Farvel til ubådene:

Ubåden SÆLEN ankommer til Flådestation Frederikshavn 12. november 2004

Ubåden SÆLEN ankommer her til Flådestation Frederikshavn
12. november 2004 efter afslutning af Danmarkshistoriens sidste ubådstogt.
I baggrunden inspektionsskibet VÆDDEREN.
(Foto: Søværnet)

Afskediget efter
95 års tro tjeneste
i flåden

I dag, 25. november 2004, afsluttes en æra i Søværnet, når de sidste to danske ubåde stryger kommando. Fra denne dato er Danmark ikke længere en ubådsnation.

De sidste danske undervandsbåde stryger kommando torsdag 25. november på Flådestation Frederikshavn. Dermed siger Danmark farvel til et våbensystem, som har haft stor betydning for Forsvaret gennem næsten 100 år.

Af Johnny E. Balsved

Torsdag 25. november 2004 afsluttes en æra i den danske flådes historie, når Danmarks sidste to ubåde, SÆLEN og SPRINGEREN, stryger kom-mando på Flådestation Frederikshavn. En æra der tog sin begyndelse, da Danmark modtog sin første undervandsbåd DYKKEREN 29. september 1909, altså for mere end 95 år siden.

Med årets udgang nedlægges også 5. Eskadre, den tidligere Ubådseskadre, og dermed er det definitivt slut med et dansk ubådsvåben. En nedlæggelse der er resultatet af det senest indgåede forsvarsforlig.

Undervandsbådene og deres besætninger har altid været omgæret med mystik og respekt. Mystik fordi undervandsbådene operer i det skjulte og respekt for den faglige dygtighed, der gennem mere end 95 år har præget besætningerne.

SÆLEN slog rekorder

I sig selv er der en lille smule symbolik i, at det netop bliver bl.a. ubåden SÆLEN, der som den sidste ubåd markerer afslutningen på et dansk ubådsvåben.

Sælen var ikke kun det første danske orlogsfartøj, der blev udsendt i en krigsmæssig operation siden 1864, den var også den første og eneste danske ubåd, der nogensinde har sejlet gennem Suezkanalen.

SÆLEN er også den ubåd, der har gennemført Danmarkshistoriens længste ubådstogt, både i udsejlet distance og i varighed. Det blev til mere end 13 måneder under fjerne himmelstrøg.

SÆLEN påberåbte sig derudover også en vis medieomtale, da den ganske få måneder efter overtagelsen fra den norske marine sank under en bugsering mellem Holmen i København og Århus 4. december 1990.

Ubåden blev hævet og istandsat og knapt tre år senere, 10. august 1993 var ubåden klar til aktiv tjeneste.

Det er således en veltjent og aldrende dame, som der bliver taget afsked med. Næsten 35 års aktiv tjeneste, først i den norske og senere den danske flåde.

Med stor beklagelse

Chefen for Søværnets Operative Kommando, Kontreadmiral Kurt Birger Jensen udtaler i for-bindelse med kommandostrygningen:

"Det er med stor beklagelse, at jeg må konstatere, at Forsvaret i fremtiden ikke vil råde over ubåde.

Det er så meget mere beklageligt på baggrund af kystubådens demonstrerede egenskaber i den nye verdensorden, således som vi så det med undervandsbåden SÆLENs historiske del-tagelse i overvågningsoperationen i Middelhavet og efterfølgende i krigen mod Irak.

Tilbage står eftermælet præget af den respekt og professionalisme, der har præget det danske ubådsvåben gennem 95 år.

Undervandsbådene har været en vigtig brik i Forsvarets sammensætning og bidraget aktivt til Søværnets opgaveløsning.

Chefen for Søværnets
operative Kommando, kontreadmiral K. B. Jensen.

Selv om, de mange værdifulde erfaringer og den ekspertise, der er opbygget gennem næsten 100 års ubådsoperationer ikke umiddelbart kan føres til anvendelse i nye undervandsbåde, så vil de på anden måde blive udnyttet og nyttiggjort i de mange nye enheder, der indgår i Søværnet i de kommende år."

I alt 34 ubåde siden 1909

Siden ubåden DYKKEREN 29. september 1909 indgik i den danske flåde, har i alt 34 ubåde gjort tjeneste i flåden, af disse blev de 23 bygget på det nu nedlagte orlogsværft på Holmen i København.

Hvor mange menige, befalingsmænd og officerer, der i disse 95 år har gjort dygtig tjeneste i ubådsvåbnet er ikke lige opgjort, men nogle tusinde er det formentlig blevet til.

I disse 95 år, gennem to verdenskrige, internationale operationer mm. har kun to dansk søofficerer mistet livet under tjenesten i ubådene, nemlig premierløjtnant S. Aa. Christensen og søløjtnant E. G. Nielsen.

Premierløjtnant S. Aa. Christensen omkom, da han i heltemod fik reddet samtlige øvrige besætningsmedlemmer ud af DYKKEREN, da denne sank i Øresund 9. oktober 1916 efter en kollision med en norsk fragtdamper.

Søløjtnant E. G. Nielsen blev, som chef for ubåden GALATHEA, skyllet over bord under en storm og forsvandt sporløst. En episode der medførte, at alle Søværnets ubåde blev udstyret med en fast bro af stålplader, i stedet for det oprindelige lærredsbeklædte rækværk.

Under hele første verdenskrig var det dengang moderne danske ubådsvåben med 10 fuldt operative ubåde en medvirkende faktor i sikringen af den danske neutralitet.

Ubådene var dengang som op til i dag flådens skjulte øjne og ører. Den gang som nu, var opgaven ikke kun at sænke eventuelle fjendtlige fartøjer, men lige så ofte skjult at følge andre landes overfladefartøjer.

Adskillige er de skibe som er blevet "angrebet" med et dansk kamera
gennem et ubådsperiskop, her er det det amerikanske hangarskib
DWIGTH D. EISENHOWER, der er sigtet gennem et dansk periskop.
(Foto: Søværnet)

Under den kolde krig

Efter befrielsen i 1945 blev det ret hurtigt besluttet at genopbygge det danske ubådsvåben, men det blev konstateret, at det ville være økonomisk uforsvarligt at renovere de ubåde, der var blevet sænket på Holmen i 1943.

I stedet lånte flåden tre ubåde af Storbritannien, der allerede i juni 1947 indgik i flådens tal.

Under hele den kolde krig fungerede de danske ubåde af bl.a. DELFINEN-klassen og de sidste danskbyggede ubåde af NARHVALEN-klassen, sammen med vesttyske ubåde, som Danmarks og NATOs fremskudte og skjulte observationsposter, ikke mindst i Østersøen, men også i Nordsøen og Skagerrak.

Gang på gang har danske ubåde vist deres værdi under større NATO øvelser, og adskillige er de skibe som er blevet "angrebet" med et dansk kamera gennem et ubådsperiskop.

Utallige er de informationer som disse ubåde i tidens løb har indsamlet, men de fylder ikke meget i historiebøgerne, nok fordi ubådsvåbenet altid har og skal operere i det skjulte, og dermed er mange af de indsamlede informationer ikke offentligt tilgængelige.

Dermed har ubådene desværre ikke muligheden for at bevise deres værd.

Under anden verdenskrig kunne admiral Dönitz måle de tyske ubådes succes i sænket tonnage, men hvordan måler man værdien af indsamlede oplysninger?

Parade på Flådestation Frederikshavn

Kommandostrygningen markeres med en parade på Flådestation Frederiks-havn, hvor ikke kun chefen for Søværnets operative Kommando og folk fra 5. Eskadre deltager.

Men den nystiftede "Dansk Ubådsforening" har arrangeret busture til begi-venheden, således at også mange gamle ubådsfolk vil have mulighed for at overvære den historiske, men knapt så muntre begivenhed.

Ubåden SPRINGEREN

Ubåden SPRINGEREN (1991-2004).
(Foto: Søværnet)

Kildehenvisninger:

"

Forsvarets TV og Mediecenter - et center under Forsvars-akademiet

"

Søværnets operative Kommando, Aarhus.

44Der henvises også til Maritim Bibliografi