US/English Version:

Du er her: 4Historien4Flåden 1945-19894Temahistorien

Redigeret og
designet af:

Flåden i perioden 1945-1989:

Søminegraven på Holmen 1945

Det var et sørgeligt syn der mødte, da Søværnet i Maj 1945 atter kunne tage Holmen i besiddelse. Søminegraven ses her fyldt med skibsvrag.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Efterkrigstiden blev stærkt præget af den kolde krigs paroler

Knapt var den 2. verdenskrig afsluttet før et nyt trussels-billede dukkede op. Verden blev nu delt op i øst og vest, og inden længe havde et jerntæppe sænket sig over Europa.

Berlin-murens fald og opløsningen af Sovjetunionen betød samtidigt en afslutning på den kolde krig, men inden da havde Danmark gennem mange årtier måttet gennemleve perioder med stærke internationale militære spændinger.

En virkelighed der ikke altid var synlig for den almindelige befolkning, men en periode der udstrakt grad kom til at præge de mange, der i denne periode skulle løse Søværnets opgaver.

Af Johnny E. Balsved

Umiddelbart efter afslutningen af den 2. verdenskrig måtte den danske flåde ligesom i 1807 bygges op fra grunden.

Den første større opgave der skulle løses, var den omfattende minerydning af de danske farvande, således at der igen kunne genoptages normal sej-lads mellem landsdelene.

For at løse denne opgave blev der lejet et stort antal minestrygere i Stor-britannien.

Fregatten HOLGER DANSKE, tidligere HMS MONNOW, af den engelske
RIVER-klasse, blev sammen med søsterskibet NIELS EBBESEN
nogle af de første større enheder der blev indkøbt til Søværnet i 1945.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Det var herudover vigtigt at få anskaffet skibe til genoptage håndhævelsen af suveræniteten og ikke mindst inspektionstjenesten ved Færøerne og Grønland.

I England blev desuden indkøbt en korvet, den senere THETIS og to fregat-ter, der blev navngivet HOLGER DANSKE og NIELS EBBESEN. Skibene skul-le primært indgå i inspektionstjenesten og de to sidste skulle desuden an-vendes i uddannelsen af nye elever.

Orlogsværftet begyndte også en renovering af flere af de ødelagte enheder der var blevet genfundet på Holmen, ligesom der påbegyndtes allerede planlagte nybygninger.

På 1-årsdagen for befrielsen, 4. maj 1946, kunne Orlogsværftet således søsætte den første af i alt seks nye torpedobåde af KRIEGER-klassen.

Udenrigsministe Gustav Rasmussen underskriver NATO traktaten

Danmarks udenrigsminister
Gustav Rasmussen underskriver NATO traktaten 4. april 1949
(Foto: NATO)

Danmark bliver fuldgyldigt medlem af FN og NATO

Allerede 24. oktober 1945 var Danmark indtrådt som medlem af De forenede Nationer, FN, der havde afløst det nu opløste Folkeforbund.

I årene umiddelbart efter besættelsen drøftedes endvidere forskellige forvarsam-arbejder, herunder også muligheden for at etablere et fælles nordisk forsvarssamar-bejde.

Planerne om et fælles nordisk forsvars-samarbejde kunne dog ikke realiseres.

I stedet valgte Danmark i 1949, sammen med Norge, at indtræde i Atlantpagten, bedre kendt som NATO, The North Atlantic Treaty Organization.

4. april 1949 underskrev udenrigsminister Gustav Rasmussen NATO-traktaten på Danmarks vegne.

Efter at traktaten var blevet ratificeret af de enkelte medlemslande indtrådte Danmark som fuldgyldigt medlem af NATO 24. august 1949.

Korvetten GALATHEAs jordomrejse

Selv om den storpolitiske spænding prægede verdenssituationen i årene umiddelbart efter 2. verdenskrigs afslutning, arbejdes der også med planer om videnskabelig jordomsejling.

Siden korvetten GALATHEA i 1845-47 og havundersøgelsesskibet DANA i slutningen af 1920 havde foretaget deres videnskabelige jordomsejlinger havde der været arbejdet med planer for en ny jordomspændende dybhavs-ekspedition.

Fregatten GALATHEA ses her under Sydney Harbor Bridge i Australien

Fregatten GALATHEA ses her under Sydney Harbor Bridge i Australien.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Med bl.a. støtte fra private fonde mfl. lykkedes det at skabe det økonomis-ke grundlag for en sådan ekspedition, og til brug for ekspeditionen anskaf-fedes den tidligere engelske sloop LEITH, ex FRIENDSHIP. I søværnet fik den navnet GALATHEA til minde om flådens hidtil eneste jordomsejler.

15. oktober 1950 afgik fregatten GALATHEA fra København på den jord-omspændende dybhavsekspedition. En ekspedition der skulle komme til at vare mere end halvandet år, og først afsluttedes, da GALATHEA ankom til København 29. juni 1952.

Ekspeditionen var en stor videnskabelig succes, der gav genlyd over store dele af verden.

FN i krig

Den sikkerhedspolitiske spænding skærpedes alvorligt, da Korea-krigen brød ud i 1950.
For søværnet betød det, at hensynet til beredskabet måtte gå forud for alle andre opgaver.
I Danmark foregik mange drøftelser om hvordan man kunne bidrage til denne FN-indsats, og i 1950 beslut-tedes det at udruste ØK's motorskib JUTLANDIA som hospitalsskib.
Under tre flag, FN-flaget, Røde Kors-flaget og Orlogsflaget udsendtes hos-pitalsskibet JUTLANDIA 23. januar 1951 på sit første af i alt tre togter un-der FN's Enhedskommando til Korea, med kommandør Kai Hammerich som ekspeditionschef.
Den succesrige ekspedition afslutte-des først ved hjemkomsten fra det 3. togt, 16. oktober 1953.

Hospitalsskibet JUTLANDIA ses her under sit tredje togt til Korea.
(Fotograf ukendt)

Minekatastrofe på Holmen

Kort efter vedtagelsen af forsvarslovene 1950-51 blev det besluttet at byg-ge de to kystforter STEVNSFORT og LANGELANDSFORT for dermed at for-bedre mulighederne for overvågning og dækning af de sydlige adgange til Øresund og Storebælt.

Det blev også besluttet at udbygge depotfaciliterne for at forbedre opbeva-ringsforholdene for ammunition, miner og torpedoer.

Det var midt i denne udbygning, at Søværnet 23. november 1951 blev ramt af en tragisk katastrofe, da 11 miner eksploderede i armeringsværkstedet på Kvintus på Holmen i København som følge af en opstået brand.

16 personer mister livet, hovedsageligt mandskab fra Københavns Brand-væsen og Falck. Ved eksplosionen blev næsten samtlige Søminevæsenets bygninger på Kvintus jævnet med jorden.

Amerikansk våbenhjælp

Flådens største svaghed i efterkrigsårene var manglen på større slagkraf-tige enheder.

Det var lykkedes for søværnet i årene 1952-53 at erhverve endnu et antal tyske motortorpedobåde, hvorved det lykkedes at komme op på 18 af de i alt planlagte 24 motortorpedobåde (GLENTEN-klassen).

Yderligere blev der i England aftalt lån af 3 eskorte jagere af HUNT-klassen, der fandtes velegnet til danske forhold. Skibene indgik efter fornøden mo-difikation i flåden under navnene ESBERN SNARE, ROLF KRAKE og VALDEMAR SEJR.

Rigtig gang i Søværnets genopbygning kom der dog først efter indgåelse af en dansk-amerikansk aftale om massiv våbenhjælp. Den vigtigste del af våbenhjælpen for Søværnets vedkommende bestod bl.a. af:

1 depotskib, HJÆLPEREN, der blev modtaget som den første våbenhjælp i 1953. De to minelæggere VINDHUNDEN og BESKYTTEREN, der lige som HJÆLPEREN var ombyggede landgangsfartøjer.

I perioden 1953-57 blev der yderligere modtaget økonomisk støtte til byg-ningen af 4 korvetter af TRITON-klassen, 6 motortorpedobåde af FLYVEFISKEN-klassen og 8 minestrygere af SUND-klassen.

Fiskeriinspektionstjenesten

Manglen på større enheder betød også, at bl.a. fiskeriinspektionstjenesten ved Grønland og Færøerne ikke havde det ønskelige omfang. For umiddel-bart at løse denne opgave anskaffedes allerede i 1947 et antal flyvebåde af typen CATALINA PBY-5A til Søværnet Flyvetjeneste fra USA .

I slutningen af 1950'erne var det efterhånden lykkedes at få det nødven-dige materiel til rådighed til en effektiv fiskeriinspektionstjeneste, hvilket også gav sig udslag i adskillige aktioner mod ulovligt fiskeri.

Den mest markante blev vel nok, da fregatten NIELS EBBESEN, chef kom-mandørkaptajn E. T. Sølling, under fiskeriinspektion ved Færøerne 29. maj 1961 anholdt den engelske trawler RED CRUSADER .

Da trawleren om morgenen 30. maj søger at slippe væk med et dansk pri-semandskab om bord, affyres fra NIELS EBBESEN først varselsskud og senere skarpe skud mod trawleren, der dog undslap til England. Det danske prisemandskab var forinden blevet frigivet.

Denne episode blev senere indføjet i folkeretten omkring vilkårene for magtanvendelse til søs.

Inspektionsskibet VÆDDEREN

Her ses inspektionsskibet VÆDDEREN med en ALOUETTE III helikopter på agterdækket.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

For yderligere at styrke suverænitetshåndhævelsen og fiskeriinspektionen ved Færøerne og Grønland leveredes 28. maj 1962 den første ALOUETTE III helikopter til Søværnets Flyvetjeneste.

Helikopterne skulle fremover anvendes i de nybyggede inspektionsskibe af HVIDBJØRNEN-klassen. Fra 1980 blev ALOUETTE helikopteren erstattet af den britisk byggede Westland LYNX helikopter.

Fri gennemsejlingsret men skærpet overvågenhed

En sovjetisk ubåd af WHISKY-klassen ses her fotograferet under passage af Storebælt

En sovjetisk ubåd af WHISKY-klassen ses her fotograferet under passage af Storebælt.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

I hele koldkrigsperioden var Danmark en af den sovjetiske flådes porte til det åbne farvand i bl.a. Nordsøen og Atlanterhavet.

Dette indebar en skærpet overvåg-ning fra dansk side foranlediget af bl.a. daglige gennemsejlinger af Warszawa-pagt fartøjer i danske farvande.

Adskillige gange kunne ikke mindst amerikanske besøgende spørge: "Hvordan kan I tillade, at sovjetiske skibe går så tæt på?"

Hertil kunne kunne kun svares, at der i Storebælt og Øresund er internatio-nal gennemsejlingsret!

De vedtagne regler tillod dog kun, at der maksimalt måtte opholde sig 6 Warszawa-pagt fartøjer i danske farvande.

Ubåde måtte kun endvidere kun pas-sere de danske stræder i uddykket tilstand.

Fra fredsmæssige øvelser til skærpet beredskab

Den intense overvågning og kraftige flådeaktivitet i danske farvande og ik-ke mindst Østersøen medførte ofte, at flådeenhederne ofte kom meget tæt på hinanden. Ikke sjældent førte dette til direkte skibskollisioner mellem NATO og Warszawa-pagt enheder.

Begge parter følte hinanden på tænderne, og afprøvede beredskabet! En mulig krig var så absolut en regulær trussel, og ikke blot noget der for adskillige fredsgrupper lå langt væk.

Ganske ofte sejlede også danske skibe rundt med skarpladte våben, ikke kun for at deltage i øvelsesskydningerne ved Sjællands Odde, men som en direkte trussel på grundlag af et forhøjet beredskab i de danske gennem-sejlingsfarvande.

Et sovjetisk handelsskib på vej til Cuba med missiler ombord

Et sovjetisk handelsskib på vej til Cuba med missiler ombord
er her fotograferet i 1962.

Med kort varsel måtte fredsmæssige øvelser afbrydes af forhøjet bered-skab, hvilket skete flere gange fx Ungarns-krisen/Suez-krisen (1956) Cuba-krisen (1962), Seks dages krigen (1967) og Foråret i Prag (1968).

Nye flådestationer

Siden flådens fødsel havde flådens hovedbase altid ligget i Købehavn.

I forbindelse med udbygningen af NATO's infrastruktur og forstærknings-muligheder og depotfaciliteter rejste behovet sig for etableringen af yder-ligere flådebaser på dansk territorium.

I slutningen af 1950'erne blev der derfor iværksat en bygning af nye base-områder ved Korsør og Frederikshavn. Den 2. maj 1960 blev Flådestation KORSØR taget i anvendelse, og otte måneder senere, 2. oktober 1962, kunne Flådestation FREDERIKSHAVN indvies.

Flåden havde nu fået yderligere basefaciliteter spredt ud over landet, selv-om Holmen stadig var hovedbasen.

NATO's stående styrke

Med henblik på at håndhæve suveræniteten og vise NATO's solidaritet op-rettedes NATO's stående flådestyrke i Atlanterhavet, STANAVFORLANT eller Standing Naval Force Atlantic, direkte underlagt chefen for Atlantområdet i Norfolk, Virginia, USA.

I 1970 indgik fregatten PEDER SKRAM som den første danske enhed i denne styrke, der normalt består af 6-8 destroyere eller fregatter, lejlig-hedsvis suppleret med ubåde, fra de NATO-lande der normalt opererer i Atlanterhavsområdet.

De danske fregatter og korvetter har på skift indgået i STANAVFORLANT

De danske fregatter og korvetter har på skift indgået i STANAVFORLANT.
Fra venstre se korvetten OLFERT FISCHER, fregatten PEDER SKRAM og korvetten NIELS JUEL.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Efterfølgende indgik også fregatten HERLUF TROLLE i STANAVFORLANT. Fra oktober 1972 til december 1972 indgik ubåden DELFINEN som den første ubåd nogensinde i NATOs stående Atlanterhavsstyrke.

Senere har andre danske ubåde deltaget, ligesom fregatterne senere blev erstattet i STANAVFORLANT af korvetterne af NIELS JUEL-klassen.

Missilæraen indledes

I midten af halvfjerdserne indledtes missilæraen i Søværnet, godt hundrede år efter skiftet fra forlade- til bagladekanoner.

I 1978 blev torpedomissilbåden NORBY således det første fartøj, der blev udrustet med HARPOON SSM-missiler. en standardbevæbning på missil-torpedobådene af WILLEMOES-klassen.

I forbindelse med en planlagt modernisering af fregatterne af PEDER SKRAM-klassen i 1979-80 blev disse også bevæbnet med HARPOON SSM-missiler, desuden blev fregatterne som de første danske enheder også bevæbnet med SEASPARROW SAM-missiler.

Indførelsen af missiler i Søværnet foregik dog ikke helt uden problemer, i det fregatten PEDER SKRAM 6. september 1982, under kommando af kommandørkaptajn Jens L. Winther, ved en fejl affyrede et HARPOON-missil.

Missilet ramte et sommerhusområde ved Lumsås. Ingen mennesker kom dog til skade ved uheldet. Men uheldet vakte stor bevågenhed ikke mindst i den danske presse.

Epilog

For mange kom Berlinmurens fald i november 1989 og opløsningen af det tidligere Sovjetunionen på mange måder til at markere afslutningen på den kolde krig.

Faktum er dog, at siden 1949 har Danmarks sikkerhedspolitik og hermed flådens opgaver således baseret sig på vort medlemskab af NATO, sådan var det under den kolde krig, og vil formentlig nok også være det i mange år fremover.

Flagbastionen med Dannebrog yderst til venstre i rundkredsen

Flagbastionen med Dannebrog yderst til venstre i rundkredsen,
og i forgrunden monumentet foran NATOs Hovedkvarter i Bruxelles.
(Foto: NATO)

Kildehenvisninger:

&

Flåden gennem 450 år, af Steen R. Steensen, Martins Forlag, 2. udgave, København, 1970 (ISBN 87-566-0009-7)

&

Flådestrategier og nordisk sikkerhedspolitik, bind I og II, Det Sikkerheds- og Nedrustningspolitiske udvalg, København 1986 (ISBN 87-503-6081-7)

44Der henvises også til Maritim Bibliografi