Københavns Universitet og Orlogsmuseet i samarbejde med den britiske ambassade afholder fælles seminar om Københavns bombardement i september 1807

Af Johnny E. Balsved

Torsdag den 7. september 2006 afholder Københavns Universitet og Orlogsmuseet, i samarbejde med Den britiske Ambassade i København, et seminar om det britiske bombardement af København i 1807.

Seminaret skal munde ud i en bog som udkommer næste år, i 200-året for begivenheden.

Seminaret vil præsentere både britiske og danske vinkler på begivenheden.

Det åbnes af den britiske ambassa-dør og indledes af to fremtrædende britiske historikere.

Der er samtidig tilstræbt en tværfaglig tilgang, med synsvinkler hentet ikke blot fra politisk og militær historie, men også fra discipliner som kunst-, litteratur- og mentalitetshistorie.

Katastrofen

Til forskel fra Slaget på Reden i 1801, et nederlag som i myten blev til et ærefuldt uafgjort mod tidens største søhelt, Lord Nelson, kom Københavns bombardement og udleveringen af flåden i den nationale erindring til at stå som en ufattelig katastrofe.

Næsten hundrede års profitabel neutralitet ophørte.
Vores flåde og strategiske placering ved indsejlingen til Østersøen betød et fransk-britisk kapløb om at få os på deres side.
Briterne kom først og krævede flåden udleveret.

21. oktober blev en sorgens dag for den dansk-norske flåde, da hovedparten af flåden forlod København under engelsk flag.
(Maleri af Chr. Mølsted
- Billede fra Orlogsmuseets arkiv)

Kravet blev afvist, men med hæren i Holsten (for at forsvare neutraliteten mod Frankrig!) kunne Danmark ikke forhindre at overlegne britiske tropper blev landsat på Sjælland.

Tre rædselsnætter

Fra dansk side forventede man en langvarig belejring, men i stedet fik man mellem 2. og 5. september tre "rædselsnætter" hvor tusinder af bomber, raketter og granater regnede ned over København og dens befolkning.

Da Frue Kirke brød i brand den sidste nat, kapitulerede hovedstaden.

Det var ikke "historiens første terrorbombardement mod civile", og slet ikke "det 19. århundredes Warszawa". Men angrebet medførte store tab af menneskeliv, omfattende materiel skade og tab af flåden, og de næste syv års krig resulterede i statsbankerot, adskillelse fra Norge og en fremtid som europæisk småstat.

Nederlaget og hadet til "engelskmanden, den forbandede tyv" blev en del af den nationale selvforståelse langt ind i 1800-tallet. Selv da tyskerne blev vores "arvefjende", kunne fjendebilledet af England som hensynsløs og egoistisk stormagt stadig aktiveres, hvor det var politisk opportunt – fx da Danmark ikke fik den ventede hjælp i 1864.

Brugen af brandraketter mod en belejret by affødte skarp international kritik, og franskmænd og tyskere skulle gøre flittig brug af 1807 som eksempel på hykleri og perfidi.

Briterne var ikke helt stolte over bedriften og var senere parat til at indrømme at de her (undtagelsesvis) havde overtrådt en del spilleregler.

Men angrebet kunne ses som et nødvendigt "pre-emptive strike", og i øvrigt var det jo blot én af mange militære aktioner i hvad man så som en overlevelseskamp (derfor fylder 1807 sjældent ret meget i britiske fremstillinger).

Nu blot historie

Når stormagter fører realpolitik, kan små og neutrale stater let komme i klemme – det erfarede Danmark her for første, men ikke for sidste gang.

Alt dette er nu historie.

Danmark efterlignede Storbritanniens demokratiske markedsøkonomi, og eventuel ulmende skepsis forsvandt under 2. verdenskrig. Efter besættelsen blev briterne i 1945 "vore befriere", og Danmark blev ramt af en anglofili uden fortilfælde.

I dag kan danskere og briter sammen diskutere 1807 som en historisk begivenhed. Der er en del steder på kloden, hvor noget sådant ikke ville være muligt.

Programmet for seminaret, som er åbent for alle interesserede, kan ses på Orlogsmuseets hjemmeside, ved at klikke her...

^|^{Til toppen}

Kildehenvisninger:

"

Orlogsmuseet - København

44Der henvises også til Maritim Bibliografi