*Mellemkrigsårene (**1850-1864):*

Mellem lilleputoprør
og stormagtskrig

Knapt var freden sluttet og roen i hertugdømmerne gen-oprettet før Danmark atter førte en politik der uvægerligt ville føre til endnu et opgør, men denne gang mod en langt mægtigere fjende.

Preussen og Østrig havde efter fredsafslutningen i 1850 garanteret et frit Slesvig-Holsten, alligevel pressede kræfter i Danmark på for en fremtidig dansk grænse ved Ejderen, altså et kongerige inklusive Slesvig.

Flåden gennemgik en voldsom fornyelse i denne periode, hvor damp afløs-te sejl, og flåden var således hele tiden på forkant med udviklingen, men til lands havde mand dog ikke truffet de militære forberedelser, der måtte være en selvfølge med en så dristig udenrigspolitik.

Af Johnny E. Balsved

Helstaten Danmark og Hertugdømmerne

Helstaten Danmark
og Hertugdømmerne.
(Kort fra: Historiecenter Dybbøl Bankes arkiv)

Det afgørende spørgsmål om Slesvig og Hol-stens fremtid var ikke blevet løst gennem Treårskrigen. Freden mellem Danmark og det tyske forbund i 1850 betød blot, at afgørelsen var blevet udskudt til et mere belejligt tids-punkt.
De efterfølgende år blev da også præget af fortsatte dansk-tyske stridigheder om hertug-dømmernes fremtid. Det tyske forbund øn-skede et samlet Slesvig-Holsten, mens der fra dansk side var et krav om en dansk græn-se ved Ejderen, dvs. Slesvig som en del af Kongeriget
Krimkrigen bryder ud
Men også ude i Europa ulmede uroen, og i slutningen af 1853 trak mørke skyer sig sam-men, da en væbnet konflikt mellem Rusland på den ene side og Frankrig, England og kon-geriget Sardinien på den anden side syntes uundgåelig.
Risikoen for at Danmark skulle blive inddra-get i denne sådan konflikt var nærliggende, ikke mindst landets placering som porten til Østersøen.

Den største trussel mod Danmark var, at Preussen og Østrig ville gå ind i konflikten på Ruslands side, og dermed udgøre en direkte trussel mod Danmark, men det lykkedes for Danmark i løbet af efteråret 1853 at opnå accept fra alle parterne om, at landet ville holde sig neutralt i en eventuel konflikt.

Den lille og forældede fæstning på Christiansø fik pludselig en vigtig strate-gisk betydning som den danske befæstning, der lå nærmest den russiske Østersøkyst. Dele af flåden blev desuden krigsudrustet for at om nødven-digt at håndhæve den danske neutralitet.

Det lykkedes for Danmark at holde sig neutrale under krigen 1854-1856, selvom bl.a. Det tyske Forbund, som Danmark jo gennem Holsten var en del af, og senere Frankrig forsøgte at få landet til ophæve neutraliteten og vælge side i konflikten.

Den danske neutralitet var tilsyneladende blevet gennemført med succes, og det lykkedes at holde Danmark ude af konflikten. Men knapt ti år sene-re måtte Danmark betale prisen for ikke at vælge side.

Sundtolden afskaffes

Siden 1429 havde Danmark opkrævet Sundtold for skibe der passerede gennem Øresund eller Storebælt. En afgift, der skæppede ganske godt i den danske statskasse, men i øvrigt irriterede de nationer, der blev afkræ-vet denne afgift.

Allerede i 1848 havde USA fremsat et forslag over for den danske regering om ophævelse af Sundtolden for amerikanske skibe, mod en rimelig øko-nomisk kompensation. Det amerikanske forslag førte dog ikke umiddelbart til nogen aftale.

14. april 1855 meddelte USA, at man fra næste år ikke længere ville betale Sundtold til de danske myndigheder. Umiddelbart var det utænkeligt, at Danmark skulle gribe til våbenmagt mod amerikanerne for at håndhæve retten til sundtold.

I løbet af efteråret blev der indkaldt til en konference i København, hvor man skulle diskutere afskaffelsen af Sundtolden, mod en passende er-statning til Danmark.

England var i første omgang i mod det danske forslag, men i løbet af efter-året 1856 skiftede englænderne standpunkt, og 14. marts 1857 blev en af-tale om afskaffelse af Sundtolden underskrevet.

Fra 1. april 1857 bortfaldt Sundtolden efter mere end 400 års levetid.

Grønland "genopdages"

Briggen ØRNEN var et af de fartøjer, der nåede langt omkring.
(Tegning fra Orlogsmuseets arkiv)

I 1859 blev briggen ØRNEN sendt til Island og Grønland, og blev dermed det første danske orlogsskib, der besøgte Grønland siden fregatten BLAAHEJREN havde været der i 1736.

Nu var ØRNEN jo ikke uvant med de lange togter, allerede i 1843-44 havde den været i Sydamerika, og i årene der fulgte blev det også til togter til Middelhavet og Guinea-kysten, samt jævnlig udstationering som stations-skib ved de Vestindiske øer.

Flådens første panserskib

I tiden efter fredsslutningen i 1850 var arbejdet med flådens modernisering fortsat og de 14 år mellem de to slesvigske krige blev udviklingen ikke mindst præget af overgangen fra sejl til damp.

Men også våbnenes udvikling satte sit præg på de nye skibstyper, ikke mindst erfaringerne fra søkrigsbegivenhederne under den amerikanske borgerkrig kom til at sætte sit præg på udviklingen.

Allerede i 1862 modtog flåden panserskonnerterne ABSALON og ESBERN SNARE, der begge var bygget i England. I efteråret 1863 ankom det i Skotland byggede panserbatteri ROLF KRAKE.

Panserbatteriet ROLF KRAKE.

Danmark sidste linieskib, DANNEBROG, søsat i 1850, var i årene 1862-1864 ligeledes blevet raseret og ombygget til panserskib. Desuden havde flåden fået tilført de tre nye skruefregatter NIELS JUEL, JYLLAND og SJÆLLAND samt en del skruekorvetter, kanonbåde mm.

Atter på vej mod krig

"Danmark til Ejderen", var det slogan der efter freden i 1850 havde præget dagligdagen i Danmark, til stor irritation for befolkningen i hertugdømmer-ne, ikke mindst i Holsten. Efter et regeringsskifte i 1860 slog Ejderpolitik-ken for alvor igennem.

Da Danmark i slutningen af 1863 besluttede at lave en fælles forfatning for Kongeriget og Slesvig, var det reelt en krigserklæring mod Det tyske For-bund (Preussen og Østrig), der havde garanteret et samlet Slesvig-Holsten.

Danskerne havde blindt troet på, at vestmagterne kunne vindes for den danske sag, men ingen af dem havde glem danskernes indstilling under Krimkrigen, hvor den danske regering havde stillet sig meget afvisende over for de engelsk-franske flådechefer.

Danmark var således meget alene, da Preussen og Østrig 16. januar 1864 stillede Danmark over for et ultimatum: "Ophæv den fælles forfatning, eller tag konsekvenserne".

^|^{Til toppen}

Kildehenvisninger:
&	Danmarks Søkrigshistorie, af Kay Jungersen, udarbejdet til brug ved undervisningen på Søværnets skoler, udgivet ved Søofficersskolens foranstaltning, Centraltrykkeriet, København, 1945.
&	Dansk Udenrigspolitiks Historie, Bd. 3 - Fra Helstat til Nationalstat, af Claus Bjørn & Carsten Due-Nielsen, redaktion: Carsten Due-Nielsen, Ole Feldbæk & Nikolaj Petersen, Gyldendals Leksikon, København 2003 (ISBN-7789-91-4)
&	Flåden gennem 450 år, under redaktion af kommandør-kaptajn R. Steen Steensen, Martins Forlag, 2. udgave, København, 1970 (ISBN87-566-0009-7)
&	Håndbog i Nordens Søkrigshistorie, af premierløjtnant Cai baron Schaffalitzky de Muckadell, København 1911
&	Vor Flaade i Fortid og Nutid, bd. I og II, af Halfdan Barfod, Nordiske Landes Bogforlag, Fredericia, 1942
&	Vor Sømagts Historie, ved O. Eidem og O. Lütken, Det Nordiske forlag, København, 1905.
44Der henvises også til Maritim Bibliografi