Du er her: 4SøværnsNyt4Nyhedsarkiv 20054Patruljeskibe tager form

Patruljeskibe tager form:

Projekteringen af de nye store patruljeskibe er ved at nærme sig slutfasen

Bygningen af de tre nye patruljeskibe forventes at starte i 2007, og alle tre skibe forventes at være fuldt udrustede og operationsklare fra 2011-2012.

Søværnets Materielkommando der sammen med Odense Stålskibsværft, står for projekteringen af de nye skibe, har løftet lidt af sløret omkring de tre nye patruljeskibe

Som noget ganske nyt vil skibene også blive udrustet med en multi missil launcher med 32 celler til bl.a. langtrækkende luftforsvarsmissiler.

Af Johnny E. Balsved

De to støtteskibe af ABSALON-klassen vil i forbindelse med det igangvæ-rende forsvarsforlig blive fulgt op af tre nye patruljeskibe, der skal udgøre erstatningen for den kampkraft, der hidtil har ligget i torpedomissilbådene af WILLEMOES-klassen og korvetterne af NIELS JUEL-klassen.

Bygningen af det første af de tre nye patruljeskibe forventes at starte i 2007, og alle tre skibe forventes at være fuldt udrustede og operationsklare fra 2011-2012.

Seneste designudkast til de nye Patruljeskibe, her set udrustet med bl.a. de hollandske APAR (for) og SMART L (agter) ildledelses- og varslingsradarsystemer.
(Illustrationen stillet til rådighed af Søværnets Materielkommando)

Fortsat uafklarede spørgsmål

I ugens løb har Søværnets Materielkommando der, sammen med Odense Stålskibsværft, står for projekteringen af de nye skibe, løftet lidt af sløret omkring de tre nye patruljeskibe, der skal afløse bl.a. de nuværende korvetter af NIELS JUEL-klassen, der indgik i flådens tal i starten af 1980'erne. Selve tidshorisonten for projektet gør, at alle detaljer naturligvis endnu ikke er endelig på plads, ligesom mange kontrakter slet ikke er forhandlet færdige, endsige blot påbegyndt. Der arbejdes således fortsat med en række alternative muligheder ikke mindst på det elektroniske område, især omkring varslings- og ildledelsesradarer. Det ligger tilsyneladende fast, at de nye patrul-jeskibe bygges op omkring samme skrogform som støtteskibene af ABSALON-klassen, og at fremdrivningsmaskineriet i de i alt fem enheder bliver identisk. Dermed kan erfaringerne fra både værftet og Søværnet ved konstruktionen af støtteskibene genanvendes i forbindelse med nok historiens største og mest omkostningskrævende inden-landske skibsbygningsprojekt. Selv om lidt af sløret nu er løftet, så er der fort-sat mange uafklarede spørgsmål, ligesom nog-le af de offentliggjorte detaljer kan vække lidt undren. Bygger på Flex modulsystemet De nye patruljeskibe vil blive konstrueret såle-des, at de kan anvende Søværnets standard flex container system, således at det alt afhæn-gigt af opgave, er muligt at udskifte de forskel-lige våbensystemer mfl. Flex container modulsystemet, blev oprindeligt indført og introduceret på enhederne af FLYVEFISKEN-klassen, og siden  er modulsy-stemet indført på nye og kommende enheder til Søværnet.

FAKTA OM DE NYE PATRULJESKIBE Type: Patruljeskib (fregat) Enheder i klassen: 3 Byggeår: 2007-2011 Dimensioner: Længde: ca. 138 m Bredde: ca. 20 m Dybgang: ca. 6 m Tonnage: ca. 6.200 tons Besætning: ca. 100 mand (plads til 160) Armering: 1 - 127 mm Kanon (for-beredt) 1 - 76 mm Kanon 1 - 35 mm CIWS x - 12,7 mm TMG 8 - HARPOON SSM 24 - Evolved Sea Sparrow luftmålsmissiler (ESSM) 1 - Multi missil launcher med 32 celler til langt-rækkende luftforsvars-missiler 2 - Antiubåds launchere Fart: ca. 28 knob Aktionsradius: 9.000 sømil v/15 knob

Det eksisterende Flex container modulsystem vil allerede i forbindelse med udrustningen af støtteskibene af ABSALON-klassen få tilført endnu et modul, idet de anskaffede 35 mm CIWS (Close-In-Weapon-Support-System) kanoner også bliver container baserede, hvorefter der også her er mulighed for hurtigt at skifte våbensystem afhængigt af opgaven.

76 mm eller 127 mm kanon

Ifølge oplysningerne fra Søværnets Materielkommando forventes skibene indledningsvis kun at blive udrustet med én 76 mm kanon og én 35 mm CIWS, idet patruljeskibene dog vil være forberedt til udrustning med den nye 127 mm Maskinkanon M/02, der i dag er standard artilleribevæbning i støtteskibene af ABSALON-klassen.

Denne artilleribevæbning virker noget underdimensioneret set i lyset af standardartilleribevæbningen med én 127 mm Maskinkanon M/02 og to styks 35 mm CIWS på ABSALON-klassen, der udelukkende skal fungere som støtteskibe, og ikke, som patruljeskibene, skal være egentlige kamp-enheder.

Enten fattes projektet økonomiske midler, eller også er de frigivne oplys-ninger ikke helt korrekte. Det må da formodes, at de kommende patrulje-skibe, der har samme størrelse som støtteskibene, ikke bør have en langt ringere artilleribevæbning, og dermed komme til at fremstå som en spa-reudgave.

Containeriseringen af den ny 35 mm CIWS betyder naturligvis, at der rime-lig hurtigt kan tilføjes de nye kampenheder en ekstra CIWS, men det kræ-ver, at flex containeren så lige er på lager.

Billedet viser våbenplatformen på støtteskibet ABSALON, våbenplatformen på de nye patruljeskibe skal endvidere indeholde en multi missil launcher med 32 celler til bl.a. langtrækkende luftforsvarsmissiler.
(Foto: Søværnet)

Udvidet missilkapacitet

Som angivet forventes de nye patruljeskibe at blive udrustet med minimum 8 stk. HARPOON sømålsmissiler, som det tidligere er anvendt i fx torpedo-missilbådene af WILLEMOES-klassen, fregatterne af PEDER SKRAM-klassen, korvetter af NIELS JUEL-klassen og de enheder af FLYVEFISKEN-klassen, der arbejder som missilfartøjer.

Patruljeskibene udrustes endvidere med 24 stk. Evolved Sea Sparrow luft-måls missiler til brug for umiddelbart nærluftforsvar inden for en afstand af knapt 18.000 meter. Som noget ganske nyt vil skibene også blive udrustet med en multi missil launcher med 32 celler (af-fyringsramper) til bl.a. langtrækkende luftforsvarsmissiler. Det endelige valg af et langt-rækkende luftforsvarsmissil er ikke endelig afgjort, men meget tyder på, at valget bl.a. peger på Raytheons SM-2 Block III, med en rækkevidde på 150 km, et system, der bl.a. er standard langtrækkende luftforsvars-missil i den amerikanske flåde. Henset til tidshorisonten, kan det dog ikke udelukkes, at en kommende udvikling af dette missil, som fx SM-ERAM med en rækkevidde på 220 km eller lignende kunne blive aktuel. I praksis betyder dette, at ét enkelt patruljeskib placeret i Kattegat ud for Djursland, med de rette sensorer, dvs. varslings- og ildledelsesradarer, og nogle af disse langtrækkende missiler kan forsvare størstedelen af det danske luftrum. En løsning, der formentlig har været absolut afgørende for beslutningen om at nedlægge Flyvevåbenets HAWK raketeskadriller, og dermed overlade det samlede ansvar for missil-luftforsvaret af Danmark til Søværnet.

Et langtrækkende SM-2 Block III missil affyres fra et amerikansk flådefartøj. (Foto: U.S. Navy)

Multi missil launcheren er desuden i stand til også at affyre fx taktiske eller strategiske Tomahavk missiler (krydsermissiler), men for nærværende er der ikke truffet nogen beslutning om eventuel anskaffelse af nogle af disse missiltyper.

Sensorer Valget af våbensystemer, herunder ikke mindst missilsystemer, er stærkt afhængig af hvilke varslings- og ildledelsessystemer, der bliver valgt. Sagt lidt populært, du kan jo ikke skyde på noget, som du ikke kan se! "Se" betyder i denne forbindelse ikke nødvendigvis noget som øjet kan se, men lige så gerne noget elektronik-ken, dvs. radaren, kan se. Noget tyder på, at hvis der til patrul-jeskibene anskaffes den avancerede udgave af SM-2 missilet, så bliver det nødvendigt at installere SMART-L radarsystemet med en rækkevidde på 400 km, i stedet for SMART-S, med en rækkevidde på "kun" 250 km, hvilket er den overvågnings- og varslingsradar, der bliver monteret på støtteskibene af ABSALON-klassen. Som ildledelses- og illuminationsra-dar er ligeledes det hollandske APAR system (Active Phased Array Radar) nok at foretrække. Der arbejdes fortsat med en række alternative muligheder for varslings- og ildledelsesradarer, hvor der på nu-værende tidspunkt ikke er truffet no-gen endelig aftale om levering.

APAR ildledelses- og illuminationsradaren, ses her monteret på den nye hollandske fregat DE ZEVEN PROVINCIEN. (Foto: Naval Technology)

SMART-L overvågnings- og varslingsradaren,
ses her monteret på den nye hollandske fregat DE ZEVEN PROVINCIEN,
bemærk lugen midt i billedet for at få en fornemmelse af størrelsen.
(Foto: Naval Technology)

Helikopter og UAV

Som de første egentlige kampskibe i Søværnet vil patruljeskibene også blive udstyret med både helikopterdæk og hangar, således at skibene kan medbringe egen helikopter.

Helodæk og hangar er store nok til at rumme en af de nye Augusta/ Westland EH-101 helikoptere, der er under anskaffelse til flyvevåbnet.

I forbindelse med forsvarsforliget er det besluttet at anskaffe yderligere fire helikoptere i en maritim udgave til brug om bord på de fleksible støt-teskibe og de nye patruljeskibe.

For nærværende er der ikke indgået en kontrakt på disse fire helikoptere, hvorfor der kun kan gisnes om, at det formentlig bliver af samme type.

Der afsættes endvidere plads til at medføre et antal ubemandede droner, de såkaldte UAV'er.

Maskineriet

Maskineriet i de tre patruljeskibe vil være identisk med maskineriet, der er installeret i støtteskibene af ABSALON-klassen, dvs. at skibene hver får 4 hovedmotorer af typen MTU 20V M70, der hver yder 8.200 kW. Dette vil give skibene en fart af ca. 28 knob.

De fire hovedmotorer er via to reduktionsgear forbundet med to stilbare propeller, hver med en diameter på ca. 4,3 m.

Udover øvrigt hjælpemaskineri får skibene også en bovthruster, ligesom der installeres to finnestabilisatorer til at reducere skibets eventuelle rullebevæ-gelser.

Tidsplanen

Der er allerede bevilget penge til projektering og såkaldte produktionsfor-beredende tiltag på Odense Stålskibsværft, og når den forventede endeli-ge godkendelse foreligger, denne træffes af Finansudvalget i begyndelsen af 2006, så vil skibene kunne bygges som følger:

^{|Til toppen}

4Skibsnavne offentliggjort - 09/03/2009

42. nye fregat køllægges - 26/02/2009

4Fregatter vokser hurtigt - 14/11/2008

4Fregatværft til salg - 02/09/2008

4Første fregat køllagt - 05/07/2008

4Fregatstart flyttet - 11/02/2008

4Nu hedder det fregatter - 01/02/2008

4Patruljeskibe nu i ordre - 20/12/2006

4Patruljeskibe bevilget - 24/06/2006

4 Projekt Patruljeskib - 25/03/2006

4Patruljeskibe tager form - 01/10/2005

4Nye patruljeskibe - 24/02/2005

4CIWS til Søværnet - 31/10/2004

4Nyt Forsvarsforlig 2005-2009 - 11/06/2004

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 1. oktober 2005

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger