|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Du er her: 4SøværnsNyt4Nyhedsarkiv 20054L17 fik navnet ESBERN SNARE |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
L17 fik navnet ESBERN SNARE:
ABSALON har nu fået
|
Stormand af Hvideslægten Esbern Snare (1127-1204) var store-bror til Absalon Assersen (1128-1201), den senere biskop og Københavns grundlægger. Esbern var en af Valdemar 1. den Stores vigtigste medarbejdere og deltog bl.a. i vendertogterne. Tilnavnet Snare fik Esbern efter en bedrift i Sejerø-bugt 1170, da han med sit skib en nat kæmpede alene med 40 vendiske skibe, og overlis-tede dem. En episode, der i øvrigt gengives i våbenskjoldet for ESBERN SNARE. Efter Absalons overtagelse i 1177 af ærkebispesædet i Lund bestyrede Esbern og andre sjællændere skånsk kirkegods, hvilket medvirkede til et skånsk oprør i 1180-81. Esbern ejede meget sjællandsk gods og arvede Fjenneslev efter sin bror. Han lod desuden slot og kirke opføre i Kalundborg. |
Vor Frue Kirke i Kalundborg. |
Våbenskjoldet
|
I forbindelse med navngivningen afsløredes også støtteskibets nye våbenskjold, der dog ikke er nyt, men også blev anvendt af fregatten ESBERN SNARE (1954-1965). Våbenskjoldet viser et sølv drageskib på rød baggrund med guld ild i mastetoppen. Skjoldet hviler på et anker hvorover en kongekrone. Motivet for våbenet hentyder den danske stormand og søkriger Esbern Snare (1127–1204) og hans bedrift i Sejerø-bugten 1170, da han med sit skib en nat kæmpede alene mod 40 vendiske skibe. Han afslog tre entringsforsøg og brugte derefter den list at lade nogle mænd entre op i rejsningen og slå ild for at indbilde fjenden, at han tilkaldte andre skibe. Listen lykkedes, og fjenden flygtede. Våbenskjoldet blev oprindeligt appro-beret af H.M. Kong Frederik IX den 27. april 1960. |
Tredje danske orlogsfartøj med dette navn
Det ny støtteskib ESBERN SNARE bliver det tredje skib i Søværnet, der bærer dette navn.
Den første ESBERN SNARE (1862-1923) var en panserskonnert indkøbt i England, i øvrigt sammen med søsterskibet, panserskonnerten ABSALON.
Panserskonnerten
ESBERN SNARE |
Fregatten
ESBERN SNARE (1954-1965). |
Den seneste ESBERN SNARE var ikke kun en tidligere engelsk fregat af HUNT-klassen, der tjenestegjorde i årene 1954-1965, men den lagde også navn til klassen på i alt tre fregatter, ESBERN SNARE-klassen.
Støtteskibene fortsat fleksible
Officielt er betegnelsen for skibene af ABSALON-klassen nu ændret til blot at hedde støtteskibe, og ikke længere fleksible støtteskibe, men dette medfører på ingen måde nogen forringelse af fleksibiliteten.
Støtteskibene er beregnet til at støtte operationer til vands, på land og i luften. Det fleksible koncept, som skibene er opbygget efter, gør, at de kan bruges i mange sammenhænge, eksempelvis som kommandoskib, forsyningsskib, hospitalsskib eller helikopterplatform.
Det 900 kvadratmeter store dæk og en lasteevne på 1700 tons giver god plads til kampvogne, pansrede mandskabsvogne, to af Forsvarets nye rednings- og transporthelikoptere eller et større antal mindre helikoptere.
21. juni 2004 fyldtes vandet i dokken, og det andet støtteskib, L17,
nu officielt navngivet
ESBERN SNARE
flød for første gang.
(Foto: Søværnet)
Erfaringerne udnyttes
ESBERN SNARE er bygget parallelt med Absalon, med knap et halvt års forskydning. Byggeformen har været Lego-princippet, med samling i større klodser, der siden er samlet til grandblokke, og endelig samlet til et helt skib i tørdok.
Byggeriet af ESBERN SNARE har nydt godt af de erfaringer Søværnets Materielkommando og Lindø høstede undervejs med samlingen af ABSALON. Til tider har værftet været forud for tidsplanen.
Ligesom tvillingebroren får ESBERN SNARE hjemhavn i Frederikshavn, hvor de næste tre år vil gå med testsejladser og færdigaptering med våben-systemer mm.
De indhøstede erfaringer vil også blive benyttet af Søværnets Materielkom-mando og Lindø i forbindelse med bygningen af de nye patruljeskibe til Søværnet.
Relaterede historier:
4 ABSALON affyrer ESSM - 30/05/2008
4Missiltest på ESBERN SNARE - 24/04/2008
4Første skydning med 35 mm CIWS - 16/11/2007
4ABSALONs første torpedoskydning - 21/08/2007
4ABSALON endelig til søs - 18/08/2007
4ABSALON i færdig profil - 12/07/2007
4Aalborg "erobrer" ABSALON - 05/07/2007
4Århus adopterer ESBERN SNARE - 27/06/2007
4Støtteskibe forsinket - 18/05/2007
4Støtteskib snart operativt - 22/04/2007
4ABSALON slår revner - igen - 10/01/2007
4ABSALON som modelskib - 01/12/2006
4 EH-101 tester ESBERN SNARE (2006) - 01/10/2006
4 Støtteskibe i formationssejlads (2005) - 06/02/2006
4ESM system til ABSALON - 01/01/2006
4ABSALON i USA - 25/10/2005
4Kommandohejsning i ESBERN SNARE - 19/06/2005
4ESBERN SNARE afleveret - 18/04/2005
4L17 fik navnet ESBERN SNARE - 27/02/2005
4Hæren testede ABSALON - 24/02/2005
4Testsejladsen genoptaget - 11/02/2005
4ABSALON afbrød testsejlads - 19/01/2005
4ABSALON hejser kommando - 10/01/2005
4CIWS til Søværnet - 31/10/2004
4Søprøver med ABSALON - 11/10/2004
4Andet fleksible støtteskib søsat - 23/06/2004
4Første fleksible støtteskib navngivet - 04/05/2004
4Første fleksible støtteskib søsat - 26/02/2004
4Støtteskib køllagt - 28/11/2003
4Søværnet bygger ny store fleksible støtteskibe - 08/07/2003
Kildehenvisninger: |
||
" |
Søværnets Materielkommando, København og Søværnets operative Kommando, Aarhus. |
|
44Der henvises også til Maritim Bibliografi |
- Har du en idé til en historie, eller mener du
blot,
at der mangler noget på disse sider?
Kan
du hjælpe med til at kaste et bedre lys over historien,
så
send
en e-mail, evt. med en vedhæftet fil.
Husk at angive evt. kildeoplysninger.
Du kan også anvende Debat Forum'met her på websiten.
SENESTE NYHEDER FRA SØVÆRNET: |
10-03-2009: -
09-03-2009: -
08-03-2009: -
26-02-2009: -
19-02-2009: |
-
Denne side er senest opdateret: -
Denne side er oprindeligt udgivet: 27. februar 2005
Copyright © 2013-2016 Johnny E. Balsved - Alle rettigheder forbeholdes - Personoplysninger