|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Du er her: 4SøværnsNyt4Nyhedsarkiv 20074CHRISTIAN VII eller ODIN? |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
CHRISTIAN VII eller ODIN?:Krigsbytte retur eller blot en venlig gestus?Den gik klokkerent ind, men tilsyneladende eksisterer der absolut intet bevis for, at "krigsbyttet" overhovedet stammer fra linieskibet CHRISTIAN VII!
"Krigsbyttet", skibsklokken med monogrammet C7, der angiveligt skulle
stamme fra linieskibet CHRISTIAN VII, men formentlig er ældre. Af Johnny E. Balsved Den gik klokkerent ind, refereret i flere dagblade og fra officielt hold i Søværnet, men tilsyneladende eksisterer der absolut intet bevis for, at "krigsbyttet" overhovedet stammer fra linieskibet CHRISTIAN VII! Lige som meget taler for, at denne skibsklokke formentlig er fra et andet dansk linieskib, nemlig linieskibet ODIN. Scenariet var storslået Lørdag åbnede Orlogsmuseet sin store særudstilling omkring Københavns bombardement og flådens ran i 1807 i overværelse af HkH Prins Joachim, den britiske ambassadør David Frost, kulturminister Brian Mikkelsen, adskillige admiraler og flere hundrede andre indbudte gæster.
Ifølge britiske kilder, og gengivet her i landet, så stammer klokken fra det danske linieskib CHRISTIAN VII, der blev søsat i 1803, og var ét af de mange skibe, som forlod Danmark i forbindelse med englændernes ran af den danske flåde. Men ifølge navalhistory.dk's kilder er det særdeles tvivlsom om dette er korrekt! Klokken har inskriptionen "H. C. Gamst - Kiøbenhavn - 1790" støbt på selve klokken, og det er vel næppe sandsynligt, at man støber en skibsklokke mere end 10 år før man beslutter sig for at bygge selve skibet! Når klokken har det kongelige monogram "C7" er det ganske almindeligt, idet det indtil slutningen af 1800-tallet var helt almindeligt, at skibsklok-ker udelukkende bar den regerende monarks monogram og ikke skibets navn. CHRISTIAN VII eller ODIN Da klokken således er støbt allerede i 1790, må det formodes at være til et af de to orlogsskibe/linieskibe, der var under bygning i denne periode, og her kan der historisk kun være tale om ODIN eller NEPTUNUS. Begge linieskibe blev taget af englænderne, men NEPTUNUS gik på grund på Tårbæk Rev, og blev efterfølgende brændt af englænderne, da de ikke kunne få den af grunden. Det virker nok ikke særlig sandsynligt, at man i den forbindelse har givet sig tid til at bjerge skibsklokken. Det mest oplagte bud på skibsklokkens oprindelse må derfor naturligvis være linieskibet ODIN, der efter ankomsten til Portsmouth blev afrigget og udelukkende anvendt som fangeskib. ODIN fik måske en knap så glorværdig tjeneste som den, der overgik CHRISTIAN VII i Royal Navy, men historiske kendsgerninger er vel ikke ikke til at komme uden om, selv om de skulle være lidt mindre pris-værdige. Sikkerhedstjek ODIN eller CHRISTIAN VII, er vel i bund og grund nok også mindre betydningsfuldt i forbindelse med "fejringen" af 200-året for dette nederlag. Mere symbolsk var det måske, da chefen for SOK efter overdragelsen af klokken takkede og gav den britiske viceadmiral Paul Boissier en smuk huggert. Huggerten var en af de mange, som ikke blev stjålet af den engelske flåde, men blev ladt tilbage i 1807, således at flåden fortsat havde noget at forsvare sig med. Nu kunne én af disse huggerter leveres som gave til Royal Navy, og som kontreadmiral Nils Wang sluttede sin tale med at ønske viceadmiral Paul Boissier held og lykke til at få huggerten i gennem sikkerhedstjekket i Københavns lufthavn.
Chefen for SOK takkede efter
overdragelsen af klokken og gav den britiske viceadmiral Paul Boissier en
gammel dansk huggert. Relaterede historier: 41807 på Orlogsmuseet - 28/08/2007 4Englandskrigene 1801-1814 - 08/12/2003 4Flådens ran (1807) - 10/06/2005
- Har du en idé til en historie, eller mener du
blot,
Kan
du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien, Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.
|
- |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Denne side er senest opdateret: - Denne side er oprindeligt udgivet: 3. september 2007 |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger |