Ubåden NARHVALEN eftersøges (1970):

Ubåden NARHVALEN

Ubåden NARHVALEN, der gav anledning til en af de
største eftersøgninger i Skagerrak i nyere tid
(Foto: Søværnet)

Admiralens brev
til de pårørende

Da kontakten til ubåden NARHVALEN forsvandt skabte det naturligvis bekymring i mange danske hjem

Chefen for Søværnets operative Kommando underrettede de pårørende i et personligt brev, der blev sendt fra Århus umiddelbart efter at kontakten med ubåden var blevet genetableret

Af Johnny E. Balsved

Allerede i løbet af natten havde Søværnets opera-tive Kommando, bl.a. med politiets hjælp, oriente-ret de pårørende til NARHVALENs besætningsmed-lemmer om, at der savnedes kontakt til ubåden.

Dette skete naturligvis ud fra ønsket om ikke at skabe unødig ængstelse, og for at de pårørende ikke skulle høre om eftersøgningen via morgen-aviserne eller radioavisen.

Alt vel om bord

Umiddelbart efter at kontakten med NARHVALEN var blevet genetableret og den storstilede eftersøg-ning kunne indstilles, efter at der var meldt alt vel ombord; valgte chefen for Søværnets operative Kommando, kontreadmiral O. Brink-Lund, umiddel-bart efter at udsende et personligt brev til de pårø-rende.

Her følger admiralens brev:

Kontreadmiral O. Brinck-Lund

Kontreadmiral
O. Brink-Lund,
Chef for Søværnets
operative Kommando

Chefen for Søværnets operative Kommando
Kontreadmiral O. Brinck-Lund
Europaplads 2, 8ooo Århus C

Dato: 10 september 1970

Til de pårørende til besætningen i undervandsbåden NARHVALEN.

Må jeg på denne måde først og fremmest beklage, at jeg fandt det nødvendigt at forstyrre Dem i nat og forurolige Dem med en med-delelse om, at undervandsbåden NARHVALEN eventuelt skulle være i vanskeligheder.

Da et "alt vel-signal" fra NARHVALEN ikke var modtaget til tiden, benyttede vi først og fremmest alle foreliggende muligheder for radioforbindelse til båden, og da vi efter 1 times forløb stadig ikke hav-de kunnet få forbindelse med den, begyndte vi en eftersøgning med de fartøjer, som var i nærheden samtidig med, at vi gjorde andre fartøjer klar til at træde til på et senere tidspunkt. Da båden muligvis kunne befinde sig på overfladen i bedste velgående, blot uden mulighed for af benytte sin radio, bad vi også den civile skibsfart i området om at hol-de udkig efter den. Da en sådan anmodning til skibsfarten udsendes over de civile radiostationer, blev pressen også opmærksom på sagen og begyndte at ringe til os for at få flere oplysninger. Hvis vi overhove-det kan, vil vi i en sådan situation altid helst underrette de pårørende til besætningsmedlemmer først, således at de undgår at få den første oplysning gennem radioen eller dagspressen. Selv om jeg naturligvis helst ville have undgået at forurolige Dem, syntes jeg alligevel, at det var bedst, at De blev informeret, når så mange andre havde fået kend-skab til sagen, og jeg håber, at De synes det samme.

På nuværende tidspunkt kan jeg ikke fortælle Dem, hvad der har været forkert med radioforbindelsen fra NARHVALEN, men jeg beder Dem om ikke nu at gøre Dem unødige bekymringer på bag-grund af det, som er sket i nat. For ca. 3 uger siden har jeg selv været ude med NARHVALEN en enkelt nat, og jeg havde der lejlighed til at gøre mig nærmere bekendt med båden og dens besætning, og da jeg selvfølgelig også tidligere har gået båden igennem og drøftet dens egenskaber med sagkyndige søofficerer og civilingeniører, er der for mig ingen tvivl om, at denne undervandsbåd er den bedste, vi nogen sinde har haft i Søværnet. Det var derfor også vores vurdering i nat, at undervandsbåden næppe var i virkelige vanskeligheder, og at der nok ville vise sig at være en forklarlig grund til det manglende signal. Det er imidlertid en fast regel også ved vore næsten daglige søred-ningsoperationer, at vi handler ud fra de foreliggende kendsgerninger og hellere sætter for meget i gang end for lidt. Jeg håber derfor også, at De er enig med mig på dette punkt, og at det kan berolige Dem at se, hvor hurtigt og hvor rigtigt alle har handlet på alarmeringen her-fra, og hvor beredvilligt assistance er blevet tilbudt også fra udlandet.

Jeg går ud fra, at De snart hører nærmere om nattens begiven-heder fra Deres pårørende ombord, og idet jeg endnu engang beklager det skete, sender jeg Dem hermed de venligste hilsner.

sign. O. Brinck-Lund

Kildehenvisninger:
&	Danske Søofficerer 1933-1982, udarbejdet af S. E. Pontoppidan og J. Teisen, Udgivet af Søe-Lieutenant-Selskabet, København, 1984
&	Flådens skibe og fartøjer 1945-1995, af Gunnar Olsen og Svenn Storgaard, Marinehistoriske skrifter, København 1998. (ISBN 87-87720-13-2)
44Der henvises også til Maritim Bibliografi