US/English Version:

Du er her: 4SøværnsNyt4Nyhedsarkiv 20034Ubådsprojekt VIKING

Redigeret og
designet af:

Ubådsprojekt VIKING:

Fremtidens ubåde
til Søværnet

I hundredeåret for indførslen af ubådsvåbnet i Danmark, forventes Søværnet i 2009 at få tilført en helt ny type ubåde, baseret på et nyt nordisk koncept

Ubådsprojektet VIKING, der er et fælles nordisk projekt, vil formentlig give bl.a. det næsten 95 årige danske ubådsvåben et stort løft ind i dette årtusinde, og samtidigt øge Søværnets muligheder for at løse de internationale opgaver.

Af Søværnets Materielkommando

Ubådsprojektet VIKING

Skitse af den fremtidige ubåd i ubådsprojektet VIKING.
(Skitse: Søværnets Materielkommando)

Søværnet råder i dag over 6 ubåde: TUMLEREN-klassen på 3 enheder, NARHVALEN-klassen på 2 enheder og ubåden KRONBORG.

De to førstnævnte ubådsklasser er konstrueret efter samme grunddesign og har stort set ensartet udrustning, hvorimod KRONBORG adskiller sig væsentligt fra disse to ubådstyper, herunder navnlig i størrelse og på fremdrivningssystemet (motorsystemet).

NARHVALEN-klassen sejler dog ikke længere i operativ tjeneste, men er henlagt på Flådestation Frederikshavn indtil den forventede udfasning i 2004.

Design for TUMLEREN og NARHVALEN-klassen

TUMLEREN- og NARHVALEN-klassernes trykskrog er uden vandtætte opdelinger - såkaldte ét-rumsubåde. Bådene er er yderst kompakte og pladsforhold har været styrende for udstyr, armering (bevæbning) og besætningens komfort.

Begge ubådstyper har dieselelektrisk fremdrivning og er udrustet med snorkelsystem for neddykket opladning af batterier.

Ubådene er udstyret med passive og aktive sensorsystemer samt et taktisk data-system, hvor såvel billedopbygning, dataevaluering som ildledelse finder sted. Ubådene er udrustet med langtrækkende målsøgende torpe-doer med stor træffesikkerhed og våbenvirkning.

Ubådene er udrustet med meget begrænsede miljøbeskyttende foranstalt-ninger. De sundhedsmæssige forhold er ligeledes utidssvarende, herunder ikke mindst pladsforhold og sanitære installationer.

Reservedelssituationen er også kritisk for de fleste skibstekniske systemer, hvilket er ensbetydende med, at komponenter der kræver udskiftning må genanskaffes ved enkeltfremstilling. Dette betyder, at det bliver stadig mere bekosteligt at opretholde det nødvendige sikkerhedsmæssige niveau.

TUMLEREN-klassen

TUMLEREN-klassen blev oprindeligt bygget i Tyskland i midten af 60'erne til det norske søværn og tilgik det danske søværn i perioden 1989 efter gen-nemgang af et større levetidsforlængelses- og moderniseringsprogram.

Operativt er TUMLEREN-klassen velegnet til løsning af opgaver i nærområdet, men er begrænset i operativ anvendelighed under varmere klimatiske forhold på grund af manglende kølekapacitet.

Ubåden SÆLEN er dog modificeret således, at båden er i stand til at operere i varmere farvande. Kampinformationssystemet ombord har grundet forældet teknologi ikke yderligere udviklingspotentiale.

TUMLEREN-klassen forventes udfaset 2007 - 2011 når en ny ubådsklasse forventes operativ (VIKING-projektet).

Undervandsbåd af TUMLEREN-klassen

Ubåd af TUMLEREN-klassen
(Foto: Søværnet)

NARHVALEN-klassen blev bygget på Orlogsværftet (på Holmen) og søsat i 1968. Ligesom TUMLEREN-klassen har NARHVALEN-klassen i flere omgange gennemgået levetidsforlængelser, senest i perioden 1994-1997.

Operativt er NARHVALEN-klassen i nogen grad egnet til løsning af opgaver i nærområdet, dog har kampinformationssystemet ombord ikke yderligere udviklingspotentiale. På grund af bl.a. manglende kølekapacitet er NARHVALEN-klassen begrænset i operativ anvendelighed under varmere klimatiske forhold.

Disse forbehold taget i betragtning sammenholdt med bådenes tekniske tilstand medfører, at den operative tilstand må betegnes som mindre tilfredsstillende.

Operativ restlevetid vurderes til ca. 2004 og indtil da er NARHVALEN-klassens 2 ubåde henlagt på Flådestation Frederikshavn.

Undervandsbåd af NARHVALEN-klassen

Ubåd af NARHVALEN-klassen
(Foto: Søværnet)

Maskineriet i TUMLEREN og NARHVALEN-klassen

Traditionelt diesel-elektriske fremdrivningsmaskineri i ubåde kræver kon-stant lufttilførelse for at kunne fungere, hvorfor eksisterende ubåde (bort-set fra atomfremdrevne og ubåde med "fuel-celler") er afhængig af luft til motorerne.

Ubåde kan få luft til dieselmotorerne ved sejlads på overfladen eller delvist neddykket ("periskop og snorkeldybde").

I helt neddykket tilstand anven-des batterier til fremdriften. Batterierne lades op på overfladen fra genera-torer trukket af dieselmotorerne.

Ubåden KRONBORG og Stirling-motoren

Ubåden KRONBORG er oprindeligt bygget til den svenske marine i 1978 (NÄCKEN) med konventionel diesel-elektrisk fremdrivning, men blev om-bygget i 1987-88 med bl.a. "Air-Independent Propulsion" (AIP), på dansk "luftuafhængigt fremdrivningsmaskineri".

Energiproduktionen (strøm) til fremdrivning af ubåden er således uaf-hængig af tilførsel af atmosfærisk luft (ilt).

Ubåden NÄCKEN

NÄCKEN blev overdraget til det danske søværn i 2001 og blev i den forbindelse omdøbt til KRONBORG.

Skematisk fremstilling af et luftuafhængigt fremdrivningsmaskineri

Skematisk fremstilling af et luftuafhængigt fremdrivningsmaskineri.
(Skitse: Søværnets Materielkommando)

Fordelene ved "Stirling" motoren er:

Ubådens neddykkede kapacitet forøges med faktor 5-10.
Ubåden er uafhængighed af periskop-/snorkeldybde for at lade batterierne op.
Reduceret risiko for at blive detekteret (opdaget) sammenlignet med traditionel snorkelsejlads såvel akustisk, visuelt som elektromagnetisk.
Forbedret hydro-akustisk detektionsevne (støjer mindre).
Giver ubåden mulighed for frit at vælge bedste lytte- eller undvigedybde.

Hovedformålet med overtagelsen af NÄCKEN (KRONBORG) er at sikre søværnets opretholdelse af ubådskapacitet i en overgangsperiode indtil de nye VIKING-ubåde kan anskaffes omkring år 2009.

Derudover får søværnet værdifuld erfaring i brug og vedligeholdelse af ubåde baseret på den nye fremdrivningsteknologi som Stirling-motoren er.

Ubåden KRONBORG ved kaj

Ubåden KRONBORG til kaj.
(Foto: Søværnet)

KRONBORGs deplacement (vægt) er ca. 2½ gang større end de eksisteren-de danske ubåde og kan sejle neddukket i 4 gange så lang tid. Herved op-nås betydelige operationelle og taktiske fordele.

Nye ubåde

Det tager erfaringsmæssigt ca. 10 år at anskaffe større orlogsenheder.

Den politiske beslutning om at undersøge forskellige projektmuligheder for nye ubåde blev taget ved forsvarsforliget i december 1995.

Det blev her besluttet at indlede undersøgelser af muligheden for at gen-nemføre et ubådsprojekt som grundlag for anskaffelse af erstatning for de eksisterende ubåde.

Undersøgelserne pegede på gennemførelse af et fællesnordisk ubåds-projekt, "VIKING" ubådsprojektet.

Nordisk samarbejde på ubådsområdet

Det nordiske forsvarsmaterielsamarbejde startede december 1994, hvor der blev indgået en aftale mellem Danmark, Finland, Norge, og Sverige om samarbejde indenfor forsvarsmaterielområdet.

Formålet med aftalen er bl.a., at der gennem samarbejde mellem de nor-diske lande skal opnås tekniske og industrielle fordele for landene. Aftalen skal således fremme et effektivt samarbejde inden for områderne, forsk-ning, udvikling, produktion, vedligeholdelse og anskaffelser.

På ubådsområdet konkretiseredes samarbejdet ved, at der i marts 1995 blev indgået aftale mellem Danmark, Norge og Sverige om at undersøge mulighederne for en taktisk, teknisk og økonomisk harmonisering af landenes krav til næste generation af ubåde, idet det det blev konstateret, at alle lande havde planer om at anskaffe nye ubåde af stort set samme type og størrelse.

Undersøgelserne konkluderede, at der var gode muligheder for en fælles anskaffelse af ubåde og i juli 1997 indgik de 3 nordiske materielkomman-dochefer en samarbejdsaftale om at gennemføre en "Studie- og Koncept-fase" for næste ubådsgeneration.

Aftalen indebar, at der blev etableret en projektorganisation og oprettet et projektkontor i Malmø.

Projektgruppen har i samarbejde med bl.a. materielkommandoerne frem til primo 1999 udarbejdet detaljeret beslutningsgrundlag om fortsat samar-bejde for udarbejdelse af byggespecifikation samt tilvejebringelse af plan-lægningsgrundlag for gennemførelse af en ubådsanskaffelse i samarbejde med de tre landes forsvarsindustrier m.fl.

Samlet planlægges, at der i nordisk regi skal bygges 10 ubåde indenfor det såkaldte ubådsprojekt VIKING.

VIKING-projektet

VIKING-projektet omfatter som nævnt fælles udvikling og - efter politisk godkendelse i alle tre lande - gennemførelse af konstruktion og bygning af i alt 10 nye ubåde, heraf 4 til Danmark, 4 til Norge og 2 til Sverige.

Finland et tilknyttet Viking-projektet som observatør, men har ikke aktuelle planer om ubådsanskaffelser.

Med udgangspunkt i de 3 flåders operative, tekniske og økonomiske krav foreligger der nu en række forskellige konceptuelle løsninger. Henset til forskelle i de enkelte landes krav har samarbejdet indledningsvis nødvendiggjort et omfattende harmoniseringsarbejde.

Resultaterne fra Studie- og konceptfasen viser, at de enkelte lande kan opnå betragtelige økonomiske og industrielle fordele ved at gennemføre et fælles projekt. Viking-projektet synes således at kunne blive en vigtig bidragsyder til opfyldelse af intentionerne i den politiske aftale om nordisk materielsamarbejde fra 1994.

De nationale krav - som i udgangspunktet har været forskellige på en række områder - er nu for hovedpartens vedkommende harmoniseret.

I princippet er det kun norske krav til større rækkevidde, udholdenhed og topfart, der nu adskiller sig fra de danske og svenske krav, idet alle øvrige krav lader sig realisere i et fælles grundkoncept.

Konceptet omfatter en moderne kystubåd med luftuafhængigt fremdriv-ningsmaskineri med kapacitet til at løse opgaver på alle konfliktniveauer i såvel nationalt som internationalt regi, herunder også under varmere klimatiske forhold.

Ubåden vil kunne operere fuldt neddykket i flere uger, og den vil bl.a. derfor være vanskelig at detektere.

Høj prioritet til reduceret signatur (stealth) gør i denne sammenhæng ubådstypen relativt usårlig. Moderne sensorer vil øge ubådens evne til overvågning, indhentning og varsling af aktiviteter i operationsområdet.

Ubådene vil, udover sin traditionelle torpedolast, kunne udrustes med nye langtrækkende våben, såfremt dette skulle være ønskeligt som følge af nye operationskoncepter.

Evnen til samarbejde og til at kunne kommunikere med andre enheder og kommandomyndigheder vil ligeledes på fleksibel måde kunne tilpasses de nye operationskoncepter.

Den nye ubådstype findes i to varianter; en dansk/svensk version og en norsk version. Den norske version får i tillæg til den fælles grundversion en energisektion, som tilgodeser de allerede nævnte særlige norske krav.

Ubådsprojektet VIKING

Skitse af den fremtidige ubåd i ubådsprojektet VIKING.
(Skitse: Søværnets Materielkommando)

Ubådstypen er modulært opbygget med sektioner, moduler og delsyste-mer. Modulariteten giver mulighed for at til- eller fravælge funktioner af-hængig af nationernes specifikke krav og økonomiske muligheder.

Det modulære koncept giver endvidere mulighed for på effektiv måde at dele produktionen mellem industrien i de tre nordiske lande.

Afslutning

Den høje grad af harmonisering og den modulære tekniske løsning giver grundlag for en gunstig serieeffekt ved konstruktion og bygning af de nye 10 Viking-ubåde.

Serieeffekten og det faktum, at tre nationer kan dele på udviklingsom-kostningerne ses at give en besparelse på op til 20 % i forhold til hvis landene uafhængig af hinanden skulle have anskaffet ubåde af samme type.

Et tæt samarbejde i driftsfasen vurderes derudover at kunne føre til bespa-relser på de løbende driftsomkostninger på ca. 10%.

Målsætningen fra rammeaftalen i 1994 om styrkelse af det nordiske mate-rielsamarbejde vil på industrisiden kunne realiseres gennem etablering af "Viking Submarine Corporation", der består af industrivirksomhederne Odense Staalskibsværft A/S, Kockums AB i Sverige og Kongsberg Defence & Aerospace i Norge.

Hertil kommer udnyttelse af projekterings- og produktionskapacitet ved en række øvrige kvalificerede nordiske underleverandører.

I fortsættelse af den pågående Studie- og konceptfase er der nu truffet aftale om at fortsætte projektsamarbejdet i perioden 2000-2004 med gennemførelse af en såkaldt projektdefinition.

Dette omfatter udarbejdelse af et teknisk og økonomisk projektgrundlag som beslutningsgrundlag for landenes tilslutning til gennemførelse af en fælles konstruktions- og byggefase.

Det nordiske samarbejde om nye ubåde vurderes således fortsat lovende, og med muligheden for dansk overtagelse af svensk ubådskapacitet i den kritiske periode til den første Viking ubåd kan være operativ i 2009, tegner der sig et realistisk billede af mulighederne for bevarelsen af søværnets ubådsvåben.

Indtil 2009 udgør KRONBORG et værdifuldt bidrag til søværnets ubåds-kampkraft.

Kildehenvisninger:
"	Ovennævnte artikel er gengivet fra Søværnets Materiel-kommandos (SMK) hjemmeside, og gengives her med tilladelse fra SMK.
44Der henvises også til Maritim Bibliografi