Træfningen ved Rügen (1864):

Blokadeudbrud afværget af den danske eskadre

17. marts 1864 forsøgte den unge preussiske flåde at bryde den totale danske flådeblokade af de tyske havne

Forsøget på at bryde den danske blokade mislykkedes og skønt den preussiske flåde modtog forstærkninger i de følgende måneder blev det ikke gentaget.

Af Niels M. Probst

Ved krigsudbruddet i februar 1864 fik flåden til opgave at etablere en blo-kade af de tyske havne. Der blev udrustet tre eskadrer, en i Nordsøen, en i den vestlige Østersø og en i den østlige Østersø, hvor de eneste tyske søstridskræfter, enheder i den nyetablerede preussiske flåde, havde base.

Den østlige eskadre

Den sidstnævnte eskadre blev formeret sidst i februar under kommando af kontreadmiral van Dockum. Den bestod da af skruefregatterne JYLLAND og SJÆLLAND, samt skruekorvetterne THOR og HEIMDAL.
Preusserne rådede over en eskadre under Kapitän zur See Jachtmann, der, da den blev kampklar i midten af marts, bestod af den lukkede skruekor-vet ARCONA, 26 kanoner, 12,4 knob, og den åbne skruekorvet NYMPHE, 13 kanoner, 12 knob, med station i Stettin/ Swinemünde samt en flotille bestående af hjuldamperen LORELEY, 4 kanoner, 10,5 knob, 18 dampkanonbåde og 4 kanonjoller med base i Stralsund.
16. marts observerede Jachtmann, at den dan-ske eskadre, der lå for anker 2 sømil ØSØ for Sassnitz, nu kun var på tre skibe. Fregatten JYLLAND var nemlig blevet sendt til København med maskinskade, så tilbage var kun SJÆLLAND, 42 kanoner, 10 knob, og de to korvetter.

Admiral C. E. van Dockum

Kontreadmiral
C. E. van Dockum
var chef for eskadren i Østersøens østlige del.

Træfningen

Jachtmann besluttede derfor at forsøge at bryde den danske blokade dag-en efter med de ovennævnte styrker.

Da han nærmede sig sydfra ved middagstid 17. marts havde billedet imid-lertid ændret sig totalt.

Flagskibet SJÆLLAND lå der stadig, men i stedet for de to korvetter havde det nu fået selskab af skruelinieskibet SKJOLD, 64 kanoner, 9,7 knob, der var stødt til om formiddagen, og nordfra nærmede dig sig desuden en skruefregat.

Van Dockum havde håbet, at det var JYLLAND, 44 kanoner, 12 knob, men da det viste sig at være den mindre og langsommere TORDENSKJOLD, 38 kanoner, 8 knob, satte han kursen sydover mod de angribende preussiske skib uden at afvente forstærkningen.

Ved tretiden var man kommet på skudhold og efter at have udvekslet et par bredsider drejede fjenden sydover og de efterfølgende knap to timer formede sig som en retrætefægtning, hvor til sidst kun de danske bovka-noner og det preussiske hækskyts kom i anvendelse.

De preussiske skibes fartoverskud på ca. 2 knob medførte, at afstanden efterhånden øgedes til ½ sømil, hvorefter skydningen måtte indstilles.

Hen under aften slap preusserne ind til Swinemünde i god behold. Kanon-bådsflotillen kom ikke til at spille nogen rolle.

Flådeblokaden opretholdt

Tabene begrænsede sig til tre dræbte og 19 sårede i SJÆLLAND, preusser-ne mistede fem dræbte og otte sårede.

Det var den unge preussiske flådes ilddåb, og kort efter træfningen for-fremmedes Jachtmann til kontreadmiral.

Men forsøget på at bryde den danske blokade var mislykkedes og skønt den preussiske flåde modtog forstærkninger i de følgende måneder blev det ikke gentaget.

De danske flåde bibeholdt såvel i den østlige Østersø, som i de to andre operationsområder, søherredømmet under resten af krigen.

Slaget ved Rügen

17. marts 1864 var vejret "aldeles stille" ifølge Van Dockums rapport, og maleriet viser da også nærmest havblik. Midt i billedet ses skruefregatten SJÆLLAND, der affyrer sine bovkanoner mod den flygtende fjende, sandsynligvis Jachtmanns ARCONA, der svare med sit hækskyts. Til højre i billedet ses linieskrueskibet SKJOLD, der vel ikke længere er på skudhold.
(Billede fra Orlogsmuseets arkiv)

Historien bag billedet

Orlogsmuseets maleri, der er signeret Chr. Blache 1864, kom i museets besiddelse i foråret 2002 som en del af en testamentarisk gave fra fr. Miriam Grove, Hellerup.

Den øvrige del af gaven bestod af en kårde af embedsmandstype samt en stor ornamenteret skibskiste, velsagtens et østasiatisk arbejde.

Der var ingen proviensoplysninger, men det forekommer rimeligt, at de tre genstande alle hidrører fra en enkelt person, velsagtens en søofficer af slægten Grove.

Her viser det sig, at flagkaptajnen på SJÆLLAND under træfningen 17. marts var orlogskaptajn Hans Herman Stephen Grove, 1814-1866.

Van Dockum sluttede sin rapport med at takke ministeriet for Groves ud-nævnelse til flagskibets chef og året efter blev Grove udnævnt til Marine-minister i ministeriet Frijs.

I 1842 fik den daværende premierløjtnant H. H. S. Grove permission til i 1½ - 2 år at føre koffar-dibriggen JOHAN FREDERIK til Batavia og Ostin-dien, for på regeringens vegne at undersøge muligheden for at gøre Bali til en dansk besid-delse.

Han kom til København året efter, men tog end-nu engang til Batavia med briggen og vendte tilbage i 1844.

H. H. S. Grove har således haft rig lejlighed til at anskaffe sig den nævnte østasiatiske kiste, kår-den kan have været en del af hans ministeruni-form og maleriet har sikkert prydet det ministe-

Orlogskaptajn, senere marineminister
H. H. S. Grove var chef for skruefregatten SJÆLLAND under træfningen ved Rügen.

rielle kontor, hvor det har kunnet vidne om, at dets indehaver havde været i kamp.

^|^{Til toppen}

Kildehenvisninger:
&	Dansk Søartilleri 1860-2000 (under udarbejdelse), af Sven Eigil Thiede
&	Fægtningen ved Rügen den 17. marts 1864, officiel rapport, af C. E. van Dockum, Tidsskrift for Søvæsen 1864, s. 488-490
&	German Warships 1815-1945, af Erich Gröner, Conway 1990
&	Officerer i den Dansk-Norske Søetat 1660-1814 og den Danske Søetat 1814-1932, Bind I og II, af Th. A. Topsøe-Jensen og Emil Marquard, H. Hagerups Forlag, København, 1935
&	Vore Panserskibe 1863-1943, af R. Steen Steensen, Marinehistorisk Selskab, København 1968
44Der henvises også til Maritim Bibliografi