til danske far-vande, men togtet i 1919 med krydseren VALKYRIEN kunne gå til udlan-det og fik et særligt forløb.

Krydseren VALKYRIEN
(Foto fra Orlogsmuseet arkiv)

Da skibet opholdt sig ved Madeira, modtog det telegrafisk ordre til at afbry-de gældende sejlplan og afgå til Alexandria for der og siden på Malta at ombordtage sønderjyder fra engelske krigsfangelejre – i alt 165 mand – og bringe dem hjem, hvor de skulle deltage i afstemningen om Sønderjyllands fremtid.

Også togter med krydseren HEIMDAL kom til at omfatte begivenheder af særlig karakter.

I 1920 eskorterede HEIMDAL kongeskibet DANNEBROG til Sønderjylland til festlighederne i anledningen af genforeningen, hvori Kronprinsen og Prins Knud deltog. De to kadetter fulgte Kongen til hest på det berømte ridt over Kongeågrænsen.

Året efter deltog de om bord i kadetskibet i kongerejsen til Færøerne og Island.

Udnævnt til officer i Søværnet

Den 20. september 1921 udnævntes Kronprins Frederik til sekondløjtnant og året efter til premierløjtnant i flåden (fra 1923 benævnt søløjtnant).

Der fulgte nu en årrække for ham med alsidig og praktisk tjeneste til søs i flådens skibe såvel i danske farvande som på besøg i udlandet - først med torpedobåden SVÆRDFISKEN og siden vekselvis i torpedobåde, i mine-skibet LOSSEN og i panserskibene OLFERT FISCHER, PEDER SKRAM og NIELS IUEL.

Under uddannelsen på søofficersskolen og i den følgende tjeneste som søofficer knyttede Kronprinsen stærke venskabsbånd til mange kadet- og skibskammerater.

Han vandt sig desuden agtelse og hengivenhed i alle kredse indenfor søværnet på grund af sin ligefremme væremåde og sin venlige interesse og omsorg for det personel, han kom i berøring med.

Det var ikke blot i flåden, der blev sat pris på Kronprinsens personlighed.

Under de mange anløb af danske havne med flådens skibe vandt han ag-telse i de lokale maritime kredse.

Første chefkommando

I sommeren 1927 fik Kronprins Frederik sin første chefkommando i torpe-dobåden SØHUNDEN under eskadreøvelser.

Torpedobåden SØHUNDEN blev kronprinsens første chefkommando
(Foto fra Orlogsmuseet arkiv)

Senere udkommandoer omfattede bl.a. tjeneste som næstkommanderen-de i inspektionsskibene DIANA og BESKYTTEREN på fiskeriinspektion i danske farvande og Nordsøen, hvorved Kronprinsen, der i januar 1929 blev kaptajnløjtnant, fik et godt indblik i fiskernes og fiskeriets vilkår.

Kronprinsen nærede naturligvis også interesse for koffardiflåden, hvis for-hold han blandt andet fik kendskab til på den store rejse til østen om bord i ØK’s M/S FIONIA i 1930.

I 1933 og igen i 1934 var Kronprins Frederik chef for torpedobåden HVAL-ROSSEN, men efterhånden som andre pligter kom til måtte den egentlige søtjeneste ophøre.

Kronprinsen, der i 1935 blev orlogskaptajn, i 1937 kommandørkaptajn og i september 1939 kommandør, kunne dog gennem periodisk stabstjeneste holde nær kontakt med søværnets dagligdag i endnu nogle år.

I 1935 giftede Kronprins Frederik sig i Stockholm med Prinsesse Ingrid af Sverige, og han hjemførte vor fremtidige dronning ad søvejen om bord i DANNEBROG, som blev eskorteret af tre torpedobåde til en hjertelig mod-tagelse i København, hvor sangen "Lille prinsesse, Nordens prinsesse" var på alles læber.

Admiral og Konge af Danmark

Efter anden verdenskrig kom udnævnelsen til kontreadmiral, og ved tron-bestigelsen den 20. April 1947 kunne Kong Frederik IX som højstbefalende over søværnet antage admiralgraden – ikke blot formelt, men på baggrund af lang, alsidig tjeneste.

Kongeskibet DANNEBROG i Randers fjord.
(Foto: Karin Overgaard)

De mange besøg, herunder flere på Færøerne og i Grønland, som Kongen og den kongelige familie gennem årene aflagde i alle søværts tilgængelige dele af riget om bord i DANNEBROG, blev værdsat viden om.

Det var altid festligt, når DANNEBROG stod havnen ind til hjerteligt møde mellem kongepar og befolkning.

Kongen holdt af sit skib og satte sit præg på det ved at skabe en vellykket forening af god orlogsskik og fornøjelig stemning om bord.

Amalienborg kun et skarpt blik fra Flådens Leje

Men når han i vinterhalvåret opholdt sig i land på Amalienborg gav resi-denspalæets beliggenhed nær Københavns Havn ham en kær mulighed for at følge søtrafikken i havnen, samt for at kaste et længselsfuldt blik over mod Flådens Leje.

Søværnets personel kunne fornemme Kongens interesse for dets virke, når han aflagde besøg i flådens skibe eller på søværnets etablissementer.

Ved sådanne lejligheder konstaterede man Kongens glæde over at foretage inspektioner og hans lyst til at drøfte udviklingen på alle områder og drage sammenligninger mellem før og nu – ikke mindst, når det drejede sig om navigation og sømandskab.

Var end de store linier og problemer i centrum, overså Kongen dog ikke detaljen.

Han havde et skarpt blik for, at ting skulle være i orden.

Observerede han fx, at et flag vajede uklart, eller at tovværk og fartøjer ik-ke var forskriftsmæssigt i orden, kunne den ansvarlige vagthavende regne med en venlig, men bestemt kongelig tilkendegivelse.

Usvækket interesse for flåden

Kongens interesse for flådens skibe, deres historie og traditioner indebar, at han ønskede at erhverve miniaturer af skibenes heraldiske våbenskjold til anbringelse som udsmykning i kahytten på DANNEBROG, men kun fra skibe, han havde været om bord i.

Dette kom klart frem under en flåderevy på Århus Bugt i sommeren 1966.

Kongen befandt sig da om bord i minelæggeren FALSTER, der var ledsaget af søsterskibet FYEN.

De to skibe skulle demonstrere den ret komplicerede øvelse "Light Jack Stay", der går ud på at etablere en tovbane mellem skibene, medens de med ret god fart sejler tæt ved siden af hinanden – en øvelse, som kræver stor nøjagtighed og påpasselighed, og som har til formål at muliggøre transport af materiel eller personel mellem skibe til søs.

Da tovbanen var vel etableret, sagde kongen til mig: "jeg har for resten intet våbenskjold fra FYEN". Jeg svarede, at vi nu nemt kunne sende bud efter et. Men da sagde Kongen: "Tak, jeg modtager kun skjolde fra skibe, jeg har været om bord i. Jeg vil gerne sættes over i FYEN nu!".

Kort efter kunne man se den da 67-årige Konge svævende i transportstol over havet mellem to skibe under gang – et billede, som gik verden rundt.

Frederik IX samlede på våbenskjolde fra søværnets skibe, men kun fra dem, han havde været om bord på. Derfor ønskede han under en flåderevy på Århus Bugt i 1966 at blive sat over til minelæggeren FYEN.
(Foto fra Marinens Bibliotek)

Det var typisk, at to orlogsgaster fra FALSTER samme dag henvendte sig til mig på mandskabets vegne og bad mig overbringe Kongen en hilsen og fortælle ham, at de var stolte af, at Kongen havde besøgt deres skib og deltaget aktivt i øvelserne. Majestæten blev glad og rørt over at høre dette.

Konge, men også Admiral

Som søofficer var Kong Frederik medlem af Søofficersforeningen og Søe Lieutenant Selskabet og da han i 1961 havde været medlem i 40 år, blev tanken om at udnævne ham til æresformand ventileret.

Kongen lod svare, at han gerne ville bevare sin ret til at forblive menigt medlem, men at han også gerne ville udnytte sin ret til at blive kontingent-fri som andre 40-års medlemmer.

Sidste gang Kongen besøgte flådens skibe, var da han den 20. September 1971 inspicerede kadetskibet i anledningen af sit 50 års jubilæum som sø-officer. Han var da i fin form og i strålende humør.

Som sædvanlig blev han modtaget om bord ikke som konge, men med admiralshonnør, hvilket bl.a. indebar, at admiralsflaget hejstes på skibet og saluteredes med 17 skud.

Da ceremonien var overstået lagde Kongen hånden på min skulder, pegede op mod admiralsflaget og sagde: "jeg er stolt af at kunne føre dette. Jeg er den eneste i min profession, som kan gøre det med fuld ret!" – og det kendte smil supplerede denne bemærkning.

-

- Har du billeder eller yderligere oplysninger
om de omtalte søofficerer?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

Stamblad for
H.M. Admiral
Frederik IX

-

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 14. november 2002

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger