US/English Version:
Click here to join the US/English version...Click here to join the US/English version...  

 

 Du er her: 4Historien4Flåden 1945-19894Hjemtagelsen
 

 Historien

4Før 1801

41801-1814

41814-1848

41848-1864

41865-1913

41914-1918

41919-1939

41939-1945

41945-1989

4Efter 1989

4Oversigt

 SøværnsNyt

 Synspunkter

 Orlogsliv & Lune

 Billedserier

 Historiske Tidslinier

 Flaget

 Skibene

 Marineflyverne

 Våben/-systemer

 Officersmessen

 Uniformer mm.

 Flådens Ansigt

 Mindesmærker

 Bøger & Forskning

Redigeret og
designet af:

Johnny Balsved

 

Hjemtagelsen af tyske motortorpedobåde (1947):

Overtagelsen af tidligere tyske motortorpedobåde

I 1947-48 købte Søværnet 14 tidligere tyske Schnellboote, der skulle indgå som motortorpedobåde i flåden.
LOUGEN og LAALAND blev sendt til Bremerhafen for at hente fire af dem.

Daværende underkvartermester Jørgen Strange Lorenzen har overdraget Orlogsmuseet en beretning om hans deltagelse i dette togt.

Beretningen bringes her i en lettere bearbejdet udgave.

Af orlogskaptajn (pens.) Jørgen Strange Lorenzen &
    Søren Nørby, stud. mag.

Som led i genopbygningen af den danske flåde efter befrielsen i 1945 ind-købte søværnet i 1947-48 fjorten tidligere tyske motortorpedobåde af de amerikanske besættelsesstyrker i Tyskland.

Disse "Schnellboote" (af briterne kaldet E-boats) lå i Bremerhafen og skulle sammen med en mængde reservedele til bådene transporteres hjem til Holmen.

Mineskibene LOUGEN og LAALAND blev udvalgt til at sejle ned og hente fire af motortorpedobådene hjem.

Mineskibet LOUGEN

Mineskibet MF 4 LAALAND
(Foto: Jørgen S. Lorenzen)

Mineskibene blev udrustet i Korsør og gik derfra gennem Kielerkanalen til Bremerhafen. Undervejs måtte skibene lægge bi for natten ud for Weser-flodens munding.

Der var på dette tidspunkt stadig mange miner i farvandene omkring Tyskland, og det var derfor meget vigtigt at LOUGEN og LAALAND blev i den minestrøgne rute.

Ombord på LOUGEN havde Jørgen Strange Lorenzen vagten om natten, og han var meget i tvivl om, hvorvidt ankerkæden ville holde.

Han varskoede derfor vagtchefen, Søløjtnant Krarup, der inspicerede anker-kæden og meddelte at den nok skulle holde, samt at skibet ikke drev.

Kaptajnløjtnant E. V. Jørgensen
LOUGEN bro.
(Foto: Jørgen S. Lorenzen)

Chefen på broen

Da dagen gryede opdagede man dog at LOUGEN i løbet af natten faktisk var drevet tværs over den minestrøgne rute!

LOUGENs chef, kaptajnløjtnant E. V. Jørgensen blev meget vred og både Lorenzen og Krarup måtte forklare sig.

Der er ingen tvivl om at LOUGEN faktisk havde været i en meget farlig situation, der let kunne være gået galt.

Ankomsten til Bremerhafen

Bremerhafen var i 1947 stadig en totalt udbombet by, og synet af den gjorde stor indtryk på de danske skibes besætninger.

Fra havnen i Nordenham

I Nordenham ses her agten for LOUGEN et VICTORY-skib ved at laste giftgas.
Skibet var blevet beskadiget ved en minesprængning, og blev nu sænket i Skagerrak
(Foto: Jørgen S. Lorenzen)

Først skulle de to danske skibe til Nordenham og her laste reservedele til motortorpedobådene. Her kom LOUGEN og LAALAND til at ligge lige agten for en række handelsfartøjer, der var i gang med at laste giftgas.

Under Anden Verdenskrig havde Tyskland produceret en mængde giftgas, som heldigvis ikke havde fundet anvendelse på slagmarkerne.

Efter landets overgivelse var det nu de allieredes opgave at bortskaffe gassen, og det foregik ved at skibene efter endt lastning i konvoj afgik til Skagerrak, hvor de blev sænket på dybt vand.

Der ligger de den dag i dag.

S-Både

På S-bådenes broer var der en række små kors med navne og datoer for de tyskere, der under krigen var faldet ombord.
(Foto: Jørgen S. Lorenzen)

Efter endt lastning i Nordenham gik turen tilbage til Bremerhafen. Her tog de to danske mineskibe hver to motortorpedobåde på slæb. Til at holde øje med bugseringen blev der stationeret en dansker på hvert fartøj.

S-både på slæb

S-bådene slæbes ud af Bremerhafen.
Bådene lå dog ikke så tæt på hinanden i åben sø.

 
(Foto: Jørgen S. Lorenzen)

Turen fra Bremerhafen var i det store og hele udramatisk. Kun en enkelt gang tabte LOUGEN et af fartøjerne, og der måtte skydes en redningsline over til det drivende fartøj.

En line skydes over

Kvartermester Veslov skyder en line over til det drivende fartøj.
(Foto: Jørgen S. Lorenzen)

Alle skibene nåede dog velbeholdent frem til Holmen i København. Søværnet hentede efterfølgende de resterende motortorpedobåde, hvoraf de sidste fire ankom til Holmen den 20. juni 1948.

To S-både er her trukket helt op agten for LOUGEN, inden skibet går ind i Flådens Leje.
(Foto: Jørgen S. Lorenzen)

Der hales op...

Bådene, der var søsat i perioden 1941-1944, kom til at tjene den danske flåde i mange år, og den sidste udgik først i 1965.

Det danske søværn betalte amerikanerne i alt 212.500 kr. for de første ti både, men de skulle alle efterfølgende igennem en længere istandsættelse og modernisering, der kom til at koste ca. 1 mio. kr. pr. styk.

Dyrt, men bygning af nye enheder ville ifølge R. Steen Steensen havde kostet mere end det dobbelte.

Som følge af moderniseringen kom den første af motortorpedobådene først i tjeneste i 1949. Den sidste indgik i 1954.

Klassen fik senere navnet GLENTEN-klassen, og den blev i 50’erne brugt som forbillede for de på Orlogsværftet og Frederikssund Skibsværft byg-gede motortorpedobåde af FLYVEFISKEN-klassen.

 Motortorpedobåden S122

S 122 på Holmen. Denne båd blev brugt som reservedelslager
og indgik aldrig i flådens tal.
(Foto: Jørgen S. Lorenzen)

Kildehenvisninger:

&

Flådens skibe 1950, af R. Steen Steensen, Det Schønbergske Forlag, København, 1950

&

Flådens skibe og fartøjer 1945-1995, af Gunnar Olsen og Svenn Storgaard, Marinehistoriske skrifter,  København 1998 (ISBN 87-87720-13-2)

44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

|Til toppen

 

-

   

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 12. juli 2003

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger