På patrulje med GLENTEN (1999):

Appetit om bord

Højdepunktet er måltiderne, fortæller Jan, som er værne-pligtig og kok. Han er udlært på Copenhagen Corner.

Nu fodrer han GLENTENS besætning tre gange om dagen, selvom han gjorde hvad han kunne for at slippe udenom.

Af Mette Refshauge, journalist, OPASIA

På en stor kødkrog over komfuret hænger et papskilt: "Kok og mess til køjs", står der. Det er Jan og Jacob, som tager sig en lur mellem to måltider. De er to af GLENTENs fire værnepligtige, som kom om bord for en uge siden. Jan er nyudlært kok og havde ellers både trukket frinummer og glædet sig til at tjene en god kokkeløn, da han pludselig blev indkaldt til at aftjene værnepligt.

- Jeg stak af til Frankrig for at slippe, men da jeg kom tilbage lå der er brev. Nu skulle jeg møde op, fortæller Jan genopstået efter middagsluren. Han fortsætter:

- Jeg havde regnet med, at jeg skulle ind og gøre honnør og sige "Javel hr. Sergent", men sådan er det overhovedet ikke. Jeg vil ikke afvise, at jeg kunne finde på at tegne kontrakt med søværnet efter værnepligten. Men nu har jeg også kun været her en uge, og jeg er simpelthen så positivt overrasket over stemningen, siger Jan, som erkender, at de værnepligtige er nederst i hierarkiet, men i køkkenet kører de deres egne rutiner.

Jan er vant til raffineret fransk kokke-kunst, men GLENTENs besætning er glad for solid dansk mad. I dag står middagen på koteletter i fad med svampe, løg, cocktailpølser, bacon og ris. Rejemad til forret.

Der lines op til middag
i kabyssen på GLENTEN

- Der er virkelig nogle madglade med om bord. Og det er selvfølgelig klart, at de skal blive mætte. Maden skal være god, for højdepunkterne til daglig er måltiderne, fastslår Jan.

Tillader chefen…

De daglige højdepunkter er ikke noget, besætningen deler. Der er to forskellige spisestuer: En menigmesse og en officersmesse. Små tegn og rutiner fortæller, hvem der er øverste myndighed om bord. I officersmessen er der småsnak over maden. Det handler mest om, hvor dyrt den koster dem:

- Som noget nyt bliver vi nu beskattet af den mad, vi spiser om bord. Det betyder en lønnedgang på 3000 kroner pr. mand om måneden, fortæller GLENTENs chef Jens W. Kristoffersen og uddyber: Vi har i forvejen svært ved at holde på folk med de lønninger, søværnet tilbyder.

En militant stemme bryder gennem den almindelige snak rundt om bordet:

- Tillader chefen...

- Ja, værs’go, svarer Jens W. Kristoffersen, og Sammy har chefens tilladel-se til at rejse sig fra bordet og klippe hul på en ny tube mayonnaise.