Du er her: 4Historien4Flåden 1814-18484GALATHEAs jordomrejse

GALATHEAs jordomrejse (1845-1847):

To års strabadser med opdagelser, videnskab, eventyr og tørre tærsk

I sommeren 1845 stod korvetten GALATHEA ud på et 26 måneder langt togt, et af de længst varende togter noget dansk orlogsskib nogensinde har været ude på.

Korvettens chef skulle foranledige afleveringen af de danske kolonier Trankebar og Serampore i Indien, der var blevet solgt til England.

Desuden skulle man undervejs undersøge mulighederne for en eventuel kolonisering af Nicobarøerne i Det indiske Ocean samt fremme Danmarks handel ved indgåelse af traktater og indsættelse af konsuler mm.

Korvetten GALATHEA.
(Tegning fra Orlogsmuseets arkiv)

Af Johnny E. Balsved

Allerede i begyndelsen af 1845 besluttede Kong Christian VIII, der blandt andet var kendt for sin store interesse for naturhistorie, at udsende et fra dansk side ret storstilet ekspeditionsforetagende.

Men hovedopgaven for ekspeditionen var dog ikke videnskabelig, man skulle undervejs kortlægge og undersøge mulighederne for en eventuel kolonisering af Nicobarøerne i den Bengalske Havbugt, der havde tilhørt Danmark, siden de i 1756 blev erklæret som dansk koloni.

Desuden skulle ekspeditionen deltage i overdragelsen af de danske handelspladser Trankebar og Serampore (Frederiksnagore) i Indien, der var blevet solgt til Britisk-ostindiske Kompagni, at udbygge handelen med Kina og knytte nye handelstraktater i Østen og Sydamerika.

Efterfølgende viste det sig da også, at de videnskabelige undersøgelser gang på gang måtte vige for de politiske og repræsentative.

Skib og besætning

Til at bringe ekspeditionen på den forestående rejse jorden rundt valgtes korvetten GALATHEA. Den ca. 43 m lange korvet var bygget i 1833 og havde allerede to gange tidligere bevist sin sødygtighed på to togter til bl.a. Middelhavet.

Som chef for korvetten på den lange rejse udpegedes den da 47-årige kaptajn Steen Andersen Bille. Bille havde tidligere været i Middelhavet og Dansk Vestindien med den danske flåde, og i en årrække gjort tjeneste i den franske flåde, hvor han havde berejst flere lande, herunder Sydamerika. Normalt havde GALATHEA en besætning på ca. 300 mand, men på denne rejse skulle besætningen kun være på ca. 220 mand, det var jo ikke noget krigstogt. Af de 220 mand var kun ca. 170 søfolk, medens resten var soldater. Desuden skulle der være plads til ti videnskabsmænd, et antal læger og en præst.

Kaptajn Steen A. Bille, chefen for GALATHEA.

Ved afrejsen var korvetten fyldt til bristepunktet med besætning, viden-skabsmænd mfl., 36 kanoner og proviant og forsyninger til ét år.

Afrejsen

16. juni 1845 hejstes så kommandoen i korvetten GALATHEA, men de praktiske forberedelser til togtet naturligvis var startet tidligere. Kong Christian VIII og dronning Caroline Amalie besøgte skibet og ønskede lykke på rejsen.

De næste dage afsluttedes forberedelserne til det lange togt, og 20. juni modtog Bille endelig kongens instruks om det forestående togt.

Tirsdag 24. juni 1845 gav kaptajn Bille ordre til at lette anker og efter afgivelse af en salut på 9 skud påbegyndtes rejsen nordpå gennem Øre-sund.

Næste morgen passeredes Kronborg, som blev saluteret, hvorefter lodsen blev sat i land og GALATHEA indledte nu sit lange selvstændige togt, der ville føre skib og besætning jorden rundt.

Der skulle gå 26 måneder inden korvetten 23. august 1847 atter ville få Kronborg i sigte.

På vej til Madeira

Knapt var korvetten nået ud i Skagerrak før folkene om bord fik lejlighed til at vurdere skibet sødygtighed. Stormen rasede i Nordsøen, og flere af de ombordværende stiftede for første gang bekendtskab med søsygens kvaler.

Vejret faldt da heldigvis til ro igen, og som første stop på rejsen anløb de Plymouth på den engelske kanalkyst for et kort ophold, inden rejsen fort-sattes ned over Biscayen mod ekspeditionens første egentlige mål, øen Madeira ud for Afrikas kyst.

Madeira blev ofte anløbet af danske orlogsskibe for genforsyning med vand, frisk frugt og grøntsager inden deres videre rejse over Atlanten på vej til Dansk Vestindien, men denne gang var målet ikke vestindien, men vide-re mod syd rundt Afrika.

19. juli fik man Madeira i sigte, men på grund af pludselig vindstille skulle der gå yderligere to dage, inden korvetten kunne lade ankeret gå ud for Madeiras kyst.

Det blev nu tid til at rengøre skibet fylde de friske beholdninger om bord, men der blev dog også tid til at besigtige øen, både for videnskabsmænde-ne og besætningen.

Videre mod Trankebar

Søndag 27. juli, efter knap en uges ophold, var det atter tid til at sætte kursen sydover, idet ekspeditionens næste mål var Trankebar i det sydlige Indien. En non-stop rejse på næsten tre måneder til søs, uden fast grund under fødderne.

Søndag aften blev ankeret hevet hjem og sejlene sat, og så gik det mod syd. 25. august passeres linjen, eller Ækvator, første gang og naturligvis blev der holdt dåbsfest om bord.

Korvetten GALATHEA ud for Kapstaden i Sydafrika.
(Efter maleri af C. W. Eckersberg, fra Orlogsmuseets arkiv)

I starten af september løb GALATHEA ind i en nærmest orkanagtig storm tæt ved Afrikas sydspids, og de næste fjorten dage stod himmel og hav nærmest i ét.

Først da korvetten passerede sydspidsen af Afrika og kom ud i de mere rolige passatvinde i det Indiske Ocean blev der atter roligt om bord, og normal tjeneste kunne genoptages, herunder havundersøgelserne.

6. oktober passeredes Ækvator for anden gang, denne gang for nordgåen-de, men denne passage blev måske knapt så festlig som den første passage, da det konstateredes, at skibets friske beholdninger var ved at slippe op. Der blev indført rationering om bord i håb om, at beholdningerne ville strække ind til anløbet af Trankebar.

Efter 77 døgn i søen fik korvetten 12. oktober endelig Trankebars kystlinie i sigte, og snart efter fik man øje på fortet Dansborg, hvor Dannebrog fortsat vajede, som det havde gjort siden 1620.

Ejerskifte i kolonierne

Umiddelbart efter GALATHEA havde kastet anker ud for Trankebar, gik man i gang med at inspicere kolonien for at sikre, at denne var i en for-svarlig stand inden med overdragelsen til englænderne.

Kaptajn Billes opgave var overstået i løbet af nogle dage, alt var i orden, og englænderne kunne blot fastsætte en dato for overtagelsen.

7. november 1845 blev Dannebrog for sidste gang halet ned under militært honnør fra Dansborgs høje flagmast, men dette havde GALATHEA ikke tid til at vente på, da var rejsen for længst gået videre langs den indiske øst-kyst.

Næste stop var den indiske havneby Madras, hvor korvetten skulle genfor-synes, og samtidig gennemgå et nødvendigt eftersyn efter næsten et halvt år på søen.

Efter genforsyning og nødvendige reparationer fortsattes mod Calcutta i den Bengalske Bugt, hvor det gjaldt overdragelsen af Serampore, på dansk kaldet Frederiksnagore, til englænderne.

31. oktober forlod korvetten Madras og med en stiv kuling fra sydvest sat-tes kursen mod Calcutta, og efter tolv dages sejlads befandt GALATHEA sig ved Gangesflodens udløb.

Nyt gammelt skib

Et lokalt hjuldampskib bugserede korvetten op ad floden og ind til havnen i Calcutta, hvor de ombordværende atter kunne få fast grund under fødder-ne.

I Calcutta drejede det sig først og fremmest om at sikre, at den lille danske koloni Seram-pore/Frederiksnagore var klar til overtagelse af englænderne. Ligesom i Trankebar fandtes alting i orden, og kolonien var klar til overdragelse. Ekspeditionen skulle også overtage det i Cal-cutta indkøbte hjuldampskib GANGES, der var indkøbt specielt til brug i forbindelse med koloniseringen af Nicobarøerne. Hjuldampskibet, der var bygget i Indien, helt tilbage i 1827, skulle hurtigt vise sig at være en meget dårlig investering, som stort set kun fik gennemført en enkelt rejse. Skibet blev bemandet med officerer og solda-ter fra korvetten, og GALATHEAs næstkom-manderende, kaptajnløjtnant R. Aschlund, blev udnævnt til fører af hjuldampskibet.

Kaptajnløjtnant R. Aschlund blev fører af hjuldampskibet GANGES.

Kaptajnløjtnant P. W. Flensborg blev i stedet udnævnt til næstkommande-rende i korvetten.

9. december havde GANGES forladt Calcutta for at sejle til Penang ved Ma-lakkahalvøen for at hverve kinesiske arbejdere og søfolk, og planen var, at hjuldampskibet skulle nå Nicobarøerne samtidigt med GALATHEA.

Om bord i korvetten var der imidlertid udbrudt kolera, og i en periode var næsten en tredjedel af de ombordværende ramt, og sygdommen krævede mindst to dødsfald om bord.

Men juleaftensdag 1845 var GALATHEA klar til at forlade Calcutta, og nyt-årsaften var de ude i rum sø. Nu gjaldt det Nicobarøerne, en række små "danske" øer ude i den Bengalske Havbugt.

Koloniseringen

Endelig efter mere end et halvt års rejse nåede korvetten GALATHEA frem til det, der fra starten havde været hovedformålet med hele ekspeditionen, nemlig koloniseringen af Nicobarøerne. Flådens "nyerhvervelse", hjuldamp-skibet GANGES, var allerede nået frem til øerne inden korvetten an-kom, og kaptajnløjtnant R. Aschlund havde for små midler allerede anskaffet sig et hus inde på land. De næste par måneder fik skibene og videnskabsmændene travlt med at kortlægge og opmåle den danske besiddelse.

Nicobarøerne i den Bengalske Bugt. (Klik på billedet for stor udgave)

Der skulle tegnes kort og findes en velegnet permanent ankerplads.

Sejladsen i det ukendte farvand mellem øerne var ikke altid ufarlig, og gang på gang var man tæt på at løbe på ukendte grunde og koralrev, men det lykkedes at få kortlagt området, lige som det fandtes mest egnet at etablerede en permanent ankerplads ved øen Lille Nicobar.

I slutningen af februar anså kaptajn Bille sin opgave på Nicobarøerne som løst, og der blev gjort klar til videre færd.

For fortsat at hævde den danske suverænitet blev officererne fra GANGES og en enkelt videnskabsmand tilbage på øen, og R. Aschlund blev udnævnt til midlertidig guvernør over den danske besiddelse i den Bengalske Havbugt.

Naturhavnen ved Nancowry på Nicobarøerne.
(Efter tegning af Johan Christian Thornam)

Stigende utilfredshed om bord

Det lange togt under trange forhold sled på alle om bord, og forholdene forbedredes naturligvis ikke af, at alle plagedes af varmen og gentagne sygdomme om bord.

Søfolkene blev gnavne, glemsomme og passede ikke altid deres arbejde, og oftere og oftere måtte kaptajnen ty til straf, der som oftest bestod at pisk, dvs. slag med tamp.

Det var en udpræget opfattelse blandt besætningen, at kaptajn Bille straf-fede alt for ofte og alt for hårdt, og der var en stigende utilfredshed med kaptajnen.

Også blandt videnskabsmændene var der stigende utilfredshed! Det var suverænt Bille, der bestemte ekspeditionens rute, og besøg på allerede civiliserede steder blev tilsyneladende prioriteret højere, end steder der nok ville have større videnskabelig interesse.

Kaptajnen foretrak de steder, hvor der var flest europæere, mens han åbenbart ikke kunne se hvilken værdi videnskabsfolkene havde af at be-søge indfødte.

Videre til det sydlige Kina

I over 35 graders varme fortsatte GALATHEA til Penang, og herfra via Singapore, Batavia (det nuværende Djakarta), Manila til Macao i det sydlige Kina, hvor korvetten ankom 20. maj 1846.

Undervejs udførtes videnskabelige undersøgelser både til lands og til søs, ligesom man undervejs måtte være meget opmærksom, da dette område var hjemsøgt af utallige pirater, men tilsyneladende havde ingen af de lo-kale pirater lyst til at angribe et danske orlogsfartøj.

Efter et kort ophold i Macao fik korvetten kinesiske lodser om bord, der skulle føre skibet sikkert over bugten til Hong Kong. I Hong Kong skulle der provianteres til den fortsatte rejse, ligesom master, rig og sejl skulle efter-ses.

GALATHEA ankrede op på reden blandt masser af både koffardi- og orlogsskibe fra mange nationer. Her lå der også post og ventede, post der havde været 4-5 måneder undervejs.

Medens korvetten blev efterset i Hong Kong benyttede kaptajn Bille lejligheden til sammen med flere andre at besøge Canton, der lå lidt læn-gere oppe af floden.

I begyndelsen af august forlod GALATHEA Kina efter korte ophold i Amoy og Shanghai. Korvetten skulle nu over Stillehavet og besøge nogle af de øer, der ligger der.

Ugæstfrie Japan

På vej ud i Stillehavet ville korvetten passere tæt forbi Japan, og Bille håbede på, at han her kunne få lejlighed til at supplere beholdningerne af drikkevand og ferske varer.

Men igennem de sidste to hundrede år havde Japan været helt lukket for besøg af europæere, nok mest begrundet i dårlige erfaringer. Da skibet kom tæt på den japanske kyst kom der både ud fra land, og en japansk officer kom om bord fulgt af næsten halvtreds andre.

Efter en del parlamentering mellem kaptajnen og den japanske officer, via en japansk tolk, opstod der flere spændinger om bord, og til slut beslutte-de Bille definitivt at opgive et besøg i Japan, og i stiv kuling og svær regn stak GALATHEA i stedet til søs.

Kursen blev sat mod Sandwich Øerne, den nuværende Hawaii øgruppe.

På den næsten otte uger lange sørejse tog sygdom og feber atter fat om bord, næsten halvdelen blev syge, og inden for to uger døde fem mand. Stemningen om bord var meget trykket.

Efter ca. otte ugers sejlads fik de endelig Oahu i Sandwich Øgruppen i sigte.

Rekonvalescens i paradis

Var Japan ugæstfrit, så var modtagelsen 5. oktober på Oahu så overmåde gæstfri, og de næste måneder omkring Sandwich øerne kom nærmest til at virke som paradis.

Korvetten gik til ankers i den naturlige koralhavn ud for Honolulu, og de syge blev hurtigt bragt i land.

Venlige og glade hawaiianere sørgede for pleje og omsorg, og de fleste kom efterhånden atter til kræfter, alt imens de raske hyggede sig blandt lokalbefolkningen.

Den næste lille måneds tid opholdt GALATHEA og dens besætning sig i den store naturhavn på Oahu, medens både videnskabsmænd og besætningen havde rige muligheder for at drage rundt på øen, både med et videnskabe-ligt formål, men også ren oplevelse.

Omkring 1. november var skib og besætning kommet så meget til hægter-ne, at ekspeditionen kunne genoptages, men nu var der kun tale om en ganske kort sejltur til den største af øerne i Sandwich-øgruppen, nemlig Hawaii.

Halemaumau krateret på Kilauea vulkanen på Hawaii.
(Fotograf ukendt)

Opholdet på Hawaii blev også af næsten en måneds varighed, og der var atter masser af muligheder for at komme rundt på øen. Flere gange besig-tigedes den aktive vulkan Kilauea, hvor selve krateret har en omkreds på 16-20 km.

I begyndelsen af december blev der sagt et vemodigt farvel til Hawaii, og nu gik det sydpå i Stillehavet.

På vej mod Sydamerika

Over det åbne hav, men først syd på mod Tahiti, der for nylig var blevet besat af Frankrig, og der var fortsat oprør på øgruppen, idet de lokale indbyggere ikke ville acceptere den franske okkupation.

Undervejs krydsedes Ækvator for tredje og forhåbentlig næstsidste gang, næste gang skulle gerne være i Atlanterhavet på vej hjem. Hjemveen om bord var efterhånden stor, men der skulle gå mere end 8 måneder før de atter var hjemme.

Fra Tahiti gik det lidt mod nordvest for at besøge Bora Bora, hvor viden-skabsmændene fik lejlighed til at undersøge de store koralrev, hvorefter kursen fredag 18. december blev sat mod Valparaiso i Sydamerika, hjem-rejsen var næsten indledt, selv om der stadig var et stykke vej hjem.

Forinden måtte julen for anden gang tilbringes til søs og langt fra hjemmet, og den seneste post var mere end 9 måneder gammel, så der kunne være sket meget der hjemme siden da.

Først 23. januar 1847 fik man den sydamerikanske kyst i sigte, og to dage senere kunne GALATHEA atter lade ankeret gå, denne gang på Valparai-sos red.

Diplomatisk mission

Opgaven for kaptajn Bille i det sydamerikanske var primært af diplomatisk art, det drejede sig om diplomatiske forbindelser, konsulater og eventuelle handelsaftaler, selvom de resterende videnskabsfolk om bord dog fik lejlighed til at undersøge omgivelserne i de anløbne havne.

Fra Valparaiso gik det atter mod nord, først til Cobija, videre til Chinca øerne, for at slutte besøgene på den sydamerikanske østkyst i Callao, der er havneby for Lima, Perus hovedstad. Lima blev besøgt, men det var pr. hestevogn.

Efter to måneder blev kursen atter sat mod syd, nu gjaldt det om at kom-me sikkert rundt om Kap Horn, før kursen atter kunne sættes nordover.

Jo længere de kom mod syd, desto koldere blev det dag for dag, og ganske uvarslet var stormen atter over dem. Havet rejste sig og bølgerne vaskede hen over korvetten. GALATHEA væltede fra side til side, og alt var vådt om bord.

Sådan fortsatte det flere døgn i træk, dag og nat, indtil korvetten pludselig var blæst rundt om Kap Horn. Nu var GALATHEA atter tilbage i Atlanter-havet.

De sidste havneanløb

Kursen kunne atter sættes mod nord og La Plata floden, hvor Montevideo skulle være første anløb, og 20. marts saluterede den danske korvet for Uruguays flag ved anløbet af byen.

Montevideo bar præg af i snart fem år at have været i krig med nabolandet Argentina, selv om man rimelig frit kunne bevæge sig i byen, og på reden lå mange forskellige landes skibe, ligesom havnen vrimlede med lejesol-dater fra bl.a. mange europæiske lande.

Næste mål på rejsen var Argentinas hovedstad, Buenos Aires. Det var hensigten her at indgå forskellige handelsaftaler, men dette var ikke mu-ligt. Argentina havde alt for travlt med politik til at tænke på handel.

Nu var der blot to rejsemål tilbage på den lange ekspedition, nemlig Rio de Janeiro og Bahia i Brasilien.

24. juni 1847 forlod ekspeditionen Brasilien og kursen sattes direkte hjem-over, og to måneder senere, 23. august, havde korvetten GALATHEA Kronborg om styrbord efter mere end to års togt.

Klokken 7 om aftenen saluteredes Kronborg med 9 skud, og blot tre timer senere ankrede de op på Københavns Red. 26 måneders togt var afsluttet.

Korvetten GALATHEA saluterer på Københavns Red.
(Efter tegning af Johan Christian Thornam)

Epilog

Nogle dage senere strøg korvetten GALATHEA kommando og blev afrigget, og efterfølgende kan man så spørge, hvad der kom ud af denne rejse.

Rejsen havde være økonomisk dyr, der var afsat 3% af statens indtægter til at dække rejseomkostninger mm., en halv million rigsdaler, 3% af statens indtægter ville i dag (2006) være over 1 milliard kroner!

Ekspeditionen havde kostet 20 danske søfolk livet, nogle deserterede og mange af de øvrige deltagere plagedes af sygdom resten af deres liv, og Steen Billes disciplin var benhård - han veg ikke tilbage for at afstraffe folkene om bord.

Det var Kong Christian VIIIs ønske, at de videnskabelige resultater skulle publiceres i et stort værk, men et par måneder efter ekspeditionens afslut-ning døde kongen.

Året efter, 1848, var Danmark i krig, treårskrigen, og der blev pludselig meget andet at tænke på og bruge penge til.

Samlingerne stod i de næste 15 år uden at blive pakket ud, og videnskabs-mændene blev spredt for alle vinde, og da samlingerne endelig blev pak-ket ud, var mange dyr og planter ødelagt. Lige som mange af dem også i den mellemliggende tid var blevet opdaget og beskrevet af andre.

Men ingen tvivl om, at denne første jordomrejse var sin tids største even-tyr - en ekspedition, som i sin opsætning brød alle kendte rammer og stad-fæstede Danmarks position som en førende søfartsnation og til dels en kolonimagt.

^{|Til toppen}

4 Galathea Ekspeditionen (2006-07) - 27/04/2007

4Besætningsskift på VÆDDEREN - 12/12/2006

4Mindre brand på VÆDDEREN - 16/11/2006

4Galathea 3 ruten klar - 26/03/2006

4VÆDDEREN klargøres - 27/02/2006

 4 VÆDDEREN klargøres (2006) - 27/02/2006

4På togt med GALATHEA (1950-1952) - 19/02/2006

 4Forberedelserne - 19/02/2006

 4Ekspeditionens opgaver - 19/02/2006

 4Kort over ruten - 19/02/2006

4GALATHEAs jordomrejse (1845-1847) - 16/01/2006

 4Kongens instruks til Kaptajn Steen A. Bille - 16/01/2006

 4Kolonisering af Nicobarøerne - 16/01/2006

 4Detailkort over Nicobarøerne - 16/01/2006

 4Fakta omkring et billede - 21/01/2006

 4Kort over ruten - 16/01/2006

4VÆDDEREN ombygges i Skagen - 21/12/2005

4Galathea Ekspeditionen (2006-2007) - 27/07/2005

^{|Til toppen}

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 16. januar 2006

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger