Du er her: 4Historien4Flåden 1939-19454Den danske Flotille

Den danske Flotille (1944-1945):

Søværnets kamp for friheden fortsatte i neutrale Sverige

29. august 1943 iværksatte Søværnet operation K N U, der indebar at de af flådens skibe, der ikke kunne undslippe til Sverige, skulle sænkes af egen besætning.

Det lykkedes for 13 af flådens fartøjer at undslippe til det neutrale Sve-rige, og her ventede der det næste års tid en meget omtumlet tilværelse, indtil etableringen af Den danske Flotille blev en realitet i september 1944.

Fra 5. maj 1945 varetog Den danske Flotille overskibningen af Den danske Brigade og dens materiel fra Helsingborg til Helsingør.

De danske enheder til kajs i Karlskrona.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Af viceadmiral S. Thostrup

Da den tyske besættelsesmagt 29. august 1943 gik i aktion for at afvæbne hærens og søværnets enheder, lykkedes det 13 af flådens fartøjer med en samlet bemanding på 100 mand at undslippe til svensk territorium, hvor de anløb Landskrona, Malmø og Trelleborg.

Det drejede sig om bevogtningsfartøjet HAVKATTEN og 9 bevogtningskut-tere (K3, K6, K8, K10, K11, K12, K13, K15 og K17), der alle hørte under kystbevogtningen i Sundet, - hvis chef orlogskaptajn J. H. J. Jegstrup og næstkommanderende, kaptajnløjtnant J. F. T. Lolle fulgte med K13 - samt minestrygerne MS 1 (camoufleret som fiskerfartøjet SORTE SARA), MS 7 og MS 9.

Tidligere var søværnets motorbåd FANDANGO bragt illegalt til Sverige.

Forlægning til Karlskrona

Et par døgn efter ankomsten blev de 14 danske fartøjer under svensk es-korte forlagt til Karlskrona Örlogsstation, hvor de blev modtaget med stor venlighed.

Chefen for Südkustens Marinedistrikt, kontreadmiral Gösta greve Ehrens-värd traf den fra dansk side højt værdsatte beslutning, at de danske far-tøjers ophold i Karlskrona i en periode på ca. 14 skulle betragtes som et forlænget flådebesøg - dvs. at fartøjerne og deres besætninger ikke skulle interneres.

Efter nærmere aftale skulle fartøjerne ved udløbet af 14-dages perioden oplægges og besætningerne meddeles tjenestefrihed med ret til at søge civilt arbejde.

14. september strøg fartøjerne kommando, og besætningerne afmønstrede med mødepligt, når og hvis genbemandingen blev aktuel.

Tilbage ved fartøjerne blev en lille tilsynsstyrke under HAVKATTENs chef, kaptajnløjtnant P. Würtz bistået af skibet maskinofficer, undermaskinmes-ter G. Kierkegaard.

Den danske Brigade oprettes

Sidst på året 1943 gav den svenske regering velvilligt tilladelse til opstilling af et dansk korps i Sverige beregnet til indsats i Danmark ved et tysk mili-tært sammenbrug.

Kommandørkaptajn F. H. Kjølsen, her som admiral, virkede som leder af Marineafdelingen.

Formelt skulle korpset betragtes som en politi-enhed, men reelt var der tale om en militær styrke, der senere fik betegnelsen Den Danske Brigade. Kommandoen over denne samt over de danske orlogsfartøjer i Karlskrona blev betroet generalmajor K. Knudtzon, der ledsaget af  nogle stabsofficerer allerede i november 1943 var sendt til Sverige. Han etablerede sit hovedkvarter i Stockholm. I hans stab virkede den tidligere stabschef ved Kystflåden, kommandørkaptajn F. H. Kjølsen først som sømilitær rådgiver og senere som chef for en marineafdeling i staben. Fra en spæd start voksede det danske korps gradvist til en styrke på knap 5.000 personer fordelt på 5 bataljoner og nogle støtteenheder.

I en til formålet bygget baraklejr "Sofielund" i Småland begyndte en inten-siv uddannelse i de tidlige februar dage 1944.

Men efterhånden som styrken voksede, blev der etableret yderligere 3 lej-re, dels ved Sätrabrunn og Hätunaholm i nærheden af Stockholm, dels ved Ronneby i Blekinge.

"Karlskrona-styrken"

I foråret 1944 blev det beslut-tet at indkalde de danske orlogsfartøjers besætninger til supplerende uddannelse i lej-ren ved Sätrabrunn. Dette per-sonel blev da organiseret som et kompagni og fik betegnel-sen "Karlskrona-styrken", med kaptajnløjtnant E. T. Sølling som chef. Dens uddannelse omfattede såvel maritime fag som en modificeret fodfolkstræning. Orlogsfartøjerne gennemgik i sommerens løb grundige efter-syn på Karlskrona Örlovsvarv, og derefter blev det besluttet at genbemande de danske enheder, ikke mindst under indtryk af krigens gang, der tydede på, at den lakkede mod afslutningen.

Arbejde på dækket af HAVKATTEN, uden på ses MS 9 (MANØ).

Flotillen oprettes

Dette skete 22. september 1944 og styrken blev formeret som Den danske Flotille under kommando af orlogskaptajn Jegstrup, som dog kort efter, da han sendtes på særlig mission til England, afløstes af kaptajnløjtnant Sølling, der fik midlertidig grad som orlogskaptajn.

Ved brigadestabens foranstaltning blev der anskaffet forskelligt udstyr til styrkelse af flotillens kampkraft.

HAVKATTEN fik udtaget sit dækstorpedoapparat og i stedet armeret med en 40 mm luftværnskanon, medens de uarmerede kuttere fik installeret maskinskyts.

Torpedobåden/bevogtningsfartøjet HAVKATTEN, her i svensk
camouflagebemaling, blev kommandoskib i Den danske Flotille.
(Foto: R. Steen Steensen)

Alle enheder fik monteret apparatur til udlægning af kunstig tåge, og der blev anskaffet en del minestrygningsgrej, bl.a. flydemagneter af dansk model med tilhørende kabler.

Endelig blev personellet rigeligt forsynet med håndvåben.

Øvelsesvirksomheden til søs genoptages

De svenske myndigheder gav tilladelse til, at flotillen kunne afholde øvel-ser inden for et anvist skærgårdsområde, og stillede brændstof til rådighed.

Nu og da deltog troppestyrker fra lejren ved Ronneby i indøvelsen af land-gangsoperationer, og til den slags øvelser benyttedes bl.a. nogle såkaldte overskibningsbåde forsynet med påhængsmotorer.

Disse fartøjer, der var udlånt fra et depot stillet til rådighed for brigaden, var lette rofartøjer beregnet til krydsning af søer og elve, hver med en patrulje på ca. 8 mand. Fartøjernes sødygtighed var begrænset, men de viste sig dog brugbare i kystfarvande selv med let sø.

Minestrygeren MS 1, eller SORTE SARA, i svensk camouflagebemaling,
under øvelsessejlads i den svenske skærgård.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Opfindsomheden ved flotillen førte til, at man ved hjælp af planker kunne sammenkoble to overskibningsbåde og derved danne en slags katamaran, som kunne bære en 37 mm fodfolkskanon med mandskab til landsætning på åben kyst.

Flotillen forstærkes

Da det viste sig ønskeligt, at flotillen fik en personelreserve til disposition, og da der var behov for maritimt uddannet personel til ledelse af ind- og udskibning af tropper samt til at varetage signaltjeneste, overførtes søværnspersonel fra brigadens landstyrker til flotillen.

Det blev organiseret i et marinekommando bestående af en søtransport-sektion og en basisstyrke.

Med henblik på at dække brigadens tonnagebehov blev der truffet aftale med svenske myndigheder om udpegning af 8 oplagte passager- og laste-skibe. Disse skulle hurtigt kunne erhverves af brigaden og siden tilbagesælges til ejerne. Udviklingen formede sig imidlertid sådan, at der ikke blev brug for disse transportskibe. Under kommandør F. C. S. Bangsbøll var der allerede tidligt etableret en illegal transporttjeneste i Sund-området, der ligesom andre illegale transportorgani-sationer beskæftigede sig med overførelse af perso-nel og materiel mellem Danmark og Sverige. Der blev truffet aftale med Bangsbøll om, at hans fartøjer ved alarmering ville være til rådighed for bri-gaden som en hjælpeflotille. Man regnede med, at denne på kort tid kunne mønstre en halv snes skon-nerter og lign. samt 20-25 fiskekuttere og motor-både.

Kommandør Bangsbøll havde allerede etableret en illegal transport-tjeneste mellem Danmark og Sverige.

Yderligere forstærkninger til flotillen

I løbet af 1944 lykkedes det under sejlads i Sundet DSB's isbrydere MJØLNER og HOLGER DANSKE samt motorfærgen STOREBÆLT at undslippe til Sverige. De fik status som orlogsskibe og stod til rådighed for brigaden - STOREBÆLT som logiskib for flotillen.

Færgen STOREBÆLT, bemærk de danske flag på skibssiden, og navnet DANMARK. Det var for klart og tydeligt at markere at skibet var dansk og ikke tysk, og derved minimere risikoen for angreb fra allierede skibe og fly.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Også Fyr- og Vagervæsenets skibe ARGUS og LØVENØRN samt lodsdam-peren SKAGEN slap illegalt til Sverige og blev tilsluttet brigaden.

Endvidere lykkedes det 9. april 1945 ledelsen af Em. Z. Svitzers Bjergnings-Entreprise under direktør, orlogskaptajn H. Kiær at bringe 15 bugser- og bjergningsfartøjer, 2 løftepontoner og 1 lægter samt S/S RØSNÆS (A/S Dansk-Fransk Dampskibsselskab) til Sverige.

Orlogskaptajn Kiær stillede sig med disse skibe til rådighed for brigaden, hvis søtransportkapacitet dermed var tilstrækkelig.

Skærpet beredskab

I april 1945 var det tydeligt, at krigens afslutning var nær, og brigadens landstyrker blev sat i beredskab og koncentreret i kantonnement ved Häckeberga ca. 30 km øst for Malmø.

Under navnet DANFORCE var brigaden blevet tilknyttet de allierede styrker, og midt i måneden kunne en repræsentant - den engelske generalmajor Dewing fra SHAEF (Supreme Headquarters Allied Expeditionary Forces) aflægge orienteringsbesøg ved styrkerne.

Man så da, at en engelsk general som repræsentant for en amerikansk øverstkommanderende inspicerede kampklare danske tropper på neutral svensk grund.

Også flotillen blev klargjort med fulde beholdninger, og natten mellem 30. april og 1. maj afgik den fra sit lange ophold i Karlskrona. Hen på eftermid-dagen 1. maj anløb den Malmø, hvortil også MJØLNER og HOLGER DANSKE samt størstedelen af Hjælpe- og Svitzerflotillerne blev forlagt.

Samtidigt etablerede general Knudtzon et fremskudt hovedkvarter i Malmø, og dette arbejdede hektisk sammen med en forbindelsesgruppe fra den svenske marinestab og med lokale myndigheder på at koordinere og kon-trollere alle aktiviteter forud for den kommende overskibning.

Tyskerne kapitulerer

Der var udarbejdet alternative planer for overskibningen, men det stod efterhånden klart, at et tysk sammenbrud var nært forestående.

Interessen samlede sig da om en overskibning fra Helsingborg til Helsingør, hvor afstanden var kortest, havnefaciliteter tilfredsstillende og mulighed for udnyttelse af færgeforbindelsen tilstede.

Under et planlægningsmøde 4. maj indløb meddelelsen fra BBC om de tyske styrkers kapitulation, og alle skibe gik på kort varsel.

Ved midnatstid indløb ordre til afgang og til at være klar til indskibning af brigaden i Helsingborg.

Chefen for brigadens marineafdeling, kommandørkaptajn Kjølsen, der i løbet af aftenen var ankommet til Malmø, gik ombord i MJØLNER, der var valgt som kommandoskib.

Efter en sidste justering af planerne som følge af, at DSB færgen SVEA også var til rådighed, begyndte indskibningen i løbet af morgenstunden.

Brigaden går i land i Helsingør 5. maj 1945.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Brigaden overføres

Lidt før kl. 1000, 5. maj 1945 afgik Den danske Flotille mod Helsingør med en fortrop af brigaden om bord, der uden modstand landsattes til sikring af et havneområde og etablering af kontakt med den lokale modstands-bevægelse.

Derefter fulgte SVEA og 2 skonnerter med en bataljon, hvorpå øvrige enheder overførtes i hurtigt tempo.

Alle transporter blev eskorteret til midtfarvandslinien af svenske orlogs-fartøjer, som desuden holdt gående på patrulje i farvandets svenske del.

Hen på eftermiddagen 5. maj var hele troppestyrken overført, og ved mid-dagstid den følgende dag var samtlige køretøjer og forsyninger landsat, hvorefter brigaden kunne rykke mod København.

Overførelse af yderligere materiel til udrustning af nyopstillede styrker i Danmark blev kortvarigt forsinket på grund af livligt skyderi i Helsingørs havneområde 6. maj om eftermiddagen.

Skyderiet skyldtes øjensynligt misforståelser og døde hen efter en times tid, men to tyske militærpersoner blev dræbt og en dansk kadet såret under affæren.

Brigaden mønstres efter ankomsten til Helsingør, til venstre i billedet ses Helsingørs borgmester H. P. Christensen.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Operationen fuldført

Materieltransporterne genoptoges den følgende dag, og samme dag blev Den danske Flotille afleveret til Søværnskommandoen, som atter var trådt i funktion.

DSB-skibene blev frigivet 8. maj, medens Svitzer- og Hjælpeflotillernes enheder blev afgivet til respektive ejere efter endt losning.

Overskibningen af brigadens ca. 5.000 mand og dens talrige køretøjer samt store mængder ammunition og andet materiel blev vellykket gen-nemført på dansk køl i skibe fra flåden, DSB, handels- og fiskeflåden samt fra Svitzer og Det forenede Bugserselskab i et godt samarbejde.

Men operationen var kun mulig med Sveriges storsindede og velvillige støtte.

Efter 8. maj kunne brigadens marineafdeling træde i afvikling, og dermed sluttede et ejendommeligt afsnit i søværnets historie - og et ny kunne begynde i et frit Danmark.

Epilog (red.)

Den danske Flotille med bevogtningsfartøjet HAVKATTEN i spidsen
ankommer til København 11. maj 1945.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

11. maj 1945 kunne Den danske Flotille anløbe Københavns havn, med bevogtningsfartøjet HAVKATTEN i spidsen, og markerede hermed afslut-ningen på flådens indsats under 2. verdenskrig, og hermed også afslutnin-gen på "Den danske Flotille".

De oprindeligt 13 skibe fra den danske flåde der var undsluppet til Sverige i dagene efter 29. august 1943 kunne nu atter genindtræde i det danske søværn, medens de øvrige "civile" skibe i flotillen vendte tilbage til deres oprindelige ejere.

Kontreadmiral R. V. Holt, Royal Navy og viceadmiral A. H. Vedel inspicerer paraden opstillet på Holmen af besætningen fra Den danske Flotille 11. maj 1945.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Forfatteren, viceadmiral S. Thostrup, sluttede sin aktive søffi-cerskarriere som chef for søværnet. I løbet af sin karriere gjorde forfatteren bl.a. tjeneste fra 1944-1945 i marineafdelingen i Den danske Brigade i Sverige, herunder august-december 1944 tjenestegørende i den sven-ske krydser FYLGIA i skoledeling for kadetter og på patrulje i Østersøen.

^{|Til toppen} -

^{|Til toppen}

-

Denne side er senest opdateret: 23. marts 2005

Denne side er oprindeligt udgivet: 27. juli 2003

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger