US/English Version:

Du er her: 4Historien4Flåden 1801-18144Englandskrigene4Roflotillens kamp

Redigeret og
designet af:

Roflotillens kamp ved Falsterbo (1808):

Linieskibet AFRICA
svært beskadiget
efter kamp med
danske kanonbåde

Den danske roflotille angriber et engelsk linieskib, der eskorterer en konvoj på 137 handelsskibe ud for Dragør

25 danske og 10 engelske søfolk mistede livet og et større antal blev såret under den mere end to timer lange kamp.
Historien fortæller efterfølgende, at det engelske linieskib måtte kasseres efter den voldsomme kamp, men denne historie holder dog ikke stik.

Danske kanonbåde angriber det engelske linieskib AFRICA udfor Falsterbo...

J. C. Krieger og Roflotillens kamp med det engelske linieskib AFRICA ved Falsterbo 20. oktober 1808.
(Fra Orlogsmuseets arkiv)

Af Ole Lisberg Jensen

I søkrigen mod England årene 1807-14 udførte flåden mange vellykkede operationer med sine kanonbåde. Særlig i de tilfælde, hvor vinden pludselig lagde sig og de store sejlskibe måtte finde sig i at ligge stille, havde kanonbådene deres operative fordele.

Når englænderne skulle føre sine konvojer med vigtige laster ud fra Øster-søen gennem Sundet, kunne man være sikker på nærgående interesse fra de danske kanonbådes side. Med sine årer kunne de hurtigt manøvrere sig frem og erobre de ubeskyttede handelsskibe.

De eskorterende engelske orlogsskibe måtte stiltiende konstatere, at fjen-den tog sit bytte for næsen af dem.

På den anden side var kanonbådene helt prisgivet, hvis vinden kom igen og gav de hurtige engelske orlogsbrigger mulighed for at afskære dem retræten til kysten.

Erobringen af handelsskibe med kostbare laster var egentlig kanonbådenes største åbenbare fortjeneste. Nogle større sømilitære fremgange opnåede man ganske vist ikke, udover at nogle mindre engelske orlogsskibe måtte stryge flaget for kanonbådene.

Et af højdepunkterne i den såkaldte kanonbådskrig 1807-14, var, da den københavnske roflotille dristigt angreb linieskibet AFRICA syd for Dragør i oktober 1808.

I dansk søkrigshistorie er denne hændelse mest blevet skildret på grundlag af dansk kildemateriale. I denne artikel er der også taget hensyn til engel-ske kilder, hvilket kan give berettelsen om kampen og dens konsekvenser en bredere baggrund.

Model af en dansk kanonchalup fra Englandskrigene. Chaluppen fører her sejl, men kunne også fremdrives ved hjælp af i alt 30 årer.
Kanonchaluppen havde 2 kanoner og mere end 60 mands besætning.
(Fra Orlogsmuseets modelsamling)

Linieskibet AFRICA

AFRICA var et todækket linieskib på 64 kanoner. Det var bygget i Deptford i 1781 og regnedes i følge engelske normer som et tredje rangs linieskib.

Skibets omtrentlige dimensioner var 52 m i længden og 15 m i bredden. Lastrummet var 6 m dybt. Skibet var dimensioneret til en besætning på 491 mand.

Skibet havde været med til hårde dyster, inden det kom til Østersøen. Bl.a. havde det været stationeret i Nordamerika i årene 1794-96, havde deltaget i slaget ved Trafalgar i oktober 1805 og havde udført konvojtjeneste for East India Company i 1807.

I 1808 blev det sendt til Østersøflåden, som under ledelse af admiral Sir James Saumarez havde mange og spredte opgaver.

Øresund skulle holdes åbent for handelsskibe, man skulle hindre forbindel-sen mellem Norge og Danmark samt forhindre at franske tropper blev frag-tet over Storebælt for at angribe Sverige.

Desuden skulle man støtte den svenske flåde mod den russiske og blokere de franskvenlige havne i Tyskland. Den engelske Østersøflåde bestod af 13 linieskibe, 5 fregatter og diverse mindre skibe.

Konvoj op gennem Sundet

Den 15. oktober fik AFRICA opgaven at eskortere en stor konvoj på 137 handelsskibe fra Karlskrona og ud igennem Øresund. Som hjælp for eskorten havde AFRICA bombarderskibet THUNDER og 2 orlogsbrigger.

19. oktober befandt konvojen sig ved indgangen til Sundets sydlige del og lå til ankers ud for Stevns Klint for at vente på efternølerne.

Endelig ved middagstid lettede konvojen og stod nordover. Vinden beteg-nedes som frisk brise mellem SSO og SSV. AFRICA fulgte konvojen og krydsede nordpå.

Om aftenen ved 18-tiden sigtedes Dragør på 4-5 sømils afstand og AFRICA ankrede op, medens handelsskibene passerede på vej mod Malmø.

På AFRICA observerede man om aftenen ved 22-tiden et brændende skib i nordøst, formentlig stående på Saltholms grund. For skibets officerer og besætning, som kendte til farerne i området, må dette syn have givet bange anelser.

For et par måneder siden havde man fået en forsmag på de danske kanonbådes muligheder. Ud for København var man 18. august blevet angrebet af 12 kanonbåde, man havde haft held til at retirere til Malmø.

Tåge og ustabil vind

Næste dag begyndte med tyk morgentåge, som først lettede ved 9-tiden.

Fra det opankrede linieskib observerede man, da tågen var lettet, nogle svenske kanonbåde i aktion mod en brig, som var på vej ind mod Dragør. Man antog at briggen var en dansk prise.

Efterhånden må nu de sidste handelsskibe være sejlet forbi Malmø. Nogle efternølere gav dog anledning til bekymring for kaptajn John Barrett om bord i AFRICA.

Klokken 12.40 lettede man anker og satte alle sejl med kurs mod Dragør. Man havde set danske kanonbåde ved kysten og det gjaldt nu om at komme imellem dem og konvojens bagtrop.

Vindforholdene begyndte at blive ustabile. Den lette brise svingede mellem nordvest og vestsydvest, og styrken varierede.

Danske kanonbåde på skudhold

Af den formelt førte og kortfattede logbog, som førtes i AFRICA, får man et tidsskema for de følgende dramatiske hændelsers gang.

Klokken 13.55 observeredes de danske kanonbåde, bestående af 25 kanon- og morterbåde.

Bramsejlene sattes og man gik over stag til kurs NNO. Skibet gjordes klar til kamp.

Klokken 14.55 kom kanonbåden på skudhold og man åbnede ild. Skibet vendtes nu til sydlig kurs uden videre kommentarer i logbogen. Den svage, skiftende brise aftog samtidig og det blev vindstille!

Kontreadmiral J. C. Krieger

Kontreadmiral
J. C. Krieger der, som kommandør, ledede roflotillens kamp mod AFRICA

De følgende hændelser skildres fra dansk side i den rapport, som chefen for den danske roflotille, kom-mandør J. C. Krieger afgav dagen efter:

Roflotillen var ankommet til Dragør kl. 12 om mid-dagen og der havde man fået underretning om, at den store konvoj var nået til Malmø.

Nogle skibe var dog gået på grund og de blev dæk-ket af den svenske roflotille.

Imidlertid så man også et engelsk linieskib, som holdt kurs mod Malmø.

Kriger besluttede derfor at attakere det fjendtlige linieskib for derefter at brænde et skib, som stod på Middelgrunden inden for Saltholms grund.

Krigers rapport

Kriegers rapport lyder som følger: "Da det fjendtlige linjeskib bemærkede, at han var afskaaret fra Malmø, og ikke kunne undgå attaquen fra roflotillen, vendte han sydefter.

Roflotillen vedblev at forfølge ham indtil klokken 4 eftermiddag, da linjeskibet var nødsaget til at vende for Falsterboør, stedet hvorved attaquen fra roflotillen begyndte og vedvarede uafladeligt til klokken 6 1/2, da mørket bød mig samle roflotillen og gå tilbage til Dragør, hvor jeg ankom klokken 11 om aftenen, fandt da at de svenske selv havde sat ild paa de paa grund staaende skibe.

At det fjendtlige linjeskib havde lidt meget er øjensynligt."

Hverken i AFRICAs logbog eller i Kriegers rapport, får man noget mere indgående at vide om stridens forløb i detaljer, trods at kampen krævede sine ofre.

På dansk side var der 25 faldne og 34 sårede, på engelsk side 10 faldne og 42 sårede.

Samtidige beretninger

I det engelske tidsskrift for marinen, Naval Chronicle, indførtes i slutningen af året 1808 et længere usigneret læserbrev fra en person ombord i AFRICA.

Brevskriveren har ikke haft den store oversigt over selve slagets gang, men han er vidne til en del og hører meget, som bidrager til at give os et mere detaljeret indtryk af situationen ombord i linieskibet.

Brevet fra den engelske orlogsgast kan i oversættelse læses i sin helhed her!

I det danske kildemateriale forekommer ingen detaljeret beskrivelse af kampen, men 11 år efter i 1819 udkom den første samlede historie af kanonbådskrigen skrevet af J. P. With og her gengaves episoden med AFRICAs bortskudte flag således:

"Man havde grund til at formode det heldigste udfald, thi allerede var AFRICA således tilredt, at det synes umuligt, at det kunne holde sig et kvarter endnu.

Virkelig sank også kort derpå det britiske flag og jublende stormede nogle af de danske ind på den formentlige overvundne fjende for at tage skibet i besiddelse; - men pludselig da disse var skibet på mindre end et riffelskud nær, sås atter dets flag vaje, og i det samme haglede det hele lag af skrå ødelæggende ned over vore åbne både.

Til ære for den britiske chef bør man formode, at hans flag er blevet nedskudt, og at dette har givet anledning til den vildfarelse, som nogle af vore modige men uforsigtige krigere så dyrt måtte betale."

Tabslisten offentliggøres
Den 28. oktober offentliggjordes tabs-listen i København.
De sårede var blevet indlagt på Søkvæst-huset og fra lægekunstens side anvendes alt for at redde disse fædrelandets brave sønner. De fleste i listen var sjællændere og jyder, men i øvrigt var der folk med fra hele det daværende rige.
To officerer nævntes, som skik var, i toppen af listen. Det var måneds-leutnanterne Kierulf og Gedde, chefer for chalupperne litra A nr. 11 og litra B nr. 1. Den eneste sårede, som ikke tilhørte flådens mandskab, var lodsen Ole fra Dragør.
Stor ødelæggelse ombord i AFRICA
Danskernes ild havde, som vi har hørt i det engelske brev, spredt stor ødelæg-gelse ombord i AFRICA.
I logbogen står der rapporteret efter kampen om skibets skader:

Mindesmærkert for Roflotillens kamp

Fællesgraven i St. Magleby for de faldne under Roflotillens kamp
ved Falsterbo 20. oktober 1808
(Foto: Johnny E. Balsved)

"Vi fik mange skud gennem sejlene og mange træffere i undermaster og skrog. Stående og løbende rig revet i stykker. 7 af styrbords forreste vanter og hele rejsningen til fokkemastens mærsstang var borte på bagbords side, storstaget og staget til sprydstagen bortskudt.....

Gik i gang med at reparere riggen og sikre masterne. Mistede 2 skibsbåde. Resten af bådene er gennemskudte".

Næste dag kastede skibet anker ud for Mannehoved på Stevns. Der var stadigvæk svag vind og man fik nu tid til at rejse en nødrig og lave de værste skader provisorisk.

Fra Mannehoved rapporterede lodsen til København, at han havde set det engelske linieskib, som var i en bedrøvelig tilstand. Han så, at fokkemas-ten var skudt af under mærsen, at galionen var bortskudt og at bovsprydet var afskudt på midten. Desuden var sejlene gennemskudte og hele agter-spejlet skudt i stykker.

Undermasterne var skadede i farlig grad, så man blev nødt til at sænke mærsestængerne og surre dem fast neden for de skadede dele. Samtidig med arbejdet på riggen var tømrerne i gang uden på skibssiderne.

Ind imellem arbejdet begravedes nogle af de døde, som overgavs til dybet efter de sædvanlige ceremonier.

Haltende tilbage til Karlskrona

Lørdag 22. oktober var riggen brugbar. Man lettede anker, satte sejl og sty-rede sydpå for moderat brise. Skibets besætning blev mønstret og kam-pens ofre regnedes sammen til 10 døde og 52 sårede.

Om aftenen ved 22-tiden blev to lys observeret i østsydøst og skibet lagde straks derefter bi.

Man havde mødt ingen ringere end linieskibet VICTORY på 100 kanoner, admiral Nelson's berømte flagskib fra Trafalgar. VICTORY fungerede nu som flagskib for den britiske østersøflådes chef, admiral Sir James Saumarez.

AFRICAs kaptajn Barrett blev roet over til VICTORY, hvor han har aflagt rapport og fået instruktioner. Logbogen fortæller ikke om besøgets resultat, men kaptajnen var atter tilbage efter 20 minutter og rejsen fortsatte videre mod øst.

Ved midnat passerede man nord om Bornholm.

Tidlig søndag morgen lagde AFRICA igen bi og denne gang bordedes en amerikansk brig, som kom fra St. Petersborg, men amerikaneren havde åbenbart rent mel i posen, for AFRICA sejlede snart videre.

Ved 9-tiden om morgenen var man nået frem til østre Blekinges kyst og lodsen kom ombord, som skulle føre skibet ind igennem Aspøsund, den vanskelige indsejling til Karlskrona.

Retur til England

Den efterfølgende tid lå AFRICA på reden i Karlskrona og reparerede de omfattende skader. To andre britiske orlogsmænd, RANGER og ALART sendte sine skibstømrere ombord til hjælp.

Masterne repareredes grundigt og hele riggen blev taget ned, og man rig-gede om på ny. Sejlene repareredes ved hjælp af sejlmagere fra linieskibet ORION, som også lå på reden.

Næsten som en regelmæssig del af dagliglivet, forrettede man sømands-begravelser. Mange af de sårede døde af deres sår.

Nu var det ikke muligt at sænke ligene direkte i havet, når man lå så nær Karlskrona by, og man måtte derfor sende en båd ud på det åbne hav for at forrette det alvorlige hverv.

I løbet af november sejlede AFRICA hjem til England, hvor det gennemgik en 3 måneder reparation på værftet i Chatham.

Mindesmærke for Roflotillens kamp ved Dragør

Mindesmærket i Dragør for Roflotillens kamp ved Falsterbo 20. oktober 1808
(Foto: Johnny E. Balsved)

Efterskrift

Kampen ved Dragør så fra begyndelsen ud til at udvikle sig til en dansk sejr. Linieskibet var imidlertid bygget så kraftigt, at det stod imod flere timers heftig bombardement.

Da danskerne i misforstand roede nærmere for at entre, blottede de sig og fik de engelske skrotladninger og geværild over sig, ubeskyttede som de var i kanonbådene. En sejr havde denne gang ellers været velkommen for at styrke kampånden i det af krigen hårdt pressede Danmark.

I senere tids søkrigshistorie kompenserer man i nogen grad for den ude-blevne sejr.

F.eks. skriver H. G. Garde i 1852, at på grund af sine skader blev AFRICA kasseret ved hjemkomsten til England!

Denne "happy-end" ser ud til at have passet så godt ind i historien, at den lever videre til vor tid i større oversigtsværker som Politikens Danmarks-historie (Bind 10, side 309) og Flådens Historie gennem 450 år (side 107).

Men virkeligheden var anderledes.

I de følgende to år var AFRICA tilbage i Østersøen og 1811-1812 tjeneste-gjorde skibet atter i Nordamerika inden det endelig blev kasseret i 1813 efter 32 års tjeneste.

Kildehenvisninger:

&

Alphabetical Record of the Royal Navy Warship Names and History, National Maritime Museum, Greenwich

&

Danske og Norske Søheltes Bedrifter fra år 1797 til 1813, af J. P. With, København 1819

&

Den Dansk-norske Sømagts Historie 1700-1814, af H. G. Garde, forlaget J. H. Schubothes Boghandling, København, 1852

&

Flåden gennem 450 år, redigeret af R. Steen Steensen, Martins Forlag, 2. udgave, København, 1970 (ISBN87-566-0009-7)

&

HMS AFRICAs logbog, 18.10-1.11 1808, ADM 1852, Public Records Office, London

&

Naval Chronicle XX, London 1908

&

Naval History of Great Britain, Vol. V, by William James, London 1847

&

Naval Wars in the Baltic, af R. C. Andersson, London 1910

&

Søetaten, Admiralitetet, Indkomne sager 1808:

Nr. 2002 - J. C. Krieger indberetning om kampen med det engelske linieskib

Nr. 2005 - Kaas rapport fra Kjøge

Nr. 2010 - Liste over Faldne og Saarede

Nr. 2016 - Kaas rapport 22.10

Rigsarkivet, København

&

Søkrigen i de Dansk-Norske Farvande 1807-14 af C. F. Wandel, København 1915

44Der henvises også til Maritim Bibliografi