US/English Version:

Redigeret og
designet af:

På togt med GALATHEA (1950-52):

Forberedelserne til den
2. Galathea ekspedition

Ekspeditionen skulle være en dybhavsekspedition, dvs. nå ned til bunden på så mange af havenes største dybder som muligt.

26. august 1949 blev den tidligere britiske fregat HMS LEITH overtaget af Marineministeriet og navngivet GALATHEA, hvilket blev det tredje i skib i flåden, der bar dette navn.

Af Johnny E. Balsved

Allerede mens DANA-ekspeditionen foregik i 1928-30, fødtes tanken om den næste danske oceanografiske ekspedition, men på grund af den anden verdenskrigs udbrud i 1939, måtte planerne om en ny dansk ekspedition udskydes.

Planlægning af ekspeditionen

I 1943 begyndte planerne for en ny dansk videnskabelig ekspedition så endelig at tage form. Opgaven skulle være en dybhavsekspedition, dvs. nå ned til bunden på så mange af havenes største dybder som muligt.

Dette var ikke tidligere forsøgt, idet tidligere ekspeditioner kun var nået ned til omkring 6.000 meters dybde, hvorfor ingen på dette tidspunkt havde kendskab til eventuelt dyreliv i havdybderne herunder.

Fra søværnet blev både viceadmiral A. H. Vedel og kommandør Svend Greve medlemmer af den nedsatte ekspeditionskomités forretnings-udvalg, og det var derfor naturligt at ekspeditionen skulle gennemføres i samarbejde med søværnet. Kommandør Greve deltog i øvrigt også i DANA-ekspeditionen 1928-30 som 1. styrmand.

Nu manglede man så blot et skib, der var egnet til formålet, ligesom man naturligvis var nødsaget til at afvente verdenskrigens afslutning.

Havundersøgelsesskibet GALATHEA

Havundersøgelsesskibet, fregatten GALATHEA under klargøring ved Orlogsværftet i København til næsten to års togt.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Egnet til formålet

Efter krigens afslutning i 1945 havde man søgt efter et egnet skib til formålet, og i 1949 fik man tilbudt den tidligere engelske sloop eller fregat, HMS LEITH, der havde gjort tjeneste i den New Zealandske flådeafdeling.

Efter krigen var skibet blevet solgt til World Friendship organisationen i Danmark, men organisationen var tvunget til at afhænde skibet af økono-miske grunde.

Man vidste, at det var et gammelt skib, og at det var mindre godt ved-ligeholdt, men det var egnet til formålet, både størrelsesmæssigt og skibsmæssigt. Desuden var det et fortræffeligt søskib, hvilket ikke var uvæsentligt, opgaven taget i betragtning.

26. august 1949 blev skibet så overtaget af Marineministeriet og navngivet GALATHEA, hvilket blev det tredje i skib i flåden, der bar dette navn. Den første var korvetten GALATHEA, der gennemførte sin jordomsejling i perioden 1845-47, medens det fra 1917-46 var en ubåd af B-klassen, der bar navnet.

Orlogsværftet gik nu i gang med indretning og ombygning til formålet, og den videnskabelige indretning blev vurderet som hensigtsmæssig og til-fredsstillende.

Videnskabeligt udstyr

Skibet skulle istandsættes og ombygges til togtet specielt til de planlagte dybhavsundersøgelser, og der skulle skaffes faciliteter både til besætning og forskere om bord. De næste to år skulle skibet fungere som både arbejdsplads og hjem for godt hundrede personer.

I overbygningen agter blev der indrettet et biologisk laboratorium, hvorfra fiskeri og øvrige undersøgelser med undtagelse af hydrografering skulle fo-retages.

Laboratoriet havde plads til 11 forskere på én gang, og der blev i forbindel-se med laboratoriet også indrettet selvstændigt fryseanlæg til opbevaring af prøver mm.

I agterskibet blev der også indrettet et mørkekammer til brug for fotogra-ferne.

Til brug for dybhavsundersøgelserne blev der på agterdækket installeret et stort trawlspil, som skulle trække det lange trawl på de store dybder. På den første del af togtet var skibet udstyret med en 8 km lang wire til trawlet, og desuden havde man yderligere 4 km reservewire om bord.

I Singapore blev den lange wire udskiftet med en wire på 12 kilometers længde med henblik på de forestående undersøgelser i Filippinergraven.

Økonomien strakte ikke til at installere et klimaanlæg om bord, hvilket un-dervejs blev stærkt savnet af både besætning og forskere.

Desværre var der heller ikke penge til et egentligt hovedeftersyn af skibets motorer, hvilket senere medførte en del ekstraarbejde for skibets maskin-besætning, som måtte gennemføre løbende eftersyn under togtet.

Prøvesejlads til Sognefjorden

Mens GALATHEA blev klargjort til den planlagte dybhavsekspedition på Orlogsværftet i København, gled mørke skyer atter over verden, da nordkoreanske styrker 25. juni 1950 angreb Sydkorea, og dermed indledte tre års Korea-krig.

Umiddelbart kom krigen ikke til at påvirke den danske ekspedition, men i sidste ende kom de stigende oliepriser bl.a. foranlediget af krigen til at medføre en forkortelse af det planlagte togt.

1. september 1950 var GALATHEA så klar til at hejse kommando, kommandørkaptajn C. H. A. Madsen blev skibets første chef, og den der var udpeget til som skibschef at føre skibet på den første del af ekspeditionen.

Forinden ekspeditionen skulle indledes var det pla-nen at gennemføre et prøvetogt til norske farvande, hvor det monterede udstyr kunne afprøves.

Det var meningen at søge de store atlanterhavsdyb-der ud for den norske vestkyst, eller hvis vejret ikke artede sig, så at afprøve grejet i Sognefjorden, hvor dybden er op til 1.200 meter.

Allerede i Skagerrak løb GALATHEA ind i sin første storm, med vinde over 25 m/sek., hvorfor det be-sluttedes at gennemføre de planlagte test af skibets spil, fiskegrejer og den øvrige videnskabelige ud-rustning i Sognefjorden.

Kommandør C. H. A. Madsen

Kommandørkaptajn
C. H. A. Madsen
blev GALATHEAs
første chef.

Prøvesejladsen forløb stort set tilfredsstillende, og alle ombordværende gav udtryk for, at skibet have klaret sig godt i det hårde vejr undervejs. Så tilliden til skibet som søskib fejlede absolut ikke noget.

Ruteplanlægningen

Det havde oprindelig været ideen, at den nye ekspedition skulle være startet på hundredeårsdagen for den første Galathea ekspedition, altså i maj måned 1945, men dette var dog ikke muligt på grund af verdens-krigen.

I stedet besluttede man sig for at starte ekspeditionen på 105 års dagen for den første ekspedition, hvilket var tæt på at lykkes, men økonomien gjorde, at endelig afrejse fra København blev fastsat til 15. oktober 1950.

Udover fastlæggelse af tidsplaner, var det også vigtigt at få udarbejdet en detaljeret sejlplan, som tilgodeså både ekspeditionens videnskabelige for-mål, men som også skulle tilrettelægges med hensyn til lokale vind- og vejrforhold, således at opholdet i de enkelte områder faldt uden for de lokale orkansæsoner mm.

Ruten skulle først og fremmest udfærdiges, så den kom til at gå over de steder, som videnskabsfolkene ønskede at udforske, og det betød, at ruten skulle gå henover Puerto Ricodybet (Vestindien), Andesdybet (vest for Chile), Tonga-Kermadecdybet (ved Tonga øerne i Stillehavet), Salomon-dybet, Bandadybet (sydvest for New Guinea), Javadybet (syd for Java), Philippinerdybet (øst for Mindenao) og Japandybet (øst for Honshiou).

Det var herudover også nødvendigt at sikre forsyningen med olie under-vejs.

Det var planlagt, at jordomsejlingen skulle foregår vestover, og allerede i slutningen af 1949 var sejlplanen klar, men da ekspeditionens start blev udsat til efteråret, måtte sejladsen af hensyn til orkansæsonen lægges omvendt, dvs. østover omkring jorden, i øvrigt samme vej som korvetten GALATHEA havde benyttet i 1845.

Klar til afgang

Efter hjemkomsten fra september måneds prøvetur blev de sidste arbejder og eftersyn afsluttet på Orlogsværftet, og der blev foretaget yderligere en to dages prøvesejlads til Skagerrak, hvorefter ekspeditionen og skibet blev meldt klar til den lange rejse.

GALATHEA forlader Holmen 15. oktober 1950

GALATHEA forlader Holmen 15. oktober 1950.
(Foto fra Marinens Biblioteks samlinger)

^|^{Til toppen}

Relaterede historier:

4 Galathea Ekspeditionen (2006-07) - 27/04/2007

4Besætningsskift på VÆDDEREN - 12/12/2006

4Mindre brand på VÆDDEREN - 16/11/2006

4Galathea 3 ruten klar - 26/03/2006

4VÆDDEREN klargøres - 27/02/2006

4 VÆDDEREN klargøres (2006) - 27/02/2006

4På togt med GALATHEA (1950-1952) - 19/02/2006

4Forberedelserne - 19/02/2006

4Ekspeditionens opgaver - 19/02/2006

4Kort over ruten - 19/02/2006

4GALATHEAs jordomrejse (1845-1847) - 16/01/2006

4Kongens instruks til Kaptajn Steen A. Bille - 16/01/2006

4Kolonisering af Nicobarøerne - 16/01/2006

4Detailkort over Nicobarøerne - 16/01/2006

4Fakta omkring et billede - 21/01/2006

4Kort over ruten - 16/01/2006

4VÆDDEREN ombygges i Skagen - 21/12/2005

4Galathea Ekspeditionen (2006-2007) - 27/07/2005

^|^{Til toppen}

Kildehenvisninger:

"

Dansk Ekspeditionsfond

&

Danske Søofficerer 1933-1982, udarbejdet af S. E. Pontoppidan og J. Teisen, Udgivet af Søe-Lieutenant-Selskabet, København, 1984

&

Flådens skibe og fartøjer 1945-1995, af Gunnar Olsen og Svenn Storgaard, Marinehistoriske skrifter, København 1998 (ISBN 87-87720-13-2)

&

GALATHEAs jordomsejling 1950-52 - Den danske dybhavsekspeditions virke og resultater skildret af deltagerne, under redaktion af A. F. Bruun, Svend Greve, H. Mielche og R. Späck, udgivet af J. H. Schultz Forlag 1953

&

GALATHEAs jordomsejling - Sejlads og navigation set fra broen, af orlogskaptajn I. A. R. Westergaard, artikel i Tidsskrift for Søvæsen, 1953, side 1ff.