|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Du er her: 4Synspunkter4Søværnets fremtidige rolle |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Støtteskibet
ABSALON til søs i efteråret 2007. Den fremtidige flåde
Af kontreadmiral Nils Wang Den danske flåde består nu og i fremtiden af tre elementer: Mennesker, materiel og opgaver. Skal den maritime sikkerhed i fremtiden bevares og styrkes, er det vigtigt, at alle tre elementer udvikles. Med støtteskibet ABSALON i USA Da ABSALON var på sit andet afprøvningstogt i oktober 2005, lagde skibet til kaj i Norfolk i USA. Her skulle skibet vises frem for interesserede fra US NAVY og amerikansk industri.
Den mere nuancerede forklaring er, at både søværnet og leverandørerne konstant har været bevidste om, at budgettet på ingen måde kunne skride. Den såkaldte "design to cost" model. Alle er derved blevet tvunget til at tænke i nye baner, og i udstrakt grad bruge allerede udviklet teknologi og "hyldevarer". Derved undgås nemlig kostbare udviklingsomkostninger. Bagsiden af modellen er naturligvis, at man ikke kan få 100% løsninger i alle facetter af designet, og må give afkald på nogle af ønskerne. Erfaringsmæssigt er det dog netop de sidste procenter, til det perfekte, som er mest kostbare. En anden væsentlig faktor til den lave pris og budgetfastholdelsen har været synergien mellem Søværnets Materielkommando og Lindøværftet. Søværnet har bidraget med mangeårig erfaring i bygning af militære skibe, mens Lindøværftet har stor ekspertise i civil skibsbygning. Endelig har projektledelsen udført af Søværnets Materielkommando været udført meget dygtigt. Projektet er med stor fordel blevet blevet styret af en relativ lille organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor beslutningskompetencen har været delegeret langt ned i organisationen. Svaret på andet spørgsmål, hvordan et operativt skib skabes på kun fem år, hænger i nogen udstrækning sammen med svaret på første spørgsmål. Desuden har projektet været godt gennemtænkt fra starten, og kun meget få ændringer er tilgodeset efter designets fastlåsning. En anden væsentlig faktor har været, at Søværnets Materielkommando selv har stået for systemintegrationen, hvilket er sammenkoblingen af skibsplatformen og det udstyr, der skulle installeres. Dette arbejde foregik ved de to flådestationer, og har vist sig meget fleksibelt i forhold til at skulle bruge en ekstern leverandør. Endeligt er skibene blevet overdraget til den operative bruger; Søværnets Operative Kommando, når de har været klar i de mindst komplekse roller. Derved har skibene kunne sejle, mens den sidste systemintegration fandt sted.
Direkte konfronteret med spørgsmålet svarede jeg, at den helt afgørende forudsætning for at kunne operere komplekse systemer med få mennesker er, at man rekrutterer kvalitet og at man ikke kan nå ned på de besætningsstørrelser vi har i de danske skibe, hvis vi rekrutterede direkte fra "rendestenen" for nu at sætte det på spidsen. Vi kan med rette være stolte af vores nye skibe, og med projekteringen af de tre nye fregatter, tyder alt på, at vi får en endog meget kvalificeret flåde. Fremtidige scenarier Det står klart, at med fem større enheder til internationale operationer, vil Søværnet altid kunne have én deployeret. Og når jeg ser tilbage på bare de seneste års markante globale begivenheder, så kunne en sådan permanent dansk deployeret flådeenhed faktisk være en god investering. Lad mig anskueliggøre dette med nogle eksempler på fremtidige scenarier: Eksempel 1 ESBERN SNARRE er deployeret til Afrikas Horn, hvor den deltager rutinemæssigt i en længerevarende koalitionsoperation. Efter en måned i området, hvor skibet bl.a. har eskorteret adskillige FN chartrede nødhjælpsskibe gennem piratfyldt farvand og deltaget i en multinational boardingoperation, der førte til beslaglæggelse af beriget uran på vej til Nordkorea, indtræffer der i Østasien et undersøisk jordskælv. Skælvet skaber en voldsom tsunami, som den vi var vidne til i december 2004. ESBERN SNARRE bliver straks beordret til at forlægge mod området og med sine 26 knob kan enheden være ud for Sumatras kyst i løbet af 4½ døgn. Skibet har som en del af standardudstyret adskillige af Beredskabsstyrelsens mobile hospitalscontainere ombord og på vejen til Sumatra anløber skibet Colombo på Sri Lanka i 6 timer for at ombordtage læger, sygeplejersker, medicin mv., som er ankommet med fly hjemmefra sammen med 2 Fennec helikoptere fra flyvevåbenet som skal supplere skibets egen organiske maritime helikopter. Hele molevitten kan være lige dér, hvor nødhjælpen er mest påkrævet på mindre end 5 døgn efter katastrofen ramte området, og skibet kan levere al nødvendig støtte til operationen uden i øvrigt at belaste en i forvejen skrøbelig infrastruktur. Således producerer skibets egne ferskvandsgeneratorer 22 tons ferskvand i døgnet, som med helikoptere og skibets fartøjer kan fordeles til nødlidende i land i de til formålet medbragte vanddunke. Havde der i stedet været tale om en cyklon ved Bangladesh, hvor f.eks. amerikanske skibe dukker op og starter nødhjælpen, kunne ESBERN SNARRE være inden for rækkevidde af de to EH-101, som skibet kan have ombord, efter tre døgn. Og også her kunne bidrage til katastrofehjælpen med nødhjælp, lægehjælp, levere vand osv., osv.
1. Lette Opklaringseskadron fra
Bornholm kører om bord på
ABSALON med over 50 køretøjer
og 70 soldater. Eksempel 2 En fregat deltager i en international maritim operation, der har til formål at overvåge en FN-sanktioneret no-fly zone over Iran. Med sine avancerede sensorer og langtrækkende SM2 områdeluftforsvarsmissiler spiller enheden en ledende rolle som Anti Air Warfare Commander og er samtidig forbindelsesledet til alle de AWACS fly fra NATO, der kontinuerligt overvåger området. På grund af skibets ledende rolle i operationen er skibets egen besætning suppleret med et kontrol- og varslingsdetachment fra Flyvevåbenets Taktiske Stab. To måneder inde i deployeringen bryder der kampe ud mellem Israel og Hisbollah militsen i Libanon. Ca. 5000 danske statsborgere skal evakueres. Fregatten dirigeres til havnebyen Zahrani, hvor den kan være i løbet af 5 døgn. Efter at have lånt ekstra redningsmidler fra et amerikansk landgangsfartøj i går første bølge på 1000 mennesker ombord under beskyttelse af skibets Force Protection Team og i koordination med Udenrigsministeriets repræsentanter på stedet. De evakuerede indkvarteres, hvor der er plads, herunder indrettes interimistiske underbringelsesfaciliteter i skibets store hangar. På Cypern, hvor de evakuerede ilandsættes ankommer læger, sygeplejersker og traumepsykologer hjemmefra, samt ekstra redningsflåder og redningsveste, tæpper, proviant og medicin. Detachementet fra Flyvevåbnet afmønstrer for at skabe ekstra køjeplads. Seks timer efter ligger skibet atter i Zahrani og ombordtager anden bølge på 1500 personer. I løbet af 7½ døgn er operationen overstået. FN har i mellemtiden besluttet, at der skal etableres international flådetilstedeværelse i farvandet ud for Libanon som led i en overordnet fredsmission. Da den danske regering prioriterer denne operation i forhold til no-fly operationen ved Iran forbliver fregatten i området. Danmark tilbyder at påtage sig ledelsesansvaret for operationens første 6 måneder, hvorfor Søværnets Taktiske Stab går ombord og overtager kommandoen over den internationale flådestyrke. Eksempel 3 ABSALON skal i de første to måneder af sin deployering deltage i en operation med kapacitetsopbygning af Kenya. Deployeringen til den østafrikanske kyst sker sammen med SNMG1 (Standing NATO Maritime Group One) som rutinemæssigt løser opgaver i Middelhavet og det Indiske Ocean. Opbygningen af Kenya skal bl.a. hjælpe landet til at sikre dets kyststrækning. ABSALON er ideel til opgaven, idet skibet med et minimalt "footprint" på land kan have et træningsteam i bugen, inkl. folk fra f.eks. hæren der kan hjælpe landet med at uddanne sin egen kystvagt. Forud for ABSALONs deployering er der via kommandovejen taget kontakt til Forsvarsministeriet for at få "politiske input" til planlægningen af den del af deployeringen, hvor skibet ikke deltager i en konkret operation. Det viser sig, at udenrigsministeren vil lave et 7 dages langt Public Diplomacy fremstød i Østtimor, for at promovere den danske holdning til klima og energisikkerhed. Udenrigsministeren ønsker at bruge skibet som platform for en reception i forbindelse med fremstødet. På vejen tilbage mod Danmark deltager ABSALON i den internationale Strait af Malacca Anti Piracy Patrol (SMAPP) i 3 uger, hvorefter der på foranledning af Udenrigsministeriet gennemføres en række besøg i den Persiske Golf, hvor Udenrigsministeren bl.a. afholder et møde med nogle af sine arabiske kolleger ombord under ophold i Bahrain. Under hele turen gennemfører skibet i muligt omfang øvelser med forskellige landes flådeenheder, herunder en større øvelse med en amerikansk hangarskibsgruppe i den nordlige del af det Indiske Ocean ud for Oman. Roller for Søværnet Den internationale, maritime sikkerhed har til formål at skabe sikkerhed dér, hvor de omkringliggende lande ikke selv er i stand til det, eller dér hvor man ønsker at have kontrol over et område, et choke point eller en forsyningslinie af forskellige årsager. Det er den form for aktivitet, som Søværnet rutinemæssigt har deltaget i ved Den Persiske Golf, i Adriaterhavet, ved Gibraltarstrædet og andre steder. Og vi skal ikke glemme vores hjemlige farvande! Om nogle få år afklares fordelingen af rettighederne i Polarhavet. Råderetten vil angiveligt give adgang til store uudnyttede olieressourcer, fisk og mineraler og uanset hvordan opdelingen bliver, vil det give en række udfordringer af stor betydning. Både sikkerhedspolitiske, økonomiske og miljømæssige!
Derudover vil Grønland få endnu større strategisk betydning end i dag når Polarhavet bliver sejlbar ved den strategisk vigtige Nordvest passage som går tæt forbi Grønlands nordvest spids. Sikkerhedspolitisk medfører passagen fx også at andre landes krigsskibe og ubåde vil kunne få lettere adgang til USA's "bagdør" om man så må sige. Med tilvejebringelsen af de to ABSALON-klasse og med de tre fregatter, samt vores nuværende og kommende inspektionsskibe og fartøjer, står Søværnet over for en helt ny epoke. Siden Golfen i 1991, har Danmark vist politisk vilje til at udnytte vores militære kapaciteter og med tilkomsten af topmoderne skibe og materiel, der er designet til global indsættelse kan Søværnet forsat sikre Danmarks interesser fra havet – med magt om nødvendigt!
Designudkast af de nye fregatter, der forventes operative fra 2012. Dele af ovennævnte indlæg har tidligere været offentliggjort i Tidsskrift for Søvæsen, men er her redigeret til brug på hjemmesiden.
- Har du en idé til en historie, eller mener du
blot,
Kan
du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien, Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.
|
-
- - |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Denne side er senest opdateret: - Denne side er oprindeligt udgivet: 12. december 2007 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
I
dette indlæg løftes sløret for flådens fremtidige rolle, og kronikøren
fastslår, at den danske flåde
nu og i fremtiden består af tre elementer: Mennesker, materiel og opgaver!
