US/English Version:
Click here to join the US/English version...Click here to join the US/English version...  

 

 Du er her: 4SøværnsNyt4Nyhedsarkiv 20044Kommandostrygning

 

 Historien

 SøværnsNyt

4Nyhedsarkiv 2009

4Nyhedsarkiv 2008

4Nyhedsarkiv 2007

4Nyhedsarkiv 2006

4Nyhedsarkiv 2005

4Nyhedsarkiv 2004

4Nyhedsarkiv 2003

 Synspunkter

 Orlogsliv & Lune

 Billedserier

 Historiske Tidslinier

 Flaget

 Skibene

 Marineflyverne

 Våben/-systemer

 Officersmessen

 Uniformer mm.

 Flådens Ansigt

 Mindesmærker

 Bøger & Forskning

Redigeret og
designet af:

Johnny Balsved

 

Kommandostrygning:

Her ses de to minelæggere LINDORMEN og LOSSEN.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Farvel til minelæggere

Minelæggerne MØEN, LINDORMEN og LOSSEN strøg kom-mando 22. oktober 2004. Disse tre skibe var de sidste egentlige minelæggere i den danske flåde.

Fredag 22. oktober 2004 markerede afslutningen på en epoke i det danske søværns historie, da de sidste minelæggere MØEN, LINDORMEN og LOSSEN strøg kommando.

Af Johnny E. Balsved

Kommandostrygningen fredag 22. oktober 2004 på minelæggerne MØEN, LINDORMEN og LOSSEN markerede en afslutning på en epoke i den danske flådes historie.

Minelæggerne er nu blevet oplagt som en følge af det seneste forsvarsfor-lig, der bl.a. indebærer, at der fremover ikke skal være dedikerede mine-læggere i Søværnet.

I brug to gange

Søminer og dermed minelæggere har med Danmarks beliggenhed ved indsejlingen til Østersøen og vore lange kyststrækninger tidligere været  et af de vigtigste elementer i forsvaret af Danmarks interesser.

Men med den ændrede verdensorden og den deraf afledte justering af danske interesser, er der ikke behov for søminer i samme omfang som tidligere.

Danmark har kun to gange udlagt søminer.

Under 1. verdenskrig blev det i Statsrådet besluttet at minere de danske stræder. Årsagen til dette var, at regeringen ikke ville efterkomme en tysk anmodning om at minere dele af farvandene. Derimod ville regeringen sikre den danske neutralitet ved at minere alle stræderne.

I begyndelsen af september 1939 blev der udlagt minespærringer i bl.a. Storebælt, Lillebælt og ved Grønsund.

Senere har søminerne været en vigtig del af invasionsforsvaret.

Fortsat mineudlægning

I fremtiden vil Søværnet ikke have dedikerede specialfartøjer til mine-lægning, men det vil fortsat være muligt at udlægge søminer, enten med FLYVEFISKEN-klassen eller fra de nye fleksible støtteskibe af ABSALON-klassen.

Minelæggeren MØEN var den sidste af de oprindeligt fire minelæggere af FALSTER-klassen. Skibet har bl.a. sejlet som, skoleskib og nåede i år at fejre 40 års jubilæum, ligesom MØEN var den festlige ramme ved Langelinie, da forsvaret kronprinsparret op til brylluppet i maj 2004.

LOSSEN havde også et aktivt sidste leveår, da skibet frem til foråret var kommandoskib i MCMFORNORTH, NATOs stående minerydningsstyrke i Nordeuropa.

Samtidig med at 3. Eskadre i Frederikshavn således mister tre skibe, tilgår søværnets nyeste skib ABSALON til eskadren.

Miner på agterdækket

Enhed af FLYVEFISKEN-klassen med miner på agterdækket.
(Foto: Søværnet)

Kildehenvisninger:

"

Forsvarets TV og Mediecenter - et center under Forsvars-akademiet

"

Søværnets operative Kommando, Aarhus.

44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

|Til toppen

 

SENESTE NYHEDER FRA SØVÆRNET:

10-03-2009:
Kuttere på forårsauktion

-

09-03-2009:
Skibsnavne offentliggjort

-

08-03-2009:
Biblioteksmystik

-

26-02-2009:
2. nye fregat køllægges

-

19-02-2009:
Kystradarprojekt forsinket


Flere Nyheder

-

   

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 31. oktober 2004

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger