|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Du er her: 4SøværnsNyt4Nyhedsarkiv 20054Radar til inspektionsfartøjer |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Radar til inspektionsfartøjer:
Det nye radarsystem vil være i stand til både at
overvåge overfladen og luftrummet på samme tid. Ny avanceret overvågningsradar til de nye inspektionsfartøjerSøværnets Materielkommando underskrev i starten af september en kontrakt med Terma om leveringen af nye overvågningsradarer til de nye inspektionsfartøjer. Det nye radarsystem vil være i stand til både at overvåge overfladen og luftrummet på samme tid. Tidligere på året skrev Søværnets Materielkommando også under på en ordre til Terma om levering af kommando- og kontrolsystemer til de nye inspektionsfartøjer. Af Johnny E. Balsved Søværnets Materielkommando underskrev i begyndelsen af september 2005 en kontrakt med Terma om leveringen af nye overvågningsradarer til de to nye inspektionsfartøjer. Der er tale om en helt ny type radar, der med anvendelsen af ny teknik kan overvåge både havoverfladen og luftrummet på samme tid.
Tegning af de nye inspektionsfartøjer til Søværnet. 160 kilometers rækkevidde Den nye radar, benævnt SCANTER 4100, har en effektiv overvågnings- rækkevidde på op til 160 km, og har en enestående evne til at opdage og fastholde selv små radarmål under de værst tænkelige vejrforhold. Vejrforholdene omkring Grønland, hvor de nye inspektionsfartøjer skal sejle, er ikke altid lige forudsigelige, hvorfor der er behov for et radarsy-stem, der kan opdage og fastholde målet ved lav sigtbarhed og høj sø. Dette er ikke mindst vigtigt under eksempelvis søredningsaktioner i de nordatlantiske og arktiske farvande. Radarsystemet vil endvidere være velegnet til assistere i forbindelse med helikopteroperationer i høj sø, hvor det tidligere ikke har været muligt at anvende helikopteren. Også i Royal Navy Udviklingen af det nye radarsystem sker i et tæt fælles samarbejde mellem Terma A/S og Søværnets Materielkommando, og det forventes at systemet vil blive installeret i det første nye inspektionsfartøj i starten af 2008. Terma forventer, at der vil være stor international interesse for det nye radarsystem, ikke mindst på baggrund af den internationale terrorisme, men også overvågningsfartøjernes indsats mod smugleri og sørøveri. Den britiske flåde, The Royal Navy, har allerede bestilt SCANTER 4100 til installering i deres nye inspektionsskibe, der fra sommeren 2007 skal over-våge det sydatlantiske område omkring Falklandsøerne. Kommando- og kontrolsystem Tidligere på året skrev Søværnets Materielkommando også under på en kontrakt med Terma om levering af kommando- og kontrolsystemer til de nye inspektionsfartøjer. Kommando- og kontrolmodulerne er de samme, der er installeret i de to støtteskibe af ABSALON-klassen, ligesom systemet er under indfasning i de af FLYVEFISKEN-klassens enheder, der bliver tilbage efter det nye forsvarsforlig. Termas internationale betegnelse for dette system er C4I (Command, Control, Communication, Computerization, and Information System), og systemet vil, fuldt udbygget, sætte skibene i stand til løbende at udveksle data mellem både nationale og internationale enheder. C4I gør det også muligt at udveksle oplysninger med enheder fra de øvrige værn, Hær og Flyvevåben, ligesom det vil være muligt at deltage fuldt ud i netværksbaserede operationer.
En del af kommando- og kontrolmodulet ses
her installeret i
LOMMEN. Klar i 2008 Det første af de to nye inspektionsfartøjer leveres fra værftet i december 2007 og forventes at hejse kommando medio 2008. Det andet fartøj forventes at være klar et halvt år senere. De to nye inspektionsfartøjer skal afløse de to ældste inspektionskuttere af AGDLEK-klassen, AGDLEK og AGPA, der begge indgik i flådens tal i 1974, samt inspektionsskibet BESKYTTEREN, der udgik af flådens tal i 2000. Relaterede historier: 4Flere inspektionsfartøjer - 07/02/2009 476 mm blasttest - 02/02/2009 4En oplagt mulighed - 29/01/2009
4 4Der var kanonen - 24/01/2009 4EJNAR MIKKELSEN nyt navn - 14/09/2008 4Nymalet inspektionsfartøj - 10/08/2008 4Inspektionsfartøj nr. 2 på vej - 07/03/2008 4Kommandohejsning på KNUD RASMUSSEN - 20/02/2008 4Inspektionsfartøj nr. 2 ankommet - 09/10/2007 4KNUD RASMUSSEN er dit navn - 23/09/2007 4Inspektionsfartøj forsinket? - 05/07/2007 4Første inspektionsfartøj "landet" - 20/11/2006 4Inspektionsfartøj på vej - 13/10/2006 4Klar til produktionsstart - 28/09/2005 4Ny avanceret overvågningsradar - 17/09/2005 4To nye indsatsfartøjer - 11/02/2005 4Kontrakt på nye inspektionsfartøjer - 20/12/2004 4Nye inspektionsfartøjer - 21/06/2004
- Har du en idé til en historie, eller mener du
blot,
Kan
du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien, Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.
|
- |
|||||||||||||||||||||||||||||||||
Denne side er senest opdateret: - Denne side er oprindeligt udgivet: 17. september 2005 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger |