Du er her: 4Historien4Flåden 1945-19894NARHVALEN eftersøges

Ubåden NARHVALEN eftersøges (1970):

Søværnets operative Kommando meddeler at undervandsbåden NARHVALEN eftersøges i Skagerrak

Et radiosvigt om bord i ubåden NARHVALEN forårsagede frygt og bekymring i mange danske hjem

10. september 1970, klokken 0322 udsendte Søværnets operative Kommando en officiel meddelelse over Ritzau om manglende radiokontakt med undervandsbåden NARHVALEN.

Dette blev indledningen til en af de største eftersøgninger i Skagerrak i nyere tid.

Af Johnny E. Balsved

Klokken 2130 skulle Søværnets nyeste ubåd, NARHVALEN, have afsendt et rutinemæssigt "Alt Vel"-signal.

Dette daglige signal er en af Søværnets faste sikkerhedsrutiner, når en af de danske ubåde sejler neddykket.

Onsdag 9. september 1970 kl. 2130 udeblev signalet fra NARHVALEN!

NARHVALEN en planlagt sejlads i neddykket tilstand, der var beregnet til at skulle vare ca. 60 timer, men det skulle ikke forhindre den i at stikke an-tennen op over overfladen for at få kontakt over radioen.

Under en sådan sejlads skal ubåden sende et positionssignal hver 24. ti-me, hvilket er en normal sikkerhedsrutine; så Søværnets operative Kom-mando (SOK) i Århus og evt. ledsagefartøjer kan sikre sig, at alt er vel om bord i neddykkede ubåde.

Manglende radiokontakt skabte travl aktivitet

Søværnet havde ikke haft kontakt med ubåden siden tirsdag aften kl. 2130, og nu var det blevet onsdag aften.

Det udeblevne signal gav derfor øjeblikkelig stor travlhed både i SOK og om bord på depotskibet HENRIK GERNER, der jo befandt sig i området, og samtidigt var kommandoskib i Ubådseskadren.

Der var dårligt vejr i området med dårlig sigt, høj sø og vinden i vest om-kring 14-17 m/sek.

I den næste times tid forsøgte man at kontakte NARHVALEN via radio, men der var ingen kontakt til ubåden.

Herefter blev proceduren SUBMISS - Ubåd savnes, iværksat.

et års tjeneste om bord på korvetten FLORA.

Ejendommeligt nok kom hans to tidligere skibe, nemlig SPÆKHUGGEREN og FLORA, til at deltage i eftersøgningen denne september nat.

Søværnets nyeste ubåd

Den 44 meter lange ubåd var Søværnets nyeste ubåd og var lige blevet ta-get i brug tidligere på året. Ubåden var bygget på Orlogsværftet, som den første af to både, der byggede på et gennemprøvet tysk design.

Bådens 2 dieselmotorer kunne give båden en fart af 10 knob ved sejlads på overfladen, medens 1 elektromotor var i stand til at give båden en fart af 17 knob i neddykket tilstand.

Ubåden havde en besætning på 21 mand, hvoraf de 6 var officerer. Der var også en del værnepligtige om bord, herunder bl.a. skibskokken.

Eftersøgningen går i gang

Allerede da ubåden blev meldt savnet, startede en intensiv eftersøgning. I første omgang fra de af Søværnets skibe, der befandt sig i området, og samtidigt blev den civile skibstrafik anmodet om at holde udkig efter den savnede ubåd.

Ubåden forsvandt i Skagerak omkring 10 sømil syd for Lindenes i Norge

Allerede kort før midnat var også en redningshelikopter fra flyve-station Ålborg blevet bedt om at undersøge området. Helikopteren overfløj NARHVA-LENs formodede rute flere gange uden at se noget spor af ubåden. Ved 3.30 tiden måtte helikop-teren returnere til Ålborg uden resultat. Imens fortsatte den intensive-rede eftersøgning til søs. Flere skibe, fly og helikoptere sættes ind i eftersøgningen Man tog det fortsat som en mu-lighed, at den manglende radio-melding skyldtes den lange af-stand, sammenholdt med det dårlige vejr. Men fra SOK, der leder den sam-lede eftersøgning, blev der ikke taget nogen chancer og alt dis-ponibelt sejlende og flyvende materiel blev omgående alar-

meret og indsat i eftersøgningen.

Foruden de to af Søværnets skibe, HENRIK GERNER og SPÆKHUGGEREN, der allerede befandt sig tæt på stedet, blev nu flere af Søværnets skibe sat ind i eftersøgningen.

Fra dansk side bliver fregatterne PEDER SKRAM og HERLUF TROLLE, kor-vetten FLORA, minelæggeren FALSTER og inspektionsskibet FYLLA indsat i eftersøgningen, sammen med redningsskibet NORDJYLLAND. Endvidere deltager en række orlogskuttere fra Kattegats Marinedistrikt.

Chefen for PEDER SKRAM, kommandørkaptajn Otto Westergaard, beor-dres til at styre eftersøgningen i området, medens SOK fortsat varetager den overordnede styring, herunder eftersøgningen fra luften.

Fra norsk side er indsat en fregat og en hollandsk destroyer er på vej, samtidig med at Sverige har meddelt, at det svenske ubådsbjergningsfartøj BELOS er klar til at afgå fra Göteborg for at yde eventuel assistance.

2 tyske fly, samt britiske og norske fly og helikoptere deltager sammen med danske helikoptere i den intensive eftersøgning, der omfatter et 40 kilometer bredt bælte langs den 220 kilometer lange rute, som NARHVA-LEN skulle have fulgt.

Fundet ved daggry

Ved daggry 10. september var i alt 6 nationers skibe på vej til eftersøg-ningsområdet, lige som fly og helikoptere var klar til at genoptage efter-søgningen af den savnede ubåd.

SOK beroliger de pårørende

Om bord i ubåden var ingen vel klar over, hvilket gigantisk apparat der var blevet sat i gang.

I alt deltog 34 militære og 6 civile skibe i eftersøgningen, sammen med otte fly og et antal helikoptere.

Umiddelbart efter at kontakten var blevet genetableret med ubåden NAR-HVALEN valgte chefen for SOK, kontreadmiral O. Brinck-Lund at sende et personligt brev til de pårørende, for at forklare situationen.

44Læs Admiralens brev til de pårørende

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

-

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 20. oktober 2002

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger