US/English Version:

Du er her: 4SøværnsNyt4Nyhedsarkiv 20034Søværnets nye store skibe

Redigeret og
designet af:

Søværnets nye store skibe:

Grafisk fremstilling af Søværnets nye fleksible støtteskibe.
(Illustrationen stillet til rådighed af Søværnets Materielkommando)

Søværnet bygger nye skibe til fremtidens internationale opgaver

Nye fleksible støtteskiber og nye patruljeskibe er nogle af de enheder der skal være med til at sikre løsningen af Søværnets fremtidige internationale opgaver

Søværnets Materielkommando er i færd med at projektere og bygge nye, store og internationalt orienterede skibe til søværnet.

Baggrunden for disse nye skibe er dels Danmarks ændrede sikkerheds-politiske situation og dels et behov for udskiftning af ældre skibe.

Af Johnny E. Balsved

- "Det er ikke fup, men alvor. Nu er produktionen startet. Pladen skal sidde i skibets stævn, som indtil dåben hedder L16", dette pointerede Lindø Værftets direktør Peter Tang Jensen, da bygningen af det første af Søværnets nye Fleksible Støtteskibe blev igangsat på Odense Stålskibsværft/Lindø Værftet 30. april 2003.

Søværnets Materielkommando har siden 2001 været i gang med at projek-tere nye store og internationalt orienterede skibe til søværnet.

Projekteringen omfatter 2 såkaldte Fleksible Støtteskibe og et antal, sandsynligvis 2, nye patruljeskibe.

Baggrunden for projekteringen og bygningen af disse nye skibe er dels Danmarks ændrede sikkerhedspolitiske situation, men samtidig et behov for udskiftning af flere ældre skibe, herunder korvetterne af NIELS JUEL-klassen og minelæggerne af FALSTER-klassen.

Byggeriet i gang

I første omgang har Søværnet fået politisk godkendelse for anskaffelsen af de to Fleksible Støtteskibe. De to nye skibe vil blive bygget på Odense Staalskibsværft/Lindø Værftet i perioden 2003-2004.

Ved en ceremoni på Odense Stålskibsværft/Lindø Værftet 30.april 2003 fik forsvarschefen, general Jesper Helsø æren af at starte den egentlige pro-duktion af det første Fleksible Støtteskib.

Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller tog selv imod sammen med ledelsen på Odense Stålskibsværft/Lindø Værftet, da chefen for Søværnets Materiel-kommando, kontreadmiral Niels Mejdal, forsvarschefen og en lang række involverede fra Søværnets Materielkommando mødte op til ceremonien.

Produktionen af det andet Fleksible Støtteskib sættes i gang når selve kølen til det første Fleksible Støtteskib (L16) er lagt i november.

Søværnets største skibe nogensinde

Fregatten PEDER SKRAM

Fregatten PEDER SKRAM (der ses på billedet) var sammen med søsterskibet HERLUF TROLLE indtil 1990 Danmarks hidtil største orlogsfartøjer med en længde på 112,65 m og en fuldt lastet tonnage på 2.425 tons.
(Foto fra Orlogsmuseets arkiv)

Der er her tale om nogle ret så store skibe, ja faktisk de største skibe, der nogensinde er bygget til Søværnet.

De nye Fleksible Støtteskibe vil med en længde på 137 meter og et depla-cement på ca. 6.300 tons blive de største skibe som Søværnet nogensinde har rådet over.

Til sammenligning er de omkring 15 meter længere end de tidligere fregat-ter af PEDER SKRAM-klassen, der var 112,65 cm lange, og deplacementet er næsten tre gange så stort.

Søværnets nuværende største enheder er inspektionsskibene af THETIS-klassen, med en længde på 112,3 meter og et deplacement på 3.500 tons.

Model af de nye fleksible støtteskibe

De sidste ydre ændringer af skibets design fandt sted i en vindtunnel i Lyngby.
Af hensyn til turbulens-problemer på helikopterdækket
måtte skorstenene hæves en meter i forhold til det oprindelige design.
(Modelfoto fra Søværnets operative Kommando)

De Fleksible Støtteskibe

Tidsplanen for bygningen og udrustningen af de nye fleksible støtteskibe ser indtil videre således ud:

November 2001 Kontraktunderskrivelse og start af projektering
Maj 2003 Produktionsstart
November 2003 Køllægning
Februar 2004 Søsætning
30. juni 2004 Første skib afleveres fra værft
15. november 2004 Andet skib afleveres fra værft

Efter at skibene er leveret fra værftet, vil søværnet selv installere den mili-tære udrustning, dvs. radarer, våben, militære kommunikationssystemer etc. Denne udrustning vil sandsynligvis foregår ved en af de to flådesta-tioner.

Skibene vil først opnå fuld operativ status i 2007, men allerede fra og med 2004 forventes de at kunne anvendes til løsningen af operative opgaver.

Brolayoutet på de nye fleksible støtteskibe

Grafisk fremstilling af broens udformning på de nye fleksible støtteskibe.
(Illustrationen stillet til rådighed af Søværnets Materielkommando)

Det er allerede på nuværende tidspunkt besluttet, hvordan broen på de fleksible støtteskibe skal se ud og fungere. Dette er sket på baggrund af en "mock-up" i fuld skala, der er blevet bygget på Lindø Værftet.

Denne "mock-up" har repræsentanter fra flere forskellige af søværnets sej-lende enheder været med til at afprøve og har derved bidraget til optime-ring af indretning, udsyn m.m.

127 mm kanonen er tilbage i Søværnet

Fra broen vil der naturligvis være frit udsyn over fordækket, og her bl.a. se en moderne 127 mm kanon, den samme kanon, der i dag er standard i de fleste enheder i den amerikanske flåde. Den officielle amerikanske beteg-nelse er 5" Mk. 45 Mod. 4.

5 tommers kanon

Den amerikanske standard 5" kanon bliver også standard i Søværnets nye enheder.
(Foto: US Navy)

Denne kanon vil blive installeret samtidig med bygningen af ski-bene på værftet.

Allerede 18. oktober 2002 blev der underskrevet en kontrakt med United Defense om leve-ring af sådanne to kanoner til brug i de fleksible støtteskibe.

Efter et fravær på knap 15 år er 5”-kanonen (127 mm) således tilbage i søværnet og i en høj-teknologisk udgave, der fuldt ud er på højde med amerikanske flådeenheder.

Skibene er derudover forberedt til at anvende det samme fleksible contaier system, der i dag anvendes i både THETIS-klassen og FLYVEFISKEN-klassen, hvorfor bevæbning kan tilpasses, således at skibene i overens-stemmelse med skibets forskellige opgaver har en god evne til forsvare sig selv.

Operative opgaver

De fleksible støtteskibe skal anvendes til en lang række forskellige formål, eksempelvis kan nævnes transport af personel og materiel, kommando-platform for ledelse af land-, luft- og flådestyrker, militært hospitalsskib eller som minelægger.

For at skibet skal kunne udføre alle disse forskellige opgaver, udstyres det bl.a. med et roll-on-roll-off (RO/RO) dæk, benævnt flexdæk, med en ram-pe agter.

Flexdækket er på ca. 1000 kvm.

Flexdækket på de nye enheder

De fleksible støtteskibe udstyres med en rampe agter,
der giver direkte adgang til det 1000 kvm. store flexdæk.
(Illustrationen stillet til rådighed af Søværnets Materielkommando)

Hoveddimensionerne for de fleksible støtteskibe er:

Længde 137 m, bredde 19,5 m, max. dybgang 6,3 m
Maksimalt deplacement på ca. 6300 tons, med fulde forsyninger og fuld last på flex-dækket.

Den maksimale fart vil være mindst 23 knob, og skibet vil kunne sejle 9.000 sømil og være til søs i 28 døgn, før det vil have behov for at få nye forsyninger, primært brændstof og proviant.

De Fleksible Støtteskibe vil sammen med de nye Patruljeskibe udgøre en operativ integreret pakke, som muliggør en fleksibel regulering og forskyd-ning af indsatsen i nationalt og internationalt regi fra humanitær katastro-fehjælp til egentlige kampoperationer.

Designudkast af Søværnets nye fleksible støtteskibe.
(Illustrationen stillet til rådighed af Søværnets Materielkommando)

Patruljeskibene

Patruljeskibene skal være søværnets nye store kampskibe, som erstatning for de nuværende korvetter af NIELS JUEL-klassen.

Skibene er planlagt til at afløse de nuværende korvetter, men vil i kraft af såvel størrelse som udholdenhed være væsentligt bedre egnede til at del-tage i internationale operationer.

Forventede hoveddimensioner: