|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Du er her: 4SøværnsNyt4Nyhedsarkiv 20054Galathea Ekspeditionen 2006-2007 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Galathea Ekspeditionen 2006-2007:Er inspektionsskibet VÆDDEREN på vej som GALATHEA III?I sommerens løb har der verseret historier om, at den tredje Galathea ekspeditionen muligvis skulle gennem-føres med assistance fra Søværnet. Ikke mange inspektionsskibe har været så vidt omkring som VÆDDEREN, og det vil ikke være første gang, den får følgeskab af delfiner. Det vil i givet fald være tredje gang, at flåden stiller et fartøj til rådighed for en længerevarende videnskabelig ekspedition. Af Johnny E. Balsved Galathea 3-ekspeditionen - den største danske forskningsekspedition i mere end 50 år - sætter i eftersommeren 2006 kurs mod verdenshavene for at sejle Jorden rundt som platform for danske forskningsprojekter.
Oprindelig var det planen, at ekspeditionen skulle gennemføres om bord på havundersøgelsesskibet DANA, men det har efterfølgende vist sig, at dette skib nok vil være for lille til opgaven. I sommerens løb har der derfor verseret historier om, at ekspeditionen mu-ligvis skulle gennemføres med assistance fra Søværnet i form af inspek-tionsskibet VÆDDEREN. Det vil så være tredje gang, at flåden stiller et fartøj til rådighed for en længerevarende videnskabelig ekspedition.
Således deltog korvetten GALATHEA i en ekspedition fra 1845-47, en ekspedition der førte den lille korvet rundt om jorden, medens fregatten GALATHEA i 1950-52 gennemførte en dybhavsekspedition. Jorden rundt Ruten er allerede lagt for den tredje Galathea-ekspedition, og en invitation til forskere, som ønsker at deltage i togtet, blev udsendt tidligere på året. Kursen er i første omgang sat mod Nordatlanten med stop ved Færøerne og Grønland. Derefter går turen sydpå gennem Middelhavet til Den Arabiske Golf, Den Bengalske Bugt, det indonesiske ørige og Salomonøerne, og via Tasmanien til Antarktis. Ekspeditionen fortsætter op langs Sydamerikas vestkyst til Caribien og slutter sin jordomrejse med en tur tværs over Atlanten, inden den i april 2007 atter anløber København. Der er planlagt adskillige stop undervejs på det 34.000 sømil lange togt, og der vil være mulighed for afstikkere til de tilgrænsende områder.
Galathea 3 ekspeditionens planlagte rute. Vant til langture Inspektionsskibet VÆDDEREN er i øjeblikket et godt bud på det fartøj, der fra august 2006 til april 2007 skal sejle Jorden rundt med den tredje Galathea-ekspedition. Skibet skal – hvis Finansudvalget godkender det - gennemgå en række ombygninger og moderniseringer, så det kan blive en velfungerende ramme for de forskere, mediefolk, besætningsmedlemmer og andre, som deltager på ekspeditionen. Ikke mange inspektionsskibe har været så vidt omkring som VÆDDEREN, og det vil ikke være første gang, den får følgeskab af delfiner - eller må vige kursen for en enlig havskildpadde på vandring over oceanerne. VÆDDEREN har primært inspiceret for Søværnet i farvandene omkring Grønland og Færøerne, og det solide inspektionsskib kan uden besvær pløje sig igennem næsten en meter tyk havis. Men i slutningen af 1993 blev VÆDDEREN udpeget til at promovere dansk skibsbygning og -udrustning ved en international udstilling i Malaysia, og allerede sommeren efter satte den påny kurs mod den sydlige halvkugle - denne gang som led i et dansk industrifremstød i Sydafrika.
Inspektionsskibet
VÆDDEREN
ses her under sejlads ved Grønland. VÆDDEREN er bygget på Svendborg Skibsværft i 1990 og overgik til flåden i 1992 som den ene af i alt fire enheder i THETIS-klassen. Den er 112 meter lang og godt 14 meter bred og skal efter ombygningen kunne fungere som base for omkring 100 personer ad gangen. Ekspeditionsfonden har valgt at lade skibets helikopter blive i land. Dels ud fra ønsket om, at sikre så megen og god arbejdsplads og laboratorieplads til forskerne som muligt, dels for at kunne benytte en fleksibel og effektiv containerløsning til laboratorier, opmagasinering, fryseplads mv. Der vil i stedet blive adgang til chartrede helikoptere.
Relaterede
historier:
4 Galathea Ekspeditionen (2006-07) - 27/04/2007 4Besætningsskift på VÆDDEREN - 12/12/2006 4Mindre brand på VÆDDEREN - 16/11/2006 4Galathea 3 ruten klar - 26/03/2006 4VÆDDEREN klargøres - 27/02/2006 4 VÆDDEREN klargøres (2006) - 27/02/2006 4På togt med GALATHEA (1950-1952) - 19/02/2006 4Forberedelserne - 19/02/2006 4Ekspeditionens opgaver - 19/02/2006 4Kort over ruten - 19/02/2006 4GALATHEAs jordomrejse (1845-1847) - 16/01/2006 4Kongens instruks til Kaptajn Steen A. Bille - 16/01/2006 4Kolonisering af Nicobarøerne - 16/01/2006 4Detailkort over Nicobarøerne - 16/01/2006 4Fakta omkring et billede - 21/01/2006 4Kort over ruten - 16/01/2006 4VÆDDEREN ombygges i Skagen - 21/12/2005 4Galathea Ekspeditionen (2006-2007) - 27/07/2005
- Har du en idé til en historie, eller mener du
blot,
Kan
du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien, Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.
|
- |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Denne side er senest opdateret: - Denne side er oprindeligt udgivet: 27. juli 2005 |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger |