L17 fik navnet ESBERN SNARE:

ABSALON har nu fået
en ny tvillingebror

Det andet ny støtteskib af ABSALON-klassen blev i fredags navngivet ESBERN SNARE af statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Ved en festlig ceremoni på Lindøværftet fredag 25. februar blev det andet og sidste af de to nye støtteskibe til Søværnet navngivet.

Ikke uventet blev navnet ESBERN SNARE, der også i det virkelige liv var bror til ABSALON, som er navnet på det første fleksible støtteskib, nu blot betegnet støtteskibe.

Støtteskibet ESBERN SNARE

Støtteskibet ESBERN SNARE umiddelbart inden navngivningen på Odense Staalskibsværft fredag 25. februar 2005.
(Foto: Per Amnitsbøll Rasmussen, FOV)

Af Johnny E. Balsved

Søværnets andet støtteskib og den sidste enhed i ABSALON-klassen er nu navngivet, men der går fortsat nogle måneder inden skibet afleveres til Søværnet.

Ikke helt uventet blev skibet af statsminister Anders Fogh Rasmussen navngivet ESBERN SNARE. Esbern Snare er nemlig Absalons broder, og senest Søværnet havde et skib med navnet ABSALON hed søsterskibet også den gang ESBERN SNARE.

L17 ESBERN SNARE er det andet af serien på to nye støtteskibe, som Søværnet modtager, hvor det første skib ABSALON blev navngivet den 4. juni 2004, og afleveret til Søværnet 19. oktober sidste år.

For nærværende er ABSALON i gang med et omfattende testprogram, der bl.a. har ført den på en kort tur syd over Ækvator.

Stormand af Hvideslægten
Esbern Snare (1127-1204) var store-bror til Absalon Assersen (1128-1201), den senere biskop og Københavns grundlægger.
Esbern var en af Valdemar 1. den Stores vigtigste medarbejdere og deltog bl.a. i vendertogterne.

Tilnavnet Snare fik Esbern efter en bedrift i Sejerø-bugt 1170, da han med sit skib en nat kæmpede alene med 40 vendiske skibe, og overlis-tede dem.

En episode, der i øvrigt gengives i våbenskjoldet for ESBERN SNARE.

Efter Absalons overtagelse i 1177 af ærkebispesædet i Lund bestyrede Esbern og andre sjællændere skånsk kirkegods, hvilket medvirkede til et skånsk oprør i 1180-81.

Esbern ejede meget sjællandsk gods og arvede Fjenneslev efter sin bror.

Han lod desuden slot og kirke opføre i Kalundborg.

Vor Frue Kirke i Kalundborg

Vor Frue Kirke i Kalundborg.
(Foto: Johnny E. Balsved)

Våbenskjoldet

Våbenskjold for støtteskibet ESBERN SNARE

I forbindelse med navngivningen afsløredes også støtteskibets nye våbenskjold, der dog ikke er nyt, men også blev anvendt af fregatten ESBERN SNARE (1954-1965).

Våbenskjoldet viser et sølv drageskib på rød baggrund med guld ild i mastetoppen.

Skjoldet hviler på et anker hvorover en kongekrone.

Motivet for våbenet hentyder den danske stormand og søkriger Esbern Snare (1127–1204) og hans bedrift i Sejerø-bugten 1170, da han med sit skib en nat kæmpede alene mod 40 vendiske skibe.

Han afslog tre entringsforsøg og brugte derefter den list at lade nogle mænd entre op i rejsningen og slå ild for at indbilde fjenden, at han tilkaldte andre skibe.

Listen lykkedes, og fjenden flygtede.

Våbenskjoldet blev oprindeligt appro-beret af H.M. Kong Frederik IX den 27. april 1960.

Tredje danske orlogsfartøj med dette navn

Det ny støtteskib ESBERN SNARE bliver det tredje skib i Søværnet, der bærer dette navn.

Den første ESBERN SNARE (1862-1923) var en panserskonnert indkøbt i England, i øvrigt sammen med søsterskibet, panserskonnerten ABSALON.

Panserskonnerten ESBERN SNARE

Panserskonnerten ESBERN SNARE
(1862-1923).
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Fregatten ESBERN SNARE

Fregatten ESBERN SNARE (1954-1965).
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Den seneste ESBERN SNARE var ikke kun en tidligere engelsk fregat af HUNT-klassen, der tjenestegjorde i årene 1954-1965, men den lagde også navn til klassen på i alt tre fregatter, ESBERN SNARE-klassen.

Støtteskibene fortsat fleksible

Officielt er betegnelsen for skibene af ABSALON-klassen nu ændret til blot at hedde støtteskibe, og ikke længere fleksible støtteskibe, men dette medfører på ingen måde nogen forringelse af fleksibiliteten.

Støtteskibene er beregnet til at støtte operationer til vands, på land og i luften. Det fleksible koncept, som skibene er opbygget efter, gør, at de kan bruges i mange sammenhænge, eksempelvis som kommandoskib, forsyningsskib, hospitalsskib eller helikopterplatform.

Det 900 kvadratmeter store dæk og en lasteevne på 1700 tons giver god plads til kampvogne, pansrede mandskabsvogne, to af Forsvarets nye rednings- og transporthelikoptere eller et større antal mindre helikoptere.

21. juni 2004 fyldtes vandet i dokken, og det andet støtteskib, L17,
nu officielt navngivet ESBERN SNARE flød for første gang.
(Foto: Søværnet)

Erfaringerne udnyttes

ESBERN SNARE er bygget parallelt med Absalon, med knap et halvt års forskydning. Byggeformen har været Lego-princippet, med samling i større klodser, der siden er samlet til grandblokke, og endelig samlet til et helt skib i tørdok.

Byggeriet af ESBERN SNARE har nydt godt af de erfaringer Søværnets Materielkommando og Lindø høstede undervejs med samlingen af ABSALON. Til tider har værftet været forud for tidsplanen.

Ligesom tvillingebroren får ESBERN SNARE hjemhavn i Frederikshavn, hvor de næste tre år vil gå med testsejladser og færdigaptering med våben-systemer mm.

De indhøstede erfaringer vil også blive benyttet af Søværnets Materielkom-mando og Lindø i forbindelse med bygningen af de nye patruljeskibe til Søværnet.

Relaterede historier:

4 ABSALON affyrer ESSM - 30/05/2008