Du er her: 4Historien4Flåden 1914-19184Flåden under 1. verdenskrig

Flåden under 1. verdenskrig (1914-1918):

En veludrustet flåde
og et godt trænet personel sikrede Danmarks neutralitet

For første gang i mere end et hundrede år var Danmark velforberedt, både politisk, materielt og personelt, da den 1. verdenskrig brød ud i 1914

Danmark slap igennem 1. verdenskrig uden de store skrammer; dette var ikke baseret på passivitet, men snarere en aktiv neutralitetspolitik, der satte kraft bag ordene.

Men det blev også den periode, hvor Danmark og den danske flåde definitivt sagde farvel til De dansk Vestindiske øer.

Kystforsvarskibet HERLUF TROLLE indgik i Sikringsstyrken
under det meste af verdenskrigen 1914-1918.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Af Johnny E. Balsved

Kongeriget Danmark i 1914. (Kort fra: Historiecenter Dybbøl Bankes arkiv)

Ved 1. Verdenskrigs udbrud i 1914 var den danske flåde ikke kun talstærk, men det var også en ganske moderne flåde tilpasset de danske forhold. Men også personellets uddannelse var i top efter flere års omfattende eskadreøvelser. Det var således en veludrustet flåde, der var klar til at beskytte Danmarks neutralitet. Men når man i dag vurderer Danmarks situa-tion ved krigsudbruddet i 1914, er det vigtigt at erindre sig, at det var et ganske anderledes og mindre land, end det vi kender i dag. Sønderjylland, dvs. hertugdømmet Slesvig, samt hertugdømmerne Holsten og Lauenborg havde jo efter krigen 1864 været en del af det tyske rige. Danmark havde således en territorial farvands-grænse til Tyskland i Lillebælt. Tusinder af unge danske mænd bosat syd for Kongeågrænsen blev ligeledes tvunget til at deltage i den 1. verdenskrig på tysk side.

Sikringsstyrken etableres

Efter at Østrig-Ungarn 28. juli 1914 havde erklæret Serbien krig, udviklede tingene sig meget hurtigt på den storpolitiske arena.

I Danmark havde Øvelseseskadren været udrustet det meste af somme-ren, som det havde været tilfældet gennem de senere år. Hovedparten af den danske flådes kampenheder var derfor allerede udrustet ved krigs-udbruddet.

Umiddelbart efter krigsudbruddet blev Øvelseseskadren beordret til Sundet.

31. juli 1914 kl. 2130 gav Regeringen et skriftligt direktiv til flådens etablering af en Sikringsstyrke.

Herefter overtog den kommanderende admiral, viceadmiral O. J. Kofoed-Hansen overkommandoen over det udrustede flådemateriel, mens ansva-ret for forsvaret af København fra søsiden blev pålagt chefen for Den Fly-dende Defension, kontreadmiral A. F. Mazanti Evers.

Efter at skibene i løbet af den næste formiddag havde modtaget forsynin-ger på Holmen, var hovedparten af skibene, 23 timer efter ordren om etab-lering af Sikringsstyrken blev udgivet, klar til at indgå i den nyetablerede Farvandseskadre.

	Viceadmiral O. J. Kofoed-Hansen overtog det samlede ansvar for Flåden, medens...
	Kontreadmiral A. F. Mazanti Evers blev ansvarlig for Københavns søforsvar

Farvandseskadren samles i løbet af aftenen, 1. august, i Sundet lige syd for Drogden.

De skibe, der havde ligget på Holmen på 24 timers varsel var klar til af-gang 2. august.

Hele Farvandseskadren var herefter på plads i Sundet 5. august 1914.

Danmark neutralt

Samtidigt med, at Flådens Sikringsstyrke var under klargøring 1. august, udsendtes en erklæring til alle nationer om, at Danmark ville forholde sig fuldstændigt neutral under krigen mellem Østrig-Ungarn og Serbien.

4. august udsendte Danmark en tilsvarende erklæring i anledning af krigs-erklæringerne mellem Tyskland og Rusland samt Tyskland og Frankrig.

Senere samme dag besvarede Tyskland et engelsk ultimatum om kræn-kelsen af Belgiens neutralitet, hvorefter England erklærede Tyskland krig.

1. verdenskrig var nu en realitet.

Den danske regering var fast besluttet på at håndhæve Danmarks neutra-litet.

Mineudlægning

Tidligt om morgenen 5. august 1914 rapporteres det, at tyske skibe var i færd med mineudlægning i den sydlige del af Langelandsbæltet.

Tidligt om morgenen 5. august 1914 rapporteres det, at tyske skibe var i færd med mineudlægning i den sydlige del af Langelandsbæltet.
(Tegning fra Orlogsmuseets arkiv)

Samme morgen blev der fra tyske side rejst et mundtligt krav om, at Dan-mark iværksætte en spærring af Storebælt, dvs. mineudlægning.

I stedet for blot at imødekomme det tyske ønske, besluttede et hastigt indkaldt statsråd allerede samme dag, hvor i også deltog den kommanderende admiral, viceadmiral O. J. Kofoed-Hansen, at udlægge miner i både Øresund, Storebælt og den danske del af Lillebælt. Forsvarsministeren gav efterfølgende ordre til at iværksætte mineringen af de danske stræder, og udenrigsministeren meddelte personligt følgende til den tyske og engelske gesandt: "For at hævde Neutraliteten og holde de militære Operationer borte fra de danske Farvande og Kyster og for at bevare Forbindelsen mellem de forskellige Dele af Landet har den danske Regering besluttet at spærre danske territoriale Farvande i Sundet og Store og Lille Bælt med Miner."

Minespærringer i Øresund og Køge Bugt.

Flådens opgave

Efter beslutningen om minespærring af de danske stræder stod Flåden over for en svær opgave, dels bevogtningen af den danske neutralitet og imø-degåelse af angreb på dansk territorium, men samtidigt et eventuelt for-svar af de udlagte minespærringer.

Den enkelte eskadre var normalt sammensat af mindst et kystforsvarsskib som flagskib, 1-2 krydsere og et antal torpedobåde og undervandsbåde samt nogle støtte-skibe, her ses kystforsvarskibet OLFERT FISCHER med krydseren HEJMDAL bagved.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Strategisk var de stillede opgaver i direkte modstrid med hinanden, i det neutralitetsbevogtningen krævede en spredning af styrkerne, mens forsva-ret af minespærringerne og imødegåelse af et eventuelt angreb krævede en koncentration af styrkerne.

Løsningen blev, at Farvandseskadren blev opdelt i en 1. Eskadre, der skulle have station i Sundet, en 2. Eskadre, der havde station i Storebælt, mens et mindre antal skibe fik station i Lillebælt og Smålandsfarvandet.

Den enkelte eskadre var normalt sammensat af mindst et kystforsvarsskib som flagskib, 1-2 krydsere, 6-9 torpedobåde og 3-4 undervandsbåde samt nogle støtteskibe, hertil kom Den Flydende Defension på Københavns Red, der rådede over 4 kanonbåde eller inspektionsskibe og 12-15 ældre torpedo- og patruljebåde samt et antal støtteskibe.

Desuden var der under hele verdenskrigen fast udstationeret et stations-/ inspektionsskib ved Skagen, Jyllands vestkyst (Esbjerg), Færøerne, Island og De dansk Vestindiske Øer.

Vore lange kyststrækninger blev i mange perioder dog kun sporadisk be-vogtet.

Neutralitetskrænkelser

De krigsførende parter forsøgte gennem hele verdenskrigen at respektere Danmarks neutralitet, men der blev alligevel rapporteret om i alt 164 neu-tralitetskrænkelser.

Den mest blodige neutralitetskrænkelse fandt sted 19. august 1915, da den engelske undervandsbåd E.13, der aftenen i forvejen var strandet ved sydspidsen af Saltholm i Øresund, blev angrebet af en tysk torpedobåd inden for dansk territorialfarvand.

Den forladte og ødelagte engelske ubåd E.13 på grund ved Saltholm
efter det tyske angreb 19. august 1915
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

På trods af, at danske skibe var i området, angreb og ødelagde den tyske torpedobåd den strandede engelske ubåd.

Et angreb der kostede 15 engelske ubådsfolk livet.

En af de mere fredelige neutralitetskrænkelser skete i november 1916, da en tysk ubåd strandede på grund af maskinskade ud for Vrist lige syd for Harboøre på den jyske vestkyst.

Et dansk orlogsskib blev beordret til stedet for at bevogte ubåden og håndhæve dansk neutralitet. Det blev dog en let opgave. Da den tyske ubådschef erfarede, at de ikke kunne bringe ubåden flot, valgte de at sprænge skibet.

Senere viste det sig, at den strandede og nu sprængte tyske ubåd var den ubåd, U 20, der i maj 1915 havde sænket det engelske passagerskib LUSITANIA.

En sænkning der senere var stærkt medvirkende til at bringe USA ind i krigen.

Chefen for DYKKEREN, premierløjtnant S. Aa. Christiansen omkom ved ulykken

DYKKERENs forlis 9. oktober 1916 blev Flåden ramt af en ulykke, da undervandsbåden DYKKEREN under en ru-tinedykning i Sundet ud for Tårbæk, blev påsej-let af et norsk fragtskib og sank. Det lykkedes at redde besætningen, med und-tagelse af chefen, premierløjtnant Svend Aage Christiansen, der omkom i ubådens tårn under udslusning af de første 3 mand. En halv snes timer senere lykkedes det at red-de de øvrige 5 mand af besætningen, da et af Svitzers bjergningsfartøjer fik hævet ubådens stævn op til overfladen. DYKKEREN blev hævet et par dage senere og bragt ind til Orlogsværftet. Ubåden blev dog udrangeret, da det skønne-des, at en reparation ville blive for kostbar i forhold til bådens værdi.

De Vestindiske Øer

I efteråret 1915 blev krydseren VALKYRIEN , under kommando af kom-mandør Henri Konow, sendt til de Dansk Vestindiske Øer som stationsskib.

Der var flere gange gennem de seneste 50 år blevet ført forhandlinger med USA om salget af øerne. Under verdenskrigen blev amerikanerne stærkt påvirket af muligheden for, at tyskerne ville forsøge at overtage de danske øer, hvor tyske firmaer havde væsentlige økonomiske interesser.

Ved en vejledende folkeafstemning i Danmark havde der været flertal for at sælge øerne til USA, forhandlingerne var nu faldet på plads, og det beslut-tedes at VALKYRIEN skulle forblive ved Vestindien indtil overdragelsen, samtidigt blev chefen, kommandør Henri Konow, indsat som midlertidig guvernør.

Krydseren VALKYRIEN som stationsskib ved de Vestindiske Øer
under 1. verdenskrig.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

31. marts 1917 blev Dannebrog officielt strøget på kasernepladsen i Char-lotte Amalie på Sankt Thomas og De dansk Vestindiske øer, Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan overdroges til USA, efter at have været i dansk besiddelse siden 1666.

Da krydseren VALKYRIEN den efterfølgende dag indledte togtet tilbage til København, vajede der et fremmed flag over det samfund, der gennem 245 år havde været den vestlige grænse for den danske flådes tjeneste.

Våbenstilstand

Straks efter indgåelsen af våbenstilstanden 11. november 1918 traf rege-ringen umiddelbart foranstaltninger til genoprettelse af normale trafikfor-hold i de danske farvande.

Samme dag, som våbenstilstanden var en kendsgerning, påbegyndtes op-tagningen af vore minespærringer, ligesom de spærrede farvandsafsnit åb-nedes og fyrene tændtes igen.

Sikringsstyrken reduceres også efterhånden, således at der ved udgangen af 1918 foruden nogle mindre fartøjer, der var stationeret rundt i de danske farvande, kun var udrustet en vintereskadre med kystforsvarsskibet HERLUF TROLLE, krydseren HEJMDAL og nogle torpedobåde m.fl.

Krigen krævede dog stadig ofre

Mineeftersøgningen og afvisningsfartøjer ved de tyske minespærringer krævede dog stadig en del materiel.

14. december 1918, mere end en måned efter våbenstilstanden var ind-ledt, blev 3 danske marinere dræbt og 8 såredes, da torpedobåden SVÆRDFISKEN løb på en tysk mine ved Albuen i Storebælt.

Torpedobåden SVÆRDFISKEN ses her på Holmen med bortsprængt agterskib
efter mineulykken i Storebælt 14. december 1918.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Situationen krævede også, at det blev ført et skærpet tilsyn med fremmede fartøjers sejlads i de danske farvande.

Det var navnlig skibe tilhørende den nye sovjetiske republik, der krævede særlig årvågenhed, men også urolighederne i Tyskland og en udstrakt invasion af russiske krigsfanger, der flygtede fra Sønderjylland til Ærø og sydvestkysten af Fyn, lagde beslag på torpedo- og undervandsbåde til patruljetjeneste i Lillebælt.

Denne patruljetjeneste måtte opretholdes i lang tid efter at Sikringsstyrken formelt ophørte 31. mart 1919 kl. 1200.

Sønderjyderne hentes hjem For en del af flåden var krigen dog ikke endelig afsluttet ved ophævelsen af Sikringsstyrken. Krydseren VALKYRIEN, der i sommeren 1919 var udrustet som kadetskib, blev i juli måned sendt til Ægypten og Malta for at afhente løsgivne sønderjyske krigsfanger, danske sønderjyder, der tvunget havde forrettet tjeneste i den tyske hær under verdenskrigen. Det lykkedes for krydseren, der blandt sine unge kadetter bl.a. kunne mønstre kronprins Frederik, den senere admiral, Kong Frederik IX, at retur-nere til Danmark i september med i alt 160 danske sønderjyder om bord. Allerede i oktober 1920 blev VALKYRIEN igen sendt ud; denne gang til Holland, Belgien og Frankrig for atter at hjemføre løsladte sønder-jyske krigsfanger, i alt 135 sønderjyder kom ombord.

Kong Frederik IX var som ung kadet i 1919 med til at hente sønderjyske krigsfanger tilbage til Danmark.

^{|Til toppen}

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 30. januar 2003

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger