Du er her: 4Historien4Flåden 1939-19454Slaget i Isefjorden

Slaget i Isefjorden (1943):

Tyske bomber eksploderer tæt på artilleriskibet NIELS IUEL
(Foto: Orlogsmuseet)

Artilleriskibet NIELS IUEL
angrebet flere gange
af tyske bombefly

1 døde og yderligere 4 besætningsmedlemmer blev såret
under de voldsomme tyske bombeangreb.
Det lykkedes dog chefen og besætningen at få sat skibet på grund og gjort det ukampdygtigt.

Det tyske angreb skete søndag morgen 29. august 1943 da artilleriskibet NIELS IUEL forsøgte at bryde ud fra Isefjorden og slippe over til svensk territorialfarvand.
Det blev samtidig et symbolsk opgør mellem det danske folkestyre og den overlegne tyske besættelsesmagt.

Af Johnny E. Balsved

5 danske marinere blev såret, heraf 4 alvorligt. Den ene af dem, artilleri-kvartermester H. E. Andreasen døde nogle ganske få dage senere af de kvæstelser han havde pådraget sig ved det sidste af de tyske luftangreb.

De kraftige tyske angreb kom, netop som artilleriskibet NIELS IUEL pas-serede Hundested ved Isefjordens udmunding i Kattegat. Den tyske besæt-telsesmagt havde helt klart til hensigt at standse det danske orlogsfartøjs tilsyneladende flugt til neutralt område.

Skibschefen, kommandørkaptajn Carl Westermann, havde da også tid-ligere på morgen besluttet sig for at forsøge at undslippe til svensk søter-ritorium, efter at han havde fået ubekræftede efterretninger om, at den danske flåde på Holmen i København var blevet sænket af flådens per-sonel i løbet af morgen-stunden.

- Dagen var søndag, 29. august 1943.

En dato, der med stolthed, står prentet ind i hukommelsen på enhver dansker, der siden hen har tjenestegjort i den danske flåde. Den dag, hvor danskerne valgte side, og trådte aktivt ind i den 2. verdenskrig.

På øvelsestogt

Artilleriskibet NIELS IUEL, der var flådens største udrustede enhed, havde i sommermånederne 1943 gennemført et øvelsestogt i Isefjorden.

Artilleriskibet NIELS IUEL gjorde omgående klar til kamp
(Foto: Orlogsmuseet)

Det eneste farvand for øvrigt, hvor den tyske besættelsesmagt havde til-ladt, at der blev afholdt den slags øvelsestogter.

NIELS IUEL var søsat tilbage i 1918 og blev første gang udrustet i 1923. Det 90 meter lange skib var bl.a. armeret med 10 stk. 15 cm kanoner, samt luft-værnskanoner.

Besætningen om bord var normalt på omkring 300 mand.

Om morgenen søndag den 29. august befandt NIELS IUEL sig i Holbæk havn.

Medlem af folketinget

Den da 49-årige skibschef, kommandørkaptajn Carl Westermann, senere kommandør, kendte sit skib godt. Han havde i flere perioder været chef og næst-kommanderende for NIELS IUEL, og havde også adskillige års erfaring som torpedobådschef. Men det var ikke kun en erfaren skibschef, som be-sluttede sig for at undslippe med skib og besætning til Sverige den 29. august 1943. Carl Westermann havde siden  1933 været medlem af Folketinget, og var tidligere på året 1943 blevet valgt som Folketingets 1. næstformand. Optakten til 29. august 1943 var fra dansk side et klart nej fra regering og folkestyre til et fortsat samarbejde med den tyske besættelsesmagt, og de øgede tyske krav.

Carl Westermann, MF, kommandørkaptajn, chef for NIELS IUEL

Der kan derfor næsten ses noget symbolsk i, at kampen mellem NIELS IUEL og den tyske værnemagt, fra dansk side ledes af Folketingets 1. næstformand, i dennes egenskab af skibschef.

Spændingen stiger

I løbet af august måned 1943 var spændingen blevet øget mellem den tys-ke besættelsesmagt og den danske befolkning. Ikke mindst i forsvaret mærkedes denne øgede spænding og mistanken om et kup rettet mod den danske hær og flåde øgedes dag for dag.

Flådechefen, viceadmiral A. H. Vedel, havde allerede 30. maj 1943 udgivet en forholdsordre til de danske skibe.

Om fredagen, 27. august, havde NIELS IUEL modtaget instrukser fra Sø-værnskommandoen om, at ligge på kort varsel. Det blev samtidig meddelt, at situationen skulle opfattes som SKÆRPET BEREDSKAB.

Lørdag 28. august fik chefen visse informationer om den politiske situation i landet fra Amtmanden i Holbæk.

Chefen samlede efterfølgende officererne i messen og orienterede dem om situationen. Det blev besluttet ikke at give landlov til besætningen, og fortsat holde skibet på kort varsel.

Skibschefen meddelte lidt senere på dagen, at den danske regering blankt havde afslået alle de tyske krav.

Ud på eftermiddagen modtoges en meddelelse fra Søværnskommandoen, der meddelte at Søværnskommandoen (regeringens) nærmere ordre skulle indhentes i hvert af de forskellige tilfælde.

Operation Safari

På grund af stigende uroligheder i den danske befolkning gennem det meste af august måned, og tyskernes utilfredshed med den danske regerings manglende evne eller vilje til at skabe ro i landet, overvejede tyskerne nu at indføre militær undtagelsestilstand i Danmark.

Ønsket skulle ikke mindst ses i lyset af, at den megen uro i befolkningen og de mange strejker begyndte at medføre forsyningsproblemer for de tyske styrker.

Samtidigt ønskede tyskerne at afvæbne den danske hær og flåde, der havde haft et begrænset råderum siden besættelsens start, 9. april 1940.

Tyskerne begyndte derfor at planlægge en operation, der skulle skabe ro i landet og sikre de tyske forsyninger. Operationen fik kodenavnet SAFARI.

Mens den tyske besættelsesmagt planlagde deres indgriben, havde den danske flådechef, som tidligere nævnt, allerede i maj udsendt en forholdsordre til de danske skibe.

Forholdsordren havde det helt klare formål at forhindre, at nogle af de danske skibe skulle falde i tyske hænder.

Den tyske operation var planlagt til at blive iværksat 29. august kl. 0245.

Alarmberedskab - Søg svensk territorium

Flåderadioen på Holmen

Kl. 10 minutter over 4 om morgenen, 29. august, modtog radiostationen om bord på NIELS IUEL et signal, der gentog ordren om SKÆRPET BEREDSKAB, og blot et minut senere modtoges signalet ALARMBEREDSKAB. Der blev omgående varskoet KLART SKIB om bord på NIELS IUEL. Samtidig med at der blev gjort klar til afgang fra Holbæk, begyndte besætningen at klargøre skibet til kamp. Kl. 0420 opfangede radiostationen signalet: SØG SVENSK TERRITORIUM. De tre signaler var ikke sendt fra den statio-nære Flåderadio på Holmen i København, men var blevet afsendt fra en noget svagere hemmelig radiosender.

Vejret griber forsinkende ind

Man fristes næsten til at sige, at det var normalt dansk sommervejr denne søndag morgen, 29 august.

En kraftig blæst, stiv kuling fra nord, og kraftige regnbyger gjorde det særdeles vanskeligt for NIELS IUEL at forlade Holbæk havn.

Enhver der kender Holbæk havn, og samtidig har lidt sejlerforstand, kan næsten forestille sig, hvor vanskeligt det måtte være at få det store skib fra kaj.

Først ved 0550-tiden lykkedes det for NIELS IUEL at kaste los, og skibet svajede rundt i havn i den kraftige vind med assistance fra orlogskutteren P 37, en stedlig slæbebåd og skibets egen motorbåd.

Men vejret havde heldigvis også forsinket den tyske iværksætte af opera-tion SAFARI.

De seneste informationer

Kommandørkaptajn Carl Westermann, forsøgte inden afgangen løbende at holde sig orienteret om situationen,  bl.a. gennem den lokale amtmand og ved gentagne gange at forsøge at kontakte Holmen i København.

Umiddelbart forinden afgang fra Holbæk havn, søndag morgen ved 6-tiden, fik kommandørkaptajn Westermann de seneste informationer om situa-tionen.

En politibetjent, der kom om bord kort før afgangen, kunne berette at Sorgenfri og Slotsholmen var blevet besat af tyskerne, og at det forlød, at flåden havde sænket sine egne skibe på Holmen. Politibetjenten kunne samtidig berette, at politistationerne i Roskilde og Nykøbing Sj. var blevet besat af tyskerne.

Disse oplysninger havde skibschefen dog ingen mulighed for at få bekræf-tet.

Klar til kamp

På dækket var man straks efter etableringen af KLART SKIB gået i gang med at klargøre samtlige kanoner til brug om nødvendigt, og i magasi-nerne var man påbegyndt montering af detonatorer i granaterne.

Da NIELS IUEL lidt efter klokken 7 passerede Orø i Isefjorden var skibet derfor forberedt og klargjort til kamp.

Men tyskerne havde kigget med!

Allerede inden skibet havde forladt Holbæk, var det ved 6-tiden blevet overfløjet af et tysk rekognosceringsfly. Flyet blev observeret fra NIELS IUEL.

Da skibet blev rapporteret at ligge med dampen oppe og mandskab på dækket, var tyskerne klar over, at skibet var ved at gøre klar til afsejling.

Herefter holdt tyskerne et konstant øje med skibet, og de fulgte det kon-stant på hele vejen op gennem Isefjorden.

Moralen er i top

På trods af de tyske rekognosceringsfly var stemningen og moralen om bord glimrende.

Alle talte spændt om mulighederne for at komme i kamp med tyske en-heder eller om nødvendigt at få ødelagt skibet, således at det ikke ville falde i tyske hænder.

Under sejladsen nordpå gennem Isefjorden med fuld fart frem, ca. 14-15 knob, fik mandskabet ombord mulighed for at gå ned om læ for at skaffe. Men kanonbesætningerne foretrak at hente maden, og så spise den på deres klartskibsposter.

Tyske skibe og fly forude

Da NIELS IUEL er lidt syd for Lynæs Sand tæt på Isefjordens udmunding i Kattegat observeres 3 tyske orlogsskibe, 1 større og 2 mindre på omkring 10 sømils afstand.

Efterhånden som afstanden mindskes, bedømmes de 3 skibe til at være en hjælpe-krydser, formentlig en mine-lægger eller minestryger og 2 torpedobåde, hvorfor ka-nonerne på NIELS IUEL blev gjort klar til skud. Idet 1. artilleriofficer, orlogs-kaptajn Arendrup, gav ordren til batteriet: GØR FÆRDIG, lød der en bifalds-mumlen fra hele besætnin-gen. Skibet var klar til om nød-

Tidligere billede af betjeningsmandskabet ved NIELS IUEL's 15 cm kanoner iført gasmasker

vendigt at kæmpe sig igennem.

På samme tidspunkt kunne der fra NIELS IUEL hele tiden observeres tyske fly inden for synsvidde, 3 - 4 bombemaskiner og 2 - 3 Stukas styrtbombe-re.

Minespærring forude

Idet NIELS IUEL omkring klokken 0830 er ud for Hundested modtages blink-signal fra havnemolen med besked om, at tyskerne havde udlagt en minespærring nord for Isefjorden.

Der blev samtidig givet melding om, at NIELS IUEL ville få supplerende or-drer fra Søværnskommandoen.

Signalet fik dog ikke NIELS IUEL's chef til at opgive at sejle til Sverige.

Kommandørkaptajn Carl Westermann havde oprindeligt haft til hensigt at lade NIELS IUEL sejle tæt under land, nord om Sjælland, for at give tyskerne det indtryk, at han agtede at begive sig ned i Øresund til Holmen, for i sidste øjeblik at rette kursen nordpå mod svensk territorialfarvand.

De nye informationer fik ham ikke til at ændre holdning, idet han sluttede ud fra de tyskes skibes størrelse, at en evt. minespærring ikke kunne være anbragt tæt under land. Samtidig mente han, at NIELS IUEL ville have en god chance for at klare sig mod de tilstedeværende sø- og luftstyrker.

Skibschefen havde dog ikke haft grund til at bekymre sig om den tyske mine-spærring. - Den var stadig kun på tyskernes tegnebræt.

Tyskerne havde faktisk, som en del af operation SAFARI, planlagt at ud-lægge en minespærring ved udsejlingen fra Isefjorden, udelukkende med det formål at forhindre NIELS IUEL i at bryde ud fra Isefjorden, men opera-tionen var blevet afblæst allerede den 28. august på grund af tyske proble-mer med mineklargøring i Kiel.

Afventer nærmere ordre

Westermann vurderede, at tyskerne allerede på nuværende tidspunkt hav-de vist de magtmidler ind, som de ville anvende til at forhindre NIELS IUEL's udbrudsforsøg fra Isefjorden, hvorfor en mindre forsinkelse ikke ville gøre nogen forskel.

Samtidig konstaterede Westermann, at han jo faktisk tidligere havde mod-taget ordre om, at Søværnskommandoens forholdsordre skulle indhentes i hvert enkelt tilfælde.

Hertil kommer chefens ukendskab til den aktuelle situation. Udover de op-lysninger, som han havde modtaget fra uofficiel kilde inden afgangen fra Holbæk, og de korte ordrer fra Søværnskommandoen, vidste han intet reelt om forholdene.

Han besluttede derfor at afvente de nærmere ordrer fra Søværnskomman-doen, inden han fortsatte udbrudsforsøget. Westermann gav derfor ordre til at reducere farten, således at skibet ville holde sig lige uden for Hunde-sted.

Orlogskaptajn S. Pontoppidan, vagtchefen i Søværnskommandoen, var i mellemtiden på vej fra København til Hundested med flådechefens direkte ordre til skibschefen. Denne ordre var dog dikteret direkte af den tyske flådechef i Danmark.

De tyske fly angriber

Medens NIELS IUEL således holdt Hundested ret om styrbord og afventede nærmere ordrer, besluttede tyskerne sig pludseligt for at gribe direkte ind.

De frygtede tyske styrtbombefly Ju87 eller "Stuka'en" deltog i angrebet på NIELS IUEL

Den tyske flådechef i Danmark havde på dette tidspunkt fået melding fra den tyske udkigspost i Hundested. Udkigsposten havde meddelt, at NIELS IUEL med høj fart var på vej ud af Isefjorden, og at kanonerne var bemandet. Den tyske flådechef bad herefter Luftwaffe om at gribe ind. Uden noget som helst varsel kom det første tyske bombeangreb kl. 0855, da en Ju87 angreb NIELS IUEL fra styrbords side. Flyet skød med sine maskin-kanoner og kastede to bomber, der faldt ca. 30 meter fra skibet. Westermann fik den opfattelse, at angre-bet var ment som en markering, og han gav derfor ikke ordre til umiddelbart at åbne ild mod det angribende fly.

Eksplosionerne var dog så kraftige, at de kortvarigt fik lyset til at gå ud om bord på NIELS IUEL.

Danskerne besvarer ilden

NIELS IUEL ændrede kursen og begyndte atter at sejle sydover. Under drejet angreb det tyske fly igen, denne gang med sine maskinkanoner.

Nu svarede luftværnskanonerne på NIELS IUEL igen og det tyske fly blev tydeligt ramt i den højre vinge af luftværnsilden.

Der var tidligere givet ordre til, at når det første skud løsnedes fra NIELS IUEL, skulle radiostationen om bord spille nationalmelodien over skibets højtaler-anlæg. Da antiluftskytset åbnede ild mod det angribende tyske fly, hørtes derfor "Kong Christian" over hele skibet, hvilket øgede stemningen om bord.

Skibschefen beordrede dog ilden standset og antiluftskytsbesætningen sendt i dækning.

Efter det andet angreb anmodede NIELS IUEL's 1. artilleriofficer, orlogskap-tajn Arendrup, om tilladelse til at åbne ild mod den tyske hjælpekrydser. Denne anmodning bliver dog afslået af Westermann, da han ikke mente, der var krig mellem Danmark og Tyskland.

Angrebene fortsætter

Mellem kl. 0910 og 0920 fulgte yderligere to angreb, idet et fly angreb to gange med maskinkanoner. I begge tilfælde blev skibet truffet, men uden nogen skadesvirkning på skibet.

Kampen fandt sted ud for Hundested

Kl. 0935 iværksattes endnu et angreb mod NIELS IUEL. Denne gang benyttede de angribende fly både maskinkanoner og bomber. Skibschefen vurderede, at dette seneste angreb var et tydeligt angreb på skibet, og han beordrede derfor antiluftskytset genbemandet. 2 af bomberne eksploderede indenfor 10 meters fra den bagbords skibsside, hvorefter skibet krængede voldsomt over. Øjenvidner på land berettede, at de så ud som om, skibet næsten blev løftet ud af vandet, for efterfølgende at blive overdækket af så store vandkaskader, at kun skibets stævn var synlig. Eksplosionerne var så kraftige, at de

medførte alvorlige skader på NIELS IUEL. Al strøm inklusiv nødstrømmen forsvandt om bord og skibet blev mørklagt. Samtidig blev ildledelsesudsty-ret sat ud af funktion.

Ubekræftede oplysninger fra land beretter dog, at mindst et tysk luftfartøj styrtede ned og flere nødlandede ved kysten.

5 mand såret

Ved det sidste angreb måtte adskillige besætningsmedlemmer kaste sig i dæk-ning, ikke mindst ved det ubeskyttede antiluftskyts, for ikke at blive ramt af sprængstykker.

Ved angrebet blev 5 mand fra besætningen såret af sprængstykker og træ-splinter fra dækket. En af de sårede, artillerikvartermester H. E. Andreasen, var bl.a. blevet ramt i maven, og han døde nogle dage senere, 2. septem-ber, af sine sår.

De øvrige 4 sårede var matroskvartermester V. V. Jørgensen, der blev ramt af et sprængstykke i ansigtet, samt 3 menige orlogsgaster, nemlig artilleri-elev J. Mortensen, værnepligtig Foldbjerg-Jeppesen og værnepligtig O. Petersen.

Til højre i billedet ses flere skudhuller i skorstenen på NIELS IUEL
(Foto: Fra Ove Nielsens privatarkiv)

På trods af dette var moralen om bord på NIELS IUEL stadig høj, selv om skibet havde lidt stor skade.

Nye ordrer modtages

Efter det seneste angreb fortsatte NIELS IUEL atter langsomt sydpå. Ud for Hundested kom og orlogskaptajn S. Pontoppidan kom om bord, sejlet ud af orlogskutteren K 7.

Søværnskommandoens udsending var nu i stand til at overrække Wester-mann ordren fra flådechefen, viceadmiral Vedel's skriftlige instruks. Den medbragte ordre fra flådechefen lød:

" - Da der er udlagt miner og forefindes stærke tyske søstridskræfter ved Isefjordens udløb, skal NIELS IUEL ankre og afvente nærmere ordre.
29. august 1943. Kl. 0730. Vedel - "

Pontoppidan kunne fortælle skibschefen, at Vedel havde skrevet ordren på Hotel Phønix, det tyske hovedkvarter. Denne sidste information blev afgø-rende for kommandørkaptajn Westermanns beslutning.

Kl. 1030 forlod orlogskaptajn Pontoppidan atter NIELS IUEL.

Fuld kraft frem

Kommandørkaptajn Westermann måtte realistisk konstatere, at chancerne for uskadte at nå til svensk territorium var minimale, specielt nu hvor det var blevet helt lyst.

Skibet var allerede stærkt havareret, samtidig med at flere tyske angreb fra sø- og luftstridskræfter var en oplagt risiko, med muligheder for flere unø-dige tab af personel.

Westermann havde der-for umiddelbart beslut-tet, at sætte sit skib hårdt på grunden og ødelægge så meget udstyr som overhovedet mulig, og gøre det uan-vendeligt for tyskerne. Ved et kig på søkortet fandt Westermann et egnet grundstødnings-sted, hvorfra det sam-tidig ville være særdeles besværligt at bjærge skibet igen. Der blev beordret fuld kraft frem på maski-nerne, og med næsten

Artilleriskibet NIELS IUEL på grund i Isefjorden 29. august 1943 (Foto: Orlogsmuseet)

15 knobs fart tog artilleriskibet NIELS IUEL kl. 1048 grunden ved Anne-bjerggård, lige syd for Nykøbing Sjælland.

Nogle minutter efter grundstødningen lod skibschefen ankrene gå.

De tyske fly, der havde kredset over NIELS IUEL, fløj nu bort, da de mente, at skibet havde ankret op og dermed fulgt ordren.

Gud bevare Kongen - Ødelæg skibet

Umiddelbart efter at skibet var blevet sat på grund blev 4 af de sårede bragt i land og overført til Nykøbing Sjællands sygehus.

Omkring kl. 1100 blev det forsøgt at sprænge skibet, hvilket mislykkedes, da tændpatronen svigtede.

Besætningen klargører til ødelæggelse og mønstres iført redningsveste om bord på den grundstødte NIELS IUEL (Fotos: Fra Ove Nielsens privatarkiv)

Herefter gik besætningen systematisk i gang med at ødelægge materiellet om bord, samtidig med at skibet begyndte at tage vand in, da de fleste søventiler var blevet knust, og ammunitionsmagasinerne blev sat under vand.

Ammunition med isatte detonatorer, kilerne til 15 cm kanoner, ildledelses- og navigationsudstyr, håndvåben og meget andet blev kastet over bord.

Herefter blev hele besætningen kaldt på dækket, hvor chefen, komman-dørkaptajn Carl Westermann, kort redegjorde for sine bevæggrunde og samtidigt takkede alle i mandskabet for deres modige og beslutsomme optræden.

Chefen sluttede sin tale med at udtale et "Gud bevare Kongen, Gud bevare Danmark". - Gentagne gange under sin tale blev chefen mødt med spon-tane hyldesttilkendegivelser, og til sidst udbragte besætningen et leve for chefen, hvor nationalsangen blev afsunget af hele besætningen.

Orlogsflaget stryges

Næste morgen, mandag omkring kl. 0520, løb 2 tyske torpedobåde op på siden af den nu grundstødte NIELS IUEL, og kraftigt bevæbnede tyske marinere bordede nu skibet og besatte det.

30. august blev besætningen mønstret til parade for sidste gang og Orlogsflaget blev strøget

Samtidig fik chefen for NIELS IUEL en skrivelse fra den tyske flådechef, der bl.a. meddelte ham, at chefen i tilfælde af sabotage ville blive stillet for en tysk standret, og at straffen herfor var døden. NIELS IUEL's besætning blev afvæbnet, idet officererne efter forhandlinger med den tyske  officer fik tilladelse til at be-holde deres sabler. Kl. 0700 blev artilleriskibet NIELS IUEL's besætning for sidste gang opstillet til parade på agterdækket. De tyske tropper havde accepteret at holde sig væk. Chefen skridtede fronten af og holdt en kort tale til besætningen. Herefter strøg NIELS IUEL kommando, idet orlogsflaget og orlogsvimplen blev nedhalet under afgivelse af hornsignal.

Samtidig strøg orlogskutteren P 37 flaget, denne lå fortøjet på siden af NIELS IUEL.

Efter orlogsflaget var blevet strøget sang besætningen nationalsangen.

Umiddelbart herefter blev besætningen ført i land og senere interneret på henholdsvis Sjællands Odde og i København.

Ikke konstrueret til at modstå luftangreb

De tyske tyske angreb havde klart vist, hvor svært det kunne være at ram-me et forholdsvis lille skib som NIELS IUEL, men de kraftige eksplosioner afslørede samtidig flere svagheder i skibets konstruktion.

Konstruktionen var fra perioden før 1. verdenskrig, kølen til NIELS IUEL blev lagt i 1914. På det tidspunkt havde vel ingen forestillet sig, at et skib kunne blive angrebet fra bombefly.

Faktisk måtte NIELS IUEL betragtes som nærmest ukampdygtigt efter det-te luftangreb, selv om ingen bomber rent faktisk ramte skibet.

På et tidspunkt forsvandt strømforsyningen helt, hvorved både det primære og sekundære ildledelsessystem blev sat ud af funktion. Alle ammunitions-elevatorer standsede og al tjeneste måtte udføres i håndlygters skær.

Eksplosionerne var endvidere så kraftige, af de 2 torpedoer gik i gang i de-res torpedorør. Deres drivmotorer brændte sammen, og der var samtidig en overhængende fare for, at de ville eksplodere i torpedorørene.

Skibssiden var blevet trykket ind og der skete stor skade på bro og over-bygning.

^{|Til toppen}

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 10. februar 2002

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger