US/English Version:
Click here to join the US/English version...Click here to join the US/English version...  

 

 Du er her: 4Historien4Flåden 1801-18144Englandskrigene4Kampen ved Sjællands Odde4Jessens rapport

 

 Historien

4Før 1801

41801-1814

41814-1848

41848-1864

41865-1913

41914-1918

41919-1939

41939-1945

41945-1989

4Efter 1989

4Oversigt

 SøværnsNyt

 Synspunkter

 Orlogsliv & Lune

 Billedserier

 Historiske Tidslinier

 Flaget

 Skibene

 Marineflyverne

 Våben/-systemer

 Officersmessen

 Uniformer mm.

 Flådens Ansigt

 Mindesmærker

 Bøger & Forskning

Redigeret og
designet af:

Johnny Balsved

 

Kampen ved Sjællands Odde (1808):

Kaptajn C. W. Jessens
1. rapport til Kongen

Umiddelbart efter at være ankommet til Gøteborg som engelsk krigsfange fik Kaptajn Jessen mulighed for at sende nedenstående rapport om slaget til den danske konge

Transskriberet af kommandør Finn Haugsted

"Efter at være afsejlet fra Helsingiørs Rheed den 21de Martz om Morgenen, gik jeg om Eftermiddagen imellem Hasteens-Grundene og Sjællands Rev, saae 3de Seijlere, hvoraf de 2de kjendtes at være Orlogsmænd, og den 3die, som søgte ned til dem, gav mig tvivlsom Idée om at være Orlogsmand, da jeg havde Vinden fra dem, og Vinden ikke føyede for at fortsætte min Bestemmelse - ankrede jeg om Aftenen imellem Sejerøen og Refsnæs.

I Morgenen den 22de lettede jeg, de 2de Orlogsmænd, som vare til Ankers lettede og vare forenede med den 3die, som nu kjendtes at være en Orlogsmand, men af hvad Force kunde jeg ikke bedømme - kuns saa meget vidste jeg: at De 2de af dem vare i det mindste svære Fregatter og den 3die en mindre Fregat.

Kaptajn C. W. Jessen,
Chef for linieskibet
PRINDS CHRISTIAN FREDERIK.

- Vinden var Østlig da jeg lettede, seijlede til Belterne men strax efter blev Vinden S:O: - Jeg troede det Pligt at løbe Nord efter igjen, søge Forstærkning paa Kjøbenhavns Rheed, da jeg med denne aleene saa mig istand til at opfylde min Bestemmelse - ønskende de fjendtlige Skibe skulde jage mig.

Noget efter Middag saaes tvende Skibe kommende Nord fra, Vinden gik Nordligere end Øst, og da jeg antog den eene for en Tre-dækker, den anden for et svært Orlogsskib, søgte jeg: efter at være passeret mellem Hasteens Grund og Sjællands Rev os Øst for samme; at vinde til Luvart af dem, stræbende tillige at naae Sundet.

Det lykkedes ikke, det ene Skib faldt til Luvart af mig, det andet søgte ind i mit Kjølvand: - Kl. henimod 7 Eftermiddag var Orlogskibet The Stately i Kjølvandet paa Skud nær, de agterste Canoner bleve affyrede, som jeg troer med Effekt; det andet Orlogsskib holdt ned, Fregatterne krydsede op, og jeg kunde forudsee, at Prinds Christian Frederik som jeg havde den ære at kommandere vilde blive et Offer.

- Jeg søgte derfor at komme Grunden saa nær at den maatte tilsætte, i det jeg ikke kunde undgaa Slag med saa overlegen Magt. - Orlogsskibene the Stately og the Nassau hver af lige Styrke med mig, og for saa vidt stærkere, som deres Carronader var 32pundiger;, bragte deres Canoner til at bære paa mig næsten paa en Tiid, den eene om Styrbord, den anden om Bagbord, henimod Kl.8. - En fortsat Attacke fra begge Skibene under den hæftigste Ild vedvarede i meere end 2 1/2 Time - Den blev besvaret af os, med en Kraft, som jeg er forvisset om, gjør alle mine brave Officierer og hele Mandskabet Ære, endog under det med saa megen Ret hædrede danske Flag.

For en kort Tiid under Actionen bleve begge Skibene bragte til at tie for at reparere. De lode sig sakke og kom op igjen, men Tiden var for kort for os til at istandsætte den lidte Skade; Roret var afskudt, hele Skibets Takkelager, saa godt som tilintetgjort, begge dets Sider aldeles forskudte og efter at have modtaget end et Lag af de fjendtlige som endnu blev besvaret; da jeg var saa nær Grunden at jeg var sikker paa, det mig anfortroede Skib ikke kunde blive Fiendens Bytte (de fiendtlige vare begge staaende fra Land, the Stately tæt forud om Bagbord, the Nassau også ud om Styrbord; de 3de Fregatter vare nu og kommen op) ansaae jeg det for umenneskeligt, at opofre flere af de brave Officierer og Mandskab jeg havde den Ære at kommandere. Skibet var saa godt som tilintetgjordt; jeg overgav mig til the Stately - og Aftenen til den 23de (da Skibet strax efter Overgivelsen var kommen paa Grund) blev det sat i Brand -.

I det jeg føler mig Stolt af, at have have den Ære at kommandere et saa bravt Mandskab, bløder mit Hjerte ved at indberette; at de brave Officierer: Premier Lieut: Willemoes, Second Lieut: W. Dahlerup af Søe Etaten, Premier Lieut: Soland af Land Etaten og 61 Mand af det gode Mandskab bleve dræbte -: At Captain Rothe hvis standhaftige og virksomme Mod er det høije Collegium forud bekjendt tilligemed den Brave og Tjenstivrige Lieutenant Top og henimod 80 Mand ere haardt blesserede.

Captain Rothes venstre Arm er knuset og den venstre Side betydelig forslaget, Lieutenant Top har mistet det Høijere Been. Mindre betydelig saaret er Premier Lieut Ferry som og udmærkede sig ved koldt Mod, og den brave Thostrup tillige med 40 Mand.

304 Mand, hvoriblandt Ober Canoneren, Ober Styrmand, Under Styrmand, de 3de Lodser, 2den og 3die Styrmand ere tilligemed mig, Captain Rothe, Lieutnanterne Top, H. Dahlerup, O. Lütken, Thostrup og Cadet Lütken Ombord på Orlogsskibet The Stately, Captain George Parker.

Om bord paa Nassau Campell ere: Lieutenanterne FERRY; Krieger, Braag, Cadetterne Wulff, Weidemann, Proviantforvalter Møller, alle Kirurgerne, begge Baadsmændene og 107 af Mandskabet, de betydeligste Saarede ere for største Delen blandt dette mandskab.

Ober Kirurg Martini og Skibs Kirurg Besle have begge udemærket sig ved hurtig og virksom Omsorg for de Saarede, især Ober Kirurgen Martini som jeg underdanigst anbefaler i det høje Coligie' naadige Gunst tilligemed alle mine under Kommandoe havde brave Officierer, Cadetter, forvalter Møller, Ober Styrmand Birck, 2den Styrmand Bredahl og 4de Styrmand Trux, denne har mistet det eene Been, een af hvis Brødre blev dræbt i Slaget den anden blev efterladt syg i Helsingiør, han har en høijst trængende Familie i Christianssand.

Canoner Christian Willars, begge Baadsmændene har jeg havt Aarsag til at udmærke som og Tømmermanden.

Ingen, det jeg ved iblandt hele Mandskabet have gjort sig uværdige de høije Collegie Naade. Det er mig ikke muligt at opgive Navneliste paa de Døde eller Saarede, fordi jeg strax efter Overgivelsen blev bragt Ombord paa The Stately og alle mine Rouller være i et Chatoualle som blev aldeles forskudt og ikke et papir ræddet - desuden er jeg ubekjendt med Navnene paa det Mandskab som er Ombord i det andet Orlogsskib.

Dateret Forstaden i Gothenborg den 13de April 1808.

C. W. Jessen"

Linieskibet PRINDS CHRISTIAN FREDERIK (i midten) i den afsluttende kamp.
Til højre i billedet er THE STATELY, og til venstre NASSAU med fregatten QUEBECK agten for. Til højre skimtes forstavnen af en af de øvrige fregatter.
(Billede fra Orlogsmuseets arkiv)

Kildehenvisninger:

&

Kaptajn Jessens rapport i Rigsarkivet

44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

|Til toppen

 

LÆS MERE OM DENNE EPISODE:

Kongens ordre til Kaptajn C. W. Jessen

-

-

   

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 8. december 2003

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger