Du er her: 4Historien4Flåden 1848-186442. Slesvigske krig 18644ROLF KRAKE og slaget om Als

Slaget om Als (1864):

Panserbatteriet ROLF KRAKE i Vemmingbund 1864

306 styk 60-punds granater kunne ikke alene redde Sønderjylland og Als fra Preussisk invasion

Det var et underligt træf af skæbnen, at den eneste danske søofficer, der mistede livet i krigen 1864  - Løjtnant W. B. Jespersen på panserbatteriet ROLF KRAKE - netop skulle falde under stormen på Dybbøl 18. april 1864

Af Johnny E. Balsved

Den danske flåde nyeste skib, panserbatteriet ROLF KRAKE, havde netop året før afsluttet prøvesejladser i Østersøen, da krigen mod Preussen og Østrig brød ud 1. februar 1864.

Ved krigsudbruddet var skibet ikke udrustet og først 11. februar 1864 kunne skibet hejse kommando, med den da 51-årige orlogskaptajn Hans Peter Rothe som chef.

Panserbatteriet og dets 141 mands besætning blev omgående beordret til at indgå i Eskadren i Østersøens vestlige del, med station ved Sønderborg.

havde tre sårede ombord, men det var ikke lykkedes for det preussiske artilleri at gennembryde ROLF KRAKEs panser, selv om de preussiske skud var blevet afgivet på mellem 1400 og 2000 meters afstand.

Preussisk bestyrtelse

Efter at ROLF KRAKE var returneret til ankerpladsen ved Sønderborg, blev dens skader besigtiget at en kommission fra Orlogsværftet i København.

Kommissionen mente umiddelbart, at skibet skulle sendes til København for reparation, men den danske Overkommando mente, at man ikke kun-ne undvære skibet i området, og skaderne blev derfor udbedret med lokal assistance mens skibet de næste dage lå i Sønderborg.

Hos preusserne havde panserbatteriets indsats til gengæld vakt en vis bestyrtelse. Det var første gang, at de oplevede et panserbatteri i aktion.

Desværre viste historien, at samarbejdet mellem den maritime ledelse og hærens ledelse ikke var udviklet, og dermed fik den koordinerede indsats ikke den betydning, som det måske kunne have fået. Dertil var mulighederne for at kommunikere mellem skib og land ikke tilstrækkelige.

Fortsat rekognoscering i området

22. og 26. februar var ROLF KRAKE atter på rekognos-cering i Vemmingbund for at undersøge, hvorledes det gik med den formodede opstilling af de preussiske artilleri-stillinger. Men selv om skibet ofte kun var 500 meter fra land, kunne man ikke observere hverken troppe-bevægelser eller an-den militær aktivitet. Skibet blev da heller ikke ud-sat for nogen form for be-skydning fra land. Stormen på Dybbøl

Området omkring Als

Klokken 3 om morgenen 28. marts 1864 indledte de preussiske tropper det første stormangreb på stillingerne ved Dybbøl.

Så snart det lysnede lettede panserbatteriet ROLF KRAKE fra Sønderborg og begav sig ind i den nordlige del af Vemmingbund. Her blev den omgående beskudt fra de højtliggende preussiske artilleristillinger ved Broager.

Skibet modtog flere træffere, men valgte dog ikke at besvare ilden. Det fortsatte til slugten foran de to forreste skanser i Dybbøl-stillingen, skanse I og II - hvor panserbatteriet åbnede en særdeles virkningsfuld flankeild mod de fremrykkende preussiske tropper.

ROLF KRAKE i Vemmingbund med nedklappet lønning (Tegning i Illustrierte Zeitung)

Beskydningen fra panser-batteriet sammen med den indædte modstandskamp fra de danske stillinger gjorde, at der kom hurtigt uorden i de preus-siske rækker, hvorefter angre-bet gik i stå. Den preussiske hovedstyrke valgte at retirere, medens en mindre styrke, der ikke fandt det muligt at trække sig tilbage gennem ROLF KRAKEs spær-reild, blev tilfangetaget af de

danske styrker. I alt blev 1 officer og 26 mand tilfangetaget.

Det preussiske stormløb mod Dybbøl var i første omgang blevet afværget, og efter at have afskudt 38 granater returnerede panserbatteriet til Sønderborg.

ROLF KRAKE havde ikke lidt noget tab af personel, men havde atter fået en del skader. Overkommandoen udtalte, at ilden fra ROLF KRAKE havde haft en fortrinlig virkning.

Fiskenet mod panserbatteriet

Atter engang havde preusserne set, hvad et panserbatteri kunne udrette!

Nu besluttede preusserne at benytte utraditionelle metoder for at stoppe ROLF KRAKEs indblanding. De følgende nætter udlagde de derfor et større antal fiskenet i Vemmingbund.

Formålet var helt klart, at panserbatteriet enten skulle få dem i skruen, eller at man af frygt herfor, ikke ville lade skibet gå ind i bugten.

Fra ROLF KRAKE blev nettene dog hurtigt observeret og en tåget morgenstund, 10. april, sendte skibet et af sine fartøjer ind i Vemmingbund for af optage nettene eller sænke dem.

Det lykkedes hurtigt for fartøjets fører, løjtnant W. B. Jespersen, at få uskadeliggjort adskillige net. Men da tågen lettede, blev fartøjet beskudt fra preussisk side, og de blev nødt til at trække sig tilbage.

Stilhed før stormen

Hen imod midten af april kunne man fra dansk side mærke en tiltagende fjendtlig aktivitet, til trods for de diplomatiske forsøg på at standse krigen.

Der var således blevet indkaldt til en konference i London, 20. april 1864, med henblik på at opnå en våbenhvile mellem Danmark og Preussen/Østrig.

Men fra dansk side var der ingen tvivl om, at man fra preussisk side ville sætte alle kræfter ind for at tage Dybbøl inden konferencen tog sin begyndelse.

De danske styrker forblev derfor på fuldt alarmberedskab.

Stormen på Dybbøl - for 2. gang

18. april 1864, kl. 4 om morgenen, indledte de preussiske styrker et voldsomt bombardement af de danske stillinger for at nedbryde deres sidste modstands-kraft.

Præcis på slaget 10 ophørte artilleriilden og det preussiske stormløb mod de danske stillinger blev indledt.

Fra panserbatteriet ROLF KRAKE kunne man se, hvad der foregik, og chefen, orlogskaptajn Rothe valgte omgående at stå ind i Vemmingbund for at støtte de danske styrker, selv om han ikke havde modtaget det aftalte signal. De fremrykkende fjendtlige kolonner blev om-gående taget under beskydning, samtidig med at ROLF KRAKE også selv blev udsat for en kraf-tig fjendtlig beskydning. Pludseligt trængte en fjendtlig granat gennem dækket og sprang i banjerdækket lige omkring mesan-masten, hvorved løjtnant W. B. Jesper-sen blev dræbt og ni mand blev såret. Næsten samtidigt trængte en granatsplint gen-nem ristværket på det forreste kanontårn, og sårede en af artilleristerne hårdt.

Løjtnant W. B. Jespersen faldt ved Dybbøl 18. april

Trods det, at ROLF KRAKE modtog utallige træffere, lykkedes det alligevel for skibet at gribe forstyrrende ind og afgive i alt 95 skud mod de preus-siske styrkers fremrykning på den højre fløj. Ja, en overgang blev preus-serne endda kastet tilbage her.

Men ROLF KRAKEs indsats kunne naturligvis ikke få nogen afgørende ind-flydelse på indsatsen til lands, og da de danske tropper omkring middag var blevet trængt tilbage mod Sønderborg, valgte chefen at holde skibet gående for nogen tid uden for preussernes skudvidde.

Senere på eftermiddagen ankrede skibet igen op ved Sønderborg.

Midlertidig våbenhvile

Efter at Dybbøl var faldet koncentrerede hæren sig nu om forsvaret af Sønderborg og Als.

ROLF KRAKE blev derfor allerede 19. april beordret til at tage station i Augustenborg fjord, uden for rækkevidden af de preussiske kanoner på Jyllands siden. Her blev skibet liggende indtil det 12. maj lykkedes at få etableret en midlertidig våbenhvile mellem Danmark og Preussen/Østrig.

Samme dag som våbenhvilen var en kendsgerning afgik skibet til Orlogs-værftet i København for at gennemføre nødvendige reparationer efter de mange træffere i de indledende kampe.

Kommandørkaptajn C. van Dockum, chef for Østersøeskadren

Allerede 12. juni kunne panserbatteriet ROLF KRAKE atter indgå i Østersø-eskadren, under kommandørkaptajn C. van Dockum. Østersø-eskadren bestod af 15 af vores største udrustede skibe, med skruefregatten SJÆLLAND som flagskib. De næste knapt 2 uger patruljerede eskadren i far-vandet mellem Langelands sydspids og Kieler-fjorden, og dagligt kunne de preussiske styrker i de besatte områder se røgen fra den anseelig flådestyrke. Natten mellem 25. og 26. juni blev skibene beor-dret at indtage deres stationer inden våbenhvilens ophør. Klar til forsvaret af Als ROLF KRAKE havde ordre til afgå til en position nord for Als, hvor orlogskaptajn Rothe beordredes

til at indtage sin tidligere station i Augustenborg fjord. Det var hans opgave i samarbejde med hæren, at forhindre fjendens overgang over Als fjord og den nordlige del af Alssund.

De preussiske styrker havde udnyttet våbenhvilen til at opstille et stort antal batterier med riflet skyts på Jyllands siden, hvilket gjorde det nær-mest umuligt for de danske skibe at besejle Als fjord i dagtimerne.

For at sikre, at ROLF KRAKE kunne gribe ind i rette tid, var der samtidig aftalt et signalsystem med hæren, som skulle tænde nogle bavner i land, såfremt de preussiske styrker forsøgte at krydse Alssund.

Panserbatteriet forblev herefter opankret i Augustenborg fjord med højt beredskab, dvs. under konstant klart skib og damp under kedlerne. Samtidig sendte skibet jævnligt patruljefartøjer ud til den nordlige del af Alssund for at holde øje med, hvorvidt de preussiske styrker skulle begynde en overgang af sundet.

De preussiske styrker krydser Alssund.
(Samtidigt kobberstik)

Preussiske styrker krydser Alssund

Klokken 2 om natten, 29. juni, kunne der fra ROLF KRAKE høres kraftig geværild fra Alssund, og chefen formodede, at et preussisk angreb og overgangen over Alssund var i gang.

Der blev omgående slået alarm ombord, og orlogskaptajn Rothe beor-drede omgående skibet til at bevæge sig til en position nord for Alssund.

Da panserbatteriet ved 3-tiden nåede den nordlige del af Alssund kunne man observere at sundet var fyldt med både på vej frem og tilbage over sundet.

Fra ROLF KRAKE blev der omgående åbnet ild mod de mange både. Først blev der skudt med skråsække og lidt senere med granater. Den kraftige ild fra panserbatteriet spredte død og ødelæggelse blandt de små både der krydsede sundet.

Mange af bådene blev spredt og søgte hurtigst muligt ind til land på begge sider af Alssund og  overførslen af tropper blev midlertidig bragt til umiddelbar standsning. Ombord i ROLF KRAKE havde man dog ikke noget umiddelbart overblik over den militære situation på land eller nogen idé om, hvor mange styrker det var lykkedes for preusserne at overføre. Vel vidende, at så snart det blev lyst, ville skibet blive udsat for en meget kraftig beskydning på klods hold fra de preussiske batterier. Samtidigt uvidende om, hvorvidt man kunne gøre mere gavn på stedet, besluttede chefen efter samråd med sin næstkommanderende, kaptajnløjtnant E. Duntzfelt at søge tilbage til Augustenborg fjord for at få kontakt med

Kaptajnløjtnant E. Duntzfelt, næstkommanderende på ROLF KRAKE

hæren, og evt. få pålidelige oplysninger om situationen.

Planmæssig tilbagetrækning

Efter i nogen tid at have holdt skibet gående i Augustenborg fjord uden at få de nødvendige informationer, og efter gentagne gange at være udsat for fjendtlig beskydning, bestemte orlogskaptajn Rothe sig for, iht. sin for-holdsordre, at gå rundt om Als for at assistere ved troppernes eventuelle evakuering fra Als.

Hjuldampskibet HERTHA.

Lidt i 5 om morgen stod ROLF KRAKE derfor nord op i Als fjord under kraftig beskydning fra de fjendtlige batterier på Jyllands siden. I Als fjord var der stationeret en lille dansk styrke, bestående af hjuldamp-skibet HERTHA, chef løjtnant H. E. Bluhme, og skruekanonbåden WILLEMOES, chef  løjtnant A. C. R. Bærentzen, samt 3 bombekanon-chalupper og 1 bombekanonjolle. I dagslys ville disse skibe være stærkt truet af det preussiske artilleri og uden mulighed for at undslippe.

Orlogskaptajn Rothe besluttede derfor at bringe skibene nord på og uden for fjendens skudvidde.

Skibene blev herefter to ad gangen fortøjet til styrbords side af ROLF KRAKE, hvor de var beskyttet for den preussiske ild.

Det lykkedes først at bringe HERTHA og en kanonchalup ud af fjorden, dernæst blev WILLEMOES og en anden kanonchalup bragt ud. Slæb-ningerne skete under kraftig preussisk beskydning og ROLF KRAKE besvarede ilden.

Bombekanonchalup nr. 19, reserveløjtnant H. P. Marcher, og bombe-kanonjollen BAAGØ, reserveløjtnant P. C. Petersen, lykkedes det ikke at få med ud fra Als fjord. Disse skibe blev derfor sprængt og besætningerne taget ombord i de andre skibe.

Als gik tabt

Efter at have evakueret de øvrige danske skibe uden for preussisk række-vidde fortsatte ROLF KRAKE rundt om Als for evt. at assistere i overførelsen af de danske tropper til Fyn.

Det var lykkedes for panserbatteriet at få afgivet i alt 116 skud denne 29. juni 1864, men tabet af Als var en kendsgerning.

Selv var panserbatteriet atter blevet ramt adskillige gange, uden at det var lykkedes at gennembryde skibets panser. Mesanmasten var dog så hårdt medtaget, at denne måtte kappes.

I alt fik panserbatteriet ROLF KRAKE fra marts til juni 1864 afgivet 306 stk. 60-punds granater i slaget om Als, men dette kunne ikke alene redde øen for den preussiske invasion.

Epilog

Indtil våbenhvilen mellem Danmark og Preussen/Østrig blev sluttet 20. juli fortsatte ROLF KRAKE sammen med andre skibe, herunder panserskon-nerten ESBERN SNARE, patruljeringen i farvandet mellem Als og Fyn, for at forhindre en eventuel fjendtlig overgang til Fyn.

7. august 1864 returnerede panserbatteriet ROLF KRAKE til København.

Men tabet af Als havde vakt sorg og vrede i hele landet, og det gjaldt om at finde en syndebuk for dette tab. Skuffelserne blev rettet mod hæren, men også mod ROLF KRAKEs optræden.

En kommissionsdomstol nedsat i 1865, efter bl.a. orlogskaptajn Rothes ønske, undersøgte forholdene og dispositionerne i forbindelse med forsvaret af Als og kunne i december 1866 kende Rothe fri for tiltale. Han havde gjort, hvad der var muligt.

^{|Til toppen}

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^{|Til toppen}

-

Denne side er senest opdateret: 7. januar 2003

Denne side er oprindeligt udgivet: 1. juni 2002

Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger