Forsvarets Materieltjeneste bekræfter at der nu er givet tilladelse til at skrotte de første fire af de i alt seks mine-rydningsdroner der ligger i depotet ved Jerup.

Satellitfoto fra Google Earth viser tydeligt de fire oplagte minerydningsdroner

Satellitfoto fra Google Earth viser tydeligt de fire oplagte minerydningsdroner på forsvarets depot ved Jerup i Vendsyssel.
(Foto fra Google Earth)

Af Johnny E. Balsved

Forsvarets Materieltjeneste (FMT) bekræfter over for navalhistory.dk, at de netop i går har modtaget en tilladelse fra Forsvarskommandoen til at skrotte de første fire af de i alt seks minerydningsdroner af den såkaldte MRD-klasse.

De fire droner, MRD1, 2, 5 og 6, har, som tidligere omtalt her på hjemme-siden, gennem flere år ligget afrigget og oplagt på forsvarets depot ved Jerup i Vendsyssel.

Umiddelbart virker det højst ejendommeligt, at man blot vælger at skrotte de pågældende fartøjer, hvoraf de to seneste er tilgået flåden så sent som i 1996, i stedet for at bortsælge dem på forsvarets auktioner.

Set i lyset af, at den næste af forsvarets auktioner afholdes i Hjørring i oktober måned, må man undre sig over, at forsvaret vælger at bekoste en skrotning i stedet for eventuelt at have fået nogle penge tilbage i stats-kassen ved et bortsalg. Dette forhold har det dog ikke været muligt at få en forklaring på fra FMT.

Kassation for 27 millioner

Med en gennemsnitspris for selve fartøjerne på 6,6 mill. kr. (i 1993-priser)betyder skrotningen, at der samlet skrottes materiel for omkring 27 mill. kr. ved denne beslutning.

Det er besluttet indtil videre at bibeholde to af dronerne, MRD3 og MRD4, der for nærværende ligger i henholdsvis Frederikshavn og Korsør.

MRD4 i Korsør er dog det eneste af fartøjerne, der fortsat har vand under kølen, idet det stadig anvendes som stationsfartøj ved Søværnets Operative Logistiske Støttecenter (OPLOG) i Korsør.

MRD3 er tilknyttet OPLOG i Frederikshavn, også som stationsfartøj, men her har man ved selvsyn kunnet konstatere, at dronen i flere år har ligget på land med motoren udtaget, hvorfor man egentligt kan undre sig over, hvorfor ikke også dette fartøj sendes til ophugning.

MRD3 på land i Frederikshavn med motor udtaget

MRD3 på land i Frederikshavn med motor udtaget.
(Foto: Søværnet)

Minerydningsdronerne

Anskaffelsen af de i alt seks fjernstyrede minerydningsmoduler (MRD-klassen) skete som en del af Standardflex 300-systemet (FLYVEFISKEN-klassen).

De to første moduler indgik i flåden i 1991, hvor de oprindelig blev be-nævnt MRF1 og MRF2, en benævnelse der i 1993 blev ændret til MRD1 og MRD2.

Der blev i starten gennemført en omfattende øvelsesvirksomhed med dette nye våbensystem. I 1995 blev antallet således udvidet til fire, da MRD3 og MRD4 indgik i flådens tal, fulgt op året efter (1996) af MRD5 og MRD6.

Tilsyneladende havde indfasningen fungeret tilfredsstillende, siden man fortsatte bygningen af nye fartøjer.

Den samlede anskaffelsessum for selve skibsplatformene uden udstyr var i følge FMT 39,6 mill. kr. i januar 1993-niveau, eller omkring 6,6 mill. kr. pr. fartøj.

For en del år siden konkluderede "nogen" så, at MRD'erne var for små, og at der i stedet skulle bygges en større udgave!

Ønsket om nogle større fjernstyrede minerydningsdroner vandt gehør, og i perioden 1998-99 indgik fire nye og større droner, benævnt MSF-klassen, så i flådens tal. De nye fartøjer var ca. 8 meter længere og vejede næsten fire gang så meget, nemlig 125 tons.

Meget af den tekniske udrustning, herunder slæbesonaren, blev overflyttet fra MRD'erne til MSF'erne, og rollen for de oprindelige minerydningsdroner så derfor ud til at være udspillet, hvilket så nu er endeligt bekræftet.

^|^{Til toppen}