|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Du er her: 4Synspunkter4Helikopterpiloter i Søværnet |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Helikopterpiloter i Søværnet
Af kommandørkaptajn Karsten P. Hansen (KAS) Da den tidligere chef for Søværnet, viceadmiral A. H. Vedel i 1959 havde forestået undersøgelsen af grønlandsskibet HANS HEDTOFTs forlis, kom kommissionen frem til, at redningsberedskabet omkring besejlingen af Grønland, og især evnen til at udføre redningsoperationer omkring vintersejladsen her, burde væsentligt forbedres.
Disse operative områder, som søofficererne kunne vælge, var dengang: Større overfladeenheder, og det ville sige fregatter, korvetter og partruljefartøjer, minevåbnet, herunder minestrygning, motortorpedobåde, undervandsbådstjeneste, frømand, helikopterpilot og endeligt søopmåling. Også disse valgmuligheder viste, at Søværnet blot så på helikopteren som endnu et, om end meget krævende og sofistikeret, fartøj.
Søværnets første helikoptertype, Sud Aviation S. E. 3160 Alouette III,
ses her på helikopterdækket på et inspektionsskib af
HVIDBJØRNEN-klassen. Uddannelsesområderne Til alle disse operative nøgleområder blev der uddannet via de tre pædagogiske hovedområder: Viden, færdighed og holdning. Fra uddannelsesreformen af officersskoleuddannelserne i begyndelsen af 1970érne var disse pædagogiske principper til rådighed og blev nu gennemført på alle forsvarets skoler. Dette, at uddanne også på holdningsområdet, havde man snart sagt alle dage gjort i Søværnet, dog uden at kunne forklare det med moderne termer. Det kan nærmere forklares på denne enkle måde:
Eller sagt på den negative måde, hvis: "Det rager ham en fjer", så bliver der ikke meget af kvalitet af denne persons opgaveudførelse. På alle disse tre indlæringsområder områder indførtes såkaldte taxonomier, hvilket betød, at man kunne og kan beskrive indlæringsdybden af det indlærte, herunder også på holdningsområdet, samt hvad der også er vigtigt, at man også kunne måle effekten heraf også på holdningsområdet. Holdningsområdet Der, hvor man er kommet længst med en holdningsindlæring, taler man om, at eleven har opnået at erhverve internaliserede holdninger, og det vil sige, at personen er så præget af sine tidligere oplevelsere og herunder sit værns og sin tjenestes holdninger, at han har gjort disse til sin personlige ejendom. Dette betyder så videre, at han også udfører sin tjeneste fuldt ud, når han ikke kontrolleres eller specifikt belønnes af andre f. eks. foresatte myndigheder. Det er så der vi er, når vi udvælger flyveelever fra Søværnet til flyveskolen. Vi opnår en holdningsmæssig overføring af hele Søværnets uddannelses-påvirkning på holdningsområdet til flyvereleven. Hvis der er tale om en reserveofficer opnår vi tillige også at overføre holdninger fra hele den gennemgåede søfartsuddannelse. Som det endelige resultat på holdningsområdet opnår vi, at holdningen til marineflyvningen vil være, at vore maritime helikopterpiloter med energi og målrettethed flyver ud for at løse en ofte vanskelig opgave, og vi ved, at fartøjschefen vil anvende sin helikopter og sin besætning til den yderste forsvarlige grænse, hvis det er nødvendigt. Vi ved tillige, at vi ikke har folk ansat, der bare flyver for at flyve og som først som anden prioritet ser på, om der lige kan udføres "noget" nu medens de er deroppe. Dette er velkendte problematikker også set under den anden verdenskrig mellem flyvende linjeenheder og de senere i krigen etablerede flyvende reserveenheder, hvilke sidste ofte havde den primære holdning, at det vigtigste var ikke at udsætte sig for megen risiko. Viden og færdighed Omkring viden og færdighed, der som et moderne effektbaseret begreb ofte kaldes for kompetencer, er sagen ganske enkel. Man kan opdele dette område til det rent flyvemæssige, der først og fremmest begrænser sig til dette, at lære at flyve helikopter. Der er vel klart, at for så vidt angår dette punkt, er vi alle, der i øvrigt kan lære helikopterflyvning på det militære niveau, nogenlunde lige stillet. Det andet hoveduddannelsespunkt er at have en sådan uddannelse, at man som fartøjschef med en trænet luftfartøjsbesætning kan indgå i en flådestyrke med den operative kapacitet en moderne flådehelikopter kan tilføje en sådan styrke. Når det kommer til denne del af læringen, der som slutmål har at kunne udføre de forskellige taktiske roller, som en flådehelikopter kan blive udsat for, er det således, at i forvejen operativt uddannede officerer i Søværnet får en del "overføring" forærende fra deres operativt/taktiske uddannelser og fra deres erfaringer på havet.
Alt i alt står den operativt uddannede søofficer således med betydelige forhåndskompetencer i forhold til den unge mand "fra gaden" eller fra de øvrige værn, især når det i fremtiden kommer til flyvning fra de tunge våbenbærende støtteskibe og fregatter, der indgår i en international styrke. Idet den ældste pilot ombord i inspektionsskibet, fregatten eller støtteskibet også vil gøre tjeneste som helikoptergruppeleder og dermed organisatorisk indgå i skibsledelsen på divisionsofficers niveau. Som skibschefens luftoperative rådgiver, vil det ligeledes være en fordel, at han deler viden og delvis færdighed med skibschefen, at disse to personer så at sige taler "samme sprog", hvilket skal forstås på den måde, at de er holdningsmæssigt og fagligt af samme skole. Deres teamwork med den øvrige skibsledelse vil under sådanne omstændigheder have gode vilkår for at lykkes. Endeligt er det som hidtil fremdeles en fordel, at piloten/erne kan indgå i søvagten på broen, når flyvning ikke pågår, herunder især under skibenes forlægninger. Opgavestillernes interesser Af alle de interessenter, der kan nævnes omkring Søværnets Helikoptertjeneste, må især fremhæves Søværnets Operative Kommando (SOK), hvis chef i sin rolle som flådechef er hovedansvarlig for at implementere maritime, danske, politiske strategier. Det er således ønskværdigt for SOK, at de maritime piloter fokuserer på SOK-interesser, når det drejer sig om så vel opgaverne som den langsigtede udvikling. Dette er selvfølgeligt helt naturligt for en søofficer, også en søofficer, der er uddannet som pilot. Der har således været tale om, at overflytte Søværnets Helikoptertjeneste til Flyvevåbnet. Denne løsning ville i givet fald betyde, som anført ovenfor under holdningsområdet, at den kommende "maritime" pilot ikke fokuserer på SOKs operative kontekst og behov, men på Flyvertaktisk Kommandos ditto. Dette forhold ville fra opgavestillerens side (SOKs) kunne få de negative konsekvenser, at den maritime flyvning bliver udviklet på flyvningens præmisser og ikke på de maritime opgavers præmisser. Denne tendens er der desværre tegn på i nogle af de lande, der har valgt at lade al flyvning overgå til det nationale flyvevåben.
LYNX S-191 på helikopterdækket på kommandostøtteskibet
ABSALON. Hvad betyder dette helt enkelt Alle forhold lige ser man således, og dette er da også vor mangeårige erfaring, at man får mere effekt ud af at bruge søofficerer til flyvende tjeneste i Søværnet. Fremover bliver dette forhold endnu mere udtalt når de 5 - efter danske forhold store støtteskibe og fregatter - er indfaset. Disse skibe vil typisk, som f.eks. lige nu, indgå i en Task Group, hvor de taktiske krav og beherskelsen af varslings- og våbensystemer vil være betydeligt mere profilerede end ved enkeltskibsindsats i Nordatlanten. Dette forhold hidrører helt enkelt fra, at vore skibe og helikoptere kommer til at indgå i operative fællesskaber med de på helikopterområdet meget professionelle, større NATO-mariner, der normalt, meget professionelt, løser en vifte af krævende opgaver.
- Har du en idé til en historie, eller mener du
blot,
Kan
du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien, Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.
|
-
- - |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Denne side er senest opdateret: - Denne side er oprindeligt udgivet: 1. juli 2008 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
I
dette indlæg redegør kronikøren for,
hvorfor sø-officerer er
særligt egnede som helikopterpiloter i flådens skibe!
.jpg)
-X.jpg)
