US/English Version:

Du er her: 4SøværnsNyt4Nyhedsarkiv 20074CHRISTIAN VII eller ODIN?

Redigeret og
designet af:

CHRISTIAN VII eller ODIN?:

Krigsbytte retur eller blot en venlig gestus?

Den gik klokkerent ind, men tilsyneladende eksisterer der absolut intet bevis for, at "krigsbyttet" overhovedet stammer fra linieskibet CHRISTIAN VII!

"Krigsbyttet", skibsklokken med monogrammet C7

"Krigsbyttet", skibsklokken med monogrammet C7, der angiveligt skulle stamme fra linieskibet CHRISTIAN VII, men formentlig er ældre.
(Foto: Johnny Balsved)

Af Johnny E. Balsved

Den gik klokkerent ind, refereret i flere dagblade og fra officielt hold i Søværnet, men tilsyneladende eksisterer der absolut intet bevis for, at "krigsbyttet" overhovedet stammer fra linieskibet CHRISTIAN VII!

Lige som meget taler for, at denne skibsklokke formentlig er fra et andet dansk linieskib, nemlig linieskibet ODIN.

Scenariet var storslået

Lørdag åbnede Orlogsmuseet sin store særudstilling omkring Københavns bombardement og flådens ran i 1807 i overværelse af HkH Prins Joachim, den britiske ambassadør David Frost, kulturminister Brian Mikkelsen, adskillige admiraler og flere hundrede andre indbudte gæster.

Scenariet var storslået, og de indbudte gæster blev mødt af musik af Royal Marines Band Scotland og en skinnende septembersol ved Christianshavns Kanal.
Indenfor i Orlogsmuseets hyggelige gård stod soldater fra Danmark, Norge og England i uniformer fra 1800-tallet.
Ifølge Søværnets operative Kommando (SOK) var det en historisk begivenhed, der udspillede sig i Orlogsmuseets gård.

For første gang nogensinde fik Danmark tilbageleveret et krigsbytte.

Chefen for SOK, kontreadmiral Nils Wang modtog "krigsbyttet" på Søværnets vegne, en skibsklokke, som det påstås stammer fra det dan-ske skib linieskib CHRISTIAN VII.

Skibet og klokken blev stjålet for 200 år siden, da briterne tog hele den danske flåde. Indtil nu har skibs-klokken hængt på et marinehospital i byen Haslar i England.

Ej krigsbytte men blot gave
Nu er det vel ikke uberettiget at påstå, at der egentlig ikke var tale om, at et eventuelt "krigsbytte" blev tilbageleveret, men snarere om at den britiske flåde, Royal Navy, i anledning af 200 året for bombar-dementet og flådens ran forærede en gave til Søværnet.
Det var ikke den britiske regering, der gav den danske regering noget tilbage, eller en eventuel beklagelse af det famøse terrorbombardement af den københavnske civilbefolkning tilbage i septemberdagene i 1807.
Der var således blot tale om en gestus mellem to gode allierede!
Chefen for SOK lod da også forstå, at skibsklokken skulle finde sin frem-tidige endelige placering på Holmen, medens direktøren for Statens For-svarshistoriske Museum, Ole Frantzen, mente at klokken skulle befinde sig på Orlogsmuseet.
Fast ligger det dog, at klokken vil være at finde i den store særudstilling på Orlogsmuseet frem til slutningen af næste år.
Klokkens oprindelse
Skulle talerne vække tvivl omkring skibsklokkens fremtidige placering, så er det lige så usikkert, hvor klok-ken stammer fra, udover den natur-ligvis er dansk.

Royal Marines Band Scotland

Royal Marines Band Scotland.
(Foto: Johnny Balsved)

HkH Prins Joachim, den britiske ambassadør, admiraler og indbudte gæster overværede åbningen

HkH Prins Joachim, den britiske ambassadør, kulturminister, admiraler og indbudte gæster overværede åbningen.
(Foto: Johnny Balsved)

Chefen for SOK, kontreadmiral Nils Wang takker den britiske viceadmiral Paul Boissier for skibsklokken

Chefen for SOK, kontreadmiral Nils Wang takker den britiske viceadmiral Paul Boissier for skibsklokken.
(Foto: Johnny Balsved)

Museumsinspektør Jakob Seerup viser den engelske delegation rundt i udstillingen.

Museumsinspektør Jakob Seerup viser den engelske delegation rundt i udstillingen.
(Foto: Johnny Balsved)

Ifølge britiske kilder, og gengivet her i landet, så stammer klokken fra det danske linieskib CHRISTIAN VII, der blev søsat i 1803, og var ét af de mange skibe, som forlod Danmark i forbindelse med englændernes ran af den danske flåde.

Men ifølge navalhistory.dk's kilder er det særdeles tvivlsom om dette er korrekt!

Klokken har inskriptionen "H. C. Gamst - Kiøbenhavn - 1790" støbt på selve klokken, og det er vel næppe sandsynligt, at man støber en skibsklokke mere end 10 år før man beslutter sig for at bygge selve skibet!

Når klokken har det kongelige monogram "C7" er det ganske almindeligt, idet det indtil slutningen af 1800-tallet var helt almindeligt, at skibsklok-ker udelukkende bar den regerende monarks monogram og ikke skibets navn.

CHRISTIAN VII eller ODIN

Da klokken således er støbt allerede i 1790, må det formodes at være til et af de to orlogsskibe/linieskibe, der var under bygning i denne periode, og her kan der historisk kun være tale om ODIN eller NEPTUNUS.

Begge linieskibe blev taget af englænderne, men NEPTUNUS gik på grund på Tårbæk Rev, og blev efterfølgende brændt af englænderne, da de ikke kunne få den af grunden. Det virker nok ikke særlig sandsynligt, at man i den forbindelse har givet sig tid til at bjerge skibsklokken.

Det mest oplagte bud på skibsklokkens oprindelse må derfor naturligvis være linieskibet ODIN, der efter ankomsten til Portsmouth blev afrigget og udelukkende anvendt som fangeskib.

ODIN fik måske en knap så glorværdig tjeneste som den, der overgik CHRISTIAN VII i Royal Navy, men historiske kendsgerninger er vel ikke ikke til at komme uden om, selv om de skulle være lidt mindre pris-værdige.

Sikkerhedstjek

ODIN eller CHRISTIAN VII, er vel i bund og grund nok også mindre betydningsfuldt i forbindelse med "fejringen" af 200-året for dette nederlag.

Mere symbolsk var det måske, da chefen for SOK efter overdragelsen af klokken takkede og gav den britiske viceadmiral Paul Boissier en smuk huggert.

Huggerten var en af de mange, som ikke blev stjålet af den engelske flåde, men blev ladt tilbage i 1807, således at flåden fortsat havde noget at forsvare sig med.

Nu kunne én af disse huggerter leveres som gave til Royal Navy, og som kontreadmiral Nils Wang sluttede sin tale med at ønske viceadmiral Paul Boissier held og lykke til at få huggerten i gennem sikkerhedstjekket i Københavns lufthavn.

Chefen for SOK takkede efter overdragelsen af klokken og gav den britiske viceadmiral Paul Boissier en gammel dansk huggert.

Chefen for SOK takkede efter overdragelsen af klokken og gav den britiske viceadmiral Paul Boissier en gammel dansk huggert.
(Foto: Johnny Balsved)

^|^{Til toppen}

Relaterede historier:

41807 på Orlogsmuseet - 28/08/2007

4Englandskrigene 1801-1814 - 08/12/2003

4Flådens ran (1807) - 10/06/2005

^|^{Til toppen}

Kildehenvisninger:

"

Golden Days in Copenhagen

"

Orlogsmuseet - København

"

Søværnets operative Kommando, Århus.

&

Tidsskrift for Søværnet 1962

44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^|^{Til toppen}

SENESTE NYHEDER FRA SØVÆRNET:

10-03-2009:
Kuttere på forårsauktion

09-03-2009:
Skibsnavne offentliggjort

08-03-2009:
Biblioteksmystik

26-02-2009:
2. nye fregat køllægges

19-02-2009:
Kystradarprojekt forsinket

Flere Nyheder

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 3. september 2007