US/English Version:
Click here to join the US/English version...Click here to join the US/English version...  

 

 Du er her: 4Historien4Flåden 1814-18484GALATHEAs jordomrejse4Kongens ordre
 

 Historien

4Før 1801

41801-1814

41814-1848

41848-1864

41865-1913

41914-1918

41919-1939

41939-1945

41945-1989

4Efter 1989

4Oversigt

 SøværnsNyt

 Synspunkter

 Orlogsliv & Lune

 Billedserier

 Historiske Tidslinier

 Flaget

 Skibene

 Marineflyverne

 Våben/-systemer

 Officersmessen

 Uniformer mm.

 Flådens Ansigt

 Mindesmærker

 Bøger & Forskning

Redigeret og
designet af:

Johnny Balsved

 

GALATHEAs jordomrejse (1845-1847):

Christian VIII's ordre til
kaptajn Steen A. Bille

Almindelig Instruction for Togtets Route

Instrux hvorefter

Vi Christian den Ottende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig Holsteen, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, ville allernaadigst, at Du Os Elskelige Steen Andersen Bille, Vor Kammerherre, Captain i Vor Sö-Etat, samt Ridder af Dannebrog, Dig allerunderdanigst har at rette og forholde som Chef for Vor Orlogscorvet Galathea paa dens forestaaende Togt til Ostindien, China, öerne i det stille Hav og Sydamerika.

§1.

Efter den Seilordre, som Dig af Vort Admiralitets og Commisariats-Collegium nærmere skal tillægges, afseiler Du herfra med Corvetten Galathea med bestemmelse til Vore Etablissementer paa det indiske Fastland Tranquebar og Serampore, og efter omstændighederne at overvære disses Aflevering, da de ved Tractat af 22de Februar d. A. ere afhændede til det britisk-ostindiske Compagni, saavelsom for at udföre en videnskabelig Expedition til de Os tilhörende nicobariske öer m.m.

Det förste Öiemed bliver saaledes snarest muligt at naae Tranquebar, og derefter bliver ikke uden absolut Nödvendighed at anlöbe mere end ét Sted underveis, helst Madera eller Teneriffe. I Tranquebar træffes Etatsraad Hansen eller Brev fra ham, og Reisen fortsættes strax til Calcutta, hvor Skibet bör indtræffe tidligt i October Maaned. Har Reisen været saa heldig, at Tiden tillader det, kan, paa Veien fra Tranquebar til Calcutta, Madras anlöbes.

Skibet forbliver liggende på Ganges Floden i N. O. Monsoonens værste Periode indtil omtrendt den 10de December, og completerer sine Provisioner m.m., hvorimod Naturforskere kunne trænge ind i Landet, og Udbyttet af deres Excursioner hjemsendes derfra. Resten af December anvendes til at anlöbe de Pladser, som Etatsraad Hansen maatte finde mest passende f. Ex. Madras og Trincomalé.

Kort efter Nytaar, naar Regntiden er tilende, bör Corvetten indtræffe ved Nicobarerne tilligemed en imidlertid i Calcutta hertil forbedret Tender. Januar og Februar 1846 anvendes til Undersögelse af Nicobarerne, saafremt ingen epidemisk Sygdom udbryder, da Skibet i saa tilfælde strax skal forlade öerne og antages at kunne gjöre Toure til nærliggende Puncter som Pulo Penanag, Barren Island, Jonk seylan, Atschin etc. Tenderen udförer imidlertid Opmaalingerne paa Nicobarerne.

Marts, April og Halvdelen af Mai anvendes til, med de gunstige Monsooner af N.O., N.V., S.O. og S.V., at beseile Pladserne Sincapore, Batavia, Badang med Bali og Lombock, og derfra igjennem Macassar Strædet, Manila. Dette Sted forlades saa tidligt, at Skibet den 1ste Juni kan indtræffe i Canton, hvorfra eller fra Manila ligeledes Naturforskernes Udbytte kan hjemsendes.

I Juni og Juli beseiles de forskjellige tilgængelige chinesiske Havne fra Canton nordefter, hvorefter Skibet omtrent den 1ste August afgaaer fra China, saavidt mulig til Sandwichs Öerne, derfra til Port Jackson paa Ny-Holland og derfra til Juan Fernandez og Valparaiso, hvor det er önskeligt, at det indtræffer omtrent medio December. Kan dette Öiemed med Rimelighed naaes, maa Skibet gjerne endvidere anlöbe Bay of island paa Ny Seeland eller hvilken som helst anden af Sydhavets Öer, som Tid og Omstændigheder maatte tillade.

Efter et kort Ophold i Valparaiso afseiles til Callao, (Og efter Omstændighederne til Guanyaquil og Galapagos Öerne), hvorfra Hjemreisen omkring Cap Horn tiltrædes medion Januar, saa at Cap Horn kan antages at passeres inden Midten af Februar, og at Skibet ved Maanedens Ende kan være ved Montevideo. Opholdet her vil afhænge af de til den Tid stedfindende politiske Forhold, der maae afgjöre, hvad enten Skibet gaaer Floden höiere op, og Chefen til Buenos Ayres, eller ei.

Herefter anlöbes Rio Janeiro og Bahia, fra hvilket sted Hjemreisen antages at kunne tiltrædes i Begyndelsen af Mai 1847. Alt forsaavidt at ikke Opholdet ved Sydhavs Öerne, efter den Dig ved Vort Rescript af 13de dennes givne Bemyndigelse maa blive forlænget, saaledes at Cap Horn af den Aarsag passeres 2 Maaneder senere, end her forudsat.

§2.

a) Ved Ankomsten til de danske Etablissementer i Ostindien har Du at henvende Dig til Gouverneuren over bemeldte Besiddelser, Etatsraad Hansen, for med denne Embedsmand at conferere om, hvad der muligen fra Din Side kunde være at foretage i Anledning af Etablissementernes Overlevering til det brittisk-ostindiske Compagni.

Forsaavidt Etatsraad Hansen ikke skulde være vendt tilbage fra sin Reise til China ved Corvettens Ankomst til Besiddelserne, vil den fungerende Chef for Etablissementet Frederiksnagore, Raadsmedlem Lindhard, være instrueret fra Vort Generaltoldkammer og Commerce-Collegium med Hensyn til Fuldbyrdelsen af den ratificerede Tractat angaaende Etablissementernes Overdragelse.

b) Ligeledes har du at conferere med Etatsraad Hansen, eller, hvis denne skulde paa Reisen til China udeblive længere end saadan Conference lader sig udsætte, med den fungerende chef for Frederiksnagore, ligesom og med Vor Consul i Calcutta D. c. Mackey angaaende den af Sidstnævnte i Forening med den danske Regjering foretagne Expedition til de nicobariske Öer, og navnlig Sambelong, for at de Erfaringer, som ere Resultatet af bemeldte Expedition, kunne benyttes ved de Undersögelser, som Du har at lede med Hensyn til disse Öer.

Efterat have tilveiebragt et Fartöi af passende Störrelse og Indretning, som, bemandet med det fornödne Antal Lascarer eller andre Matroser, og under saadan Anförsel, som ansees hensigtsmæssig, kan benyttes til Samfærdsel imellem og Undersögelse af Nicobar Öerne, maa Corvetten, forsynet med de for dens Sendelse til disse fornödne Personer og Gjenstande, indfinde sig ved Öerne i Begyndelsen af Januar, da det bedre Veirligt indtræder, hvornæst Du foranstalter ved de medhavende Videnskabsmænd og de Midler, der forövrigt ere til Din Disposition, en saa omfattende Undersögelse af Öerne, in specie Sambelong, som Omstændighederne tillade.

Navnlig vil en geognostisk Undersögelse være af störste Vigtighed, for at man kan komme til et Resultat om og hvilke Mineralier forekomme paa öerne, hvorhos Opmærksomheden især maa henvendes paa, om det er antageligt, at Stenkul der forekomme, saafremt der ikke ved directe Eftersögning kan skaffes Vished i saa Henseende. Ligelgedes maa det undersöges og beskrives hvilke nyttige Planter, der allerede forefindes og hvilke der endvidere, ifölge en Undersögelse af Jordsmonnet og efter de climatiske Forhold med Fordeel kunne dyrkes.

Derhos maa det undersöges og beskrives, hvilke Dyr, der for Tiden findes paa Öerne. Af særdeles Vigtighed vil det endvidere være, at erkende en nöiagtig Beskrivelse over Öernes climatiske Forhold i de forskjellige Aarstider, tilligemed en Fremstilling af, hvorledes Climatet ved hensigtsmæssige Foranstaltninger kan forbedres, ligesom det ogsaa er af Vigtighed at erholde en Fremstilling af de paa Öerne meest gjængse Sygdomme, deres Aarsager og de Midler, der kunne tjene til at forebygge eller hæve Sygdommene.

Fremdeles maae Kysterne nöie undersöges, og i Beskrivelser, saavidt muligt ledsagede af Kaart, fremstilles, hvor der findes gode Ankerpladser, Rheder og Havne, hvilke Dybder disse have, og hvad der er at iagttage ved at anlöbe dem etc. etc. Hvad den indfödte Menneskerace betræffer, maa tilveiebringes en muligst nöiagtig Beskrivelse over deres physiske Beskaffenhed, deres Levemaade, Beskjæftigelse, Tilböieligheder, Sæder, Skikke, Religionsbegreber, Cultur, sociale Tilstande o.a.d.

De saaledes tilveiebragte Efterretninger har Du at indsende igjennem Vort Admiralitets- og Commissariats-Collegium til Vort Generaltoldkammer og Commerce-Collegium.

Skulde Du ved din ankomst til Nicobar-Öerne finde en dansk Colonie etableret med Udsigt til at kunne bestaae, maa Du yde den al mulig og hensigtsmæssige Assistance. Ligelgedes bemyndiges Du til, hvis Conference med Etatsraad Hansen og Consul Mackey, og de senere af Dig foranstaltede Undersögelser maatte gjöre det hensigtsmæssigt, at iværksætte ny eller fortsætte allerede begyndt Colonisering, da at foranledige det Fornödne, ligesom ogsaa efter Conference med Etatsraad Hansen eventualiter at organisere en local Autoritet paa Öerne, samt foreskrive, hvorledes disse forelöbig skulle administreres.

Saafremt Du hverken skulde forefinde et dansk Colonianlæg eller finde Dig foranlediget til at iværksætte et saadant, har Du at træffe fornödne Foranstaltninger, som kunne ansees tilstrækkelige til at haandhæve Danmarks Höiheds Ret over Öerne. Indberetning om, hvad der saaledes foretages saavelsom Beretning om, i hvilekn Tilstand Du har fundet Öerne, samt forslag til, hvad der med Hensyn til disse bør foretages, bliver af Dig at indsende igjennem Vort Admiralitets- og Commissariats-Collegium, til Vort Generaltoldkammer og Commerce-Collegium, saasnart muligt med Overland-Posten.

Idet der med Hensyn til de Udgivter, som de foranstaaende Forholdsregler kunne medföre, anbefales Dig saa streng Oeconomi, som lader sig forene med Opnaaelsen af det med Udgivten tilsigtede Öimed, bemyndiges Du til herfra at trække Vexler indtil et belöb af 60,000, skriver Tredsindtyve Tusinde Compagni Rupier, - som ikke maa overskrides uden særdeles Omstændigheder, der strax blive at gjöre til Gjenstand for Indberetning for at vorde Os allerunderdanigst foredraget, - paa Vort Generaltoldkammer- og Commerce-Collegium. Vexlerne skulle i ethvert Tilfælde ledsages med Advisbrev, og Udgivtens Nödvendighed i en særlig Indberetning godtgjöres, ligesom ogsaa et detailleret Regnskab herfor i sin Tid bliver at indsende til bemeldte Collegium.

c) Du har at conferere med Etatsraad Hansen angaaende hvad denne, i Anledning af de paa hans Reise til China ham overdragne Hverv, maatte have at foretage i Indien eller China til Vor Handels og Skibsfarts Tarv, og hvad Indien angaaer, navnlig med Hensyn til Manila og Öen Bali.

I de havne, hvortil Corvetten ankommer, som maatte egne sig til at være Sæde for et Consulat, bemyndiges Du til paa Vor nærmere allerhöiste Approbation at ansætte Consuler, hvilke skulle være selvstændige Handlende eller Associés af anseete Handelshuse paa Stedet, og meddele dem fornöden Instruction i Henseende til deres Embedsförelse, dog saaledes at Du, hvad de indiske og chinesiske Havne angaaer, forinden vil have at conferere med Etatsraad Hansen.

Saafremt denne Embedsmand i Anledning af de ham overdragne Hverv skulde fölge med Corvetten i de indiske og chinesiske Farvande, skal bemeldte allerhöieste Bemyndigelse til at ansætte Consuler ikke komme til Anvendelse, da Etatsraad Hansen for hine Farvandes Vedkommende ifölge den ham meddelte Fuldmagt vil have at foranledige det i saa Hendseende Fornödne.

De Havne i det stille Hav, som maatte være af Vigtighed for Hvalfiskefangsten, skulle komme i fortrinlig Betragtning ved Oprettelse af Consulater, hvorhos bemærkes, at Kjöbmand paa Sandwich Öen Woahu, Ludvig Holberg Anthon, har sögt om Ansættelse som Consul på Sandwich Öerne, og Kjöbmand Stakemann i Havnen Adelaide på sidstnævnte sted.

I Guayaquil, dersom denne Havn anlöbes, vil ligeledes en Consul være at ansætte.

d) For det Tilfælde, at en handels- og industrikyndig Mand ikke i Calcutta skulde slutte sig til Expeditionen, har Du enten selv eller ved Corvettens Næstcommanderende eller en anden af Besætningens Officierer, at inddrage Oplysninger om de forskjellige Havnes Import- og Export-Artikler, fra hvilke Lande de fornemmelig indföres, og til hvilke de udföres; Gjennemsnittet af de aarlige Vareförsler og de gjængse Varepriser; endvidere om de lovbestemte Vare- og Skibsafgivter, samt övrige Omkostninger og Gebyrer, som maatte være forbundne med Handelstransactioner m.v.

De saaledes tilveiebragte Efterretninger indsendes i en samlet Beretning igjennem Vort Admiralitets- og Commissariats-Collegium til Vort Generaltoldkammer og Commerce-Collegium.

Du har at paaagte alle de Meddelelser, som Industriforeningen maatte tilstille Dig, og navnlig ved Corvettens Næstcommanderende eller en anden dertil skikket Officier interessere Dig for Afsætningen af danske industriproducter, og overalt være opmærksom paa de industrielle Forhold og paa de Handelsvarer, som paa de forskjellige Steder bedst finde Afsætning, samt at foranledige Beretninger af de danske Consuler indsendte til Veiledning for Handlen og Afsætning af den indenlandske Industries Frembringelser.

Paa Reisen i det stille Hav har Du at henvende Din opmærksomhed paa de Tönde- og Havnepenge, som erlægges i de under engelsk Höihed staaende Havne, over hvis Störrelse der föres Klage, samt at varetage Hvalfangerfartens Interesse.

§3.

Der er alt under 28de Februar 1842 afsluttet en Handelstractat mellem Danmark og Republiken Uruguay, deraf Os er ratificeret; og Ratifications-Acten af denne Tractat er tilstillet Vor Gesandt i Paris til Udvexling med Ratifications-Acten fra Republiken, men denne Udvexling har som Fölge af den critiske Stilling, hvori Republikken befinder sig, hidtil ikke kunnet finde sted.

Saafremt Republikken ved Din Ankomst til Montevideo endnu maatte bestaae som selvstændig Stat, og Ratificationerne af ovennævnte Tractat endnu ikke maatte være udvexlede, har Du at erklære den Uruguayanske Regjering, at man i begge de contraherede Staters Interesse haabede, at Tractaten snart vilde bringes til Udförelse.

§4.

Det var i sin Tid paalagt Capitainlieutenant Polder, under sit Ophold med Briggen Örnen i Buenos Ayres, at underrette Republikkens Regjering om, at man fra dansk Side önskede ved Afslutning af en Handelstractat end mere at befæste de mellem begge Stater bestaaende venskabelige Forhold.

Af hans Indberetninger erfaredes vel, at den argentinske Regjering under de daværende Forhold med Nabostaten Uruguay ikke kunde indgaae paa Danmarks Forslag; men tillige, at der var Haab om, at den senere ikke vilde være utilböielig til at træde i tractatmæssige Forbindelse med Danmark.

Du bemyndiges derfor til, saafremt Du ved Din Ankomst til Buenos Ayres maatte finde Öieblikket gunstigt, gjentagende at erklære, at man fra dansk Side fremdeles er tilböielig til at afslutte en paa Reciprocitet grundet Handelstractat med den argentinske Republik, og derhos at foreslaae, at begge Stater til dette Öiemed befuldmægtige en af deres, ved et af de större europæiske Hoffer accrediterede, diplomatisk agenter.

Til Din Efterretning fölger hermed Afskrifter af tvende Skrivelser fra det kongelige Departement for de udenlandske Sager til Vort Admiralitets- og Commissariats-Collegium af 25de April 1843 og 28de Mai d. A., samt af en Rapport fra Capitainlieutenant Polder af 28de Januar 1844 med Bilage, betræffende de fornævnte Anliggender.

§5.

Med Hensyn til Bestemmelsen i Sökrigs-Artikelsbrevet af 8de Januar 1752 § 818 instrueres Du herved om, indtil videre ikke at tage Notice af fremmede Nationers Skibes Vimpelföring.

§6.

Den imellem Rusland og Storbrittanien under 5/7 Juni 1801 sluttede og af Danmark under 8/20 October s. A. tiltraadte Convention holder Du Dig i indtræffende Tilfælde aldeles efterrettelig.

§7.

Den i allerhöiste Cabinets-Ordre af 2den August 1779 optaget i Anhanget til Sökrigs-Artikelbrevet under Nr.3, bestemte Protection giver Du kun de Matroser, der ere Vore egne Undersaatter, naar de som tjenende paa fremmede Nationers Krigs- eller Handelsskibe melde sig derom, dog saaledes at den undvegne Matros ikke kan paastaae at faae sin tilgodehavende Hyre munden forsaavidt Reisen för hans Undvigelse var fuldendt, men det bliver de fremmede Skippere uformeent, om de finde for godt, og den undvegne Matros dertil har givet Anledning, at lade ham tiltale for at erholde Dom over ham, og at lade Dommen paa lovlig Maade exequere.

Derimod overlades det til Dig i ethvert Tilfælde at afgjöre, hvorvidt Du maatte finde tilstrækkelig Anledning til at modtage og beskytte eller til at nægte Modtagelsen af Deserteuere fra fremmede Krigsskibe, der udgiver sig for at være Vore Undersaatter.

§8.

Den i Söindrullerings Forordningen af 8 Januar 1802   67 givne Bestemmelse, at fratage fremmede Nationers Skibe de Söfolk af Vore Undersaatter, der befindes paa disse, og ikke ere forsynede med vedbörlige Passer dertil, gjör Du ikke Brug af, undtagen:

1) naar Tab af en stor Deel af Corvettens Mandskab skulde gjörde det særdeles nödvendigt, paa dennem Maade at faae dens Besætning completeret, og
2) mod Derserteurer fra danske Krigsskibe.

§9.

Saa ofte som muligt sender Du fuldstændige Rapporter til Vort Admiralitets- og Commissariats-Collegium om Alt af nogen Betydenhed, der er forefaldet på Din Expedition.

§10.

Iövrigt retter Du Dig efter Sökrigs-Artikelsbrevet og de samme vedföiede Tillæg, samt övrige Anordninger og bruger forsvarlig Conduite og Sömandskab.

Givet paa Vort Slot Cronborg den 20 Juni 1845.

Under Vort Kongelige Segl
(L. S.)

Efter Hans Kongelige Majestæts allerhöieste Befaling Admiralitets- og Commissariats-Collegium.

H. Holsten Schönheider, Kinck, Wiborg

(Teksten gengivet efter Steen Billes "Beretning om Corvetten Galathea´s Reise omkring Jorden 1845, 46 og 47")

|Til toppen

 Relaterede historier:

4Fotoserie Galathea Ekspeditionen (2006-07) - 27/04/2007

4Besætningsskift på VÆDDEREN - 12/12/2006

4Mindre brand på VÆDDEREN - 16/11/2006

4Galathea 3 ruten klar - 26/03/2006

4VÆDDEREN klargøres - 27/02/2006

 4Fotoserie VÆDDEREN klargøres (2006) - 27/02/2006

4På togt med GALATHEA (1950-1952) - 19/02/2006

 4Forberedelserne - 19/02/2006

 4Ekspeditionens opgaver - 19/02/2006

 4Kort over ruten - 19/02/2006

4GALATHEAs jordomrejse (1845-1847) - 16/01/2006

 4Kongens instruks til Kaptajn Steen A. Bille - 16/01/2006

 4Kolonisering af Nicobarøerne - 16/01/2006

 4Detailkort over Nicobarøerne - 16/01/2006

 4Fakta omkring et billede - 21/01/2006

 4Kort over ruten - 16/01/2006

4VÆDDEREN ombygges i Skagen - 21/12/2005

4Galathea Ekspeditionen (2006-2007) - 27/07/2005

|Til toppen

Kildehenvisninger:

"

Dansk Ekspeditionsfond - København

&

Galatheas Reise omkring Jorden, Erindringer fra 1845-47, af kommandør Steen Bille, P. O. Philipsens Forlag, Kjøbenhavn 1852

44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

|Til toppen

 

TEMAHISTORIEN:

Flådens genopbygning
(1814-1848)

LÆS MERE OM DENNE PERIODE:

Thorvaldsen vender
hjem
(1838)

-

GALATHEAs jordomrejse
(1845-1847)

SE OGSÅ:

 

 

-

   

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 16. januar 2006

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger