Flåden under 2. verdenskrig 1939-1945:

Holmen set få dage efter flådens sænkning
(Foto: Orlogsmuseet)

Tiden efter
flådens sænkning

I dagene efter 29. august 1943 overtog tyskerne driften af Holmen og Orlogsværftet, og påbegyndte samtidigt hævningen af de sænkede flådeenheder

Samtidigt med at danskerne nægter at deltage i hævningen af de sænkede skibe lykkes det at ødelægge de opmagasinerede fly fra Marinens Flyvevæsen.

Tysk flydekran får hævet de fleste af de danske enheder, hvoraf 15 enheder senere indgår i tysk tjeneste.

Af Søren Nørby, Stud. mag.

Efter 29. august besatte tyske tropper Holmen, men trods dette fortsatte Orlogsværftets dets produktion.

Værftet fortsatte dog med at vægre sig mod at udføre arbejde for tyskerne, og arbejdet på de to næsten fær-digbyggede torpedo-både NAJADEN og NYMFEN blev fortsat for så lavt blus som muligt.

For at opretholde fuld beskæftigelse på værftet, og derved vi-se tyskerne at man ikke havde mulighed for at lave arbejde for dem, indgik man en aftale med Statsba-nerne om vedlige-holdelse af DSB's

Rigets Flag på batteriet SIXTUS

Rigets Flag på Batteri Sixtus blev taget ned, men tyskerne valgte ikke at hejse hagekorset i stedet.
(Foto: Orlogsmuseet)

færger m.v.

I slutningen af september valgte værftets ledelse at gå af, og det igang-værende arbejde med NAJADEN og NYMFEN og de tre T-41 nybygninger blev indstillet.

Marinens Flyvevæsen ødelægges ved sabotage

Efter 9. april 1940 var søværnets flyvemateriel blevet opmagasineret på Margretheholm.

Kort tid efter 29. august 1943 fjernede Luftwaffe diverse materialelagre og værktøj, men da man i slutningen af november ville fjerne selve flyene, lykkedes det danskerne at ødelægge disse gennem en sabotage-afbræn-ding af de hangarer, som flyene stod opmagasinerede i.

Tyskerne overtager Orlogsværftet

Efter lange og seje forhandlinger overtog det tyske værft Howaldtswerke A/S, Hamburg, den 29. november 1943 driften af Orlogsværftet.

Holmen september 1943

Holmen fotograferet i september 1943.
På fotoet ses de to T-41 torpedobåde under bygning. Bemærk Kongeskibet DANNEBROG i tørdokken inden det blev slæbt til Sydhavnen.
I venstre side ses ubåden HAVFRUEN, sat på land efter den blev hævet den 8. september
(Foto: Orlogsmuseet)

Da løsningen blev gennemført, valgte hovedparten af værftets tekniske og administrative personale at aftræde, men værftets danske arbejdere fort-satte arbejdet.

Tyskerne gik med til, at Orlogsværftet kun skulle arbejde med civile tyske skibe, og hverken bistå ved hævningen af de sænkede danske skibe, eller ved reparation af tyske krigsskibe.

Danskerne nægter at hæve skibene

Tyskerne startede med at kræve at Orlogsværftet selv stod for hævning af de sænkede skibe. Tyskernes begrundelse for dette var, at skibene fortsat var dansk ejendom, og at det kun var brugsretten, der ville overgå til tyskerne.

Fra dansk side nægtede man at udføre dette arbej-de, men efter samtale med chefen for søværnet, der blev løsladt fra den tyske internering i starten af oktober, besluttede man at komme tyskerne i møde ved at gå med til at udlevere apteringstegninger af de sænkede skibe.
Tysk flydekran på Holmen
Tyskerne måtte dog selv hæve skibene.

Først ved hjælp af to min-dre bjergningsskibe fra Kiel, der kunne bringe de skibe, der kun var sænket via åb-ning af søventiler, flot.

Den tyske flydekran, Schwimmkran I/38, også kaldet "Der Lange Hendrik"

Den tyske flydekran, Schwimmkran I/38, også kaldet "Der Lange Hendrik".
(Foto: Orlogsmuseet)

Til de skibe, der var sænket ved sprængning, fik tyskerne sejlet en stor flydekran fra Hamburg til København.

Den ankom 3. oktober 1943, og da den var på plads kom der fart over bestræbelserne.

Luftfoto af Holmen
januar 1945

15 af skibene endte i tyske tjeneste
De danske skibe, der ikke var helt ødelagte, blev overflyttet til B&W-værftet, hvor de blev repareret inden de indgik i den tyske flåde.

I alt endte femten af de 32 sænkede skibe i en eller anden form for aktiv tjeneste i den tyske flåde.

Efter den tyske overtagelse af værftet blev der udført en række reparationer af civile tyske skibe, mens de danske krigsskibe, der var under konstruktion på Holmen, ikke blev søgt færdigbygget.

Skibenes skæbne efter 29. august

Nedenfor er en kort liste over hvilke datoer de danske skibe blev hævet.

Listen er baseret på oplysninger fra Anton Jacobsen, der i 1943 var ansat på Orlogsværftet.

^|^{Til toppen}

GEORG STAGE (skoleskib)	Afsejlet fra Holmen d. 15-9 til Svendborg.
HEJMDAL (inspektionsskib)	Hævet d. 17-9. Slæbt af sted d. 22-9 til B&W. Kom tilbage til Orlogsværftet d. 23-9. Afsejlet fra Orlogsværftet d. 28-10. Ramt af eksplosion d. 30-10 ved Langelinie; mand dræbt og flere sårede.
SØHUNDEN (minestryger)	Hævet d. 20-9 og slæbt til B&W d. 23-9.
MS 2 (minestryger)	Slæbt af sted d. 21-9.
LINDORMEN (minelægger)	Hævet d. 1-10 og slæbt til B&W d. 14-10. Kom tilbage fra B&W d. 22- 10 og lagt over til Hønsebroen.
MS 8 (minestryger)	Hævet d. 5-10. Slæbt til B&W d. 22-10.
MS 10 (minestryger)	Sat på land d. 6-10 og sat i vandet igen d. 11-10. Slæbt til B&W d. 22-10.
H.2 HAVFRUEN (ubåd)	Hævet d. 8-10 og sat på land. Sat i vandet igen d. 3-12. Sunket d. 4-12 og hævet igen d. 6-12.
MF.4 LAALAND (minelægger)	Hævet d. 11-10 og lagt over til Hønsebroen.
R.2 MAKRELEN (bevogtningsfartøj)	Hævet den d. 13-10. Knækkede midt over og blev sat på land den d. 14-10.
P.1 HVALROSSEN (bevogtningsfartøj)	Hævet den d. 17-10. Kølen knækkede og den blev sat på land.
MF.3 LOUGEN (minelægger)	Hævet d. 20-10.
LOSSEN (minelægger)	Hævet d. 22-10. Slæbt af sted d. 30-10.
M.3 SØULVEN (minestryger)	Hævet d. 24-10.
HENRIK GERNER (værktøjsskib)	Hævet d. 26-10.
MF.2 SIXTUS (minelægger)	Hævet d. 27-10.
MF.1 KVINTUS (minelægger)	Hævet d. 29-10.
DANNEBROG (Kongeskib)	Slæbt til Sydhavnen d. 29-10.
C.3 FLORA (ubåd)	Hævet d. 1-11.
H.3 HAVKALEN (ubåd)	Hævet d. 2-11.
C.2 BELLONA (ubåd)	Hævet d. 4-11.
D.1 DAPHNE (ubåd)	Hævet d. 5-11.
H.4 HAVHESTEN (ubåd)	Hævet d. 6-11.
H.1 HAVMANDEN (ubåd)	Hævet d. 8-11.
C.1 ROTA (ubåd)	Hævet d. 10-11.
D.2 DRYADEN (ubåd)	Hævet d. 12-11.
M.2 SØBJØRNEN (minestryger)	Rejst op d. 3-11 og hævet d. 18-11. Agterskibet knækkede af og blev sat på land d. 22-11. Forskibet hævet d. 24-11 og sat på land d. 30-11. SØBJØRNEN blev hævet med hjælp fra Orlogsværftets egen dampkran, som tyskerne tog i brug d. 1-11.
R.5 SÆLEN (bevogtningsfartøj)	Hævet d. 20-11 og sat på land d. 22-11.
PEDER SKRAM (kystpanserskib)	Hævet og pumpet læns d. 22-11.
MS.4 (minestryger)	Hævet d. 23-11 og sat på land d. 26-11.
R.3 NORDKAPEREN (bevogtningsfartøj)	Hævet d. 26-11 og sat på land samme dag.
NAJADEN og NYMFEN (kystjagerere)	Flyttet til torpedobådsbroerne d. 26-11.
Flydedok nr. 1.	Hævet d. 30-11.
FREJA (inspektionsskib)	Afsejlet d. 2-12 under tysk kommando under navnet SYDPOL.

^|^{Til toppen}

Kildehenvisninger:
&	Da Danmarks Flaade blev sænket, af F. H. Kjølsen, kommandørkaptajn, H. Hagerups Forlag, København, 1945
&	Flådens Oprør, af Per Wessel Tolvig (red.), Marinehistoriske Skrifter, København, 1953
&	Flådens skibe 1950, af R. Steen Steensen, Det Schønbergske Forlag, København, 1950
&	Flaadens skibe den 29. august 1943, og deres senere skæbne, af R. Steen Steensen, artikel i Tidsskrift for Søvæsenet, 1953
&	Flådens skibe og fartøjer 1945-1995, af Gunnar Olsen og Svenn Storgaard, Marinehistoriske skrifter, København 1998 (ISBN 87-87720-13-2)
&	Operation K N U, Den danske flåde 29. august 1943, af Hans Chr. Bjerg, Tidsskrift for Søvæsen, nr. 1, 1983
&	Orlogsværftets Særberetning vedrørende Tiden fra 29. august 1943 til 31. marts 1944.
&	Søværnet og dets personel 1940-45, af Hans Chr. Bjerg, Tidsskrift for Søvæsen nr. 1, 1998
&	Søværnets vilkår og virke under den tyske besættelse april 1940 til august 1943, af S. S. v. F. Kieler, artikel i Tidsskrift for Søvæsen nr. 1 og 2, 1993
&	Vore undervandsbåde gennem 50 år (1909-1959), af R. Steen Steensen, Munksgaards forlag, København, 1960
	Der mangler klart forskning i de tyske bestræbelser på at hæve de danske skibe efter 29. august 1943. I sær en gennemgang af de tyske arkiver vil kunne bringe lys over nye aspekter af denne del af besættelsestidens historie.
44Der henvises også til Maritim Bibliografi