Mandskabet om bord i flådens skibe havde i mange år udgjort en meget broget flok, og det var særdeles vanskeligt at få skibenes landlovsgaster til at se nogenlunde ens ud i tøjet.

Fra 1857 forlangte man dog, at visse beklædningsgenstande, som de værnepligtige skulle være forsynet med, fik et ensartet og reglementeret udseende.

Der blev fremstillet modeller af disse genstande, som blev udlagt hos ud-skrivningscheferne, således at de værnepligtige kunne anskaffe sig det fornødne, inden de mødte til tje-neste.

Den runde hue havde omtrent sam-me udseende som den, der anven-des i dag.

Huebåndet

Når folkene mødte om bord, fik de efterfølgende udleveret et huebånd og en rød/hvid kokarde.

Huebåndet var forsynet med skibets navn og syedes på huen, så de frie ender hang ned ad nakken.

Skikken med at bære huebånd med skibets navn opstod allerede i 1840-erne.

Men 9. marts 1847 bestemte Admi-ralitets- og Commisariatscollegiet, at

Matros i Søværnet 1858

Dansk matros anno 1858.
(Illustration fra Th. Bergh, Den danske Armé og Marine)

huebånd til besætningerne på flådens skibe fremtidig skulle udleveres for kongelig regning, i stedet for som hidtil at betales af mandskabet.

Fra 1909 ophørte man med at bære huebåndets frie ender ned ad nakken.

Den rød/hvide kokarde, der oprindeligt anbragtes foran i pulden på den runde hue, synes omkring 1860 at være blevet flyttet til huens højre side, hvor den fortsat sidder.

Huebånd fra depotskibet HENRIK GERNER (1964-1975).

Kildehenvisninger:
&	Den danske marines uniformer gennem tre århundreder, af kommandørkaptajn E. Borg, Strubes Forlag 1974
44Der henvises også til Maritim Bibliografi

- Har du en idé til en historie, eller mener du blot,
at der mangler noget på disse sider?

Kan du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så send en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.

Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.

^|^{Til toppen}

Denne side er senest opdateret: -

Denne side er oprindeligt udgivet: 24. februar 2005