Du er her: 4Historien4Flåden 1939-19454HAVFRUENs sænkning

HAVFRUENs sænkning (1943):

HAVFRUEN til søs i 1941 eller 1942.
(Foto: Niels Erik Hansen)

Sænkningen af
ubåden HAVFRUEN
29. august 1943

Som fortalt af Vilhelm Carl Tuxen, der i august 1943 var undermaskinmester af 1. grad ved Undervandsbåds-divisionen.

Han indtalte i januar 1984 sine oplevelser ved flådens sænkning på bånd. Båndet blev dog glemt og først da sønnen i år oplevede markeringen af 60-året for begivenhederne, kom han i tanke om båndet og dets indhold.

Han kontaktede derfor Orlogsmuseet, der med glæde tog imod beretnin-gen.

Følgende er baseret på Tuxens erindringer i 1984 og ikke understøttet af nogen samtidig skriftlige kilder. Den stemmer dog meget godt overens med andre beretninger fra flådens sænkning. Tuxen, der blev født den 19. januar 1901, døde den 15. september 1991.

Af Søren Nørby, stud. mag.

Indtil Tuxens bånd kom for dagen, har den eneste kendte beskrivelse af sænkningen af HAVFRUEN gået på, at undervandsbåden blev sænket af "nogle resolutte marinere, der åbnede lugerne og ventilerne i u-baaden, og for at fuldende værket aabnede de samtidig bundventilerne i Flydedokken og slog hul i dokken med en forhammer".

Sådan lød ordene i den samtidige "Beretning om den danske flaades kamp og sænkning den 29. August 1943".

Tuxens beretning hiver dog tæppet væk under ovenstående beskrivelse.

Tuxens beretning

regering et skarpt ultimatum, men han blev alligevel overrasket, da begi-venhederne tidligt om eftermiddagen begyndte at tage fart.

Der kom besked om at al landlov var inddraget, og alle officererne blev indkaldt til et møde, hvor eneste punkt på dagsordenen var forberedelser til en mulig sænkning af flådens enheder.

Alle undervandsbådene lå på Holmen

28. august lå samtlige søværnets tolv undervandsbåde på Holmen.

Kystflådens ledelse havde udarbejdet en liste over hvilke enheder, der skulle forsøge at nå Sverige, og hvilke, der skulle sænkes på Holmen.

Elleve af flådens undervandsbåde lå ved undervandsbådsbroerne, men den tolvte, H-klassens HAVFRUEN, lå til eftersyn i Flydedok nr. 2.

Den var ikke under kommando, og Tuxen fik ordre til at stå for dens sænk-ning, hvis det skulle blive nødvendigt.

Efter at have modtaget ordren gik Tuxen som planlagt til køjs ombord på logiskibet HEKLA. Han gav ordre til at han skulle vækkes, hvis der skete det mindste.

Logiskibet HEKLA ses her ved undervandsbådsbroen på Holmen.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Flåden sænkes

Lidt over kl. fire blev han vækket og fik besked om, at flåden var sænket!

Trods ordre om det modsatte havde man glemt at vække ham, og HAVFRUEN var derfor ikke blevet sænket.

Tuxen fik besked om, at alt personel skulle begive sig mod Planbygningen ved Mastekranen, men han besluttede sig for at gøre et forsøg på at udføre den pålagte opgave inden.

Da han forlod HEKLA var alle de andre undervandsbåde sænket.

Tuxen sneg sig stille og roligt fra HEKLA og over til Frederiksholm og frem til de to flydedokke, der lå der.

Hvad præcis klokken har været på dette tidspunkt vidste Tuxen i 1984 ikke, men han mødte ingen tyskere på turen – faktisk mødte han kun et andet menneske, der var på vej mod Planbygnigen.

Ifølge Søværnets Generalrapport over begivenhederne på Holmen 29. august 1943 blev HAVFRUEN sænket kl. 04.15, men noget kan tyde på, at dette ikke er helt korrekt.

Det er mere sandsynligt, at klokken har været tæt ved halv fem, før Tuxen nåede frem til Flydedokkerne.

Tidsangivelsen i Generalrapporten tyder også på, at ingen af de ansvarlige officerer blev bekendt med, at Tuxen ikke var blevet vækket, og at sænkningen af HAVFRUEN derfor blev forsinket.

Kort over Holmen, 1941. Den grønne prik symboliserer HEKLAs position,
mens den røde er Flydedok nr. 2 og HAVFRUEN.

Flydedok nr. 2 og 3 lå ved siden af hinanden ved Frederiksholms nordside. I dok nr. 3 lå den gamle torpedobåd NARHVALEN, der nu var ombygget til minestryger.

Han måtte bryde ind

Den var også til eftersyn, men da Tuxen kun havde ordre til at sænke HAVFRUEN, ignorerede han flydedok nr. 3, og gik i stedet ombord i dok nr. 2.

Flydedok nr. 2 og Flydedok nr. 3 efter flådens sænkning.
Mens dok 2 yderst er næsten helt væk og HAVFRUENs tårn kun lige anes,
er dok 3 med NARHVALEN uskadt.
(Foto fra Frihedsmuseets arkiv)

Dokkens maskinhus befandt sig på dens styrbord side, og Tuxen måtte derind for at kunne udføre sænkningen.

Da han ikke havde en nøgle til den låste dør, måtte han knuse dørens glas med sin albue før han kunne få adgang til huset.

Vel indenfor søgte Tuxen at regne ud hvilke knapper og håndtag, der ville få dokken til at synke. Efter lidt overvejelser fandt han de rigtige håndtag til åbning af bundventilerne, og da han nu kunne høre lyden af udsivende luft, vidste han at dokken var ved at synke.

Derefter begav Tuxen sig hurtigt hen mod Planbygningen.

På vejen så han i det tiltagende dagslys bl.a. den i Maskingraven sænkede minestryger M2 SØBJØRNEN. Han mødte ingen mennesker på sin vej hen mod Planbygningen.

Da han lidt senere hoppede ud af vinduet for at komme væk, blev han desværre straks taget til fange af tyskerne.

Tyskerne samlede de danske officerer og marchen fortsatte. Da den grup-pe, som Tuxen befandt sig i, kom over Nyholms bro, kunne han for første gang se, hvordan det var lykkedes ham at sænke Flydedok nr. 2 og HAVFRUEN.

Da undervandsbåden var til tank-eftersyn, lå den med alle tankdæksler, bundventiler m.v. afmonteret og havvandet var derfor trængt ind og havde ødelagt båden.

HAVFRUEN fotograferet fra Toldbodssiden af Københavns havn. I baggrunden
ses den sænkede minestryger SØBJØRNEN og Nyholms bro.
(Foto fra Frihedsmuseets arkiv)

De danske officerer blev bragt til Orlogsværftets kontorbygninger og her mødte de den herostratisk berømte tyske Korvettenkapitän Petersen.

Han, der var leder af det tyske angreb på Holmen, var meget vred over den danske sænkning af flådens enheder, og Tuxen overværede en meget op-hidset samtale mellem Korvettenkapitän Petersen og kommandørkaptajn Kjølsen.

Hvad Petersen præcis brokkede sig over, opfangede Tuxen ikke, men han brugte ordet "schweinerie" så mange gange at han under interneringen fik tilnavnet "Schweinerie-Petersen".

Tuxen og resten af officererne måtte – uden mad - tilbringe resten af da-gen og natten i kontorbygningen.

Dagen efter blev alle de internerede danskere samlet på Marsmarken ved Søofficersskolen. Her blev de mønstret og fordelt på de forskellige interne-ringssteder.

Tuxen blev sammen med resten af undervandsbådsdivisionens mandskab indkvarteret ombord på HEKLA.

Her oplevede Tuxen, på linie med mange af hans kollegaer, hvordan hans lukaf var blevet gennemrodet af de tyske soldater. Tuxens ur, penge og en række andre værdigenstande var forsvundet og blev aldrig set igen.

Mulighed for at ringe hjem

Ombord på HEKLA opdagede man at mønttelefonen ombord stadig virkede og da den gik udenom den tysk kontrollerede hovedomstilling på Nyholm, kunne den benyttes til at kontakte familie og venner.

Der blev derfor travlhed med at ringe hjem, og efter et par dage løb man ind i det problem at telefonens pengekasse var fyldt helt op og telefon kunne derfor ikke bruges.

Ifølge Tuxen måtte man derfor brække pengekassen op for igen at kunne køre penge igennem systemet så man kunne ringe op.

Dagen efter sænkningen kom orlogskaptajn Linde hen til Tuxen for at få detaljerne om sænkningen af HAVFRUEN.

^{|Til toppen}

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 3. januar 2004

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger