Du er her: 4Historien4Flåden 1814-18484Thorvaldsen vender hjem

Thorvaldsen vender hjem (1838):

Thorvaldsen modtages på Toldboden i København, umiddelbart til venstre for Thorvaldsen ses chefen for fregatten ROTA, kaptajn H. B. Dahlerup.
(Udsnit af Sonnes frise på Thorvaldsens museum, fra Orlogsmuseets arkiv)

Bertil Thorvaldsen vender hjem på fregatten ROTA

17. september 1838 ankrede fregatten ROTA op på Københavns Red, om bord befandt sig billedhuggeren Bertil Thorvaldsen og mange af hans værker

Siden 1825 havde flere af flådens skibe på togt i Middelhavet kunnet bringe værker af billedhuggeren Bertil Thorvaldsen hjem til Danmark, men først i 1838 lykkedes det også at få billedhuggeren med hjem.

Af kommandør P. Wessel-Tolvig

Fregatten ROTA, chef kaptajn H. B. Dahlerup, ankrede 17. september 1838 på Københavns Red med billedhugger Thorvaldsen og nogle af hans kunstværker efter hjemrejse fra Italien.

Bertil Thorvaldsen er vel Danmarks hidtil største billedhugger, kendt i hele Europa for sine flotte, nyklassicistiske skulpturer, hvoraf en del kan ses i museet, som bærer hans navn og ligger ved Christiansborg slot.

Men hvem var han ellers?

Selv sagde han, at han var født den 19. november 1770, men det har man ikke kunnet dokumentere i nogen kirkebog. Derimod syntes han at være identisk med den Bertil Thorvaldsen, der blev født på Fødselsstiftelsen 13. november 1768.

Her traf han Frederik Willerup, der var Holmens billedhugger. Ham kom han til at arbejde sammen med, og lærte meget af.

Til Rom

Måske var det også ad den vej, at han i 1796 fik lov til at sejle med orlogsfregatten THETIS til Italien. Han formeligt klyngede sig til skibet, men måtte dog forlade det på Malta.

Derefter drog han til Rom, hvor han blev indtil 1838.

De første år blev vanskelige og lidet produktive for den unge mand. Han manglede jo sprogkundskaber og måtte først vænne sig til de lokale forhold.

Sit kunstneriske gennembrud fik han, da han i 1803 havde fremstillet en skulptur af den græske sagnfigur Jason. Europæiske fyrster kredsede derefter om ham for at lade sig portrættere.

Rygterne om hans virke nåede også til Danmark.

Så positivt at han i 1820 fik til opgave at fremstille de 12 apostle til opstil-ling i Københavns Domkirke - samt en kristusfigur til Slotskirken, der dog endte i Domkirken.

Med det ry, han efterhånden havde fået, opstod den tanke blandt hans venner, at Thorvaldsens værker burde samles i et museum i Danmark. Det forudsatte dog, at pengene hertil blev skaffet hjemmefra.

Det lykkedes til sidst ved en offentlig indsamling i 1837, hvorefter testamentet til byen København blev affattet.

Vanskelig hjemtransport

Men hjemtransporten af Thorvaldsen og hans værker var ikke noget, der kunne klares ved en eengangs foranstaltning.

Så sideløbende med de hjemlige forhandlinger om oprettelse og bygning af et museum, der på værdig vis kunne rumme hans kunstværker, sendtes Flådens skibe lejlighedsvis til Italien for at hente dem hjem.

Dette begyndte allerede i 1818, hvor Kongen allernådigst tillod: "… på derom indsendt Ansøgning fra Enkegrevinde Rosencrone", at fregatten NYMPHEN fra Neapel måtte hjemføre "hendes Faders, afgangne Geheimeraad Hjelmstjernes, i Rom af Thorvaldsen forfærdigede Buste, hvilken var bestemt til at opsættes på det kgl. Bibliotek…", som det hed i datidens sprog.

Det lykkedes imidlertid ikke, da Thorvaldsen havde været syg og var taget på rekreation i Toscana.

Det gjorde det imidlertid i 1825, hvor briggen ST. CROIX afhentede en del af hans »kunstsager« i Neapel og Livorno, og igen i 1833, da korvetten GALATHEA anløb Livorno for at "indtage en del af Etatsråd Thorvaldsens kunstarbejder til Christiansborg Slot og Frue Kirke" - i alt 66 kasser.

Ligeledes hjemførte fregatten BELLONA i 1835 en tilsvarende mængde - men Thorvaldsen ønskede dengang ikke at rejse med hjem.

ROTA sendes af sted

Tre år efter BELLONAs togt udrustedes fregatten ROTA med kaptajn H. Birch Dahlerup som chef. Nu skulle det være!

Mødet med Thorvaldsen

Herom fortalte kaptajn Dahlerup i sine erindringer: "Jeg …. besluttede at tage til Rom for selv at afhente ham, hvori der altid laae en større Æresbevisning, der maatte have nogen Virkning paa ham, og det vilde da ikke falde ham saa let at trække sig Tilbage"….."Jeg havde taget min Uniform paa for at vise mit officielle Ærinde og giøre tilbørlig Honneurs for den mand, Kongen lod afhente med et Krigskib.

Thorvaldsen traf jeg i Skiorteærmer, som han sædvanligt gik i om Sommeren hjemme i sin Stue. Der var nogen hos ham, og han blev ligesom lidt forlegen ved at modtage mig en dishabillé, han vilde snappe en Kiole i en Hast, men blev paa min Bøn som han var, og vi være snart enige om alt.

- Jeg skulde nu først see mig om i Rom i nogle Dage, imidlertid endte han de Smaa forretninger, der endnu var tilbage at ordne, og saa kunde Dagen jo bestemmes."

På vej hjemover

De rejste fra Rom 5. august ved midnatstid, og 7. august gik Thorvaldsen om bord i Livorno:

"Da Fartøjerne nærmede sig Skibet, blev Flagene heiste, og da alle være traadte over dækket, hvor jeg og officerer modtage dem ved Falderebet, medens hele mandskabet i festlig Dragt var opstillet foranfor, omfavnede jeg Thorvaldsen og bød ham Velkommen paa dansk Grund, hvorpaa jeg vendte mig til mandskabet og sagde:

"Lad os ønske vor høiberømte Landsmand Velkommen iblandt os!" hvilket blev besvaret med et Tre gange gientaget Hurraraab, medens en Salut af ni skud blev affyret.

Denne modtagelse glædede øiensynlig den herlige Olding."

Om morgenen den 9 august lettede fregatten og var kl 10 under sejl med god vind og frisk kuling.

Turen hjem gik glat, og midt i september ankrede den ved Ellekilde Hage. "for modvind og storm ved solens nedgang". Her blev den liggende et par dage på grund af modvind og strøm, hvorefter den blev bugseret til København af et Dampskib.

Hjemkomsten til København

Turen gennem Sundet blev et sandt triumftog, selvom det var tåge. Både fra den danske og den svenske kyst myldrede det med både fyldt med festklædte mennesker, der råbte hurra og kastede blomsterkranse i vandet.

17. september ved 16-17 tiden ankrede fregatten ved Kastelspynten: "Det var ingen let sag for min store og brede chalup med sine lange årer at bane sig vej gennem den myldrende mængde af både, fuldt proppede af pyntede herrer og damer.

Langsomt og med forsigtighed, for ikke at beskadige nogen med vore årer, skrede vi frem under en uophørlig, bedøvende jubel og hurraråb.

Da vi kom til trappen var alle trinene tæt besatte med mennesker, og hele pladsen ovenfor mig var en bølgende skov af menneskehoveder, som gjorde det umuligt for mig at se den i beredskab holdende vogn, hvorhen vi skulle sætte vor skridt.

Thorvaldsen kom til vogns, folk spændte hesten fra og trak den til Charlottenborg, hvor han skulle bo indtil videre. Den aftenen var der fakkeltog."

Thorvaldsens museum

Han fik sit museum - i en tidligere vognremisse, der i 1830 var skænket til formålet. Den blev ombygget i 1839-47 af arkitekt G. Bindesbøl i samråd med Thorvaldsen.

Han så dog aldrig det færdige resultat.

Han døde af et hjerteslag i 1844 og ligger begravet i gården til det museum, der vil minde kommende generationer om et stort og fantastisk livsværk.

Hans hjemkomst i 1838 blev skildret på en udvendig frise malet af Jørgen Sonne.

Fregatten ROTA.
(Tegning fra Orlogsmuseets arkiv)

-

Kildehenvisninger:
"	Ovennævnte artikel blev bragt i bladet: Nr. 1 - 1998 Artiklen gengives her med tilladelse fra Søværnets operative Kommando og forfatteren.
44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 9. januar 2005

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger