US/English Version:

Du er her: 4Historien4Flåden 1945-19894Brand om bord

Redigeret og
designet af:

Brand om bord (1975):

Livsfarlig brand i maskinrummet på neddykket ubåd

To danske undervandsbåde lå neddykket og patruljerede ved indsejlingen til Bergen, da der pludselig udbrød brand om bord på ubåden DELFINEN

Brand om bord er noget af det farligste for en undervandsbåd. De små rum besværliggør en effektiv brandbekæmpelse, og røgen fra branden kan hurtigt slå en ubådsbesætning ned.

Undervandsbåden DELFINEN

Undervandsbåden DELFINEN der brød i brand ud for Bergen i Norge.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Af Søren Nørby, cand. mag.

I maj 1975 deltog DELFINEN og SPRINGEREN i NATO-øvelsen BRIGHT HORIZON, der hovedsageligt fandt sted ud for Stavanger i Norge.

I øvelsen deltog både STANAVFORLANT styrken samt yderligere enheder fra både Danmark, Norge og Vesttyskland. Under øvelsen skulle de to danske undervandsbåde lokalisere og angribe en "fjendtlig" konvoj, der, beskyttet af eskortefartøjer, skulle forsøge at nå frem til Bergen.

Mellemrubrik

De to danske undervandsbåde lå neddykket og patruljerede ved ind-sejlingen til Bergen, da der pludselig udbrød brand om bord på DELFINEN.

Brand om bord er noget af det farligste for en undervandsbåd. De små rum besværliggør en effektiv brandbekæmpelse, og røgen fra branden kan hurtigt slå en ubådsbesætning ned.

Brandbekæmpelse var derfor noget, der blev øvet ofte.

Delfinerne havde et stort strømforbrug, og da det under øvelse var vigtigt, at ikke skulle angribe med halvtomme batterier, når den "fjendtlige" konvoj dukkede op, snorklede man hyppigt.

Ved solopgang var DELFINEN i færd med at snorkle, da ubådene, der opererede med ca. 1000-3000 meters afstand imellem sig, nåede frem til udkanten af deres patruljeområde, og derfor skulle dreje næsten 180º.

For ikke at sejle fra SPRINGEREN, der lå yderst i drejet. sejlede DELFINEN først en hel cirkel, inden den gik på den nye kurs. Midt i drejet opstod der pludselig røg i maskinrummet.

Snorklen bestod af både et indsugnings- og udstødningsrør, og man havde før oplevet, at et sådant drej kunne resultere i, at man trak sin egen udstødningsrøg ind i ubåden.

Brand i maskinrummet

Der blev derfor først ikke slået alarm, men kort tid efter stod det klart, at røgen kom fra området mellem skibssiden og bagbord dieselmotor.

Der blev givet besked til kommandorummet, men samtidig forsvandt strømmen i DELFINEN, og ubåden lå nu kun med nødstrøm og uden fremdrift.

Maskinbesætningen gav sig straks i kast med at slukke ilden, men måtte snart opgive kampen, og måtte i stedet forlade maskinrummet.

I kommandorummet aflagde de rapport, men situationens alvor var allerede klar for alle om bord, da kulsort røg fra maskinrummet var blevet spredt gennem ubådens ventilationssystem, indtil det blev lukket ned.

I krigstid ville man være forblevet neddykket, og selv forsøgt at slukke ilden, men da der trods alt var tale om en fredstidsøvelse, blev det besluttet at dykke ud og prøve at få assistance fra SPRINGEREN eller andre fartøjer i nærheden.

Samtidig blev hele besætningen purret for at se, om nogen var blevet røgforgiftet.

En gruppe maskinfolk om bord på SPRINGEREN nyder en sikkert velfortjent pause i foråret 1971. Billedet viser klart de trange forhold i maskinrummet.
(Foto: K. Vagner)

Maskinbesætningen lukkede maskinrummets forbindelser til resten af båden, så røgen ikke kunne slippe ud, og branden ikke fik mere ilt.

Med ilden lukket inde i maskinrummet var den største trussel mod ubådens overlevelse nu, om maskinbesætningen havde husket at lukke alle søventilerne, før de havde forladt det røgfyldte rum.

Hvis ikke risikerede man en langsom vandfyldning gennem en eller flere åbne søventiler, og et vandfyldt maskinrum ville have medført en stor risiko for ubådens forlis.

Hældningsmåleren blev derfor overvåget, indtil man var sikre på, at ubåden ikke tog mere og mere hældning agter, og der derfor ikke var vandindtrængen i maskinrummet.

Situationen om bord på DELFINEN var nu stabiliseret, og chefen, kaptajnløjtnant K. T. Madsen, overvejede derfor næste skridt.

Der var reelt to muligheder! At trænge ind i maskinrummet og aktivt forsøge at slukke branden, eller at holde rummet lukket og vente til branden døde af iltmangel.

Den sidste løsning indebar umiddelbart færrest risici for besætningen, men kunne også give store skader på ubåden og derved i sidste ende lede til ubådens forlis.

Chefens beslutning blev yderligere besværliggjort af det faktum, at det ene af DELFINENs to røgdykkerapparater befandt sig i det nu utilgængelige maskinrum.

Af sikkerhedshensyn arbejdede røgdykkerne altid sammen to og to, så ét røgdykkerapparat var det samme som intet røgdykkerapparat.

K. T. Madsen overvejede at lade den ene røgdykker bruge luft fra BIBS-systemet [1], men det ville betyde, at røgdykkeren skulle trække en lang slange efter sig fra kommandorummet eller benytte et af de første BIBS stik i maskinrummet.

At slukke en brand i et kulsort rum med en lang slange efter sig, var ikke anbefalingsværdigt, og man valgte at vente på, at SPRINGEREN ville dykke ud og så overføre et røgdykkerapparat fra den.

Teknikofficeren om bord var dog også at den overbevisning, at den bedste måde at slukke branden, var at holde dørene lukket og derved kvæle ilden.

Efter dette blev der etableret nødstrøm i kommando- og torpedorum.

DELFINEN-klassen var bygget med to mere eller mindre uafhængige strømkredse, der principielt gik i hver side af skibet, og det stod snart klart, at der var en kortslutning i bagbord side.

Det lykkedes derfor kun at etablere strøm i styrbord side, men derved kom både undervandstelefonen og radioen op at køre igen.

DELFINEN forsøgte først at få kontakt med SPRINGEREN over under-vandstelefonen, men om bord på SPRINGEREN havde man ikke havde opdaget, at DELFINEN ikke længere var på sin plads i formationen, og havde forsat sejladsen og var nu udenfor undervandstelefonens række-vidde.

DELFINENs radiooperatør fik i stedet kontakt med land, og fik videregivet beskeden om ubådens havari. Kort tid efter ankom et patruljefly, der snart blev fulgt af en helikopter fra den canadiske destroyer HURON.

Helikopteren holdt sig nu klar til at tage DELFINENs besætning om bord, hvis det skulle blive nødvendigt at forlade undervandsbåden, og med helikopteren i nærheden var det nu forsvarligt at prøve at trænge ind og bekæmpe ilden i maskinrummet.

Da man kom ind i maskinrummet viste det sig dog, at teknikofficeren havde haft ret, og at branden på grund af iltmangel var gået ud.

Korvetten FLORA gør klar til at bugsere DELFINEN

Korvetten FLORA gør klar til at bugsere DELFINEN den 2. maj 1975.
Slæbetrossen er gjort klar.
(Foto: J. Olesen)

Maskinbesætningen vurderede, at den i løbet af 6-8 timer ville kunne få etableret normal strømforsyning og fremdrivning på styrbord side.

Da vejrudsigten meldte om tiltagende vind, valgte chefen, at lade DELFINEN slæbe ind til den norske flådebase Håkonsvern, hvor man kunne få udført en nødtørftig reparation.

Den danske korvet FLORA, der straks efter modtagelsen af DELFINENs meddelelse om brand om bord havde sat fuld kraft mod ubådens position, nåede frem og tog DELFINEN på slæb, indtil dens styrbords dieselmotor, otte timer senere, var klar til at drive ubåden frem.

DELFINEN afgik dagen efter til København på en motor og ankom uden problemer efter en forlægning på overfladen.

Det blev efterfølgende slået fast, at branden i maskinrummet var opstået på grund af en lille teknisk detalje ved snorklen. Når man i neddykket tilstand hævede snorklen op til overfladen, blev den fyldt med ca. 1100 liter vand.

Orlogsværftets havde derfor udstyret snorklen med et lille drænrør, hvorigennem man kunne dræne vandet ud, inden snorklingen kunne begynde.

Drænrøret var dog så lille, og tømningen af røret tog lang tid, hvorfor maskingasterne snart gik over til at starte snorkelsejladsen på den "hårde" måde. Her kørte man snorklen ud og åbnede så begge klapventiler hurtigt efter hinanden. Derved løb de 1100 liter vand direkte ned i ubådens snorkelsump.

Mens dieselmaskinerne genopladede batterierne, sørgede snorkelofficeren (normalt næstkommanderende eller teknikofficeren) for at lænse vandet ind i en hjælpetank. Når snoklingen ophørte, kørte snorkelofficeren masten ind, mens han pumpede de 1100 liter fra hjælpetanken ud i havet.

Om bord på DELFINEN havde ventilen, hvormed man tømte de 1100 liter ud af røret, åbenbart været utæt igennem længere tid, og vandet var løbet ned over de elektriske installationer og fået dem til at kortslutte og antænde isoleringen på hovedkablet mellem bagbord strømtavle og batteri.

Note:

[1] Build-In Breathing-Systemet (BIBS) er et rør med trykluft, der går gennem hele ubåden. På røret er der med mellemrum anbragt en slange med et mundstykke. Hvis en ubåd vandfyldes, kan besætningen få ilt gennem BIBS systemet, indtil den lader sig udsluse.

-

Kildehenvisninger:

&

44Der henvises også til Maritim Bibliografi