Første fregat køllagt:

Kølen er nu lagt til Danmarkshistoriens største orlogsfartøj

Mandag 2. juni kunne Forsvarschefen som en af sine sidste officielle embedshandlinger holde talen ved køllæg-ningen af den første af søværnets tre nye fregatter.

Det første modul er på plads i dokken, og kølen til den første fregat er lagt.
(Foto fra Odense Staalskibsværft - Lindø)

Klik på billedet for at forstørre

Af Johnny E. Balsved

Mandag 2. juni kunne Forsvarschefen, general Jesper Helsø, som en af sine formentlig sidste officielle embedshandlinger, holde talen ved køllægningen af den første af søværnets tre nye fregatter.

De næste fire år vil Dok 1 på Odense Staalskibsværft (OSS) være travlt optaget med bygningen af Danmarkshistoriens største orlogsfartøjer. I følge planen vil samtlige tre nye fregatter på et tidspunkt være under bygning samtidig i dokken, næsten side om side.

Hertil skal bemærkes, at Dok 1 på OSS er 300 meter lang og 44,5 meter bred, så der er ingen pladsproblemer, og placeringen af det første modul i forbindelse med køllægningen så da heller ikke ud til at fylde særlig meget i dokken.

Kæmpe byggesæt

Nu er bygning måske så meget sagt, egentlig er der nærmest tale om en gigantisk samlefabrik, hvor de enkelte moduler samles og færdigmonteres på Lindø.

De enkelte moduler bygges nemlig på OSSs datterselskaber, Baltija Ship-yard i Litauen og Loksa Shipyard i Estland, hvorefter de fragtes tværs over Østersøen på værftets store pramme for at blive samlet på Lindø.

En produktionsteknik der i øvrigt er velkendt og gennemprøvet i forbindelse med værftets normale velrenommerede produktion af containerskibe.

Sideløbende med bygningen på Lindø vil der i modsætning til tidligere fore-gå installation af de militære systemer. Normalt er de militære systemer først blevet installeret efter skibene er blevet afleveret fra værftet.

I den forbindelse er der blevet indrettet en lille containerby ved dokken, således at der er plads til søværnets teknikere i forbindelse med installa-tionsarbejderne.

Navalhistory.dk erfarer også, at eksempelvis mastmodulet vil blive leveret direkte til Thales i Holland, der vil installere en kraftige APAR radar direkte, hvorefter masten vil blive returneret til Lindø for montage.

Således kommer den færdige fregat til at tage sig ud, når den søsættes om to år.
(Illustration fra MConrads)

Klik på billedet for at forstørre

Største kampenheder

Påstanden omkring Danmarkshistoriens største orlogsfartøjer hentyder nok mest til egentlige kampenheder, da de nye fregatter har næsten samme længde og deplacement og bygges over samme grundtegninger som de to kommandostøtteskibe af ABSALON-klassen.

På afstand vil den væsentligste forskel på de to typer, fregatterne og kom-mandostøtteskibene, være forskellen i radarinstallationer, hvor fregatterne er udstyret med den kæmpestore Thales Smart-L luftvarslingsradar på den agterste mast og den meget karakteristiske APAR illuminations- og ild-ledningsradar på forreste mast.

Med sin længde på ca. 138 meter er fregatterne næsten dobbelt så lange som korvetterne af NIELS JUEL-klassen, som de skal afløse. De er også ca. 20 meter længere og 50% bredere end de tidligere fregatter af PEDER SKRAM-klassen, hvilket også medfører, at deplacementet er næsten tre gange større.

Det hidtil tungeste danske orlogsfartøj, var så vidt jeg kan konstatere, pan-serskibet IVER HVIDTFELDT (1887-1919), der på trods af sin længde på "kun" ca. 74 meter havde et deplacement på 3.446 tons. Den gang skulle en sådan enhed have en bemanding på omkring 300 mand.

Største kampkraft

De nye fregatter er kendetegnet ved at have mere ildkraft end noget andet tidligere dansk orlogsskib. Samtidig har de et radarsystem, som med en afsøgningsradius på 400 kan dække næsten hele Danmark.

"Fregatterne bliver de største enheder med den største ildkraft i søværnets snart 500-årige historie", siger projektansvarlig, kommandørkaptajn Anders Friis.

Anders Friis forklarer, at fregatterne bliver udstyret med multi-missilramper, som giver mulighed for, at der kan affyres mange forskellige missiler alt efter behov. Samtidig er fregatterne udrustet med et såkaldt Area Air Defence System, et system som gør det muligt at beskytte et stort område mod angreb fra fly og missiler.

Fregatterne vil som standard blive udrustet med sømålsmissiler, luftfor-svarsmissiler og antiubådstorpedoer, så er der noget mod både luft- , sø- og undervandsfjender.

De vil være forberedt for montage af en 127 mm kanon på fordækket af samme type som er monteret på ABSALON-klassen. Udover dette vil fre-gatterne som standard være udrustet med tre kanoner, to 76 mm sø- og luftmålskanoner og en 35 mm nærforsvarskanon.