Du er her: 4Historien4Flåden 1801-18144Englandskrigene4Kampen ved Sjællands Odde

Kampen ved Sjællands Odde (1808):

De snekker mødtes
i kvæld på hav

Danmarks eneste udrustede linieskib PRINDS CHRISTIAN FREDERIK blev ødelagt ved Sjællands Odde om aftenen 22. marts 1808 efter flere timers kamp mod stor britisk overmagt.

For kaptajn C. W. Jessen var Kongens ordre til linieskibet ganske klar - Beskyt overførslen af tropper i Storebælt ved at holde de engelske skibe borte fra området.

På trods af vinterens havarier samt mangelfuld og utrænet besætning om bord på det danske linieskib beordredes kaptajn Jessen umiddelbart at jage englænderne bort fra Storebælt.

Linieskibet PRINDS CHRISTIAN FREDERIK gik tabt, men de engelske skibe slap dog heller ikke bort uden tab og større materielle skader.

Af Johnny E. Balsved

Tilstanden om bord i linieskibet PRINDS CHRISTIAN FREDERIK denne marts måned 1808 var nærmest fortvivlende efter at den havde været på togt det meste af efteråret og vinteren. Linieskibet havde siden 11. marts om aftenen ligget opankret ved Kronborg, da fortsat is ved København for-hindrede videre sejlads.

En ondartet tyfusepidemi, den såkaldte skibsfeber, rasede blandt besæt-ningen, og mere end 200 mand af den godt 600 mand store besætning havde måttet bringes i land ved Helsingør.

Fra København var der blevet sendt erstatningsmandskab, men hovedpar-ten af disse var ikke søfolk og samtidigt ganske utrænede.

Linieskibet PRINDS CHRISTIAN FREDERIK.
(Tegning fra Orlogsmuseets arkiv)

Bestyrtelse i København

Meldinger om, at en britisk fregat 16. marts 1808 var ankret op ved Sprogø i Storebælt kom som en ubehagelig overraskelse for regeringen i Køben-havn.

Tilstedeværelsen af den britiske fregat umuliggjorde nemlig de igangvæ-rende troppeoverførsler fra Fyn til Sjælland. Det blev derfor besluttet at jage fregatten bort, inden denne havde fået forstærkninger.

Flåden rådede kun over et skib, der kunne løse denne opgave, linieskibet PRINDS CHRISTIAN FREDERIK, der nu var Danmark eneste udrustede linieskib, siden det andet danske linieskib LOVISA AUGUSTA i december 1807 måtte lægges op på Holmen på grund af havarier.

Begge linieskibe havde undgået udleveringen til englænderne i 1807, da de begge havde været i Norge.

18. marts udstedte Kongen derfor en ordre til linieskibets chef kaptajn C. W. Jessen om umiddelbart og i al hemmelighed at afgå til Storebælt og rense farvandet for fjendtlige skibe.

Mandskabsmangel og mangel på proviant gjorde dog, at linieskibet først kunne lette anker 21. marts og forlægge til Storebælt.

Kaptajn Jessen havde oprindelig planlagt at gå syd om Sjælland, da han vidste, at briterne havde en større eskadre i Kattegat, hvis hovedopgave var at stoppe det danske linieskib.

Imidlertid slog vinden om så han ikke kunne fortsætte sydpå gennem Sundet, og i stedet vendte han derfor og stod nordover igen. Ved middags-tid passeredes Gilbjerghoved og for en frisk kuling stod PRINDS CHRISTIAN FREDERIK vestover mod Storebælt uden at vide, at de engelske skibe var i farvandet.

Danmarks nu eneste udrustede linieskib havde indledt sin sidste rejse.

For udvist mod Chefen for linieskibet PRINDS CHRISTIAN FREDERIK var så absolut ikke en uerfaren søofficer. Den da knapt 44-årige kaptajn Carl Wilhelm Jessen havde flere gange lugtet til krudtrøgen i kampen mod briterne. Allerede i 1801 havde han således modtaget HM Kongens æressabel med inskriptionen "For udvist mod 3. marts 1801". Dette var belønningen for hans indsats, da han som chef for briggen LOUGEN første gang sloges mod britisk overmagt ved Vestindien 3. marts 1801. En batalje der senere blev kendt som slaget ved Fugleklippen. Jessen havde siden november 1807 været chef for linieskibet med 66 kanoner og dets nuværende besætning på 576 mand.

Kaptajn C. W. Jessen, Chef for linieskibet PRINDS CHRISTIAN FREDERIK.

Kaptajnen havde dog allerede i 1806 stiftet sit første bekendtskab med skibet, da han deltog i skibets kadettogt som meddommer.

Men da Jessen denne 21. marts 1807 satte kursen vestover mod Store-bælt, var han ganske uvidende om, at en større britisk flådestyrke kendte til hans eksistens og allerede var på vej ned mod ham.

Havde Kongen og regeringen i København haft kendskab til den britiske til-stedeværelse havde de måske nok givet kontraordre.

Intet var hemmeligt

Knapt var PRINDS CHRISTIAN FREDERIK forsvundet bag kimningen ved Nakkehoved, før den britiske eskadre, under kommando af Commodore George Parker, ankrede op mellem Höganäs og Hornbæk, hvor svenske fiskere kunne fortælle, at det danske linieskib kort forinden var stået vestover.

Den britiske eskadre bestod af linieskibene STATELY (flagskib, 68 kano-ner), NASSAU (68 kanoner, det tidligere danske linieskib HOLSTEEN, som briterne havde erobret i 1801) og VANGUARD (84 kanoner), samt 3 fregat-ter, hvoraf fregatten QUEBECK (40 kanoner) var den største.

Linieskibet HMS NASSAU (ex. danske HOLSTEEN). (Tegning fra Orlogsmuseets arkiv)

PRINDS CHRISTIAN var således ikke som planlagt sluppet væk i al ube-mærkethed. Briterne havde længe ønsket at sætte det danske linieskib ud af spillet, da det udgjorde en konstant trussel mod de engelske konvojer med bl.a. trop-peforstærkninger til Sverige. Commodore Parkers eskadre var der-for sendt ud for at jage det danske linieskib, inden den engelske hoved-styrke skulle passere gennem de dansk/norsk farvande. Den britiske eskadre, der lå indefros-set ved Göteborg, havde fra deres position allerede observeret PRINDS CHRISTIAN 10. marts, da det for sydgående passerede Vinga med kurs mod København efter sit togt til Norge.

Parker beordrede omgående sine skibe iset ud, og 21. marts om morge-nen var han atter nået ud i åbent farvand. Hans tre fregatter fik ordrer om at sejle vestpå mod Storebælt, mens de tre britiske linieskibe satte kursen mod syd for at lokalisere PRINDS CHRISTIAN.

Da Parker modtog den svenske melding om, at PRINDS CHRISTIAN kort forinden var sejlet vestpå, lod han VANGUARD blive på positionen for at spærre det danske skibs eventuelle tilbagetog mod Kronborg, medens han selv optog forfølgelsen med STATELY og NASSAU.

Fjenden sigtes

Nogle Hornbæk fiskere, der havde set de engelske linieskibe, besluttede sig for at forsøge at indhente det danske linieskib for at advare Jessen om den truende fare, men det lykkedes desværre ikke for de modige fiskere at indhente linieskibet. Hornbæk fiskerne blev senere belønnet af kongen for dette initiativ.

Ved halv totiden om eftermiddagen observeredes to tremastede sejlere med kurs mod Storebælt. Da PRINDS CHRISTIAN ved tretiden rundede Sjællands Rev og satte kursen ned mod Sejerø kunne de to sejlere identificeres som fregatter.

Ved mørkets frembrud ankrede linieskibet op mellem Sejerø og Revsnæs (Røsnæs), medens de to fregatter ankrede op tværs af Revsnæs, ca. 5 sømil sydøst for PRINDS CHRISTIAN.

Natten over lå skibene således til an-kers ganske tæt på hinanden. Klokken 8 næste morgen, 22. marts, lettede de to britiske fregatter og gik nordover. Knap en halv time senere lettede også PRINDS CHRISTIAN anker og stod nordover, idet Jessens hensigt var at trække de to fregatter væk fra Storebælt og angribe dem i mere åbent farvand. Nettet strammes Ved middagstid observeredes endnu en fregat med engelsk flag kommen-de nordfra og forenede sig med de to andre, men endnu var det danske linieskib overlegent. Jessen fortsatte derfor ufortrødent ef-ter sin oprindelige plan med at få lokket fregatterne ud i åbent farvand.

Kort over området. (Klik for at se det i stor størrelse)

Imidlertid var den største af fregatterne, QUEBECK, nået op i kølvandet ca. 1 sømil agten for linieskibet, og Jessen vendte da omgående PRINDS CHRISTIAN for at angribe denne fregat, men QUEBECK vendte også omgå-ende og flygtede for et plat vind.

For at udnytte vinden bedst muligt vendte Jessen atter linieskibet og satte kursen nordover mod Hastens Grund i håbet om at kunne trække fregatter-ne med sig.

Omkring kl. 14 observeres pludseligt to svære sejlere, der kom slørende ned mellem Anholt og Lysegrunden. Ret hurtigt blev det konstateret, at der var tale om to linieskibe, og uden al tvivl britiske.

Kaptajn Jessen, der på dette tidspunkt befandt sig nord for eller næsten tværs for Hastens Grund, vendte straks linieskibet og holdt ned mod øst-spidsen af Sejerø.

Krigsråd om bord

Det var umiddelbart Jessens tanke at finde en sikker ankerplads i Nekselø-bugten eller at søge øst og syd om Sejerø for på denne måde at kunne nå ned i Storebælt.

Det viste sig desværre, at den "lods" som de havde med ikke turde tage det store skib gennem det smalle løb sønden om Sejerø, hvorfor dette måtte opgives.

Jessen, der måtte konstatere, at han stod over for en langt overlegen fjendtlig styrke, sammenkaldte herefter skibets ældste officerer til et krigsråd for at drøfte situationen og vurdere mulighederne.

Det blev hurtigt klart, at hvis de søgte ned i Storebælt, ville man trække hele den britiske flådestyrke med sig og dermed yderligere vanskeliggøre de troppeoverførsler, som man netop var sendt af sted for at beskytte.

Eneste alternativ mod overmagten var derfor at nå tilbage til Sundet og beskyttelsen fra Kronborgs kanoner.

Da vinden var på vej mere over i nord, og mørket snart ville tiltage, beslut-tede Jessen sig for at gå fjenden i møde, og samtidigt udnytte det større lokalkendskab og gå så tæt på Sjællands Rev som muligt og på denne måde eventuelt komme forbi de fjendtlige skibe, eventuelt med løbende fægtninger.

Kaptajn Jessen vendte derfor atter linieskibet, og stod mod nord tæt til vinden og med kurs mod Sjællands Rev. De to fjendtlige linieskibe, og de tre fregatter der fulgte efter i kølvandet, lå til luv og havde en bedre vind, og halede derfor stærkt ind på PRINDS CHRISTIAN FREDERIK.

Sjællands Rev rundes - for sidste gang

Da PRINDS CHRISTIAN omkring kl. 17.30 rundede Sjællands Rev var de to britiske linieskibe kun ca. en halv mil efter, tæt fulgt af fregatterne.

Uheldigvis for danskerne skrallede vinden pludseligt og gik mere over i øst, samtidigt med at den flovede, hvilket absolut ikke var til PRINDS CHRISTIANs fordel, da denne absolut var bedst i hårde vinde.

Kursen blev derfor hastigt lagt mere nordover for at udnytte vindspringet, men samtidig kom man nærmere de britiske linieskibe. Kort efter vendtes atter med en sydøstlig kurs og retning mod land.

Omkring kl. 19.30, en times tid efter solnedgang, var STATELY nåede op i PRINDS CHRISTIANs kølvand, mens NASSAU lå lidt længere mod vest. Fra det danske skib blev der nu åbnet ild med de agterste kanoner, hvoraf et af skuddene bl.a. traf STATELY i stævnen.

Godt et kvarter efter de første danske skud faldt den første engelske bred-side fra STATELY mod PRINDS CHRISTIANs styrbord side og ganske kort efter også en bredside fra NASSAU mod den bagbords side.

Premierløjtnant Peter Willemoes fik skudt det øverste af hovedet ved en af de første britiske bredsider, og dør her på dette lidt romantiserede billede
i armene på næstkommanderende, kaptajn C. A. Rothe.
(Billede fra Orlogsmuseets arkiv)

Fra det danske linieskib blev der nu åbnet ild til begge sider, idet kursen hele tiden blev skiftet, således at man fra PRINDS CHRISTIAN skiftevis kunne skyde på begge de to britiske linieskibe med hele bredsiden.

Den næste times tid angreb de britiske linieskibe med en overdreven for-sigtighed og uden på noget tidspunkt at udnytte deres overlegne styrke, og hele tiden svarede danskerne igen.

Kortvarig stilhed

Ved 21-tiden var skaderne ombord i de to britiske linieskibe tilsyneladende så omfattende, at de lod sig sakke agter ud for midlertidigt at reparere fle-re skader og kanonilden ophørte.

Men også ombord på PRINDS CHRISTIAN var der omfattende skader. Ikke mindst dræbte og sårede.

Allerede ved en af de første træfninger havde Peter Willemoes mistet livet, da en kanonkugle skød det øverste af hans hoved, men også sekondløjt-nant J. W. Dahlerup og løjtnant Soland af land-etaten havde mistet livet sammen med mange besætningsmedlemmer, herudover var der mange hårdt sårede.

Men også de materielle skader var omfattende. Takkelagen var sønder-skudt, adskillige kanoner sat ud af spillet, rorstammen var gennemskudt to steder og rattet kunne ikke anvendes, så skibet kunne nu kun styres med nødstyringen.

For kaptajn Jessen stod det nu helt klart, at denne kamp mod så stor en overmagt ikke kunne vendes til dansk fordel, hvorfor hovedformålet nu måtte være at sikre, at skibet ikke faldt i fjendens hænder.

Kamp til det sidste

Da englænderne efter ca. en halv time havde fået repareret de væsentlig-ste skader kom de atter op på begge sider af PRINDS CHRISTIAN og kampen fortsatte med samme vildskab og intensitet.

Linieskibet PRINDS CHRISTIAN FREDERIK (i midten) i den afsluttende kamp.
Til højre i billedet er THE STATELY, og til venstre NASSAU med fregatten QUEBECK agten for. Til højre skimtes forstavnen af en af de øvrige fregatter.
(Billede fra Orlogsmuseets arkiv)

Kl. ca. 21.45 kunne Jessen skimte land forude på ca. 1½ sømils afstand, og han besluttede sig nu for at sætte skibet på land for at forhindre, at det faldt i fjendens hænder.

Samtidigt håbede han på, at han i den tætte kamp kunne få lokket en af de fjendtlige skibe med ind over grunden.

I den næste halve time kæmpedes der bravt, mens PRINDS CHRISTIAN langsomt bevægede sig ind mod land, også ganske hæmmet af den sær-deles vanskelige styring p.g.a. nødstyringen.

NASSAU lå nu tæt op ad den danske bagbords side, mens STATELY lå til styrbord, mens fregatten QUEBECK lå ret agten for. Det var ganske tyde-ligt, at briterne ville forsøge at entre skibet inden det tog grunden.

Fra britisk side blev der prajet om, at Jessen skulle stryge flaget og over-give sig, men da dette blev afslået fulgte en bredside fra begge de britiske linieskibe. Denne seneste skudsalve kostede mange døde og sårede om bord på PRINDS CHRISTIAN.

Omkring kl. 22.30 besluttede kaptajn C. W. Jessen, at overgive sig for at undgå flere unødige blodudgydelser og flag og vimpel blev halet ned, flaget blev strøget. - Kort forinden havde Jessen dog konstateret, at linie-skibet havde rørt grunden på en revle, men var gledet over.

Britisk fange for anden gang

Kort efter flaget var strøget kom en engelsk officer fra STATELY ombord på PRINDS CHRISTIAN FREDERIK og lod ankeret falde. Men da skibet såle-des svajede op for vinden, tog agterenden grunden ca. 300 meter øst for det sted, hvor Havnebyen på Sjællands Odde nu ligger.

Ved Odden Havn rejstes senere et mindesmærke 300 meter fra positionen.

De engelske skibe var straks vendt ud fra land og ankrede op i nærheden. Kaptajn Jessen, der selv var blevet såret under kampen, blev umiddelbart efter ført over på det britiske flagskib STATELY, og kunne nu for anden gang i sin karriere gå i engelsk fangenskab. Første gang var i 1801, da De dansk Vestin-diske øer måtte overgive sig til englænderne. I løbet af næste dag, 23. marts blev de re-sterende danskere overført til de engelske skibe. Overførslen skete kun i langsomt tempo, da mange af de engelske både var blevet skudt i stykker under kampen. PRINDS CHRISTIAN FREDERIK stod så hårdt på grunden, at det ikke lykkedes for englæn-derne at få den af.

Om aftenen, da alle sårede var bragt fra skibet, satte englænderne ild til skibet, og 23. marts 1808 kl. ca. 22 sprang skibet i luften.

Status

De danske tab var, ud over linieskibet, 69 døde og 132 sårede, heraf 84 hårdt sårede. Englænderne havde mistet 55 mand og et ukendt antal sårede.

Men set med danske øjne var det lige så vigtigt, at den engelske flåde-styrke var blevet forsinket i deres indsats i Storebælt. Fregatterne, der ikke havde deltaget i kampen, var således blevet tre døgn forsinket i at indtage deres position i Storebælt.

De to britiske linieskibe, STATELY og NASSAU, var så hårdt medtagne, at de måtte returnere til Göteborg for yderligere reparation, og der gik mere end fjorten dage før de britiske linieskibe atter var klar.

Epilog

I løbet af de næste dage drev en del lig i land ved Sjællands Odde, heri-blandt ligene af løjtnanterne Willemoes og Dahlerup. Alle blev begravet i en fællesgrav på Odden kirkegård, hvor der senere rejstes et monument, der bærer Grundtvigs mindeord.

Lad starten på N. F. S. Grundtvigs vers, som det står på fællesgraven, der-for afslutte denne historie:

De Snækker Mødtes i Kvæld på Hav,
Og Luften begyndte at gløde;
De leged' alt over den aabne Grav,
Og Bølgerne gjordes saa røde.

Fællesgraven på Odden kirkegård for de faldne i
Slaget ved Sjællands Odde 22. marts 1808.
(Foto: Johnny E. Balsved)

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

-

Denne side er senest opdateret: 1. maj 2008

Denne side er oprindeligt udgivet: 8. december 2003

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger