US/English Version:

Du er her: 4Historien4Flåden 1945-19894På togt med GALATHEA

Redigeret og
designet af:

På togt med GALATHEA (1950-52):

En dybhavsekspedition der skabte respekt og
genklang ude i verden

Over 10.000 meter under havets overflade, en distance på 63.700 sømil, 26 lande og ca. 70 havne fik besøg af det danske orlogsflag under GALATHEAs jordomrejse.

Da GALATHEA i 1950 stod ud fra Københavns Havn for at gennemføre sin jordomsejling på den anden videnskabelige Galathea ekspedition, var tusindvis af mennesker mødt op for at sige farvel og ønske god rejse.

Af Johnny E. Balsved

Titusindvis af mennesker var mødt op på Langliniekajen i København for at sige farvel og ønske god rejse, da søværnets havundersøgelsesskib, fregatten GALATHEA, søndag 15. oktober 1950 stod ud fra Københavns Havn for at gennemføre sin jordomsejling på det, der var den anden Galathea ekspedition.

Forude lå en planlagt toårig videnskabelig dybhavsekspedition og en rejse på over 63.700 sømil, eller ca. 118.000 km. En udsejlet distance svarende til knapt tre gange jorden rundt ved Ækvator.

GALATHEA forlader København 15. oktober 1950

GALATHEA forlader København søndag 15. oktober 1950.
(Foto fra Marinens Biblioteks samlinger)

Videnskaben først

Kong Frederik IX og Dronning Ingrid kom om bord inden afrejsen og beså skibet og kunne ønske alle en god rejse.

Også tusindvis af tilskuere havde taget opstilling langs Langelinie og var med til at sige farvel, da GALATHEA 15. oktober 1950 forlod Københavns havn og forsvandt nordover, den danske dybhavsekspedition havde taget sin begyndelse.

Da Skagen blev rundet dagen efter, havde GALATHEAs blandede besæt-ning på omkring et hundrede mand, bestående af civile forskere og søværnets personel, allerede indstillet sig på at repræsentere deres land over hele kloden.

På forhånd havde Udenrigsministeriet anmeldt fregattens besøg i alle de udenlandske havne. der forventedes besøgt gennem de næste to år. Alle besøg var anmeldt som uofficielle, hvilket understreger den vægt, der blev lagt på de videnskabelige mål.

Naturligvis skulle GALATHEA også vise flaget, hvor den kom frem, men hovedformålet med denne, den anden Galathea ekspedition, var ude-lukkende videnskabeligt, i modsætning til den første ekspedition 1845-47, hvor det politiske og handelsmæssige havde stor indflydelse på togtet.

Farvel til Europa

Første stop på ruten var den engelske flådebase i Plymouth og nabobyen Devonport, hvor kølen til GALATHEA oprindelig blev lagt i 1933. Byerne var nu mest valgt, fordi det altid har været skik for danske havforskere at be-søge Plymouth og dets store havforskningslaboratorium.

Den første GALATHEA havde besøgt Plymouth i 1845, ligesom DANA havde besøgt byen både i 1928 og 1930. Efter halvanden døgns ophold i England stod skibet kanalen ud og fortsatte i smukt vejr over Biscayen, hvor næste anløbshavn var Lissabon.

Fortet Christiansborg på den gamle danske guldkyst

Fortet Christiansborg i Accra på den gamle danske guldkyst.

Så kom ekspeditionen til Santa Cruz på Teneriffa, næste oliehavn Dakar, og derefter gik det ned langs Afrikas vestkyst med anløb af bl.a. Takoradi og Accra.

Besøget i Accra havde en særlig ka-rakter, da byen var hovedstaden i den tidligere danske koloni på Guld-kysten, og det var netop i 100 året for salget af kolonien, at GALATHEA anløb.

Besætningen fik lejlighed til at be-søge det gamle danske fort, Christiansborg, lige som den danske kirkegård blev besøgt.

Over alt findes fortsat de danske kongers navnetræk, ligesom byen fortsat rummer mange minder fra "danskertiden".

Videre fortsattes mod San Thomé, hvor skibet umiddelbart syd herfor kryd-sede Ækvator for første gang. GALATHEA krydsede i alt Ækvator fire gange på sit togt, og da der altid var "udøbte" gæster eller nyankomne om bord, måtte der hver gang gennemføres liniedåb med alle de foreskrevne ceremonier og ritualer.

Syd om Afrika

Hvor korvetten GALATHEA i 1845 på sin jordomrejse havde tilbragt 77 døgn i søen og sejlet non-stop fra Madeira til Trankebar i Indien, så foregik rej-sen denne gang i et ganske andet tempo.

De kortere etaper var naturligvis nødvendiggjort af, at man nu brugte olie og ikke sejl til fremføringen af skibet. GALATHEA havde en brændstof-beholdning på 314 tons, hvilket kunne række til næsten 3.500 sømils uafbrudt sejlads.

Men først og fremmest var det hensynet til de videnskabelige undersøgel-ser undervejs, der satte tempoet for togtet. Der blev derfor rige muligheder for at gennemføre utallige havundersøgelser undervejs, samtidig med at besætning og forskere havde rige muligheder for at besigtige det store kontinent på turen ned langs Afrikas vestkyst.

Juleaftensdag gik man så til ankers i Walwis Bay i Sydafrika for at fejre den første jul om bord, hvorefter der fortsattes til Capetown, hvor det første nytår skulle fejres efter sejlplanen.

Fjorten dages ophold på flådebasen i Simonstown gjorde det muligt at få udført forskellige vedligeholdelsesarbejder ombord, skibet fik installeret en ny lysmaskine, og der var rige muligheder for at få nye friske forsyninger om bord.

Chefskifte undervejs

Ved det andet besøg i Durban i Sydafrika blev det også tid til et chefsskifte om bord.
Kommandør Svend Greve, der fra starten var med i planlægningen af ekspeditionen, havde været for-hindret i at deltage i ekspeditionens første del, hvorfor det havde været overladt til hans officers-kollega, kommandørkaptajn C. H. A. Madsen, at fø-re GALATHEA rundt om Afrika.
Men 11. februar 1951 var Greve så klar til at afløse Madsen, og dermed overtage ansvaret for skib og besætning på den resterende del af ekspeditionen.
Skibet fortsatte videre nordpå og ind i orkan-områderne. Det var ikke den bedste årstid for dette besøg, men GALATHEA slap heldigvis for dårligt vejr, og uden problemer blev Beira i Mocambique anløbet for atter at få olie.

Kommandør S. B. V. J. Greve

Kommandør Svend Greve overtog kommandoen
11. februar 1951.

Havundersøgelserne fortsatte op langs Afrikas østkyst, og efter et afslut-tende besøg i Mombasa i Kenya i slutningen af marts måned blev kursen nu sat ud mod det åbne ocean, først mod Seychellerne og senere mod Colombo på Ceylon (Sri Lanka).

Fra Colombo fortsattes af korvetten GALATHEAs oprindelige rute mod Trankebar, Calcutta og Nicobarøerne.

Gensyn med Nicobarerne

Da GALATHEA i begyndelsen af maj 1951 ankrede op ved Nicobarerne, var det 103 år siden, øerne sidst havde haft dansk besøg, nemlig da korvetten VALKYRIEN havde hentet de sidste danske kolonister fra øerne, og kolo-niseringen blev opgivet.

Øerne var dog fortsat danske helt frem til 1868, hvor vi vederlagsfrit over-dragede øgruppen til Storbritannien, og i dag er øgruppen en del af Indien. Men der er da fortsat minder om danskertiden, ikke mindst et stednavn som Galathea River på øen Great Nicobar.

Galathea floden på Nicobarerne

Galatheafloden på øen Store Nicobar på Nicobarerne.
(Foto fra Det Indiske Turistbureau)

Efter nogle dages ophold ved Nicobarøerne var det på tide at drage videre, nu var tiden inde til virkelig at gå i gang med undersøgelserne på de store havdybder.

Men først skulle skibet have foretaget nødvendigt eftersyn i Singapore og den 8 km lange wire til trawlet skullet udskiftes med en ny 12 km lang wire.

På dybt vand

Kun afbrudt af nødvendige havneophold fortsattes nu de egentlige dyb-havsundersøgelser i Filippinerdybet, Sundadybet og Salomondybet, hvor der skule foretages undersøgelser på over 10.000 meters dybde.

De næste måneder gik nu med at undersøge de store havdybder, og det var hver gang spændende at se, hvad der var med op fra de store dybder.

De videnskabelige resultater skulle vise sig at være ganske overvælden-de og fuldt ud retfærdiggøre denne storstilede dybhavsekspedition.

Disse dybhavsundersøgelser krævede ikke kun præcis navigation, for at sikre man var på rette sted, men skibet skulle sejle med meget lang-som fart, ca. 1,5 knob, hvilker er knap 3 km i timen, for at sikre det lange trawl forblev ved bunden.

Det var også samtidig hårdt og lang-sommeligt arbejde at sætte og hive trawlet.

Alene ind- og udrulning af den 12 km lange wire til trawlet tog nemt mellem 6 og 8 timer.

Selve udsætningen og indhalingen skete ved hjælp af det 12 tons tunge trawlspil, som GALATHEA havde monteret agter.

Spillet agter

Det 12 tons tunge trawlspil agter.
(Foto fra bogen "GALATHEA lægger ud", af Hakon Mielche)

Af hensyn til vægtfordelingen i skibet var selve tromlen med den 12 km lange wire placeret i den forreste del af skibet, hvorfra den via forskellige blokke blev ført gennem skibet til spillet.

23. juli 1951 målte GALATHEA den største dybde i Filippinerdybet til 10.266 meter, på positionen 10^o 23' 8 N, 126^o 40' 5 E (Positionen opgivet, hvis du skulle have lyst til at måle efter!).

Kurs mod Oceanien

Efter disse første dybhavsundersøgelser blev kursen nu sat mod Australien og New Zealand.

GALATHEA blev nu det første danske orlogsskib, der kunne passere under Sydney Harbor Bridge i Australien. Faktisk var det første, og hidtil eneste gang et dansk orlogsskib havde aflagt besøg i Australien og New Zealand.

Havundersøgelsesskibet GALATHEA

Havundersøgelsesskibet GALATHEA ses her på vej under
Sydney Harbor Bridge i Sydney, Australien i slutningen af 1951.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Havundersøgelserne fortsatte, og den anden jul og nytår ombord blev holdt på New Zealand, inden det nu gik mod nordøst over Kermadecdybet og Tongadybet via Samoa til Hawaii, hvor Honolulu blev anløbet i marts 1952.

Kursen sat hjemover

Oprindelig var ekspeditionen planlagt at skulle vare 24 måneder, men ikke mindst på grund af stigende oliepriser var pengekassen ved at være tom, og togtet måtte derfor afkortes med ca. 3 måneder, hvilket ikke mindst fik en indflydelse på de videnskabelige muligheder på resten af turen.

Fra Hawaii var næste stop San Francisco på det amerikanske fastland, in-den det atter var tid til de nødvendige eftersyn i San Diego i Californien. Vi-dere langs Mexicos østkyst til Panamakanalen.

Men i Panamabugten skete det tragiske, at en værnepligtig, Jan Olsen, faldt over bord en mørk nat og formentlig druknede. Skibet søgte efter ham i 36 timer uden resultat.

I dyb sorg over at have mistet en god kammerat, netop som ekspeditionen var ved at være til ende, gjorde at GALATHEA gik ind til Panama med Orlogsflaget på halv.

Efter denne tragiske hændelse gik det videre ud i det Caribiske Hav, hvor Puerto Rico og det gamle danske Vestindien skulle være sidste planlagte mål på denne dybhavsekspedition.

På den sidste del af turen hjemover blev også Azorerne og Plymouth anlø-bet for at sikre skibet den sidste olie, inden Kronborg igen skulle holdes om styrbord.

Hjemme igen

Søndag 29. juni 1952 blev uforglemmelig for alle om bord, da 20.000 men-nesker var mødt op på Langelinie for at byde GALATHEA velkommen hjem efter det næsten to år lange togt.

Besætningen spredtes for alle vinde, men ekspeditionens samlinger opbe-vares og studeres fortsat på Zoologisk Museum i København, hvor de fort-sat understreger Danmarks ry på havforskningens område.

Skibet skulle nu afrigges, kommandoen blev strøget, og GALATHEA havde sejlet sin sidste og nærmest eneste tur.

GALATHEA vender hjem

20.000 mennesker var mødt op på Langelinie for at byde GALATHEA
velkommen hjem efter det næsten to år lange togt.
(Foto fra bogen "GALATHEA vender hjem", af Hakon Mielche)

^|^{Til toppen}

Relaterede historier:

4 Galathea Ekspeditionen (2006-07) - 27/04/2007

4Besætningsskift på VÆDDEREN - 12/12/2006

4Mindre brand på VÆDDEREN - 16/11/2006

4Galathea 3 ruten klar - 26/03/2006

4VÆDDEREN klargøres - 27/02/2006

4 VÆDDEREN klargøres (2006) - 27/02/2006

4På togt med GALATHEA (1950-1952) - 19/02/2006

4Forberedelserne - 19/02/2006

4Ekspeditionens opgaver - 19/02/2006

4Kort over ruten - 19/02/2006

4GALATHEAs jordomrejse (1845-1847) - 16/01/2006

4Kongens instruks til Kaptajn Steen A. Bille - 16/01/2006

4Kolonisering af Nicobarøerne - 16/01/2006

4Detailkort over Nicobarøerne - 16/01/2006

4Fakta omkring et billede - 21/01/2006

4Kort over ruten - 16/01/2006

4VÆDDEREN ombygges i Skagen - 21/12/2005

4Galathea Ekspeditionen (2006-2007) - 27/07/2005

^|^{Til toppen}

Kildehenvisninger:

"

Dansk Ekspeditionsfond

&

Danske Søofficerer 1933-1982, udarbejdet af S. E. Pontoppidan og J. Teisen, Udgivet af Søe-Lieutenant-Selskabet, København, 1984

&

Flådens skibe og fartøjer 1945-1995, af Gunnar Olsen og Svenn Storgaard, Marinehistoriske skrifter, København 1998 (ISBN 87-87720-13-2)

&

GALATHEA lægger ud, af Hakon Mielche, udgivet af Steen Hasselbalchs Forlag, 1951

&

GALATHEA i Østen, af Hakon Mielche, udgivet af Steen Hasselbalchs Forlag, 1952

&

GALATHEA vender hjem, af Hakon Mielche, udgivet af Steen Hasselbalchs Forlag, 1953

&

GALATHEAs jordomsejling 1950-52 - Den danske dybhavsekspeditions virke og resultater skildret af deltagerne, under redaktion af A. F. Bruun, Svend Greve, H. Mielche og R. Späck, udgivet af J. H. Schultz Forlag 1953

&

GALATHEAs jordomsejling - Sejlads og navigation set fra broen, af orlogskaptajn I. A. R. Westergaard, artikel i Tidsskrift for Søvæsen, 1953, side 1ff.

44Der henvises også til Maritim Bibliografi