|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Du er her: 4Bøger & Forskning4Boganmeldelser4Den gamle danske vejrbog |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Meteorologens varslerAf Ib Askholm Anmeldt af Johnny E. Balsved
Ib Askholms nye bog Den gamle danske vejrbog viser klart, at der tilsyneladende findes mere mellem himmel og jord. Bogen rummer bl.a. en mængde stof om vore maritime forfædres vejrforståelse. Deres viden om vejr og elementer var langt bredere, mere sanset og "natur-interesseret" end nutidens meteorologiske boglærdom. Det fremgår med al tydelighed af kapitlerne:
Det er første gang, at der på dansk udkommer en bog, som videregiver et bredt udsnit af de gamle søfolks vejrviden. Blottede bryster og lig I gamle dage skulle ethvert ordentlig skib have en smuk galionsfigur. Bedst var det, hvis den forestillede en kvinde med blottede bryster. Det er nemlig gammel folketro, at storm og uvejr kan standses, hvis en kvinde blotter sine bryster og stiller sig med front mod uvejret. Så måske er den nutidige topløse mode på danske badestrande årsagen til, at vi har fået det klimatisk varmere? Eller hvad med denne: Det er ikke godt at have en præst ombord på et skib, det tiltrækker nemlig uvejr. Det er heller ikke godt at fragte lig, idet den/de døde tiltrækker storm. I gamle dage var det derfor skik, at man snarest muligt overgav en død sømand til havet, normalt indsyet i køjen eller i et stykke sejldug og med en tung genstand placeret ved fødderne (i flåden skulle det være en kanonkugle). Overnaturlig vejrvarsling Vi kommer langt omkring sømandens vejr overtro i bogen, nævnes skal da også historierne om Fanøs hvide jomfruer, Den flyvende Hollænder, havfruer og havmænd, Klabautermanden, Skibsnissen og Vandstrejferen i Sydslesvig. Mange søfolk på alle verdenshave har mødt og efterfølgende berettet om mødet med ikke mindst "Den flyvende Hollænder", og hvordan mødet altid fik alvorlige følger. Nu kan vi også møde denne hollænder i form af Ludmilla Balfours iøvrigt glimrende illustrationer til bogen.
Den flyvende hollænder som skildret i bogen. Ikke kun for søfolk Nu omfatter bogen ikke kun vejrvarsler og overtro blandt søfolk, men i langt større udstrækning også varsler og overtro blandt andet godtfolk. Bogen giver ligeledes en meteorologisk vurdering af de gamle vejrvarsler. Der er et længere velskrevet afsnit om vejr og vejrvarsler i Danmarks histo-rie, herunder en kronologisk oversigt over større uvejr, der gennem tiderne har ramt riget. Men også de danske digtere og deres beskrivelser og digte omkring det danske vejr er med, og uddrag fra flere af disse genkendelige sange mv. er med i bogen. Som det beskrives, at ifølge Robert Storm Petersen (Storm P) taler alle om vejret, men ingen gør noget ved det. Det er nu en sandhed med modifika-tioner. Den danske poesiskat rummer utallige fornemme skildringer af det danske vejr. Sammenfatning Bogen forsøger på intet tidspunkt at fremstå som et videnskabeligt værk, hvilket vel næppe heller ville have været muligt, når emnet er varsler og den tilknyttede tro/overtro. Bogen er anvendelig både som hyggelæsning, men også som opslagsbog ikke mindst takket være et fyldigt og gennemarbejdet stikordsregister, således at man altid kan finde svar på et aktuelt spørgsmål. Når bogen således kun belønnes med to stjerner (kontreadmiralsflaget) er dette absolut i underkanten, men vurderingen er kun foretaget ud fra en saglig marinehistorisk vurdering og ikke en samlet vurdering omkring tro og overtro, der naturligt falder uden for denne hjemmesides emnefelt. Bogen kan absolut anbefales som en storartet julegaveidé, eller måske en lidt dyrere mandelgave. Indholdet er pengene værd, og Ib Askholm svigter på intet tidspunkt den nysgerrige læser. Fakta om bogen:
- Har du en idé til en historie, eller mener du
blot,
Kan
du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien, Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.
|
- |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Denne side er senest opdateret: - Denne side er oprindeligt udgivet: 20. november 2005 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger |